Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drik kaffen sammen med en ugle

Nyeste trend i det japanske caféliv, hvor kæledyrscaféer længe har været et hit, er fugle. Og uglen er den mest populære café-vært.

I Japan drikker de kaffe sammen med ugler. Foto: Flickr
I Japan drikker de kaffe sammen med ugler. Foto: Flickr

Baggrunden er enkel: Mange ønsker sig brændende et kæledyr, men i de tætbefolkede japanske byer er der ikke megen plads, og de fleste lejlighedsbyggerier tillader det slet ikke.

Behovet kan afhjælpes ved et besøg i en kæledyrscafé, hvor man både kan nyde en kop kaffe og klappe et dyr. I de seneste år er antallet af Pet Cafés således eksploderet i Japan - og især dem med kælne katte er populære. 

Læs også: Mad på japansk gadeplan

Men nu er en ny trend opstået: Fugle-caféer med uglen som den mest populære, beretter Tokyo Times, der fortæller om det nye fænomen, der i sommer er boomet, så folk har stået i kø for at komme ind i.

Sidste år begyndte Tokyos to caféer "Fukurou no Mise", en ugleforretning, nær Tsukishima-stationen og "Tori no Iru Café", café med flere slags fugle, at blive populære. Og hurtigt er andre caféer fulgt efter. For eksempel "Fukurou sabou", et ugletehus, i Tokyo og "Owl Family" og "Crew" i Osaka.

Læs også: Lost in Translation: Guide til Japan

Modsat i katte-caféerne må man ikke kæle med uglerne. Der er regler for omgang med uglerner: ikke larme, ikke fotografere med flash og ikke røre, med mindre det er efter aftale med personalet, som sørger for, at gæsternes hænder bliver desinficeret før og efter uglekontakten.

Og uglerne? Ifølge avisen er deres kløer klippet, og deres næb slebet for at mindske risikoen for, at de river og skader cafégæsterne.

Anderledes er det dog i Falkoner Caféen i Mitaka bydelen i Tokyo, hvor folk tager deres egne fugle med i caféen, som man også gør i de mange hundecaféer, der findes rundt om i landet.

Læs også: Japansk tempelø er et umådeligt smukt syn

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.