Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: SAS-kunder har ret til kompensation

SAS-kunder kører nu sag mod flyselskabet for at få økonomisk kompensation for sidste uges aflyste fly. Der er penge at komme efter, vurderer eksperter.

Var man en af de SAS-kunder, der blev ramt af aflysninger i sidste uge, kan man ikke få kompensation, hvis man tog imod et tilbud om en ombooking til et andet fly med ankomst samtidig med den oprindelige ankomst. Foto: SAS AB
Var man en af de SAS-kunder, der blev ramt af aflysninger i sidste uge, kan man ikke få kompensation, hvis man tog imod et tilbud om en ombooking til et andet fly med ankomst samtidig med den oprindelige ankomst. Foto: SAS AB

Problemer med landingsstellet og et ekstraordinært teknisk eftersyn af SAS’ Cimber-fly betød i sidste uge, at omkring 180 flyafgange blev aflyst.

Men uanset om SAS-passagerne kom ud at flyve med et andet fly eller fik billetten refunderet, har de stadig krav på økonomisk kompensation på op til 4.500 kr., vurderer Gustav Frederik Thybo, der er jurist og direktør hos Flyhjælp, der hjælper forsinkede flypassagerer med at føre deres sag om kompensation.

Siden sidste uge har Flyhjælp oprettet sager for 71 passagerer, der er berørt af SAS’ aflysninger. Og i alle sagerne har passagerne krav på kompensation, mener Gustav Frederik Thybo.

»Alle de berørte passagerer er berettiget til en kompensation idet de tekniske problemer kunne have været undgået og ikke er af usædvanlig karakter,« forklarer han.

Tekniske fejl på flyet anses ikke som usædvanlige omstændigheder, der kan fritage et flyselskab for at udbetale kompensation. Det fastslog en principiel dom ved Højesteret i april i år.

Bliver et fly aflyst under syv dage før den planlagte afgangsdato, er passagerer berettiget til kompensation, hvis et nyt fly afgår mere end en time før den planlagte afgang eller ankommer til den endelige destination senere end to timer efter det planlagte tidspunkt.

Ekstra penge at hente

Også seniorkonsulent i Forbrugerrådet TÆNK, Asta Ostrowski, vurderer, at der kan være ekstra penge at hente for SAS-kunderne. Hun opfordrer derfor passagerne til at henvende sig til SAS, hvis de mener, at de har krav om kompensation.

»Men en økonomisk kompensation afhænger af, hvor langt man skal flyve, hvor man skal flyve hen, og i hvor god tid flyet er blevet aflyst. Får man en ny rejse, der ligner meget den man skulle have været på, er der ikke nogen kompensation at komme efter,« forklarer hun.

Hos Flyhjælp vurderer Gustav Frederik Thybo dog, at rejseomstændighederne for de 71 passagerer, som han foreløbig er i kontakt med, gør dem berettiget til nogle ekstra euro. Særligt fordi SAS aflyste mange af flyvningerne sent.

»Mange passagerer har set sig tilfredse med at få billettens pris igen eller en ombooking til destinationen, men passagerne har ofte krav på mere, og når der ikke er flere SAS-kunder, der har henvendt sig til os, skyldes det formentligt passagernes manglende kendskab til deres rettigheder,« siger han.

Hos SAS opfordrer konstitueret pressechef Anna Vibeke Nielsen de rejsende til at henvende sig direkte til dem i stedet for at bruge mellemmænd som Flyhjælp.

»SAS forholder sig til den enkelte og konkrete sag, og vi følger selvfølgelig EU’s regulativer i forbindelse med forsinkelser og aflysninger. Kunderne får den kompensation, de har ret til i forhold til de gældende regler,« slutter hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.