Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
morgenpost

Venstre-ministre har i al stilhed ansat tidligere partisoldater som embedsmænd: »Vi har et stort problem«

Dagens overblik: Tidligere pressefolk fra Venstre bliver ansat som embedsmænd i V-ministerier. Socialdemokratiet stemmer mere sammen med de blå end de røde, og så vil et flertal stadig ikke have frem i lyset, hvor meget de får i privat partistøtte. Hele dit overblik her.

God-mandag og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost. Her får du som altid det fulde overblik over dagens historier fra Christiansborg og omegn.

Vi springer direkte ud i det og slår op i BT, der kan fortælle, at Venstre-ledede ministerier i al hemmelighed har ansat en stribe tidligere kampagnefolk fra Venstres egne rækker. I alt er otte personer fra Venstres sekretariat på Christiansborg blevet ansat på helt normale embedsmandsvilkår i ministerier ledet af en Venstre-minister.

F.eks. var to ansatte i pressekontoret hos daværende minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), hentet fra Venstre, og også daværende miljø-og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) havde to Venstre-ansatte plus en spindoktor i sit ministerium.

Ministrene kan ansætte særlige rådgivere (også kendt som spindoktorer), der rådgiver ministeren også politisk, og som stopper, når ministeren fratræder. Modsat er det med ansatte i pressetjenesten i et ministerium, som arbejder for ministeriet og ikke direkte for ministeren. De må f.eks. ikke snakke med journalister om vinkler, der handler om andre partiers gøren og laden inden for et givent område.

Derfor er det også problematisk - og potentielt ulovligt - at ministerierne ansætter tidligere Venstre-folk, siger forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, Roger Buch.

»Det er en udvikling, man er nødt til at holde et grundigt øje med og sørge for ikke fortsætter. Det kan konstateres, at man ansætter gamle partimedarbejdere. Måske var der tale om de bedst kvalificerede. Det kan ikke udelukkes. Men når halvdelen af de ansatte i et pressesekretariat kommer fra ministerens eget parti, er det meget usandsynligt, at det er en ren tilfældighed. Det kan næsten ikke undgå at skabe en mistanke om, at den politiske baggrund har spillet en rolle, når man ender med så mange ansættelser af partifæller. Det er klart ulovligt at ansætte ud fra politisk tilknytning, så man må håbe, det ikke er tilfældet,« siger han.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, mener, at regeringen i forvejen er priviligeret ved at kunne ansætte sine særlige rådgivere for offentlige skattekroner.

»Hvis man også nu ansætter sine venner i almindelige job i ministerierne, har vi et stort problem,« siger han.

Ifølge de to ministerier har de tidligere V-folk været igennem et normalt ansættelsesforløb, og alt er derfor »foregået helt efter bogen«.

Historien er endnu ikke online.

Opdateret: I dagens BT står der, at fire ud af syv ansatte i Ellen Trane Nørbys ministerium havde en fortid i Venstre. Den oplysning stod også i morgenposten, men Undervisningsministeriet har taget kontakt til Berlingske og oplyst, at det ikke var korrekt. Ud af tre pressefolk havde de to af dem en fortid i Venstre, oplyser ministeriet. Det er derfor rettet i morgenposten nu.

Partier holder på hemmelige milliondonationer

Videre til Ekstra Bladet, som skriver, at partierne på Christiansborg er enige om, at de fortsat skal kunne hemmeligholde størrelsen på private donationer.

Når en privat virksomhed som f.eks. A.P. Møller-Mærsk donerer et beløb til Venstre, Konservative og Liberal Alliance på over 20.000 kroner, skal partierne kun skrive i sit regnskab, at de har modtaget et beløb fra virksomheden på over 20.000. Om det er 21.000 kroner eller 2.100.000 kroner kan offentligheden ikke få at vide. En problematisk adfærd, fastslog et udvalg for et par år siden og foreslog, at partierne selv fik lavet reglerne om, så der kommer fuld åbenhed om de eksakte beløb.

I Norge, Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland bliver beløbene offentliggjort, men et flertal bestående af regeringen og Socialdemokratiet er nu blevet enige om, at partierne fortsat kan holde beløbene hemmelige.

Og det ærgrer professor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, der også sad i omtalte ekspertudvalg.

»Penge og politisk indflydelse hører sammen, så hvis man giver rigtig mange penge, så antager man også, at det giver mulighed for at have en politisk indflydelse. Hvis det skal give nogen mening at afholde demokratiske valg, så må vælgerne vide, hvem der yder indflydelse på hvem. Det ved man så ikke, når man ikke kan få at vide, hvor mange penge der gives fra bestemte personer til bestemte partier. Folk skal vide, hvad der foregår, og så må de drage deres konklusioner ud fra det,« siger han.

