Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Trods Hjorts alarm: Danmarks ambassadør i Rusland advarer mod overdrevet frygt for Putin

Dagens overblik: Dansk ambassadør maner til besindighed om truslen fra Rusland, regeringen er klar med flere forslag til skattelettelser, og så går flere hundrede somaliere under jorden. Hele dit politiske overblik her.

Velkommen til en ny uge, hvor Berlingske alle hverdage giver dig overblikket over dansk politik.

Vi begynder ugen med et indlæg om truslen fra Rusland. Gennem hele året har forsvarseksperter og politikere med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen igen og igen advaret imod truslen fra Rusland, som mobiliserer styrker op til Baltikum, opstiller missiler i Kaliningrad, der kan nå København, og som styrer hackergrupper, der er klar til at angribe hospitaler og infrastruktur i Danmark.

»Der tegner sig et meget alvorligt og skræmmende trusselsbillede direkte mod Danmark,« sagde Claus Hjort Frederiksen i januar til Berlingske om den russiske trussel.

»Jeg er født lige efter Anden Verdenskrig. Jeg voksede op, levede og var selv værnepligtig under Den Kolde Krig. Jeg troede jo, at vi efter 1989, hvor muren faldt, nu levede i en ny og mere sikker verden. Der er det meget skræmmende at konstatere, at det rent faktisk ikke tilfældet, og at truslen er kommet tilbage på europæisk grund,« lød det fra forsvarsministeren.

Men frygten fra en egentlig militær aggression fra Rusland og koldkrigsretorik er overdrevet og ikke særlig realistisk. Sådan lyder det i dagens Berlingske fra Danmarks ambassadør i Rusland, Thomas Winkler, som har skrevet en kronik i avisen.

Han peger på, at Ruslands militære budget er på 48 mia. dollar, mens NATOs er på 915 mia. dollar – og derudover, at en tilstedeværelse af en militær magt ikke er ens betydende med, at der er en villighed til at bruge den.

»Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi de er der. Svaret på spørgsmålet, hvorfor Rusland skulle vælge at anvende sine militære kapaciteter, bliver derfor en helt central del af den nødvendige og grundige analyse, som må gå bag om både de røgslør, som man fra russisk side lægger ud, og koldkrigsrygmarvsreaktioner fra alle sider,« skriver han.

Han skriver samtidig, at Vladimir Putin nok bruger sit militær i en udenrigspolitisk sammenhæng, men at en direkte militær udfordring af NATO set fra Moskva er uønsket.

»I langt de fleste tilfælde søger også Rusland at sikre egne interesser gennem fredelige midler. Man skal derfor være forsigtig med at slutte fra enkelte situationer til en bredere tese om nært forestående mere omfattende russisk aggression,« skriver han.

Du kan læse hele indlægget her.

Økonomer: Mangel på arbejdskraft kan bremse opsving

Vi bliver i Berlingske, men bevæger os fra koldkrigsretorik til økonomi.

Avisen har spurgt 14 økonomer, om de tror, at det spirende opsving i Danmark kan fastholdes uden nye reformer.

Nej, siger 12 af dem, blandt andre cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian, der mener, at der er brug for reformer over en bred kam.

»Opsvinget vil hurtigt løbe tør for arbejdskraft, hvis der ikke gennemføres reformer, som udvider arbejdsudbuddet. De sidste par år er beskæftigelsen steget med 40.000 til 50.000 personer om året. Hvis det fortsætter, vil presset på arbejdsmarkedet om et til to år reelt blive en stopklods for væksten,« siger Steen Bocian. Han bakkes op af flere andre økonomer med samme synspunkt i artiklen.

Regeringen har som bekendt været nødt til at droppe både en pensionsrefom, der udskød tilbagetrækningstidspunktet med et halvt år fra 2025, og en sænkelse af topskatten, fordi Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har sagt nej tak. Begge tiltag ville have udvidet arbejdsudbuddet.

