Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Tirsdag eftermiddag så vi pludselig det »smukkeste og værste ved dansk politik«

Dagens overblik: Sagen om politiskolen har bragt det smukkeste og det værste frem i dansk politik, Morten Messerschmidt har mistet en post, og så synes Løkke, at verden er et mere usikkert sted med Trump som præsident. Få hele overblikket her.

Godmorgen og velkommen til denne midtuge-morgenpost.

Vi har været de danske medier igennem med en tættekam og giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier i dansk politik.

Vi begynder dagen med at tage en tur til Jylland og nærmere bestemt Vejle.

På adressen Soldalen 8 i Vejle ligger en nedlagt sygeplejeskole.

Det var oprindeligt en bank, men nu får den røde murstensbygning for tredje gang en ny funktion: Den skal huse politielever.

Regeringen besluttede nemlig i går efter et langstrakt og rodet forløb, at den nye politiskole i Vestdanmark skal placeres i Vejle. Og altså ikke i Herning, sådan som regeringen ellers tidligere har besluttet.

Men som DF og Socialdemokratiet nægtede.

Hvis du har brug for et overblik over, hvordan regeringen endte i Vejle, så at sige, kan du læse en stor baggrund om hele sagen her.

Herning er Venstre-borgmester Lars Krarups kongerige. Han har arbejdet længe og hårdt for at få politiskolen til Herning, har han flere gange proklameret de seneste dage, efter at det stod klart, at det formentlig alligevel ikke blev Herning.

Krarup har haft svært ved at skjule sin utilfredshed og har flere gange rettet skytset direkte mod Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl:

Og Lars Løkke Rasmussen og Lars Krarup? De talte ikke sammen i går, skrev statsministeren i går på Facebook:

Statsministeren gav i øvrigt følgende forklaring på, hvorfor det ikke lykkedes regeringen at få sin vilje omkring Herning:

Politiskolen indeholder det hele: Både det smukkeste og værste ved dansk politik

Inden vi når til, hvad det smukkeste og værste faktisk er, skal vi lige forbi en opgivet ambition.

For med placeringen af den kommende politiskole i Vejle opgiver regeringen at bruge skolen til at skabe bedre balance i Danmark, sådan som tidligere justitsminister Søren Pind (V) ellers sagde i forbindelse med, at han offentliggjorde regeringens beslutning om at placere politiskolen i Herning.

Det skriver Jyllands-Posten i dag. I forhold til Herning - og opløbskandidaten Holstebro - ligger Vejle nemlig i trekantsområdet, der i forvejen er et af Danmarks vækstlokomotiver, skriver avisen.

»Jeg havde håbet på, at det her ville blive en politisk afgørelse, hvor man havde diskuteret, hvad der vil være det bedste, også i forhold til øst-vest-problematikken og Danmark i balance. Men det ser jo ud til, at Rigspolitiet har fået lov til at bestemme. Og det overrasker jo ikke, at de foretrækker Vejle, for de har hele tiden ønsket et sted i Østjylland, hvor de har nemt ved at rekruttere og på grund af infrastruktur,« siger Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S).

Dagens analyse

Og så er vi fremme ved det med det smukkeste og værste. Det er Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, der mener, at sagen afspejler begge yderpoler. Vi giver ordet til Anders Bæksgaard:

»Sagen om politikskolen er på en og samme tid udtryk for det smukkeste og værste ved dansk politik. Det smukkeste, fordi sagen illustrerer, at negativ parlamentarisme bygger på et princip om, at det er Folketinget - og ikke regeringen - der har magten,« skriver han i dagens avis og fortsætter:

»Men sagen har også sine sygdomstræk, og dykker man ned i materien, tjener den som et af flere eksempler på, hvorfor den danske befolkning i dag lider af politikerlede i et hidtil uset omfang. For hvorfor kunne politikerne ikke bare blive enige? Hvorfor er det vigtigt, om den ligger det ene eller det andet sted? Er der ikke større og vigtigere ting at tage sig til end at diskutere placeringen af en politiskole i polemiske vendinger i pressen? Skulle politiskolen ikke sikre, at dansk politi var bedre rustet til at håndtere terror? Og burde politikerne så ikke komme i gang i stedet for at spilde tiden?«

Læs hele analysen her.

