Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Statsministeren står på kanten af afgrunden, og hvis Kristian Thulesen Dahl giver slip, så falder regeringen«

Dagens overblik: Analytikere og kommentatorer fælder dom over Løkkes nytårstale og gør klar til afgørende slag mellem regeringen og DF. Danmark har ændret praksis i Israel og Palæstina, efter at Israel har banket i bordet, og så er en række nye love og regler trådt i kraft.

Kan Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl finde hinanden i de store aftaler om skat og udlændinge i det nye år?
Kan Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl finde hinanden i de store aftaler om skat og udlændinge i det nye år?

Godmorgen, godt nytår og velkommen til årets første politiske morgenpost.

Det nye år blev politisk skudt i gang i går aftes med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.

I talen havde Løkke først og fremmest et klart budskab om et opgør med parallelsamfund i Danmarks ghettoer.

»Rundt om i landet er der parallelsamfund. Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral. En modkultur. Hvor man ikke tager ansvar, ikke deltager, ikke bruger de muligheder, vi har i Danmark – men stiller sig udenfor. Der er slået huller i danmarkskortet,« lød det fra Løkke i Statsministeriet.

I løbet af januar vil regeringen komme med et udspil med en række initiativer, som skal løfte opgaven med at bryde parallelsamfund. Fra regeringen har et udvalg bestående af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) samt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sidste år arbejdet på det udspil. Uden at blive helt konkret løftede Løkke sløret for nogle af tankerne i det kommende udspil.

»For det første skal vi ikke længere lappe på årtiers fejlslagen politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind. Vi skal lukke hullerne i danmarkskortet og genskabe de blandede kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs,« sagde han.

Du kan læse en nyhedsartikel om talen her, og her kan du læse statsministerens tale i sin helhed.

Traditionen tro gik der ikke mange øjeblikke fra Løkkes sidste ord, til reaktioner og analyser begyndte at strømme ind. Således også i går og i dag, så vi giver dig her overblikket over det væsentligste, og vi begynder med analyserne.

I Berlingske skriver avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, at Løkkes nytårstale »sætter en ny dagsorden«.

»Samlet set var det overbevisende ved Løkkes tale, at han koblede opgøret med parallelsamfundene tæt sammen med et forsvar for alle de mennesker med udenlandsk baggrund, som vil Danmark, og som bidrager til samfundet. Han understregede vigtigheden af, at Danmark stadig skal være åbent for dem, »som kan og vil«. Han fastslog også, at mange danske virksomheder mere end nogensinde har brug for hjælpende hænder, skarpe hjerner og ny inspiration udefra. Til slut konstaterede statsministeren, at hvis ikke integrationsproblemerne bliver løst, og hvis ikke opgøret med parallelsamfundene føres igennem, ja, så er der en åbenlys risiko for, at Danmark lukker sig for omverdenen, ligesom den folkelige opbakning til at hjælpe flygtninge i nød vil mindskes.«

I Jyllands-Posten skriver politisk analytiker Marchen Neel Gjertsen, at »Lars Løkke nævnte ikke elefanten«, og at »Løkke tager hul på 2018 med et forhold til DF, der har nået et nyt lavpunkt«.

»Skattereform, opgør med parallelsamfund og udflytning af arbejdspladser. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte nytårstalen til folket på sine vigtigste mærkesager. Men der var også en elefant i rummet – som man kalder det, når der er en ting, som alle kan se, men som ingen nævner. Elefanten på statsministerkontoret den 1. januar var det vingeskudte blå samarbejde. Det er kun få uger siden, at regeringens liv var på spil efter trusler fra Liberal Alliance og hårde sammenstød med Dansk Folkeparti. Offentligheden så med, da regeringskrisen udspillede sig i december, men statsministeren nævnte den ikke med et ord i sin tale. Han vil se fremad. Det ændrer dog ikke ved det åbenlyse: At det svære blå forhold bliver formende for Løkkes 2018.«

I Politiken skriver politisk redaktør Anders Bæksgaard, at »Løkke taler om ghettoer, men det vigtigste bliver at normalisere forholdet til DF«, og at han retorisk placerede sig langt fra både K og LAs skatteønsker.

»Foran statsministeren venter en bunden opgave, som først og fremmest går ud på at normalisere forholdet til DF. Opgavens alvor kan næppe undervurderes og skal løses i 2018, hvis VLAK-regeringen skal nå at overbevise danskerne om, at der findes et manøvredygtigt alternativ til S-formand Mette Frederiksen, som i visse målinger har 30 procent af danskerne bag sit parti.«

I Ekstra Bladet skriver politisk kommentator Hans Engell, at »Løkke gav DF en iskold skulder« (endnu ikke online).

»På overfladen lød statsminister Lars Løkkes Rasmussens (V) nytårstale som en rigtig strammer-tale. Udlændinge fyldte en overraskende stor del: Flygtningepolitik, integration, ghettoer og parallelsamfund var et hovedtema. Nu skal der virkelig ske noget. En åben invitation til Dansk Folkeparti.

