Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En japansk forårsfest

Hvert år i marts-april festes der i Japan. Det er nemlig i de tidlige forårsmåneder, de smukke kirsebærtræer springer ud.

Eftermiddagssolen lyser op i Shinjuku-Goyen parken midt i Tokyos travle Shinjuku-distrikt.
Eftermiddagssolen lyser op i Shinjuku-Goyen parken midt i Tokyos travle Shinjuku-distrikt.

En japansk mand midt i 40’erne i sirligt, sort jakkesæt sidder med rank ryg i skrædderstilling midt på den udfoldede store, blå plastikdug. Han retter med pegefingeren lidt på de firkantede briller og bladrer langsomt en side frem i den medbragte avis. Ved siden af ham ligger et par magasiner, der ud fra forsiderne ser ud til at handle om baseball. Rundt om på den sandede jord i Yoyogi Midori Michi, som groft skåret kan oversættes til Yoyogi Grønne Vej-parken, midt i Tokyo sidder andre mænd og kvinder i grå og sorte businessoutfits på hver deres dug, spredt ud som små, blå øer under kirsebærtræerne med deres hvide og lyserøde blomster, der står i kontrast til de omkringliggende højhuse i glas og stål.

Det er solskin og tidligt på eftermiddagen. Mange har været der siden morgenen. Nogle læser, mens andre får sig en lille lur. For en dag har disse udvalgte byttet kontoret ud med en plads i parken. Ikke som fridag, men fordi de, bogstavelig talt, er blevet udstationeret for at sikre en god plads under træerne til kollegerne, når de får fri. Det sker nok en gang sidst på eftermiddagen.

Under sakura omdannes parker til mini-festivalpladser, hvor de blå presenninger står i kontrast til de hvide og lyserøde kirsebærblomster. Foto: Robert Young
Under sakura omdannes parker til mini-festivalpladser, hvor de blå presenninger står i kontrast til de hvide og lyserøde kirsebærblomster. Foto: Robert Young

Der vil alle tage del i årets nok største fælles fest, der rammer Japan i den ene uge om året, hvor de japanske kirsebærtræer blomstrer i fuldt flor. Begivenheden kaldes for Sakura og fejres med både familie, venner og kolleger.

For besøgende er tiden omkring Sakura en mulighed for at nyde blomsterne og ikke mindst være vidne til Japans flygtige forårsfest for livets smukke forgængelighed. En fest, der begyndte for omkring 1300 år siden.

Selv vejrudsigten er med

Hvis man i Japan tænder tv’et eller åbner en avis efter nytår, får man en ide om, hvor vigtig en begivenhed, Sakura er. Ud over den klassiske vejrudsigt om vind, nedbør og temperatur er der nemlig et specielt segment om blomster. Mere præcist om blomsterne på de japanske kirsebærtræer og hvornår de vil springe ud i fuldt flor.

Blomstringssæsonen starter på de sydlige Okinawa-øer en gang i januar, men det er først omkring slutningen af marts eller starten af april, at blomsterfronten når til byer som Toyko og Kyoto. Derfra fortsætter den op gennem de Japanske Alper til den nordlige Hokkaido-ø.

Mange japanske kirsebærtræer bærer ikke frugt, men er avlet til at producere et væld af blomster, der klæder gader, parker, flodbredder og nogle steder hele bjergsider i et velduftende, hvidt-lyserødt tæppe.

Sakura med hanami

Japanerne fejrer Sakura ved at holde festlige frokoster eller middage, hvor indtagelsen af mad og drikke under kirsebærtræerne akkompagneres af værdsættelse af de blomstrende træer. Der er dog rift om de gode pladser, og det er ikke unormalt for et kontor at sende en ansat afsted som en anden (yderst velklædt) tysk turist på badeferie for at reservere en god plads.

Hanami-festlighederne strækker sig ofte igennem hele dagen. Her nydes Hanami ved en lokal udendørs bar. Foto: Chris Gladis/Flickr
Hanami-festlighederne strækker sig ofte igennem hele dagen. Her nydes Hanami ved en lokal udendørs bar. Foto: Chris Gladis/Flickr

Under festlighederne kan man som udefrakommende få lov til at se japanerne på noget mere slap line, end det ellers er tilfældet. Hanami handler om at slappe af, nyde blomsterne – og ofte drikke en del sake. Selv i Tokyos ellers så stille toge kan man om aftenen mærke den specielle stemning, da der er masser af grin og snakken frem og tilbage mellem de let til seriøst overrislede resjsende, der er på vej hjem fra Hanami. For en kort stund omdannes seriøse forretningsmænd midt i 50’erne med grånende hår og vigende tindinger til glade 12-13-årige drenge, der driller hinanden og ler, så det nærmest er, som om de er på vej hjem fra en vunden fodboldkamp.