Men finansminister Kristian Jensen (V) siger til avisen, at regeringen ikke har droppet tankerne om reformer, der kan udvide arbejdsudbuddet.

»Vi har bestemt ikke givet op, men det er klart, at vi kan se, at der ikke er flertal for lempelse af topskatten og højere pensionsalder, så vi vil gå andre veje. Det er sådan, at regeringen stadig har en målsætning om at øge arbejdsudbuddet med op til 60.000 personer ekstra,« siger Kristian Jensen og peger bl.a. på at se på hele beskæftigelses­indsatsen og en SU-reform i 2018.

Du kan læse artiklen med økonomerne her og et interview med Kristian Jensen her, hvor du også kan læse, hvorfor Socialdemokratiet synes, at det er en dårlig idé og i stedet foreslår en opkvalificeringsreform.

I BT siger økonomi- og inderigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), at regeringen som en del af den ny skattereform vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

I dag kan alle i job trække 8,75 procent af den del af indkomsten, som man betaler arbejdsmarkedsbidrag af. Men der er i dag et loft på 30.000 kr., som regeringen nu vil fjerne.

Det vil ifølge BT, der har bedt Danske Bank regne på effekten, betyde en skattelettelse på 1.400 kr., hvis man tjener 400.000 kroner om året, mens man sparer 6.250 kr. ved en årsindkomst på 600.000 kr.

Det vil altså give en stor gevinst til topskatteydere uden et lette selve topskatten.

»Skal Danmark fortsat have den vækst, vi er inde i, kræver det, at der er en interesse i at være på arbejdsmarkedet og yde en indsats. Derfor er det vigtigt at lette skatten for folk i arbejde, og dette er en blandt flere metoder at gøre det på,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Læs artiklen i BT her.

Udviste somaliere går under jorden

Vi fortsætter dagens rundtur i Politiken, der kan fortælle, at hundredvis af afviste somaliere er forsvundet, inden politiet har kunnet tvangsudsende dem.

Helt præcist er 351 afviste somaliere forsvundet gennem det seneste halvandet år, viser en aktindsigt hos Rigspolitiet.

Formidlingschef ved Rockwool Fondens forskningsenhed, Bent Jensen, der forsker i illegal indvandring, vurderer, at nogle af de forsvundne somaliere kan være rejst hjem eller videre til andre lande, men at størstedelen af dem formentlig nu lever illegalt i Danmark.

I løbet af det seneste halvandet år er i alt 1.976 afviste asylansøgere fra forskellige lande forsvundet, fremgik det af et svar til Folketinget fra Justitsministeriet 29. juni.

Dansk Folkeparties udlændingeordfører, Martin Henriksen, kalder det »stærkt kritisabelt, at så mange forsvinder«.

»Det viser jo med al tydelighed, at regeringen ikke har godt nok styr på det. Der skal ske noget nu«, siger han.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) skriver i et skriftligt svar, at »det ikke i orden, hvis der er nogen, der skjuler sig for myndighederne her i landet«.

Læs historien i Politiken her.

Højtuddannede udlændinge skal lokkes til Danmark med udvidet skatteordning

Vi springer tilbage til Berlingske, der på sin forside skriver, at regeringen vil udvide den såkaldte forskerskatteordning, så højtuddannede udlændinge kan arbejde og betale lavere skat i flere år end i dag.

Udvidelsen vil betyde, at ordningen vil gælde syv år frem for fem år i dag, og det bliver et af de væsentligste elementer i det erhvervsudspil, som regeringen ventes at præsentere inden for de kommende uger, oplyser erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

»Det her vil give erhvervslivet bedre mulighed for at sikre sig den arbejdskraft, som de efterspørger, fordi vi styrker muligheden for at tiltrække forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet. Det giver de efterspurgte medarbejdere et længere perspektiv både i forhold til familieliv og arbejdsopgaver. Virksomhederne fortæller mig, at de to år vil gøre en forskel,« siger erhvervsministeren.

