Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Venstre-folk farer i flint over Krarups brug af »bøssedreng«: Han sætter sig i bås med religiøse mørkemænd

Dagens overblik: Søren Krarup sammenligner Macron med en »bøssedreng«, men undskylder. Boligejerne vil få en gæld til staten på 85 mia. kroner, og så advarer ekspert mod, at hadprædikanter kan bruge indrejseforbud til at sprede deres budskab.

Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgenpost.

Vi kaster os fluks ud i dagens politiske overblik, og vi begynder med en historie, som i går aftes fyldte alt på de sociale medier.

Her var det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, præsten Søren Krarup, med i en særudgave af Debatten på DR 2, hvor Europa i lyset af det franske præsidentvalg blev diskuteret.

Undervejs i debatten sagde Søren Krarup, at han ville have stemt på Marine Le Pen i mangel af bedre og i hvert fald ikke på Frankrigs kommende præsident, Emmanuel Macron.

»Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng, var jeg lige ved at sige, som jeg ikke overhovedet kan tage alvorligt,« sagde han.

Kort efter spurgte værten Clement Kjersgaard, hvorfor Søren Krarup havde brugt det udtryk om Macron, hvorefter Krarup beklagede.

»Det er også forkert. Det er også forkert. Du ved, jeg ville have fundet et lidt pænere udtryk, men når man står ansigt til ansigt med dig her, så kan det tit være svært at finde det. Så jeg ville have sagt lille artige skoledreng,« sagde han.

Det er ikke første gang, at Søren Krarup har brugt nedladende udtryk om homoseksuelle.

I 2007 sagde han til Nyhedsavisen, at det er et handikap at være homoseksuel.

»Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område,« sagde Søren Krarup.

Du kan se klippet fra Debatten i går her.

Herunder kan du se reaktioner på Krarups udtryk i Debatten, hvor også flere Venstre-folk tog kraftig afstand fra Krarup.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, forsvarede i går på Twitter Søren Krarup med, at »Krarup beklagede omgående«.

Det tweet har han dog slettet nu.

Til den beklagelse svarede Venstres EU-ordfører, Jan. E Jørgensen:

Boligskattegæld på 85 mia. kroner

Vi går videre til Politiken, som har fået nye tal fra Skatteministeriet efter sidste uges aftale om en ny boligskat.

Med den aftale er der lagt op til, at boligejere kan indefryse stigende boligskatter, som vil fungere som et lån fra staten, der skal betales renter af.

Skatteministeriet anslår, at de danske boligejere i 2060 derfor vil have oparbejdet en gæld til staten på 85 milliarder kroner i manglende boligskat.

Og det vækker bekymring hos lektor Morten Skak, der forsker i boligøkonomi på Syddansk Universitet.

»Jeg tænker, at det kan blive et problem engang i fremtiden. Det er et stort beløb, og der vil være en vis usikkerhed omkring, hvor meget vi får ind«, siger han.

Også Nationalbanken har kritiseret ordningen, og den liberale tænketank Cepos frygter, at det kan føre til, at dårlige betalere vil bruge ordningen til at oparbejde en stor gæld, der aldrig kommer tilbage til staten.

Finansminister Kristian Jensen (V) er dog sikker på, at staten vil få stort set alle penge retur.

»Noget af det mest sikre i Danmark er vores boligsystem. Jeg er hverken bekymret for boligejerne, nationaløkonomien eller statens indtægter,« siger han i et interview med Politiken, der endnu ikke er online.

Her kan du læse historien om de 85 mia. kroner.

Dyre ejerlejligheder rammes hårdt

Vi bliver i boligskattesporet, men springer til Børsen, der har fundet »nye choktal«, som avisen skriver i overskriften.

Ejerlejligheder til en værdi på over ni millioner kroner står nemlig til at få et skattesmæk på 49.500 kroner om året, og det får ejendomsmæglere til at rase, skriver Børsen.

»Som ejendomsmægler bliver jeg naturligt nødt til at forholde mig kritisk til, at det bliver så meget dyrere at købe de varer, jeg har på hylden,« siger ejendomsmægler Adam Schnack, der sælger liebhaveri i København.

Konservative ville gerne have haft lavere skatter, men mener, at stigningen på de dyre ejerlejligheder er rimelig.

Læs den historie her (kræver abonnement).

