Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Guide

Årets billigste rejseuge - kom til Thailand for ingen penge

Det bliver ikke billigere at rejse, end det er i starten af december.

Si Kao, Thailand | Transport: Fly fra København til Krabi | Indkvartering: Anantara Si Kao Resort | Forplejning: Ingen | Dato: 6. december | Antal dage: 15 dage | Pris: 7.198 kr. pr. pers. | Udbyder: TUI
Si Kao, Thailand | Transport: Fly fra København til Krabi | Indkvartering: Anantara Si Kao Resort | Forplejning: Ingen | Dato: 6. december | Antal dage: 15 dage | Pris: 7.198 kr. pr. pers. | Udbyder: TUI

Årets billigste rejseuge bliver skudt i gang lige om lidt, så det gælder om at være hurtig, hvis du vil have fingrene i nogle af de gode tilbud.

»Starten af december er altid den sværeste måned for rejsebureauerne at sælge rejser i. Her har man travlt med juleforberedelserne og skal nå det sidste på arbejdet inden juleferien. De færreste tænker over, at man kan rejse væk – og derfor ligger de billigste rejsedage for hele året fra 1. til 17. december,« fortæller pressechef hos TUI Nikolai Johnsen.

Også hos Spies kan de mærke, at folk går i ’julemode’, som Carlos Cebrian, produktchef hos Spies, forklarer det. Dem, der vil rejse væk i julen, har allerede købt deres ferie, og derfor er det i starten af december, man skal slå til:

»I løbet af hele vinteren – fra efterårsferien og frem til påske næste år – så er de to første uger i december de billigste overhovedet,« fortæller Carlos Cebrian. Og det er ikke småpenge, man kan spare ved at droppe juleferien – eller vinterferien – og i stedet se mod de varmere lande allerede nu, fortæller Nikolai Johnsen fra TUI:

»Der kan være mange tusind kroner at spare i de kommende dage, hvis vi sammenligner med selve juleferien – her ligger priserne på det dobbelte,« fortæller han.

Hvis du f.eks. har mulighed for at hoppe på en flyver den 17. december, kan du komme en uge til Gran Canaria med TUI og bo på et firstjernet lejlighedshotel for 2.598 kr. pr. pers. Venter du til den 28. december, er prisen 4.848 kr. pr. pers. og altså næsten dobbelt så høj.

Gå efter det upopulære

Og det er især – måske ikke overraskende – De Kanariske Øer, der får danskernes rejselyst til at danse. I hvert fald hvis du spørger kommunikationschefen hos Apollo:

»Vi har størst efterspørgsel på Kanarieøerne. Det er også et af de steder, hvor rejserne er billigst til, der er en kort flyvetid, og danskerne er trygge ved at komme til De Kanariske Øer,« siger Glenn Bisgaard, der også tror, det har noget at gøre med, at der stadig bliver julet en smule på øerne.

Hvis du ikke er en af de heldige, der kan gå til chefen og bede om fri i en af de kommende uger, er der stadig mulighed for en billigere ferie. Hos Spies åbner der sig et billigt vindue lige efter nytår, fortæller Carlos Cebrian, men det vindue er desværre kun på klem hos Apollo. Her skal man længere ind i det nye år, siger Glenn Bisgaard:

»Normalt ser vi en tendens til, at de to første uger efter nytår plejer at være billige, men ikke i år. Man skal faktisk helt hen på den anden side af vinterferien, selv om man kan være heldig at finde noget billigt hist og pist,« siger han.

Og hvis man kun har mulighed for at holde ferie i skolernes sommerferie, er det bedste tip fra Glenn Bisgaard at kigge efter de mindre populære destinationer – priserne bliver nemlig styret af udbud og efterspørgsel, præcis ligesom vinterens billigste rejseuge bliver det.

Se i billedgalleriet herunder, hvor billigt man kan komme til f.eks. Thailand, Dubai, Egypten eller Spanien med de kommende ugers tilbud:

Krabi, Thailand | Transport: Fly fra København | Indkvartering: Krabi Tipa Resort | Forplejning: Morgenmad | Dato: 2. december | Antal dage: To uger | Pris: 5.998 kr. pr. pers. | Udbyder: Apollo
Krabi, Thailand | Transport: Fly fra København | Indkvartering: Krabi Tipa Resort | Forplejning: Morgenmad | Dato: 2. december | Antal dage: To uger | Pris: 5.998 kr. pr. pers. | Udbyder: Apollo

Rejseliv tager forbehold for udsolgte rejser og ændrede priser.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.