Hverken de Konservative, Venstre eller Socialdemokratiet har svaret på Ekstra Bladets henvendelser, men økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA), siger i et interview, at man skal passe på med at overgøre væsentligheden af at få det fulde beløb af privat partistøtte frem.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at når der på Liberal Alliances liste står Saxo Bank og Dansk Arbejdsgiverforening ved siden af tømrermester Hansen, så er tømrermester Hansen nok ikke en af de største sponsorer,« siger han.

I 2015 fik partierne i alt støtte for 81.286.163 kroner viser ern opgørelse fra Ugebrevet A4.

Artiklen er endnu ikke online.

Socialdemokratiet stemmer med de blå frem for de røde

Information har set nærmere på, hvordan Socialdemokratiet har stemt i Folketinget siden valget i juni 2015.

Og det viser tydeligt, at partiet, modsat under årene i opposition under Fogh-regeringen, i markant højere grad har stemt på linje med de blå partier end med de røde.

I folketingsåret 2015-2016 trykkede S i gennemsnit på den samme knap som Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre i 56 procent af afstemningerne i Folketinget, mens de stemte det samme som Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i 72 procent af afstemningerne.

»Det er ret markant og ikke set i dansk politik de seneste 15 år – og sikkert også meget længere, men det har vi ikke dataen til at vise,« siger Niels Erik Kaaber Rasmussen, der er analytiker og ejer af Buhl & Rasmussen, der har trukket tallene ud for Information.

Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det noget nyt, at Socialdemokratiet er begyndt at arbejde i så høj grad henover midten. Især er det udlændingepolitikken »som bestemt ikke er resten af rød bloks kop te«, siger han.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, mener ikke, at partiet er på vej væk fra sit fundament:

»Socialdemokratiet ligger rigtig fornuftigt i forhold til, at vi laver aftaler med regeringen og de blå partier, når det er til gavn for Danmark, og at vi så også samtidig klart melder, hvor vi er uenige med regeringen og blå blok,« siger han.

Du kan læse hele artiklen her, hvor du også kan læse, at Pernille Skipper (EL) mener, at tallene viser, at Socialdemokratiet er tættere på Venstre end på Enhedslisten.

Fire nyheder, du også skal have med

1) I Ekstra Bladet kan man læse, at der er rørte vande over et nyt lovforslag fra miljø - og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Han vil nemlig gøre det lovligt at oprette store havbrug med opdræt af regnbueørreder og laksefisk, som Norge tjener store penge på.

Men det kritiserer både den radikale miljøordfører Ida Auken og foreninger skarpt: »Det her er en tikkende bombe under havmiljøet og under vores fiskebestand.«

Det kan du læse om her.

2) En nedsættelse af ejendomsværdiskatten til 0,6 procent - som regeringen foreslår - vil øge fordelen ved at investere i boliger og kan koste job, vækst og produktivitet. Det skriver Jyllands-Posten, der er kommet i besiddelse af et notat fra Finans- og Skatteministeriet, der selv peger på, at boligskatten ikke bør »give tilskyndelse til at "overinvestere" eller "underinvestere" i ejerboliger«.

Derfor tyder meget på, at en nedsættelse af rentefradraget kan komme i spil.

Artiklen er endnu ikke online.

3) I Jyllands-Posten advarer en række læger om, at raske danske patienter i stor stil sendes til unødvendige undersøgelser og kontroller på sygehusene, så lægerne spilder deres tid på at scanne, diagnosticere og kontrollere mennesker, som enten slet ikke fejler noget, eller som alligevel ikke skal behandles. Det går ud over de rigtig syge danskere, som ryger om bag i køen.

Du kan læse en nyhedsartikel her, hvor sundhedsministeren fastslår, at der er regionernes ansvar.

4) I Berlingske kan du læse, at Folketinget nu giver grønt lys til førerløse busser. Forsøgsordning med selvkørende køretøjer har bred opbakning i Folketinget, og de Radikale vil have København med på forsøget. Det kan du læse om her.

Dagens citat - Anders om Anders

I sidste uge kritiserede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) Donald Trump for det indrejseforbud, den amerikanske præsident havde indført over for borgere fra syv lande.

Til Ritzau forklarer han, hvad hans overvejelser var, og så slår han fast, at det ikke er normal kutyme for en dansk udenrigsminister:

»Det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at en dansk udenrigsminister er gået op imod en amerikansk præsident,« siger Anders Samuelsen om Anders Samuelsen.

Læs mere her.

Dagens debat

Finder vi i Jyllands-Posten, hvor oberst Jørgen Jelstrup skriver, at de europæiske Nato-nationer - herunder Danmark - er for svage militært og har deponeret sin sikkerhed hos et svækket USA.