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, skriver i en analyse, at de Konservative og Liberal Alliance har ofret de dyreste ejerlejligheder.

»Engang gik de borgerlige partier hårdt til angreb på Helle Thorning-Schmidts (S) løftebrud. Måske enkelte af deres vælgere nu ønsker sig tilbage til den slags løftebrud, der bestod i, at millionærskatten ikke blev indført, men at topskatten blev lettet,« skriver Ib.

Læs den analyse her (kræver abonnement).

Lobbyister bespiste embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet på dyr restaurant

Ekstra Bladet skriver, at otte embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet 31. marts i år spiste på restaurant Gorilla i Kødbyen i København med alt betalt af landbrugets lobbyorganisation Landbrug og Fødevarer.

Ekstra Bladet har ikke fået fat i den endelige regning, men en middag på Gorilla starter ved en pris på 375 kroner uden drikkelse.

Og derfor kan det være på kant med reglerne, siger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Gavereglerne eksisterer, fordi der altid skal være tillid til den offentlige forvaltning. Derfor skal embedsfolk altid sikre, at de ikke kommer i et afhængighedsforhold til interesseorganisationer og lignende,« siger Sten Bønsing.

Kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Per Krogsgaard Christiansen mener ikke, der er noget problem i middagen.

»Det er en naturlig og nødvendig del af ministeriets arbejde at mødes med de interessenter, der virker inden for ministeriets arbejdsområde,« siger han.

Artiklen er endnu ikke online.

Tidligere S-minister opfinder og deler falsk historie om kastrerede grønlandske drenge

Socialdemokratiets udviklingsordfører, Mette Gjerskov, har i weekenden delt en opdigtet nyhedsartikel på de sociale medier i håb om at skabe debat og få pressen til at tænke sig om, skriver Berlingske.

Historien beskriver i detaljer, hvordan to grønlandske drenge er omdrejningspunktet i en retssag, hvor Retten i Esbjerg skal afgøre, om de er blevet kastreret af deres forældre eller ej.

Men den opdigtede historie af den tidligere minister møder kritik fra formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge.

»Hun skulle have tænkt sig bedre om, for vi har alle sammen et ansvar for, at medier og den offentlige debat i det hele taget baserer sig på troværdighed. Det er et ansvar, som særligt ligger hos medierne, men da bestemt også vores politikere. Derfor er jeg ret uforstående overfor, hvad Mette Gjerskov tror, hun vil få ud af det her,« siger han.

Mette Gjerskov forsvarer dog sin beslutning om at dele en falsk historie.

»Jeg ved ikke, om man kan kalde det fake news, når jeg skriver det direkte i artiklen. Men det er en konstrueret historie, som er lavet for at tage diskussionen op uden at krænke nogen - et forsøg på at vise, hvor slemt det her kan være for ofrene,« siger hun.

Læs den historie her.

Afvist prædikant: »Jeg ikke en hadprædikant«

Seks navngivne prædikanter fik i sidste uge besked på, at de ikke længere kan rejse ind i Danmark. En af dem er Bilal Philips, der nu kritiserer det danske samfund og udlændingeminister Inger Støjberg i en 18 minutter lang video, som er set flere end 40.000 gange, og som han har sendt til Berlingske.

»Selvom den danske udlændinge- og integrationsminister, fru Støjberg, udtalte, at Danmark ikke vil acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark for at prædike had mod det danske samfund, er jeg ikke en hadprædikant. Jeg prædiker ikke had mod nogen del af det danske samfund,« siger han i en video, som han har lagt på Facebook og sendt til Berlingske.

Videoen er lige præcis et bevis på, hvordan de danske udlændingemyndigheder med listen nærmest har gjort det lettere for prædikanterne at udbrede deres budskaber, mener direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama.

»Bilal Philips har fået en platform, hvor han over for et globalt publikum og danskerne kan føre sig frem som en martyr,« siger han.

Læs Mchangama uddybe det, mere fra Bilal Philips' video og et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lige her.

Forsker vil ændre reglerne: »Der er brug for at placere et politisk ansvar, når så mange af danskernes milliarder er spildt«

Mulighederne for at forfølge ansvarlige ministre som i f.eks. milliard-skandalerne i Skat er ikke gode nok. Det mener lektor i forvaltningsret Sten Bønsing, efter at politikerne har slået ring om de ni ansvarlige ministre bag skandalerne i Skat, der har kostet de danske skatteborgere milliarder af kroner.

