Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En tidsrejse i Englands historie

Ved Birmingham kan du rejse tilbage i tiden og opleve den industrielle revolutions arnested. Tag med til en virkelig underholdende dag med vintage og veteranbiler i tidslommen på den engelske arbejderklasse.

Gnisterne springer, når kædesmeden banker. Området er kendt for at levere ankerkæde til selveste ’Titanic’.
Gnisterne springer, når kædesmeden banker. Området er kendt for at levere ankerkæde til selveste ’Titanic’.

Det er nærmest symbolsk, at tidsrejsen starter her på Birminghams moderniserede hovedbanegård, hvor Storbritanniens næststørste by spejler sig i den futuristiske arkitekturs reflekterende kurver. For New Street Station ligner mest af alt et rumskib, som er landet midt i storbyen – eller en tidsmaskine, om man vil. Og herfra kan man rejse med toget til Tipton Station på godt et kvarter.

Efter en kort gåtur gennem lille, søvnige Tipton venter portalen til den rigtige tidsrejse i Dudley. En rejse tilbage til den industrielle revolution, som opstod og tog fart i netop dette område, mellem Dudley, Sandwell, Wolverhampton og Walsall – i det nordvestlige hjørne af den engelske West Midlands-region. Formentlig grundet røg og sod fra skorstene og kulminer fik området med tiden tilnavnet ’Black Country’, og i dag sætter Black Country Living Museum specielt fokus på perioden mellem 1850 og 1950. Museet breder sig over 105.000 kvm på tidligere nedlagte industrigrunde og er i dag blandt Storbritanniens bedste frilandsmuseer.

Med trolleybus til 1930erne

Bag indgangspartiet brummer den knaldrøde dobbeltdækkerbus, som blot er én af flere transportformer af historisk karakter. For garagerne gemmer derudover på både en sporvogn og flere veteranbiler. Og mens folk stiger over bussens trinbræt og tager plads, tager chaufføren sig god tid til at fortælle sine passagerer om trolleybussens specifikationer. Herefter sætter han i gear og triller i adstadigt tempo ned mod museets helt egen landsby. Chaufføren er en ældre herre og er blandt de arbejdende folk, som er med til at levendegøre museet. Naturligvis iført autentiske kostumer, som man blandt andet kender det fra Hjerl Hede herhjemme. Jeg hopper af dobbeltdækkeren på Old Birmingham Road, som er en veludført udgave af en fiktiv gade i 1930erne med bygninger, som over tid er flyttet hertil fra deres oprindelige lokationer, hvorpå de er genopført og genoplivet. Derfor kan man på ny shoppe hos herreekviperingen Harry Morrall, give drengedrømmen liv hos Abraham Hartills motorcykelforretning og tage et kig indenfor hos radioforretningen Gripston’s.

Den røde dobbeltdækker er et af de historiske transportmidler på frilandsmuseet.
Den røde dobbeltdækker er et af de historiske transportmidler på frilandsmuseet.

For enden af gaden ligger St. James School, som portrætterer skoletiden i 1912. Jeg tager plads på skolebænken, men bliver også sat på plads af læreren, som ikke er tilfreds med, at jeg fotograferer midt i hans undervisning. Så for at undgå en god gammeldags røffel sniger jeg mig ud på gaden igen, hvor køen til fish’n’chips-shoppen allerede strækker sig ned ad den historiske gade. Hobbs & Sons langede før i tiden fisk og fritter over disken inde i selve Dudley, men i dag er den originale bygning rekonstrueret her, hvor den ikke underligt er blandt de mest populære elementer hos mange besøgende.

Barndommens gade

En arm af Dudley-kanalen deler den lille, fiktive by i to dele, og på den anden side af den lille bro fortsætter tidsrejsen ned gennem hovedgaden, Canal Street. Her lokker duften fra bagerforretningen og slikbutikken, mens historien får liv indenfor hos den veludstyrede isenkræmmer. Og hos apotekeren, som i 1920erne ikke blot solgte sine varer, men i høj grad selv producerede egne remedier. Indenfor i forretningen fortæller den aldrende kemiker ivrigt om diverse kemikalier og lægemidler fra fortidens apotekerhylder, mens en flok besøgende børn lever sig ind i historien langt før deres egen tid.