Manøvren skal finansiere sig selv ved at hæve forskerskatten fra 26 til 27 pct. for de pågældende medarbejdere.

Flere store virksomheder som Novo Nordisk og COWI klapper i hænderne over forslaget, mens DF og S melder sig klar til at forhandle.

Du kan læse mere her.

Tre hurtige nyheder, du skal have med på en mandag

1) Danske licensbetalere har betalt ulovlig opkrævet moms på licensregningen, og derfor kan de kræve over tre mia. kr. tilbage af DR. Sådan lyder det fra en række eksperter i dagens Jyllands-Posten.

Læs om det her.

2) Med grundloven i hånden kræver Dansk Folkeparti, at regeringen straks går ind og indfører et straksforbud mod bander. Det er ikke godt nok, at regeringen har sat Rigsadvokaten og Rigspolitiet til at undersøge, hvorvidt banden Loyal to Familia kan forbydes, for grundloven giver mulighed for at gøre det øjeblikkeligt, mener gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Læs om det i Jyllands-Posten her.

3) 41 fagforbund går nu sammen om forslag til ændringer af førtidspension og fleksjob, som er blevet kritiseret henover sommeren.

»Det er en utraditionel konstellation med FOA, 3F og Magistrene, men det viser jo bare, at der er noget rivravruskende galt på tværs af arbejdsmarkedet,« siger Mona Striib, der er næstformand i FOA.

Læs mere i Information her.

Dagens analyse

Finder vi i BT, hvor avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, skriver, at »LA måske har fundet øksen«.

Med det mener hun, at det måske kan blive en ny begyndelse for partiet og dets leder Anders Samuelsen, når de nu begynder at dryppe mindre skattelettelser ud, som det er sket i weekenden med forslaget om at fjerne skatten på fri telefon.

»De fleste af de gængse redskaber er der lukket ned for med S-DF-alliancen. Så regeringen skal tænke kreativt. Hvis regeringen og ikke mindst Liberal Alliance kan blive ved med at økse en flig af skattetræet gennem hele efteråret med forslag, som både har økonomisk effekt for den enkelte og samfundet og samtidig øger retfærdighedsfølelse for folk i arbejde, så kan det se fornuftigt ud for dem. Motorsaven nægter Dansk Folkeparti fortsat at hælde benzin på. Derfor vil træet også stå til nytår. Men med en kile i,« skriver hun.

Læs hele analysen her.

Dagens reportage - kommunisterne kommer

I anledning for 100-året for den russiske revolution har Information været med på festival med det Kommunistiske Parti i Danmark.

Her et uddrag fra reportagen:

Godt og vel 200 gæster er mødt op for at fejre revolutionen, mestendels pensionister. Unge mennesker kniber det gevaldigt med at få aktiveret, medgiver Arne Cheller.

»Det er den store udfordring for os. En masse unge er jo utilfredse med samfundet i dag. De viser det bare på andre måder. Nogle deltager i paraden inde i centrum (Copenhagen Pride, red.), andre går ind i antifascismen.

Vores problem er måske, at mange af os er fanget i 1970' erne.

Vi gentager det, der virkede for os, dengang vi var unge, men der skal noget andet til i dag,« grubler KPiDformanden.

Kritiske tunger vil sige, vi er til revolutionens gravøl i dag?

»Overhovedet ikke. Husk på, at bolsjevikkerne i 1917 var ret få fra februar til april. Men fra april til oktober fik de over en halv million nye medlemmer til deres sag. Mao sagde, en gnist kan tænde en steppebrand.

Der kan være et eller andet i vores samfund, der gør, at danskerne pludseligt bevæger sig i vores retning,« siger Cheller og haster op mod talerscenen.

Læs hele reportagen her (kræver abonnement).

Det sker i dag

Der er ikke det store på programmet, men 13.45 besøget statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Søndervangskolen i Viby.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.