Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

5 fine snorkelsteder i Filippinerne

Undervandslivet i Filippinerne er blandt verdens bedste, og man behøver ikke en iltflaske på ryggen.

De fem Filipinerne
De fem Filipinerne

Vægdykning langs klippeø

Limasawa er et af de steder, der endnu ikke er blevet opdaget af store mængder turister, selv om øen ligner et udsnit af paradis – og det mærkes både på land og under vand. Havet er mere krystalklart og turkisblåt end i nogen photoshoppet rejsebrochure, og øen består af stejle, palmebevoksede klippeskrænter, der fortsætter under havoverfladen som en lodret væg. Og en koralvæg er lig med et rigt undervandsliv, så der er gode muligheder for at se trompetfisk, søslanger og sågar vilde hvalhajer.

Hvad: Snorkling på væg
Hvor: Limasawa ligger syd for Leyte

Skildpadde-mekka

I havet omkring den lille, paradisiske palmeø Balicasag er der havskildpaddegaranti. De enorme væsner elsker at opholde sig i området, fordi der er søgræs på havbunden, som de dovent og elegant svømmer ned og nipper til i tide og utide. På et snorkeldyk på en times tid er det ikke urealistisk at se mellem fem og ti forskellige havskildpadder.

Hvad: Snorkling med kæmpeskildpadder
Hvor: Balicasag ligger lige ud for Panglao, nær Bohol

Nærkontakt med hvalhajer

Sådan en hvalhaj lyder umiddelbart skræmmende: Den kan blive op til 18 meter lang, og så hedder den jo noget med ‘haj’. Men i virkeligheden er det bare en fisk – faktisk havets største fisk. I Oslob kan man se dem på helt nært hold, når man i grupper bliver sejlet et lille stykke ud fra kysten, hvor man hopper i med sit snorkeludstyr på. Hvad: Snorkling med hvalhajer

Hvor: Oslob ligger på den sydligste spids af øen Cebu

De fem Filipinerne
De fem Filipinerne

Dansende sardin-stimer

Selv om sardiner måske lyder som noget, du helst ikke vil have på din pizza, er der noget ganske imponerende ved at se de små, slanke, sølvfarvede fisk. For når de bevæger sig i stimer, er det som at se en nøje koreograferet dans, hvor fiskene bevæger sig lynhurtigt og helt synkront. At det kaldes ‘sardine run’ giver mening, når de små fisk danner formationer som cirkler og tunneller i noget, der ligner en jagt eller en art ‘kongens efterfølger’. Hvis man for alvor skal observere fænomenet uden at dykke med ilt, skal man gerne kunne fridykke ca. fem meter ned, da det er i denne dybde, de opererer. Til gengæld foregår det lige ud fra kysten, så tager man et par svømmefødder og en snorkelmaske på, kan man svømme direkte ud fra stranden. Spørg de lokale, hvor stimerne er, når I kommer.

Hvad: Snorkling med sardin-stimer
Hvor: Moalboal ligger på Cebus vestkyst, ca. 90 km fra Cebu City

De fem Filipinerne
De fem Filipinerne

Havets akvarium

Det tropiske koralrev ud for den mikroskopiske vulkanø Apo Island er usædvanligt farverigt og flot. Her er fisk i alle former og farver, og snorkler man her, er det svært at undgå at føle, at man svømmer rundt i et akvarium fyldt med alverdens farverige repræsentanter af eksotiske fisk. Her er stribede fisk med ‘hanekam’, her er klovnefisk (den fra ‘Find Nemo’) og her er masser af papegøjefisk (de regnbuefarvede fisk, der ligner lidt en Zapp-is). Man kan også snildt være heldig at se havskildpadder her, og tilmed er korallerne en seværdighed i sig selv.

Hvad: Snorkling med papegøjefisk
Hvor: Apo Island ligger syv km sydøst for Negros

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.