I virkeligheden er den kittelklædte herre bag disken slet ikke kemiker, men en pensioneret lokal politimand, som nyder tjansen som historisk statist. Ligesom manden i tweed ude på gaden, som instruerer både børn og voksne i gamle lege. Og for en stund glemmer ungerne alt om iPads og internet.

Jeg sniger mig ind hos beværtningen Bottle & Glass Inn, som stammer helt tibage fra 1820erne, og som frister med museets egen ’Black Country Ale’ i de intime lokaler. Ironisk nok med en samvittighedstyngende udsigt til gadens lille kapel, som stadig benyttes til enkelte gudstjenester og andre arrangementer. Og mens værtinden pudser glas, pudser jeg glorien og bestiller en kop te – naturligvis på britisk manér med en lille smule mælk i.

Springende gnister

Den industrielle revolution var ikke blot lig med romantiske butiksfacader og hyggelige pubber, men i højere grad med hårdt fysisk arbejde. Og de hårde og lavtlønnede jobs var ikke kun for mændene, men også både kvinder og børn. Et hammerkast fra pubben springer gnisterne hos både sømsmeden og hos manden, der smeder de tunge kæder, som Black Country er kendt for. Området leverede f.eks. både søm og ankerkæde til det legendariske ’Titanic’. Hos kædesmeden demonstreres industrielle arbejdsteknikker, som f.eks. den foddrevne hammer, og flere autentiske demonstrationer kan opleves på nærmeste hold hos de omkringliggende værksteder.

I denne ende af friluftsmuseet løber Dudley-kanalen, som tidligere blev benyttet til at fragte råmaterialer ad vandvejen – og produkter videre rundt i Storbritannien. I sydgående retning måtte kanalbådene via lange tunneller igennem kalkstensklipperne, hvor hestene ikke længere kunne trække, så her skulle menneskelig benkraft i brug. Black Country-museet har sin egen samling af velholdte kanalbåde, og det er muligt at booke sejlture gennem førnævnte tunneller, hvor den benhårde ’legging’-teknik beskrives.

Dudley-kanalen blev under den industrielle revolution brugt til at transportere råmaterialer fra Black Country til hele Storbritannien.
Dudley-kanalen blev under den industrielle revolution brugt til at transportere råmaterialer fra Black Country til hele Storbritannien.

Denne teknik er blot ét eksempel på, at livet under den industrielle revolution var hårdt, og for arbejderklassen levedes dette liv ofte med mange familiemedlemmer i de små huse, som også kan opleves her. Tilbage i 1850erne måtte mange børn endda slide hårdt i undergrundens mørke kulminer under ekstremt usunde forhold. Og i dag kan man på en guidet tur ned i museets egen mine få et indblik i, hvad det indebar.

Det er på med hjelmen og lommelygten forrest, mens temperaturen falder, og man må dukke hovedet for at smyge sig gennem minens snævre og mørke gange. Det er ikke for folk med klaustrofobi, men turen foregår under sikrede forhold med informative og interaktive stop undervejs.

Tilbage til fremtiden

Det er nu ikke dystert og hårdt arbejde det hele, og oppe i fri luft igen lægger jeg vejen forbi museets egen lille tivolipark, som byder på en række smukt bevarede forlystelser. Flere af dem er fra begyndelsen af 1900-tallet, men de vil helt sikkert stadig kunne henrykke mindre børn og bevise, at nogle af de simple glæder i livet består gennem generationer. Til trods for at den teknologiske revolution for længst har erstattet den industrielle. Yderligere underholdning fås hos den lille, intime stumfilms-biograf fra 1921, som stadig disker op med klassikere som Charlie Chaplin og Gøg & Gokke.

På vej tilbage til fremtiden – og hovedindgangen – får jeg øje på en af museets aldrende statister, som ser ud til at nyde et stille øjeblik i sin egen fortid. Og tanken strejfer mig, om jeg selv om 40 år vil kunne arbejde i en tidslomme af min egen barndom med demonstrationer af 90ernes arbejdsmetoder, Nintendoer og legosæt. Hvem ved?

Black Country Living Museum er i hvert fald en underholdende og lærerig dagstur fra Birmingham. En nostalgisk tidsrejse for den ældre generation og en øjenåbner for nutidens børn og unge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.