Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Vi har ikke ret til at ændre Danmark fra at være danskernes land til at være allemandseje«

Dagens overblik: Der er ros fra sjælden kant til Løkkes Trump-kritik. Rasmus Jarlov mener ikke, at vores generation har ret til at ændre Danmark så markant, som det sker i disse år. Og så presser Socialdemokratiet og DF på ny regeringen. Denne gang om politiskolen. Hele dit politiske overblik her.

Rasmus Jarlov fotograferet på sit kontor på Christiansborg, tirsdag den 19. april 2016.
Rasmus Jarlov fotograferet på sit kontor på Christiansborg, tirsdag den 19. april 2016.

Velkommen til den politiske morgenpost, hvor Berlingske hver dag giver dig overblikket over dansk politik.

Vi begynder med grundlovsdag, et politisk comeback og en kritik af Trump, som høster ros fra sjælden kant.

Og vi begynder-begynder med statsminister Lars Løkke Rasmussen, der kritiserede USAs præsident Donald Trump for at sætte USA' globale lederskab over styr

»I sidste uge så vi et forstemmende eksempel på, hvordan globalt lederskab kan sættes over styr. Præsident Trump meddelte, at han ville trække USA ud af den globale klimaaftale, som hans forgænger, jeg og 194 andre ledere indgik i Paris i december for halvandet år siden. Det er en forkert beslutning. Og det forsøgte jeg også at overbevise præsidenten om under mit besøg i Det Hvide Hus i marts,« sagde Løkke i går på Ejer Bavnehøj ved Skanderborg.

Trump sætter med sin beslutning spørgsmålstegn ved værdien af brede, internationale aftaler, fortsatte Løkke.

»Det er en beslutning, som i mine øjne beror på en misforståelse af, hvad USA's egne nationale interesser er. Samtidig underminerer USA deres eget globale lederskab. Ved at trække sig tilbage fra den internationale førerposition som verdens eneste supermagt, som USA har besiddet uantastet siden afslutningen på den kolde krig, gør USA sig mindre, end de er. De overlader spillebanen til andre. Og det bekymrer mig for alvor, siger statsministeren.«

Den Trump-kritik høstede ros fra en kant, der normalt ikke hylder den danske statsminister:

»Vi har ikke ret til at ændre Danmark fra at være danskernes land til at være allemandseje«

De konservatives Rasmus Jarlov holdt også tale i går. Og det gjorde han med fokus på den »folkevandring fra Mellemøsten til Vesten, som resulterer i det kultursammenstød som i øjeblikket sender chokbølger gennem Europa.«:

»Men man kan ikke ignorere de sociale problemer og sammenstød, som kommer af folkevandringen. Sidste år blev én person myrdet hver 14. dag i Skåne. I Danmark er indvandrere overrepræsenteret i alle dårlige statistikker hvad enten det handler om arbejdsløshed, overførselsindkomster, dårlig uddannelse eller kriminalitet.

Vi har skabt en ny etnisk underklasse og gjort Danmark til et etnisk opdelt land. Vi har fået parallelsamfund og dermed ødelagt den homogenitet og sammenhængskraft, som ellers er Danmarks helt store styrke.

Som konservativ er det vores pligt at passe på Danmark. Vores generation har ikke ret til at ændre Danmark så markant, som det sker i disse år. Vi har ikke ret til at ændre Danmark fra at være danskernes land til at være allemandseje. Det er for markant en ændring til, at en enkelt eller to generationer har lov til at gennemføre den. Vi har kun Danmark til låns. Vi kan ikke tillade os at ødelægge det,« lød det i går fra Rasmus Jarlov ifølge den tale, han har lagt på Facebook, og som du kan læse i sin helhed her.

Messerschmidt gjorde comeback

Efter syv måneders sygeorlov var DFs Morten Messerschmidt mandag tilbage i politik i forbindelse med grundlovsdag. Det var han i barndomsbyen Frederikssund.

