Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Venstre-minister harm og dybt desperat over Trump: »Man tænker: Hvor er det, kæden hopper af?«

Dagens overblik: Udviklingsministeren kan ikke forstå Donald Trumps udviklingspolitik, tre blå politikere bliver nu sagsøgt for injurier, og så er Mette Frederiksen kommet i strid modvind efter en kommentar på Facebook til en somalisk kvinde.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Godmorgen og velkommen til denne uges sidste politiske morgenpost.

Vi begynder med en ret så direkte kritik fra en dansk minister af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Berlingske har været med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i  Kenyas hovedstad Nairobi. Her var hun i den somaliske bydel på et sundhedscenter for bl.a. at se på konsekvenserne af, at Donald Trump har stoppet udbetaling af amerikanske bistandskroner til organisationer, der som en del af deres oplysningsarbejde om kvinders rettigheder, sundhed eller seksualundervisning så meget som nævner ordet abort.

Konsekvenserne af det på et kontinent, hvor befolkningstilvæksten i flere lande overstiger den økonomiske vækst, er til at tage og føle på.

Ifølge Center for Health and Gender Equity, en amerikansk organisation, der støtter piger og kvinder i udviklingslandene, vil Trumps politik frem til 2020 resultere i yderligere 6,5 millioner uønskede børnefødsler på grund af manglende midler til seksualoplysning.

»Den amerikanske beslutning er ikke bare forkert ud fra mine holdninger om kvinders selvfølgelige ret til at bestemme over egen krop,« siger hun.

»Den går også imod alt det, jeg som liberal oplever, at amerikanerne står for: frihed, menneskerettigheder og økonomiske muligheder. Man tænker: Hvor er det, kæden hopper af? Det er til at blive harm og dybt desperat over.«

Du kan læse mere om Tørnæs' kritik i denne glimrende reportage, hvor du også kan møde Hawa Abd Al-Muhammed, der fortryder, at hun fik sine to børn.

Ghettoudspil åbner for aflytning i voldelige hjem – og for bekymringer

Vi iler videre til Politiken, som på sin forside kan fortælle, at regeringen som en del af sin ghettoplan vil give politiet mulighed for at få en retskendelse til at kunne aflytte husrum og telefoner, indhente teleoplysninger samt overvåge boligen i en ghetto, hvis der er gentagen mistanke om vold i hjemmet.

Og det nye værktøj bekymrer formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard:

»Jeg kan konstatere, at jo flere bestemmelser man får ind, som kan generere en aflytning, jo flere aflytninger vil potentielt kunne etableres. Og hvis aflytning ikke er efterforskningsmæssigt relevant i forhold til den kriminalitetstype, så er resultatet, at man sætter privatlivet på spil«.

Den bekymring deles dog ikke af justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der ikke er bekymret over, at politiet skal have adgang til at kunne overvåge og aflytte hjem i ghettoer.

»Vi kan ikke acceptere, at der bag nedrullede gardiner er børn, der får smæk den ene dag efter den anden, uden man rigtig kan finde ud af det. Når strafferammen hæves, får politiet redskaberne. Om de så bruges eller ej, det må politiet vurdere, om de finder nødvendigt. Men jeg står på ofrenes side«, siger han.

Læs hele historien her.

Er det nu, Mette Gjerskov skal straffes af S-ledelsen?

Ovenstående aktion fra S-ledelsen spekulerer Politiken i, efter at den tidligere S-minister Mette Gjerskov er blevet udfordret i sin valgkreds i Roskilde af debattøren Niels Jespersen, der mandag aften – mens Gjerskov var i USA – på Facebook annoncerede, at han også stiller op i Roskilde.

Mette Gjerskov har gennem den seneste tid flere gange været på kant med S-ledelsen, især i forhold til partiets højredrejning på udlændingeområdet.

Hun var imod partiet, da V-regeringen i 2016 strammede udlændingereglerne markant, hun gik imod partilinjen sidste år i sagen om stop for kvoteflygtninge, og senest er hun modstander af partiledelsens linje i forhold til et burkaforbud også kendt som maskeringsforbud, som hun vil stemme imod.

Den nye udvikling har fået den tidligere S-minister, Poul Nielson, til at sætte ord på konspirationsteorierne – som Politiken skriver – om, at S-ledelsen vil straffe Gjerskov.

»Man kan ikke sige sig fri for en mistanke om, at denne her aktion er sat i gang andre steder fra end noget, der bunder i nogen reel lokal utilfredshed«, lød det.

Du kan læse mere om den historie her.

Sherin Khankan sagsøger Khader, Knuth og Henriksen

Lederen af Exitcirklen, Sherin Khankan, sagsøger nu de tre blå politikere Naser Khader (K), Marcus Knuth (V) og Martin Henriksen (DF) for ærekrænkede udtalelser og injurier.

»Vi taler om tre magtfulde politikere på Christiansborg, der har spredt løgne om mig og beskyldt mig for nogle ting, der ikke findes bevis for, og som ikke er sandt. Det er demokratiundergravende og har haft konsekvenser for mig personligt og for mit arbejde i Exitcirklen. Det er jeg nødt til at sige fra over for,« siger Sherin Khankan til Berlingske.

Søgsmålet kommer, efter de tre blå profiler i september i en mail til SF, Alternativet og de Radikale fremsatte en række påstande og anklager mod Sherin Khankan og hendes kollega i Exitcirklen, Khaterah Parwani, og forsøgte at stoppe en planlagt statsstøtte på 680.000 kroner til Exitcirklen.

