Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Attentatet på Abraham Lincoln

14. april 1865 oplevede USA det første dødelige præsident-attentat, da Abraham Lincoln blev skudt under en teaterforestilling i Washington D.C.

Lincoln Memorial i Washington. Statuen af Abraham Lincoln vejer 170 ton og er ca. 6 meter høj.
Lincoln Memorial i Washington. Statuen af Abraham Lincoln vejer 170 ton og er ca. 6 meter høj.

Lincoln var glad Langfredag aften for 150 år siden.

Fire års blodig borgerkrig mellem nord- og sydstaterne var afsluttet få dage før, da sydstaternes general Lee overgav sig i den lille by Appomattox i Virginia.

Og vejret var smukt, så Lincoln og hans kone Mary besluttede at tage en køretur i præsidentens hestevogn rundt i Washington inden det planlagte teaterbesøg om aftenen.

Forestillingen i Ford’s Theater, få gader fra Det Hvide Hus, var tæt på udsolgt, for det var en populær komedie, og det var rygtedes i byen, at præsidentparret sammen med general Ulysses S. Grant og frue ville overvære forstillingen.

I sidste øjeblik aflyste generalen, og selv om Lincoln også gerne ville aflyse, ville han ikke skuffe hverken teateret eller borgerne. Så let forsinket ankom præsidenten, hans kone og et vennepar til teatret, hvor de straks tog plads i præsidentens egen loge, lige til venstre for scenen.

Og herfra så forestillingen »Our American Cousin« om en jævn amerikaner, der besøger sine snobbede slægtninge i England.

Og så skete det.

Stor forvirring under attentatet

Klokken 22.15 lød der skud og skrig fra præsidentens loge. Straks derefter sprang en mand fra logen ned på scenen. Det var den 26-årige populære og kendte skuespiller John Wilkes Booth.

Han stod nu midt på scenen med en kniv højt løftet over hovedet. Han råbte: »Sic semper tyrannis«, sydstaten Virginias motto »død over tyraner« og fortsatte: »Syden er nu hævnet«.

Publikum vidste ikke rigtigt, om det var en del af forestillingen, og i forvirringen forsvandt Booth ud ad en bagdør.

Oppe i præsidentens loge var der også forvirring. En ung læge blandt publikum blev tilkaldt og konstaterede, at præsidenten var hårdt såret af et skud lige bag venstre øre.

Lincoln blev båret ud af teateret og bragt til den tyske indvandrer William Petersens hus på en anden side af gaden. Her placerede man den 1.93 m høje præsident på en seng, der var så kort, at han måtte ligge på skrå.

Tilkaldte læger kunne intet stille op, og næste morgen 15. april 1865 døde USA’s 16. præsident, Abraham Lincoln, og dermed var USAs første mord på en præsident en realitet.

Slaveriets ophævelse blev Lincolns død

Baggrunden for attentatet på Lincoln var den netop overståede borgerkrig og især kampen om slaveriets ophævelse.

Republikaneren Lincoln var netop blevet genvalgt som præsident med et meget stærkt og tydeligt valgløfte om at ophæve slaveriet, slutte borgerkrigen og genforene landet.

Der var ikke total enighed i datidens republikanske parti om at ophæve slaveriet, men partiet lænede den vej, og Lincoln vandt en overvældende valgsejr i 1864 med en demokrat fra sydstaterne som sin vicepræsidentkandidat.

Dengang var Det Demokratiske Parti et udpræget sydstatsparti og hovedparten gik ind for at bevare »the Southern way of life« og dermed en eller anden form for slaveri.

John Wilkes Booth var en overbevist sydstatsmand og ihærdig tilhænger af slaveriet. Sammen med en gruppe medsammensvorne havde han oprindeligt planlagt at bortføre præsidenten for dermed at tvinge nordstaterne til at opgive kampen mod sydstaterne og bevare slaveriet.

Men de planer opgav Booth, da borgerkrigen sluttede 9. april 1865.

Booths plan blev ikke effektueret til perfektion

En illustration af mordet, som fandt sted for 150 år siden.
En illustration af mordet, som fandt sted for 150 år siden.

To dage senere talte Lincoln foran Det Hvide Hus om, at nu er det på tide med »stemmeret for den sorte mand«. Booth var blandt tilhørerne og udbrød til en ven: »Det bliver den sidste tale, han nogensinde kommer til at holde.«

Booth og hans medsammensvorne skiftede altså fra kidnapning til mordplaner. Ud over præsident Lincoln var det planen at myrde vicepræsident Andrew Johnson og udenrigsminister William Henry Seward.

Planen var, at med de tre øverste væk ville USA ende i en forfatningskrise, som igen kunne give plads til sydstaterne.

Det lykkedes som bekendt ikke helt. Lincoln døde, udenrigsministeren blev kun såret og overlevede, mens den attentatmand, der skulle myrde vicepræsidenten, fik kolde fødder og opgav.

Booth blev efter flere ugers intens jagt indhentet og skudt. De otte øvrige attentatmænd og medsammensvorne blev også fanget. Fire endte med at blive dødsdømt og hængt, en døde i fængsel og resten blev benådet i 1869.

Lincoln blev en helt i nordstaterne

Men hvordan kunne Booth komme så tæt på præsidenten, var der ikke livvagter? Jo, der var en livvagt. John F. Parker havde som præsidentens livvagt plads på en stol uden for logen.

Men livvagten forlod sin stol og sneg sig ind i logen ved siden af for at kunne følge med i forestillingen. Derfor havde Booth nærmest uhindret adgang til logen og kunne på klos hold skyde Lincoln.

Det er en spøjs detalje, at Lincoln, få timer før han tog af sted til teateret, underskrev loven om oprettelsen af Secret Service, som startede sit virke få måneder senere.

Formålet med Secret Service var dengang at forhindre falskmøntneri. Først i 1902 – efter attentatet mod præsident William Kinley – fik Secret Service til opgave at beskytte præsidenten og øvrige regeringsmedlemmer.

Det er ikke til at vide, hvilket eftermæle Lincoln havde fået, hvis han havde fået lov til at leve og blive en gammel mand.

Men det er et faktum, at attentatet den Langfredag i 1965 gjorde ham til en ikonisk figur først i nordstaterne, senere i hele USA.

Storslået afsked

Det begyndte 19. april 1865, da Lincolns kiste blev båret ud af Det Hvide Hus.

Samtlige kirkeklokker i Washington og omegn begyndte at ringe, der lød salutering fra alle byens militærforter, og langs Pennsylvania Avenue op til Capitol Hill var hver en fortovsflise optaget af sørgende tilskuere.

Og det blev ved.

Det tog, der de næste par dage kørte gennem nordstaterne til Lincolns fødeby i Illinois, blev set og fulgt af hundredtusindvis af amerikanere. I Baltimore defilerede 10.000 forbi kisten på få timer og i alle de små og store byer, som toget langsomt kørte igennem, var alle huse indhyllet i sort klæde.

Det nordlige USA hyldede sin nye helt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.