Messerschmidt har været sygemeldt siden oktober, hvor han fik et ildebefindende. Det skete i kølvandet på anklager om misbrug af EU-midler i fonden Feld og partialliancen Meld.

Selv om europaparlamentarikeren melder sig parat til at trække i arbejdstøjet igen, hænger sagen om misbrug af EU-midler stadig over ham.

EU's antisvindelenhed, Olaf, er stadig i gang med at udarbejde en redegørelse, der skal klarlægge omstændighederne omkring Feld og Meld.

Du kan læse meget mere om, hvad Morten Messerschmidt sagde i sin tale, her.

Ekstra Bladet var med Messerschmidt i Frederikssund i går. Det er der kommet denne artikel ud af.

Morten Messerschmidt meldte lørdag ud, at han ville vende tilbage. Du kan se klip fra et interview, han gav til TV 2, her. Og også her.

Det sagde de andre

Herunder er i øvrigt et udpluk af, hvad andre danske politikere blandt andet - og det er med streg under blandt andet - sagde på grundlovsdag i går rundt om i landet:

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, om partiets vidnepakke:
»Jeg vil gerne bruge grundlovsdag i år på at tale vidnernes sag. Når der er organiserede kriminelle i Danmark, så skal vi slå hårdt ned på dem. Men vi skal passe på de få privatpersoner og de få erhvervsdrivende, der tør tage kampen op.«

Justitsminister og formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, om ungdomskriminalitet:
»Jeg synes, at det er vigtigt, at der er en mærkbar konsekvens, når unge begår noget kriminelt, så de forstår, at man må stå til ansvar for sine handlinger.«

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, om udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks i sag om at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ældre ægtefæller på landets asylcentre.
»40 procent af Folketinget skal kunne sætte en undersøgelse i gang, hvis der er mistanke om, at en minister eller en forvaltning har løjet for Folketinget, krænket menneskers rettigheder eller på andre måder misbrugt deres magt.«

De Radikales leder, Morten Østergaard, om fake news:
»Vi vil efter europæisk forbillede skabe en uafhængig institution, som har til opgave at opspore og afdække falske nyheder, der florerer i danske medier eller på sociale medier som eksempelvis Facebook.«

Udenrigsminister og leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, med klar besked til de unge muslimer i Danmark:
»Til jer vil jeg sige: Husk: Ingen andre end jer selv skal bestemme, hvordan I skal gå klædt. Tag bare tørklædet af.«

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) om sagen om tvangsadskillelsen af unge asylpar:
»Jeg bøjer ikke nakken i kampen for danske værdier. Jeg lader ikke Politiken og venstrefløjen diktere, hvilke kampe der skal kæmpes. Og jeg rokker mig ikke, fordi det blæser lidt.«

Alternativets leder, Uffe Elbæk, om Grundloven:
»Grundloven har brug for at blive fornyet. Det skal vi alle sammen have en samtale om.«

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, om højrenationalistiske bevægelser:
»Det er ikke kun forblændede terrorister, der truer. Fra øst og fra vest mærker vi kulden fra de totalitære vinde. Højrenationalistiske bevægelser tramper frem alt for mange steder i Europa.«

DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, om udlændingepolitikken:
»Vi skal simpelthen have sikret, at indvandringspolitikken fremover altid laves med os. Kun på den måde kan vi sikre, at vi overleverer et ordentligt Danmark til fremtidige generationer.«

Nyt DF/S-parløb presser justitsministeren

Videre til Jyllands-Posten.

Regeringen skal inden udgangen af juni have udpeget en bygning i Vestdanmark, hvor der kan uddannes politibetjente fra 2018 til 2020. Før det sker, kan justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke gå på sommerferie, lyder det nu samstemmende fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det skriver Jyllands-Posten i dag på avisens forside.

