Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et møde med pingviner i Dubai

Som et af få steder i verden giver Ski Dubai turister mulighed for at komme helt tæt på de sort-hvide fugle og røre ved dem. De er ikke kun til underholdning, for deres ophold i det kunstige isrige er led i et forskningsprogram.

Ski Dubai giver turister mulighed for at komme helt tæt på de sort-hvide fugle og røre ved dem.
Ski Dubai giver turister mulighed for at komme helt tæt på de sort-hvide fugle og røre ved dem.

Lollipop venter på os lige inden for lågen.

Hun ved, hvad der skal ske. Der er godbidder i farvandet hos træneren Paula fra Mexico, når der er gæster på besøg, og Lollipop går sin vraltende gang i en cirkel om sig selv. Vi tager det som udtryk for begejstring, da lufferne går op og ned.

Vi er en gruppe på fem, der har købt os adgang til Ski Dubai i det monstrøse shoppingcenter Mall of the Emirates. Nu kan man ikke længere kun stå på ski i et kæmpe køleskab midt i ørkenen, som ellers har været den store kontrastfyldte attraktion i den lille golf-stat, nu kan man også komme i nærkontakt med pingviner i deres egen lille koloni.

Det er en oplevelse for både børn og voksne, og selv om det er ren egoistisk underholdning, tjener den lidt pebrede entré et godt formål. En del af indtægten går til research af og ekspeditioner til pingvinernes artsfæller i Antarktis gennem velgørenhedsorganisationen Hubbs SeaWorld Research Institute, så forskerne kan blive klogere på dyrene, og bagefter dele deres viden.

Ind i kulden

Vores private ekspedition starter tre kvarter før med omklædning til udlånt polartøj komplet med fleecehandsker, termostøvler og -sokker samt skibukser og jakke. Nogle har taget deres egne huer med, og er man sart, er den god at have på, da vi passerer overgangen til de 4-5 minusgrader gennem en vindtunnel.

Første stop er en lille videobiograf, hvor en tegnefilm meget pædagogisk, ikke mindst af hensyn til børn, dels fortæller om pingviner generelt, dels om opførsel omkring dem, når vi nu som et af de få steder i verden får lov til at komme ind og røre ved dem.

Ski Dubai har i alt 24 pingviner fordelt på de næststørste arter, kongepingvinen og brillepingvinen. Af samme grund er den animerede udgave en charmetrold med oversize sygekassebriller.

Den levende Lollipop er nu heller ikke uden evner, når hun tripper og vralter omkring os for til sidst at hoppe op på det lille kunstige klippefremspring. Det er tid til at blive klappet, og vi sætter os efter tur ved siden af hende, smider fleecehandskerne og aer hende på baghovedet, som vi har fået instruks om.

Der er nu noget majestætisk over den meget højere kongepingvin med det fine spidse næb og den gule tegning i nakken, selv om han har fået navnet McFatty. Han er mindst lige så scenevant som Lollipop – herinde i sit eget indelukke.

Mens han vænner sig til vores selskab, fortæller Paula om pingvinernes liv i det fri og i fangenskab. Ude i den store, hvide verden kan de leve 10-20 år, mens det næsten kan fordobles under menneskeligt opsyn. Og selv om der findes over tre millioner af dem i deres naturlige habitat, kan en natur- eller miljøkatastrofe være ødelæggende.

Nærkontakt og påskønnelse

»Vi håber, gennem den personlige kontakt med dyrene her, at skabe forståelse for dem og påskønnelse af deres liv, så de kommende generationer vil gøre, hvad de kan for at bevare pingvinernes betingelser for at klare sig i naturen,« siger Paula.

Det er blevet tid til at klappe McFatty. Da vi ser billeder bagefter, ser han ud, som om han er udstoppet, som han står der på sin lille sten, men jeg bilder mig ind, at han nød den lille rygmassage, jeg gav ham, og faktisk bare var salig et kort sekund. Lige indtil Paula viftede et stykke fisk om næbbet på ham.

Man er vel kun et dyr.

Vores møde med pingvinerne var kun for os, ingen andre kunne kigge med. Vil man ikke betale for nærkontakten, kan man se pingvinmarch gennem ruden et par gange om eftermiddagen ved at købe en almindelig besøgsbillet til Ski Dubai-området.

Vi ville ikke have undværet nærkontakten med Lollipop og McFatty.

Rejseliv var inviteret af Dubai Tourism.