I e-mailen – som er skrevet af Naser Khader – anklages Sherin Khankan blandt andet for ikke at ville tage afstand fra stening og sharialov, og for at hun har »forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab«.

Naser Khader har ikke svaret på Berlingskes henvendelser, men Martin Henriksen siger til søgsmålet:

»Hvis man vil være med i den offentlige debat, skal man kunne klare sig selv og ikke bruge sin tid på at pushe advokater på andre. Der må man kunne stå op for sig selv. Ellers burde man genoverveje, om man skal være en del af den offentlige debat.«

Læs mere her.

Medarbejderne flygter fra barske Sophie Løhde

Innovationsminister Sophie Løhde er en barsk forhandler, en benhård chef og en slider. Men hendes arrogante stil kan spænde ben for det forlig, der fjerner truslen om en lammende storkonflikt. Sådan indleder BT sin karakteristik af innovationsminister Sophie Løhde (V), som lige nu står i centrum som chefforhandler for staten i overenskomstforhandlingerne.

Finansministeriet har sagt farvel til fem topledere på et halvt år, heraf tre efter nytår, og ifølge anonyme kilder i Finansministeriet har udskiftningen været overraskende og meget hurtig, skriver BT.

Avisen har også snakket med en lang række kilder til citat, som både fortæller om gode og mindre gode sider af ministeren set med deres øjne.

F.eks. mener chefforhandler for HK'erne i staten, Rita Bundgaard, ikke, at Løhdes debut som forhandler for de statslige arbejdsgivere har været nogen succes.

»Der er ingen tvivl om, at Sophie Løhde er dygtig og vidende om sit stof. Hun er meget detaljeorienteret og ærekær med hensyn til, hvordan hun gerne vil have tingene. Så ja, hun er sindssygt dygtig og skarp, og det kan nogle gange stå i vejen for, at vi når i mål,« siger hun.

Læs historien her.

Tre hurtige historier, du skal have med på weekend

1)  S-formand Mette Frederiksens har fået hård kritik, efter at hun på sin Facebook-profil torsdag aften svarede på en kritisk kommentar fra en somalisk kvinde om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten.

»Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod,« indleder formanden med at skrive til kvinden.

Det faldt mange fra brystet, blandt andre Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der hævder, at Mette Frederiksen mener, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.

»Jeg kan forstå på S, at man ikke må mene noget om lockouten, hvis man er politiker eller har minoritetsbaggrund. Med mindre man mener det samme som dem. Det er ren ansvarsforflygtigelse,« skriver Pernille Skipper på Twitter.

Mere fra Ritzau om den sag her.

2) Da regeringen i foråret 2016 præsenterede sin plan for indkøb af 27 nye kampfly til en samlet pris på 57 milliarder kroner, var en del af regnestykket nye skrappe krav til de danske piloter. Bl.a. skulle de  arbejde 48 timer om ugen i visse uger og have mindre ferie, men de krav er nu droppet, fortalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i går under et samråd.

»Vi har valgt ikke at arbejde videre med disse forslag fra dimensioneringsrapporten. Der er heller ikke planer om at sætte piloternes generelle arbejdstid op.«

Mere om det i Jyllands-Posten.

3) Ifølge Aarhus Kommune vil regeringens plan fra ghettoudspillet om, at der maksimalt må optages 30 procent børn fra de såkaldte udsatte boligområder i børneinstitutioner, betyde stribevis af lukninger.

Det skriver Jyllands-Posten. Helt nøjagtigt vurderer kommunen, at 80 procent af institutionerne i kommunens udsatte boligområder vil være lukningstruet.

»Det bliver noget rod og vil modarbejde ambitionen om at få folk til at flytte til områderne, fordi der ikke er børnepasning,« siger børne- og ungerådmand i Aarhus Thomas Medom (SF).

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) erkender, at udspillet kan betyde lukninger, men opfordrer kommunernen til at tænke kreativt.

Læs mere her. Avisen har også besøgt den integrerede vuggestue og børnehave Spættebo for børn i alderen 0-6 år. Her er kun ét etnisk dansk barn og 52 tosprogede fordelt på 15-20 forskellige nationaliteter. Læs om det besøg her.

Dagens analyse

Finder vi i Berlingske, hvor avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, skriver om »Bondo og Borgen i dødedans om folkeskolen«.

Her skriver han, at formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, er helt central i den verserende konflikt om en ny overenskomst.

»I den forbindelse skal man lægge mærke til, at Anders Bondo og Danmarks Lærerforening reelt har brugt flere år på at opbygge en fortælling om, at lærerne fik en urimelig behandling, da Thorning-regeringen gennemførte en folkeskolereform og i same moment indførte nye arbejdstidsregler for lærerne via lov 409. Arbejdstidsreglerne har fra starten været forhadt af lærerne, som ikke mener, at de får tid til at forberede sig til deres lektioner.«

Flere politikere med Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) har været ude at sige, at indgrebet i lærernes arbejdstid var en fejl. Og det er der én væsentlig årsag til, skriver Larsen:

»Når flere partier nu ændrer tilgang til lærerforeningen, skyldes det som nævnt en erkendelse af, at indgrebet dengang var vidtgående. Men det skyldes også, at der senest i sommeren 2019 skal være valg, og her har de færreste lyst til at ligge i åben krig med Danmarks Lærerforening og den øvrige fagbevægelse. Hvorfor? Fordi det koster stemmer.«

Læs hele analysen her.

Det sker i dag

Ikke det store. I hvert fald ikke af programsat politik.

Politiko ønsker alle en rigtig god weekend.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.