Er verden blevet et lidt mere usikkert sted med Trump?

Det korte svar er ja. I hvert fald hvis man spørger landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der i går åbnede for en kort spørgsmål/svar-seance på Facebook. Han havde lige lidt tid at slå ihjel inden gallataffel, som han proklamerede.

En af de brugere, der benyttede lejligheden til at stille Løkke et spørgsmål, ville gerne vide, om statsministeren synes, »at verden er blevet lidt mere usikker efter USA har fået ny præsident.«

Og ja, det synes statsministeren, altså:

LA: Let bundskatten for alle i job

Vi iler videre og lander på side 16 og 17 i Børsen.

Her meddeler Liberal Alliance, at partiet gerne vil droppe Venstres jobfradrag og i stedet sænke bundskatten for alle andre end overførselsmodtagere.

»I Liberal Alliance har vi den tilgang, at vi skal bruge pengene mest fornuftigt. Folk, der går på arbejde, skal betale mindre i skat. På den her måde får man den største beskæftigelseseffekt,« siger Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhævede ellers selv jobfradraget i forbindelse med lanceringen af Venstres 2025-plan sidste år. Og allerede dengang kritiserede LA og de Konservative forslaget for at være bøvlet og ineffektivt. »Det er en dyr måde at øge gevinsten ved at arbejde på,« siger Joachim B. Olsen i dagens Børsen.

Børsen skriver, at et svar fra Finansministeriet viser, at hvis man sænker bundskatten med 0,92 pct. for alle i arbejde, koster det ca. 5 mia. kr. årligt - cirka det samme som Venstre-regeringens jobfradrag. Men finansminister Kristian Jensen vil ikke kommentere forslaget.

Dagens citat: » Vi lavede det, jeg kalder en hyggehejsa- eller feelgoodkampagne«

»Du må tro det eller lade være, men ’Vores Danmark’-kampagnen var ikke designet til at skabe noget som helst ballade. Vi lavede det, jeg kalder en hyggehejsa- eller feelgoodkampagne, og så vi fik væg til væg omtale på grund af den der golden retriever og fraværet af farvede mennesker.«

Sådan siger Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard til Berlingske i forbindelse med historien om, at Dansk Folkeparti sidste år var det parti i Folketinget, der brugte flest penge på annoncer.

Du kan læse nyheden om partiernes millionudgifter til annoncer her.

Og du kan læse interviewet med Søren Søndergaard, der blandt andet også fortæller om den dag, hvor Kristian Thulesen Dahl sad i 'Go' morgen Danmark' med en fire meter høj hund i baggrunden, her.

DF-top sætter Marie Krarup på plads

En af g​årsdagens store historier var, at Dansk Folkepartis forsvarsordfører i Jyllands-Posten sagde, at Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste risikovurdering fra december 2016 overdriver truslen fra Vladimir Putins Rusland. Og at det er en »afledningsmanøvre,« der skal fjerne fokus fra islamistisk terror.

Berlingske fangede i går DF-næstformand Søren Espersen, der satte Marie Krarup på plads.

»Jeg har talt med hende om afledningsmanøvre. Den diskussion er ude. Og jeg har ikke nogen grund til at tro, at nogen skulle have mindre tillid til efterretningstjenesten efter det her. Vi har i vores parti en kæmpe tillid til efterretningstjenesterne, både forsvarets og politiets. Det har Marie også.«

Vil DFs ledelse undskylde over for Forsvarets Efterretningstjeneste?

»Det kan jeg love dig for, at vi ikke vil. Det er en del af den politiske debat. Vi løber ikke rundt og undskylder,« fastslår Søren Espersen over for Berlingske.

I dag skriver Ekstra Bladet i øvrigt leder om sagen. Og bakker Marie Krarup op:

»Normalt har vi sjældent grund til at tage Marie Krarup i forsvar, men her iler vi hende alligevel til hjælp. For selvfølgelig skal DF’s forsvarsordfører – og alle andre – have lov til at kritisere både FE og PET, når de føler det nødvendigt. Og der er nok at komme efter.«

Læs hele lederen her.

Brian Mikkelsen vil løse boligmangel med containere

Det skal være lettere for landets kommuner at opføre midlertidige boliger. Det mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der i dag fremsætter forslag til en ny planlov i Folketinget.