Ueno-parkens menneskehav

For mig er der specielt ét sted i Tokyo, som jeg elsker at besøge under Sakura. Det er Ueno Park, som ligger lidt nord for kejserpaladset. Her finder du ud over Nationalmuseet og fem andre museer også alléer flankeret af kirsebærtræer. I alt er der omkring 1200 af træerne rundt om på parkens små 100 tønder land. For folk, der er vokset op med mindre jord under neglene, er der tale om 538.000 kvadratmeter.

Under Sakura er det næsten kun Tokyos toge i myldretid, der kan hamle op med menneskemasserne i Ueno. I løbet af Sakura bevæger omkring to millioner mennesker sig gennem parken. Som halvt dansk finder jeg det overraskende nemt og roligt at blive en del af sådan et menneskehav. Måske skyldes det japanernes evne til, på både godt og ondt, at respektære hinandens privatsfære og ikke komme for tæt på – selv når alle står klinet tæt sammen.

Det er en evne, der nok hænger sammen med landets bjergrige geografi. Her er folk vant til at bo tæt, og der er ofte ikke meget mere end et par murstens bredde mellem husene. Hvis en japansk arkitekt så en dansk byplanlægger i aktion eller besøgte et parcelhuskvarter ville personen nok udbryde ’mottaiani!’ – et udtryk for fortrydelse over spild af ressourcer.

Traditionernes Tokyo – med selfiestang

Efter den afstikker skal vi have rettet det mentale kamera tilbage til parken, hvor folk enten sidder og nyder Hanami eller langsomt bevæger sig rundt under træernes kroner. Her finder en skøn blanding af turister fra hele verden, kærestepar hånd i hånd, familier med de mindste på skuldrene, flokke af venner, hele virksomhedsafdelinger, skoledrenge og -piger i fuld uniform og grupper af bedstemødre klædt i traditionelle kimonoer samt sandaler og de tilhørende hvide sokker.

Som rejsende i Japan vil man konstant se nyt og gammelt blandes. Her tager en kvinde i traditionel kimono billeder af kirsebærblomsterne med sit digitalkamera. Foto: Othree/Flickr
Som rejsende i Japan vil man konstant se nyt og gammelt blandes. Her tager en kvinde i traditionel kimono billeder af kirsebærblomsterne med sit digitalkamera. Foto: Othree/Flickr

Ud over mennesker skal man være på udkig for ikke uforvarende at vade ind i en selfiestang. Der bliver nemlig klikket på livet løs. En hurtig søgning på Instagram på ’#sakura’ giver rundt regnet 4 millioner resultater. Jeg vil umiddelbart skyde på, at der bliver taget mindst så mange billeder alene i Ueno Park. Her bliver der kastet V-tegn og smilet til flere guldmedaljer og delt billeder. Det gælder også for bedstemødrene i kimonoer, der dog er lidt mere mådeholdende.

Kunsten at fejre det forgængelige

Grunden til, at jeg personligt holder så meget af at besøge Ueno, er at den sætter så tyk en streg under, at Sakura er en fælles oplevelse – og at det her i verdens største sammenhængende byområde, der er hjem for mere end 34 millioner sjæle, stadig er en fælles fejring af naturen, der sammen med nytåret nok er årets største fælles begivenhed. Sådan har det ikke altid været.

Fejringen af Sakura går efter sigende tilbage til Nara-tiden omkring det 8. århundrede. I starten var fejringen mest forbeholdt adlen og kejserfamilien, men gennem århundrederne blev det mere til en folkefejring, hvor venner og familie samledes for at fejre foråret og hinandens selskab. I efterkrigstiden, hvor den japanske virksomhedskultur med enormt lange arbejdsdage på det nærmeste gjorde firmaet til ens familie, er det også meget normalt med en aften under kirsebærtræerne i kollegernes selskab.

Mange japanske kirsebærtræer er avlet til at producere så mange blomster som overhovedet muligt. Foto: Teichiro Ueki/Flickr
Mange japanske kirsebærtræer er avlet til at producere så mange blomster som overhovedet muligt. Foto: Teichiro Ueki/Flickr

Ud over relationerne mellem mennesker handler Sakura og Hanami om at fejre naturen og livet. Her påtager de kortlivede kirsebærblomster en symbolsk rolle som illustration af hvor kort – og utrolig smukt – livet er. Og hvordan det er noget, den enkelte må indfinde sig med og møde med en stoisk tilgang, måske iblandet et let melankolsk suk over det smukkes forgængelige natur og det smukke i forgængeligheden. En fejring og meditation, der finder genklang i Japans to hovedreligioner, shinto og buddhisme, og nok også anes hos de fleste turister, der oplever Sakura i fuldt flor.

En genklang der rummer et ekko af de 50-årige forretningsmænds grin og for mig personligt masser af fantastiske minder om den boblende, trætte glæde der var under fodboldture hjem med vennerne efter en vunden kamp.

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.