Sten Bønsing vil nu forske i, hvordan reglerne kan laves om, så man lettere kan stille politikere til ansvar, siger han til Berlingske.

»Folketinget kan bestemme, om de har lyst til at drage en minister til ansvar, men det kan jo være rigtig, rigtig meget påvirket af, om ens eget politiske parti og bagland også kan have et problem i forbindelse med en sag. Og helt konkret i forbindelse med skattesagerne er problemet jo, at der har været så mange politiske partier inde over Skatteministeriet, at hvis der skal drages nogen til ansvar, så bliver det næsten alle partier,« siger Sten Bønsing.

Læs et interview med Sten Bønsing her.

DF-ordfører begræder det franske valg: »Hele Danmarks befolkning har tabt med valget af Macron«

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) anså valget mellem Marine Le Pen og Emmanuel Macron i Frankrig som en slags finale i opgøret om, hvilken retning EU skal i. Den finale er nu tabt, mener DF’eren, som placerer hele Danmark på det tabende hold i et interview med Berlingske.

»Jeg er ikke så interesseret i at definere mig selv og DF i forhold til Front National. Jeg er mere interesseret i at definere mig i forhold til, hvilken retning EU skal tage. Der synes jeg, at det er hele Danmarks befolkning, der har tabt med valget af Macron, fordi han har sådan en gammeldags stormagtstankegang om EU,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Læs et interview med Berth her.

Dagens debat

Finder vi i BT, der har spurgt om løsningen på problemerne med vandscootere i havne efter den tragiske dødsulykke i Københavns Havn er at konfiskere vandscootere.

Ja, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

»Det er frygteligt, at ubetænksomhed og kådhed kan ende så fatalt. Der skal værre større konsekvenser, når man bryder forbuddet. De er ikke stærke nok i dag. Vi ved fra trafikken på vejene, at det virker med hårde konsekvenser, som fx. konfiskeringer, når man bryder fartgrænsen. Det nedbringer antallet af ulykker. Det skal vi have overført til vandet.. I dag har politiet ikke gode muligheder for at gribe ind. De kan kun udskrive bøder - hvis de får fat i de pågældende. Så en konfiskering vil være et godt redskab, som vi kan give politiet,« siger hun.

Nej, siger Liberal Alliances retsordfører, Christina Egelund.

»Det er ikke reglerne, som det er galt med. Det er personerne på vandscooterne. Det er jo allerede ulovligt at bruge vandscootere, så det er håndhævelsen, vi skal kigge på. Man skal være varsom med på baggrund af en uhyggelig ulykke at melde en ugennemtænkt forslag ud. Jeg synes mere, vi skal se, om politiets tilstedeværelse og om mulighederne for at kontrollere ulovlig færdsel med vandscootere er gode nok,« siger hun.

Debatten er ikke online.

Dagens analyse

Står Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, for.

»Under radaren er der det seneste år skabt en unik alliance mellem regeringen, fagbevægelsen og erhvervslivet. Med Danfoss-topchef Niels B. Christiansen, som formand har et digitalt vækstpanel under Erhvervsministeriet arbejdet med at udtænke ideer, der skal føre Danmark hurtigt og sikkert ind i den digitale tidsalder. Undervejs er alle aktører blevet stadigt mere klar over, at evnen til at kunne håndtere digitalisering og ny teknologi bliver afgørende for at kunne skabe fremtidens job og velstand. Nok så væsentligt har de også fået tiltro til, at Danmark vil kunne klare udfordringen, og derfor går de ud med et grundlæggende positivt budskab om, at digitaliseringen rummer muligheder for et land som Danmark.«

Læs analysen om en unik alliance, som skal gøre Danmark til digital frontløber lige her (kræver abonnement).

Det sker i dag

10.30 Finansministeren, innovationsministeren og økonomi- og indenrigsministeren holder sættemøde med Kommunernes Landsforening om dette års økonomiaftale mellem regeringen og KL.

13.00 Møde i folketingssalen. Se programmet her.

14.00 Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal i åbent samråd om lektiehjælp.

15.50 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes med USA’s forsvarsminister Jim Mattis.

16.00 Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) skal i åbent samråd om uddannelsesloftets positivliste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.