Der er nemlig »dramatisk« brug for studieboliger, siger ministeren, der derfor vil have flere boligcontainere eller -barakker på grunde, der alligevel står tomme. Det skriver DR i dag.

Dagens »fiasko«

Efter store sværdslag, og med statsministeren som initiativtager, fik parterne på arbejdsmarkedet skruet en særlig integrationsuddannelse sammen, som skulle få tusinder af flygtninge i job.

I dag, et halvt år efter at ordningen blev sat i værk, kan regnestykket gøres op: Kun 117 var pr. 1. januar tilmeldt IGU, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det skriver Berlingske i dag.

Efter at avisen kontaktede ministeriet for en kommentar, er tallet blevet opdateret med yderligere 40 til 157 flygtninge pr. 24 januar.

I dagens Berlingske erklærer en ekspert modellen for »en fiasko«. Læs hele artiklen her.

Messerschmidt mister post

Morten Messerschmidt (DF) har mistet sin post som næstformand i ECR-gruppen i Europa-Parlamentet. Det oplyser gruppens pressetalsmand ifølge Ekstra Bladet, skriver Ritzau.

Det sker ifølge avisen efter de seneste års afsløringer af, hvordan Dansk Folkeparti brugte EU-midler via partiet Meld og den tilhørende fond Feld. Morten Messerschmidt er fortsat sygemeldt.

Socialdemokratisk MFer: »WTF«?

I forbindelse med historien om, at Alternativet beder medierne om at placere partiet i sin egen, grønne blok, når dansk politik skal forenkles og blokopdeles, siger Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, at partiet først ved næste valgudskrivelse ved, hvilken statsministerkandidat man peger på.

»Vi ved ikke, hvordan situationen ser ud, når der bliver udskrevet et valg, om der ligger et politisk grundlag, der er anderledes. Det er vigtigere for vælgerne, hvilket politisk projekt vi står for, end hvilken præsident vi peger på, da vi ikke har præsidentstyre i Danmark,« sagde han i går til altinget.dk.

Det er faldet Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, noget for brystet:

Alternativets leder, Uffe Elbæk, forsøgte at tale Jesper Petersen til ro med argumentet om, at han og Alternativet »vil tale politik før personer«.

Det mildnede ikke Petersen:

Dagens chokoladefontæne

I øvrigt...

...mener SFs formand, Pia Olsen Dyhr, at det skolevalg, der lige nu er i fuld gang for landets ældste folkeskoleelever, bør blive afholdt hvert år.

»Det er en fantastisk mulighed for indsigt i det demokratiske maskinrum, og derfor bør forsøgsordningen med skolevalg for de ældste elever på danske skoler gøres permanent,« skriver Pia Olsen Dyhr på sin blog på tv2.dk.

Det sker i dag

09:30-13.00 Åben høring om hævnporno
Ligestillingsudvalget holder i dag åben høring om hævnporno på Christiansborg. Udvalget vil både sætte fokus på forholdene omkring hævnporno, og hvordan det kan forebygges. Rigspolitiet holder oplæg omkring, hvad der kan gøres, når man er blevet udsat for hævnporno, mens justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller om initiativer fra regeringens side.

11:00 Åbent samråd om ekstraregning til kommunerne som følge af forsinkede it-systemer
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er i dag kaldt i samråd om ekstraregninger til kommunerne og andre som følge af forsinkelse af it-systemer. Ministeren skal blandt andet svare på konsekvenserne af en ekstraregning på mindst 1,2 milliarder kroner.

12:00 Åbent samråd om skattestop, arbejdsudbud og definitionen af velfærd
Finansminister Kristian Jensen (V) er i dag kaldt i samråd om skattestoppet, øget arbejdsudbud og regeringens definition af velfærd. Ministeren skal forklare meningen bag regeringens formulering om skattestoppet i regeringsgrundlaget, samt hvordan regeringen vil opnå målsætningen om at øge arbejdsudbuddet.

13:00 Møde i salen med ministrenes spørgetid
Der er i dag møde i salen, hvor der i dag er spørgsmål til ministrene.

13:15 Statsrevisormøde
Statsrevisorerne holder i dag møde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.