»Vi er enige med S i denne sag, og dermed har vi et flertal i forligskredsen. Og vi siger, at der skal være fundet en midlertidig placering den 1. juli,« siger DFs-retsordfører Peter Kofod Poulsen til JP

Partierne kritiserer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for ikke allerede at have fundet nogle midlertidige bygninger, som kan bruges, indtil den nye politiskole i Vejle står klar. Det gør den efter planen i 2020.

Du kan læse nyheden, hvori Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, kalder det spild af ressourcer at placere en midlertidig skole i Vestdanmark, her.

Dagens analyse

Finder vi i Jyllands-Posten, hvor avisens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, analyserer Lars Løkke Rasmussens situation:

»Regeringen har sine åbenlyse vanskeligheder. Men hvis man alligevel - i anledning af fars dag - skal anlægge en venligere vinkel, kan man konstatere, at det hele vel sådan set kunne have været endnu værre for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det illustrerede grundlovsdag.

For eksempel kunne man høre den konservative formand og justitsminister Søren Pape Poulsen glæde sig over de borgerliges villighed til at løfte forsvarsbudgetterne, som det også fremgår af regeringsgrundlaget,« skriver Marchen Neel Gjertsen i sin analyse, du kan læse her (kræver abonnement).

Tidligere V-folketingsmedlem om Støjberg: »De her forklaringer er ikke samstemmende«

Videre til Information.

Der er en hel del, der ikke hænger sammen i sagen om Inger Støjbergs instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres samlevere, at det bør kalde på selvindsigt i stedet for, at borgerlige politikere blot loyalt slår ring om ministeren.

Det mener Eyvind Vesselbo, der er tidligere folketingsmedlem for Venstre. Og det gør han i dagens Information.

»De her forklaringer er ikke samstemmende,« siger Eyvind Vesselbo, der har forsket i Tamilsagen og er tidligere folketingsmedlem for Venstre fra 2001-2015. »Der er sagt så mange ting nu, der ikke hænger sammen.«

Læs hele Informations historie, hvor det tidligere mangeårige medlem af Venstres hovedbestyrelse Britta Schall Holberg kalder det »meget mærkeligt med alle de skiftende forklaringer« fra Inger Støjberg, her.

Dagens debat I

Er skrevet af to af regeringens ministre, børne- og socialminister. Mai Mercado (K), og ligestillingsminister. Karen Ellemann (V). Det er i Jyllands-Posten. Og det handler om mænd og kvinder berørt af vold i familien:

»Som kvinde på flugt fra en voldelig ægtemand kan det være svært at vide, hvor i landet der er plads på et kvindekrisecenter. Og som mand er det særligt tabuiseret at være voldsoffer, hvilket kan gøre det svært at søge og finde hjælp. Samtidig kan det være svært for en voldsramt familie at gennemskue junglen af tilbud, som skal gøre det nemmere at tackle hverdagen f.eks. efter et ophold på et krisecenter.

Derfor samler vi med den nye enhed for første gang nogle af de mest vidende og erfarne aktører på voldsområdet. Mens Dannerhuset og LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) har solid viden om især indsatsen på kvindekrisecentre, har Fundamentet fokus på mænd i krise, Dialog mod Vold har bl.a. erfaring med behandling af voldsudøvere og kærestevold, og Mødrehjælpen har lang erfaring med ambulante tilbud til mødre, der har forladt en voldelig partner, og også til deres børn.«

Hele indlægget her.

Dagens debat II

Er faktisk slet ikke fra i dag, men fra i søndags. Det er Venstres MFer Jan E. Jørgensen, der har skrevet et indlæg hos Berlingske i kølvandet på terrorangrebet i London:

»Dem og os er en realitet. Der er dem, der hader demokrati og vestlige værdier. Dem, der hader os og vil slå os ihjel, lige meget hvad vi gør. Men “dem” er ikke muslimerne og islam. Det er nogle af dem – for mange af dem – men dog kun nogle af dem. Og resten af dem – de er en del af os.