»Det rige Europa med 500 millioner indbyggere og en økonomi større end den amerikanske synes således at have deponeret sin sikkerhed – der pt. kan virke problematisk at indløse – hos det stærkt forgældede USA med ca. 280 millioner indbyggere og en ny præsident, mens man har brugt masser af penge på finanskriser, flygtninge og velfærd m.m. og samtidig mistet sin sikkerhedspolitiske handlefrihed. Ufatteligt – uansvarligt og flovt.«

Du kan læse indlægget her.

Dagens debat 2

Formand for Børnerådet, Per Larsen, har skrevet en kronik i Politiken om en liste, han har sendt til FNs Børnekomité med en lang række punkter, hvor Danmark ifølge ham krænker børns rettigheder.

»Selv om danske børn på mange måder lever under gode og ordentlige forhold, er der stadig en lang række eksempler på, at danske børns rettigheder bliver overset, tilsidesat eller krænket,« skriver Per Larsen.

Per Larsen peger på en række eksempler, hvor børn ikke behandles godt nok: Tvang i psykiatrien, isolation af mindreårige, for sen indsats mod selvskade blandt unge og dårlig koordinering mellem offentlige myndigheder, hvor barnet kommer i klemme.

Danmark skal til eksamen i FNs børnekonvention til efteråret, og Børnerådets formand regner med, at vi får en del kritik.

»Komiteen kan ikke straffe eller pålægge Danmark at ændre noget, men de kan komme med kritik af Danmark, og det kan vi godt regne med, at de gør. Vekslende danske regeringer har været igennem eksaminationen og har desværre i flere tilfælde siddet FNs kritik overhørig. Det er selvsagt ikke godt nok. Danmark bør være foregangsland, når det handler om børns rettigheder.«

Læs hele kronikken her.

Weekendens vigtigste

I årtier var Jørn Neergaard leder i organisationer i særdeleshed Dansk Arbejdsgiverforening. Men så gik han ind i politik, og efter at han i halvandet år var beskæftigelsesminister (indtil der blev dannet en VLAK-regering) er hans konklusion om politikerne klar:

Vist er der skønhedspletter, men Folketingets politikere er bedre end deres rygte, siger han i et stort interview med Politiken.

»Det, der overraskede mig mest, var folketingsmedlemmernes arbejde og forhandlingsklimaet med ordførerne. Som borger har man et billede, som folketingsmedlemmerne via pressen selv tegner af deres dagligdag. Men det pludselig at sidde sammen med ordførerne og skulle finde nye veje til politiske løsninger, var en arbejdsproces og et samvær, som jeg har fået den allerstørste respekt for. Som ordfører arbejder man intenst. Man arbejder dybt. Ordførerne er meget kompetente. Forhandlingskulturen er meget, meget ordentlig«, siger Jørn Neergaard Larsen.

Læs dette interessante interview i Politiken om Jørn Neergaard Larsens møde med maskinrummet i dansk politik (kræver abonnement).

Portræt af Marie Krarup
»Hun er i kategori med Søren Krarup, Mogens Glistrup og en række andre meget markante debattører, som kan misforstås. De får tingene sagt kantet og frembrusende. Glistrup forstod nogle gange heller ikke, at nogen ikke forstod ham.«

»Hun« er Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup, der har været en af de mest omtalte politikere gennem den seneste tid på grund af hendes udtalelser om Rusland.

DR har tegnet et portræt af den 51-årige politiker, som du kan læse her (kræver ikke abonnement, men licens).

To analyser fra weekenden, du skal læse
1) I Berlingske kan du læse, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mere og mere fremstår som en politisk akse, der dominerer dansk politik, og som kan påføre den borgerlige regering nederlag. Men bag tilnærmelserne mellem S og DF gemmer sig en benhård kamp om de samme vælgere.

En kamp, hvor Mette Frederiksen lægger pres på Kristian Thulesen Dahl, så han for sværere og sværere ved at svare på et, afgørende spørgsmål:

»Hvorfor peger du stadig på Lars Løkke Rasmussen som statsminister?«

Læs analysen fra Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaard, lige her.

2) Også DR ser på forholdet mellem de store partier, og her er det mediets politiske korrespondent, Uffe Tang, der skriver, at »gabet mellem Venstre og Dansk Folkeparti vokser«.

Dansk Folkeparti og Venstre flytter sig nemlig sag for sag fra hinanden under Lars Løkkes ledelse, skriver han.

»Grundtonen i Løkkes nytårstale var nøje stemt af Løkke selv, og det er helt bevidst, at han drejer Venstre væk fra Dansk Folkeparti. Væk er tiden, hvor Claus Hjort Frederiksen kunne fastslå, at Venstre ligefrem har et værdifællesskab med Dansk Folkeparti.«

Du kan læse analysen her.

Det sker i dag

Der er ikke programsat noget af betydning i Folketinget i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.