Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne er blevet eventyrlystne

Mange ser det at rejse rundt på egen hånd som noget, der er forbeholdt unge backpackere. Men sådan er er det ikke længere.

Specielt børnefamilier har fået øjnene op for de individuelt skræddersyede rejser.
Specielt børnefamilier har fået øjnene op for de individuelt skræddersyede rejser.

Et stigende antal danskere dropper pakkerejsen og tager ud i verden på egen hånd. Næsten da. Jysk Rejsebureau, der skræddersyr rejser til danskere i alle aldre, oplever en stigning i lysten til at opleve verden væk fra de store, turistede resorts. Og det er ikke kun unge backpackere, der vil på de individuelt skræddersyede rejser.

»Vi ser en klar tendens til, at flere og flere vil opleve andet og mere end bare udsigten fra solstolen, når de rejser. De vil også have nogle kulturelle oplevelser med hjem i rygsækken – og det får man bedst, når man rejser på egen hånd,« forklarer Niels Amstrup, der er direktør hos Jysk Rejsebureau.

Den største stigning i interessen for de skræddersyede rejser er hos de 35-44-årige – primært børnefamilierne. Herefter er det de voksne par, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

Ifølge Niels Amstrup er det et ønske om autentiske ferieoplevelser, der gør at danskerne er begyndt at vælge en individuelt planlagt ferie frem for den traditionelle pakkerejse.

Hos Jysk Rejsebureau er der allerede gang i sommerferiesalget, og de tre mest populære destinationer er USA, Canada og Indonesien. Specielt Canada har de rejselystne danskere fået øjnene op for. Her er salget af rejser steget med 147 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen for Indonesien er 60 pct., mens stigningen for rejser til USA er 25 pct.

Forklaringen på at det netop er de tre rejsemål, der er i vækst lige nu, er to vigtige fællestræk forklarer Niels Amstrup:

»Alle steder har godt vejr i sommermånederne. Samtidig er det nogle meget alsidige rejsemål, hvor man kan opleve rigtig mange forskellige ting på den samme ferie,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.