Så lad os stå sammen – alle os, der bekæmper ondskaben. Og husk at kun lys kan bekæmpe mørke – så tænd med god samvittighed en fakkel og send en tanke til vores europæiske venner i London.«

Hele indlægget her.

Børsen: Skat har smidt 60 mia ud af vinduet på fire år

Skandalerne i Skat trækker nu blodrøde spor efter sig i nationalregnskaberne. 60 mia. kr., som regeringen tidligere har regnet med skulle ligge i statskassen, er gået op i røg i løbet af de seneste fire år. Det svarer til over 10.000 kr. pr. dansker, det skriver Børsen i dag.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik skal der samlet afskrives skatter for 61 mia. kr. over de seneste fire år. Det står i stærk kontrast til de 3,5 mia. kr., som man plejer at afskrive skattemæssigt hvert år, skriver avisen.

Du kan læse reaktioner på de store tal her.

Dagens portræt

Finder vi på Altinget, hvor landets finansminister og Venstres næstformand, Kristian Jensen, bliver portrætteret.

I et særdeles langt og velskrevet portræt kan du blandt andet læse om, hvor hurtigt Kristian Jensen løber fem kilometer, hvor ofte han taler med B.S. Christiansen, hvordan hans forhold er til DF-formand Kristian Thulesen Dahl, hvordan han - og ikke mindst udsigten til ham som formand for Venstre - omtales af en anonym Løkke-støtte i Venstres folketingsgruppe og hvordan han roses for at være en central grund til, at SF er med i Nordsøaftalen - af SFs egen partiformand, Pia Olsen Dyhr.

Herunder artiklens underrubrik som teaser, hvis ikke ovenstående var nok:

»Han blev dømt ude, da han tøvede. Han gjorde comeback, fordi han holdt ved. Kristian Jensen er modsætningernes mand. Jysk jordforbindelse og globalt udsyn. Stram indvandringspolitik og Højskolevenstres værdier. Toppolitikeren, hvis varemærke er ordentlighed, kan snuble i en ti år gammel sag fra Skat.«

Læs Altingets portræt af Kristian Jensen her.

Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd 21. november i år.

Måske vidste du det godt, men her kan du læse, hvorfor vi følte, at det var en god idé lige at fortælle det. Statistisk set er der ifølge en YouGov-meningsmåling en såkaldt god risiko for, at du ikke vidste det, nemlig...

Dødsfald: Manden, der i årtier bestemte, hvem der skulle sidde i Statsministeriet

Niels Helveg Petersen, den tidligere radikale leder og mangeårige udenrigsminister, er død. Han blev 78 år gammel.

I årtier var han en af Danmarks suverænt mest indflydelsesrige politikere og en mand, der bestemte, hvem der skulle sidde i Statsministeriet, skrev Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, i lørdags i sin nekrolog om Helveg, der første gang blev valgt til Folketinget i 1966.

»'Speak softly – but carry a big stick!' Dette gamle råd om politisk lederskab hørte til et af Niels Helveg Petersens yndlingscitater, og han levede selv op til ordlyden i sin lange og fornemme parlamentariske karriere som en af landets mest indflydelsesrige toppolitikere,« indleder Thomas Larsen sin nekrolog.

»Et andet citat, han holdt af, kom også fra en gammel amerikansk toppolitiker. Det lød: Der er ingen grænser for de resultater, du kan opnå, hvis du er villig til at give andre æren for det. Niels Helveg Petersen hævede nemlig sjældent stemmen. Han var venlig og imødekommende i sin tilgang til andre. Han satte helst sagligheden i centrum af sit politiske arbejde. Men han havde også et håndfast greb om magten,« fortsætter han.

Du kan læse nekrologen her.

Altinget har ligeledes skrevet en læsværdig nekrolog. Og her kan du læse et Politiken-portræt af Niels Helveg Petersen fra 2008. Den nuværende radikale leder, Morten Østergaard, tog på Facebook afsked med Niels Helveg således:

Et par vigtige fra weekenden

Den første
Berlingske havde fundet et billede frem, hvor DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, og S-ditto, Mette Frederiksen, smiler stort til hinanden i folketingssalen.

