Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne vil til stranden på miniferien

Flere miniferier bliver i dag holdt ved sol og strand i stedet for i storbyen.

Tenerife er et af de steder, man kan rejse billigt til på miniferie.
Tenerife er et af de steder, man kan rejse billigt til på miniferie.

Flybilletter har aldrig været billigere. Og danskerne er tilsyneladende glade for dem. Men hvor det tidligere oftest var storbyer, der trak turister til de korte ferieformater, bliver det i højere grad nu ogå sol og strand, der trækker i danskerne.

Med hjælp fra rejsesøgemaskinen Momondo er Rejseliv dykket ned i danskernes ferievaner. Og selv om det stadig er de europæiske storbyer, London, Paris, Barcelona og Rom, der trækker mest i danskerne på de korte ferier, er der en anden udvikling på vej. For Malaga klemmer sig overraskende ind på en femteplads over destinationer, vi vælger på korte ture. I det hele taget bliver korte ture, hvor sol og strand er målet, mere og mere populært.

Læs mere: 5 vinbarer i Berlin

»Vi kan se en stigning i antallet af søgninger på korte ferier op til fem dage fra januar 2016 til januar 2017, og det er ikke kun storbydestinationer, der bliver søgt på til de korte ferier. Blandt andet er Malaga, Mallorca, Nice og Lissabon destinationer, der også tilbyder strandoplevelser,« bekræfter Lasse Skole Hansen, der er PR Manager hos Momondo.

De billige billetter er en stor del af forklaringen på de nye rejsevaner. Et lyntjek på rejsesøgemaskiner viser da også, at en forlænget weekendtur til Tenerife i marts kan købes for 1.125 kr. tur/retur med direkte fly fra Ryanair. Og samme weekend flyver Norwegian til Gran Canaria for 1.610 kr. – også direkte. Begge dog uden hotel.

Populære rejser

Hos flere af de store charterselskaber er det nu også muligt at tage på miniferie til sol og strand. Blandt de populære rejsemål er det Kroatien, på Mallorca, Kreta eller langs den franske Riviera, Amalfikysten, Malaga – eller Algarvekysten som tillæg til de klassiske storbyferier, der fortsat er meget populære.

Læs mere: Himalayas hellige højder

Tui har netop lanceret et ny program med miniferier, og Spies sender hvert år omkring 7.000 rejsende på korte ferier og har omkring tyve destinationer med de korte sommerture. Bravo Tours sælger også flere korte ture til Costa del Sol, og flere destinationer kan hurtigt følge, vurderer Sidsel Nordestgaard, der arbejder med kommunikation og presse for Bravo Tours.

»Jeg tror primært, den stigende efterspørgsel skyldes, at vi rejser mere og mere. Vi tager gerne en ekstra ferie i løbet af året, og vores erfaring er, at det gerne må være destinationer, der både har oplevelser og solferie i én. Netop her er Costa del Sol virkelig oplagt.«

Læs mere: På tur i Ingas Island

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.