Turist-etik:

Det er meget populært at komme i nærkontakt med dyr på ferie og i fritiden. Også i Danmark er det muligt, men i Københavns Zoo sætter man grænsen ved at gøre dem til aktører i et selfie-cirkus.

Svøm med delfiner. Klap en tiger. Rid på en elefant. Nus en orangutang. Rør ved en slange.

Selfie-turismen kender snart ingen grænser, når nuttetheds-faktoren er i top. Det diskuteres livligt, om det er etisk forsvarligt, og for hvem man gør det, og svaret på det sidste er ret klart: os mennesker.

Dyrene får ikke noget ud af det, andet end på et overordnet plan, hvis nærkontakten munder ud i en bedre forståelse for dyrenes anatomi og levevilkår, og vores lyst til at være med til at sikre arternes beståen.

Pendanten hos Københavns Zoo

Det konkluderer kommunikationschef Sami Widell fra København Zoo, der ligesom Ski Dubai har »mød pingvinerne«-arrangementer. Forskellen er bare, at i zoologisk have i København må man nok se – og fodre – men ikke røre. Alligevel er arrangementerne voldsomt populære og hurtigt udsolgt.

»Zoo har altid haft en formidlingsforpligtelse, men i vor tid tager vi den måske endnu mere seriøst efter den internationale zoo-revolution i 1980-90erne, hvor det blev moderne at sætte viden, fascination og naturbevarelse i første række med bl.a. skoleprogrammer og en holdning til, hvorfor man holder dyr i bur, og hvordan man gør det bedst muligt,« siger Sami Widell.

»Det kom som en modreaktion på nogle årtier, hvor det nogen steder var endt lidt i et misforstået menageri, når man bl.a. lejede chimpanser ud til at spise lagkage ved børnefødselsdage. Vi er meget opmærksomme på ikke at ende i et zoo-cirkus igen, hvor dyrene bliver til klovne, men samtidig går udviklingen også i retning af, at gæsterne forventer mere autencitet, i og med, at vi skaber denne fascination af dyrene.«

Han mener, at de mange TV-programmer om dyr i deres naturlige omgivelser har været med til at skabe denne længsel efter at få samme close-up møde med dem.

»Det er for så vidt også godt nok, men for os handler det om at balancere nær-på-oplevelsen, så etik og velfærd er i orden. Det kan være i orden med nogle arter, men når man bl.a. kan komme med ned og se isbjørnene blive trænet, er berøring ikke forsvarligt, og vil også sende et mærkeligt signal.«

»Vores dyr skal ikke gøres til kæledyr, og langt de fleste af dem synes heller ikke om det, fordi fysisk berøring ofte ikke er en stor del af deres naturlige liv og slet ikke på tværs af arter. De fleste dyr kan dog ved positiv træning tilvænnes en vis mængde berøring, uden at de bliver stressede eller at det går ud over deres naturlige adfærd og omgang med deres artsfæller. Så grundlæggende er det kun os mennesker, der synes det er fedt,« siger Sami Widell.

Når vilde dyr bliver til »krammebamser«

Zoo står ikke alene med denne holdning. Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitets sektion for Dyrevelfærd og tidligere formand for Dyreetisk Råd peger på, at det er menneskets forkvaklede syn på naturen, der har fremdyrket denne føle-turisme.

»Problemet opstår, når man begynder at behandle vilde dyr som krammedyr. Grænsen mellem zoo og cirkus udviskes, hvis man ikke længere ønsker at se dyrene som en del af den vilde natur,« siger han.

»Der er ikke nødvendigvis et dyrevelfærdsproblem i det. For dyrene behøver ikke at tage skade af at blive følt på, hvis man fra starten vænner dem til at være sammen med mennesker. Tværtimod kan det snarere være et problem med overførte sygdomme fra dyr til mennesker, hvilket f.eks. kan forekomme, hvis et menneske bliver bidt af en abe,« siger Peter Sandøe.

Til gengæld ser han med mildere øjne på de omdiskuterede, men populære elefant-ridt i Thailand.

»De indiske elefanter er i forvejen halv-domisticerede dyr, som altid har haft en arbejdsfunktion i lokalsamfundet. Når der ikke længere er så meget brug for dem i tømmerindustrien, er det en ganske god idé at bruge dem til at give turisterne en ridetur. Ellers vil man jo have et kæmpeproblem med hjem- og arbejdsløse elefanter,« siger Peter Sandøe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.