Og det var vel egentlig ganske rammende. For billedet på forsiden af Berlingske søndag akkompagnerede en historie om, at DFs og de socialdemokratiske vælgere er ret godt tilfredse med det parløb, de to på centrale områder har kørt i det forår, der for en uges tid siden blev til sommer.

To tredjedele af DFs og godt halvdelen af de socialdemokratiske vælgere mener, at de to partier bør arbejde tættere sammen, end de gør i dag. 49 procent af de adspurgte DF-vælgere mener desuden, at partiet skal sigte efter at indgå i en regering med Socialdemokratiet ­efter næste valg - 28 procent er uenige. S-vælgerne er delt i to næsten lige store lejre i det spørgsmål.

Læs nyheden her.

Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, analyserede målingen således:

»En ny måling fra Gallup sætter en tyk streg under, at det nye samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet rummer potentiale til at kunne vende op og ned på magtforholdene på Christiansborg.Efter i årtier at have været hinandens mest indædte fjender har de forsigtige tilnærmelser mellem partierne udviklet sig til et overraskende tæt og potent samspil mellem DF-leder Kristian Thulesen Dahl og S-formand Mette Frederiksen.«

Den anlyse kan du læse her.

Den anden
Op gennem 1970erne og 80erne udgjorde det danske forsvarsbudget mindst to procent af bruttonationalproduktet (BNP), viser en opgørelse, som NATO har lavet for Berlingske. I begyndelsen af firserne lå det på omkring 2,5 procent og i slutningen på lige over 2 procent, inden det i 1994 dykkede til 1,9 procent.

I 2016 var forsvarsbudgettet faldet til 1,14 procent af BNP ud fra NATOs opgørelse.

I dag kalder forsvarsministeren og et politisk flertal det urealistisk at bruge to procent af Danmarks BNP på forsvaret, sådan som USA kræver. Men »naturligvis kan man nå de to procent igen,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

Læs den nyhed her.

...Og én mere

For i anledning af Grundlovsdag kom Enhedslisten og Alternativet i Politiken med et udspil, som skal øge mindretalsbeskyttelsen i Folketinget. Det skal være muligt for 40 procent af Folketinget at iværksætte en undersøgelse af den siddende regering.

Det kræver i dag, at et flertal af medlemmerne stemmer for.

Læs mere her.

Fars dags is

Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, var en glad far i går:

Fik du læst?

»Skridt for skridt tager veteranen Claus Hjort Frederiksen (V) tilløb til efterårets store slag.

I sit første interview som forsvarsminister beskrev han truslen fra Rusland som skræmmende. Derefter åbnede han døren en smule til spionagens hemmelige verden og forklarede, at en statsstyret russisk gruppe i 2015 og 2016 havde hacket forsvaret.

Benarbejdet skal veksles ved efterårets politiske forhandlinger om forsvarsforliget 2018-2022. Efter alt at dømme ender det med en oprustning af Danmarks forsvar, som bid for bid er blevet beskåret siden Den Kolde Krigs afslutning.

I hvert fald har Claus Hjort Frederiksen kastet sig ind i kampen med al sin politiske kapital.«

Sådan indledes Berlingskes portræt af en af Venstres helt store figurer gennem efterhånden mange årtier og som højre hånd for en række formænd, 69-årige Claus Hjort Frederiksen.

Han er nu landets forsvarsminister og står i efteråret over for at skulle lande et stort forsvarsforlig.

Du kan lære Claus Hjort Frederiksen bedre at kende her.

I øvrigt

Hvis man i de kommende uger vælger at tage til Bornholm, vil man blive mødt af politiet ved ankomsten. I går morges indførte Bornholm Politi indrejsekontrol som et led i sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med Folkemødet.

»Uanset om man kommer med fly, færge eller skib vil man blive mødt af politiet. Det gælder også, hvis man kommer i en lystbåd til en af de små havne,« sagde vagtchef Peter Johansen fra Bornholms Politi ifølge Ritzau.

Det sker i dag

Dagen efter weekenden plejer på Christiansborg at være relativt begivenhedsløs, men eftersom det i dag ikke er mandag, som det plejer at være efter en weekend, men tirsdag, så er der fuld gang i den på Christiansborg i dag. Syv åbne samråd bliver det blandt andet til. Overblikket over dagen er herunder:

10:30 Samråd om lukning af overkørsler i Tønder
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har i dag transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om lukning af overkørsler i Tønder Kommune. Ministeren skal redegøre for, om der er givet korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget i sagen om lukning af overkørsler idet ministeren har videregivet oplysninger fra Banedanmark, der tilsyneladende er i modstrid med oplysninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

11:00 Præsentation af Klimarådets hovedrapport
I forbindelse med offentliggørelsen af Klimarådets hovedrapport for 2017 afholdes der pressemøde, hvor Klimarådets formand Peter Birch Sørensen sammen med resten af Klimarådets medlemmer vil præsentere rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger. Klimarådet sætter i denne rapport fokus på de elementer, der bør indgå i Danmarks grønne omstilling af den ikke-kvoteomfattede del af økonomien frem mod 2030 og samtidig bidrager til vejen mod et lavemissionssamfund i 2050.

11:15 Åbent samråd om dyrepoliti og dyremishandling
Folketingets Retsudvalg har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i åbent samråd om dyrepoliti og dyremishandling. Udvalget har bedt ministeren redegøre for politiets håndtering af sager om misrøgtede dyr, og har bedt ministeren om at forholde sig til, om det er i orden, at dyr går under kummerlige forhold uden at politiet skrider ind. Udvalget har ligeledes bedt ministeren om at oplyse, om ministeren mener, at det efter de mange sager om dyremishandling er på tide at indføre dyrepoliti.

13:00 Åbent samråd om udredning af Danmarks militære engagement
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er i dag kaldt i åbent samråd om aftalen om en historisk udredning af Danmarks militære engagement. Ministeren skal blandt andet redegøre for forløbet bag aftalen og for de beslutninger, der lå til grund her for.

13:15 Åbent samråd om folkekirkens plads i folkeskolen
Kirkeminister Mette Bock (LA) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) er i dag kaldt i samråd om regeringens holdning til folkekirkens plads i folkeskolen. Ministrene skal blandt andet redegøre for regeringens holdning til konfirmationsundervisningen, samt at Blå Mandag blev afskaffet på en skole i Espergærde.

13:30 Åbent samråd om køkkenpuljen til plejehjem
Ældreminister Thyra Frank (LA) er i dag kaldt i samråd om køkkenpuljen til at forbedre og forny køkkener på plejehjem. Ministeren skal svare på, hvordan regeringen vil sikre, at puljen får en reel effekt i forhold til at etablere eller genetablere køkkener på kommunale plejehjem, da en række kommuner ikke søger puljen, fordi det kræver en medfinansiering.

15:00 Åbent samråd om effekt og forbrug af antidepressiv medicin
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i dag kaldt i åbent samråd om effekten og forbruget af antidepressiv medicin. Ministeren skal blandt andet redegøre for, om Copenhagen Trial Units undersøgelse af effekten af antidepressiv medicin giver anledning til revision af de kliniske retningslinjer for behandling af moderat til svær depression.

16:30 Åbent samråd om håndtering af multisygdom i det danske sundhedsvæsen
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i dag kaldt i åbent samråd om håndteringen af multisygdom i det danske sundhedsvæsen. Ministeren skal blandt andet redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at afhjælp det danske sundhedsvæsen i forhold til det stigende antal patienter, der har flere forskellige lidelser på én gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.