Men det var ren kosmetik. For gik man dybere ned i talen, var den nærmest det modsatte: En iskold skulder til DF. På alle de centrale punkter, hvor Dansk Folkeparti har forlangt betydelige stramninger for at gå ind i projektet med skattelettelser, var statsministeren enten i lodret konflikt med DF, undvigende eller helt uskarp.«

»Grøfterne mellem VLAK-regeringen og dens støtteparti er mindst lige så dybe, som da Folketinget dampede på juleferie.«

I Fyens Stiftstidende skriver politisk kommentator Elisabet Svane, at »Løkke og DF er bare fundamentalt uenige«.

»Løkke forsøgte i sin tale at komme DF i møde med at tale om de syriske flygtninge, hvoraf en del nu kan begynde at søge om familiesammenføring. »Ved at lade dem arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Med det klare mål, at de skal hjem igen. Så er det i mine øjne den bedste hjælp, de kan få.«

Lige det lyder fint i DFs ører, men så kom tilføjelsen:

»Vi skal have krigsflygtninge hjem igen. Så snart forholdene tillader det.«

Her skiller vandene. Og for DF er det endnu en gang en regering, der, i DFs øjne, »gemmer« sig bag embedsmænd og konventioner,« skriver Svane.

Ledere og andre reaktioner

Ritzau har været aktive ved telefonen og samtidig plukket reaktioner fra de sociale medier:

Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation, om at rive bygninger ned i ghettoer:

»Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.«

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad:

»Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi – nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves efter medarbejdere, mens for mange indvandrere og efterkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.«

Peter Skaarup, gruppeformand (DF):

»Der er nogle fornuftige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre, eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.«

Se mange flere reaktioner her.

Lederne

Berlingske har valgt overskriften »Løkkes befriende klare opgør med parallelsamfundene«.

»Statsministeren skal have ros for så befriende klart, offensivt og konkret, som det skete i nytårstalen, at bebude et grundlæggende opgør med parallelsamfundene, med radikalisering, social kontrol, kriminalitet, kulturel afvisning af det omliggende danske samfund og den samtidige afhængighed af dette samfunds offentlige ydelser, der desværre er alt for udbredt i ghettoerne.«

Information skriver, at det var »en nytårstale om den statsminister, Lars Løkke Rasmussen gerne ville være«.

»Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2018 var den fortælling om Danmark, han foretrækker, og således et indirekte portræt af den statsminister, han selv drømmer om at blive. Han formulerede en fællesnævner for Danmark i det 21. århundrede. Det, der ifølge statsministeren karakteriserer Danmark, er ikke vores traditioner eller vores religion. Det er de politiske præstationer. Han talte om frihed, frisind og tolerance.«

Politiken mener, at der nu er »udsigt til afgrunden«, og at »det største politiske problem er ikke ghettoerne, men derimod regeringens egen parallelvirkelighed«.

»Statsministeren står på kanten af afgrunden, og hvis Kristian Thulesen Dahl giver slip, så falder regeringen. Det er fra den desperate position, Lars Løkke Rasmussen varsler et opgør med social kontrol og middelalderlige kvindesyn, ingen kan være uenig i. Men når Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale vælger at gøre parallelsamfund til nationens største og mest presserende problem, blæses proportionerne helt ud af kurs. Det lugter langt væk af gusten politisk taktik, hvor regeringen forsøger at skabe fælles fodslag med Dansk Folkeparti ved at løbe åbne døre ind i kampen mod Ghettodanmark. Løkkes opgør med parallelsamfundene viser mest af alt, at statsministeren selv er fanget i en politisk parallelvirkelighed.«

Jyllands-Posten spørger, om »Løkke havde en ghostwriter på sin nytårstale«?

»Man kunne næsten tro, at statsministeren har haft en ghostwriter eller i hvert fald en medskribent på talen: Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Der passer vist ikke mange stykker papir ind mellem statsministeren og hans parlamentariske grundlag i analysen af, hvordan ghettoer og parallelsamfund presser det danske samfund og den sammenhængskraft, der undertiden fremstår som en politikerkliché, men som alligevel ret præcist forklarer, hvad der faktisk er på spil.«

Hold da op, det blev meget om nytårstalen. Men nu er der heller ikke mere om den i denne morgenpost. Vi lover det.

Israel bankede i bordet. Og så ændrede Danmark sin støtte til NGOer i Israel og Palæstina

Efter stort pres fra den israelske regering afvikler Danmark nu udviklingsbistanden til en række NGOer i Israel og Palæstina, skriver Information.

Siden foråret har den israelske regering presset hårdt på for at få Danmark til at genoverveje sin støtte til flere israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer.

»Israel har banket voldsomt i bordet,« fortæller Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Derfor er der behov for »strammere og klarere betingelser« til menneskerettighedsorganisationer, der modtager dansk udviklingsbistand i Palæstina og Israel, ligesom at Danmark fremover vil støtte færre organisationer i landene, lød det i en pressemeddelelse, Udenrigsministeriet udsendte kort før jul, skriver Information.

Den nye kurs sker bl.a., efter at en NGO havde opkaldt sig selv efter en palæstinensisk terrorist, men regeringens skifte vækker kritik på flere fronter.

»Det er en besynderlig form for kollektiv afstraffelse. Én organisation har brudt en aftale, og så bryder Danmark sin aftale med en række andre organisationer, der umiddelbart ikke har gjort noget forkert,« siger professor ved SDU Martin Beck.

I en anden artikel i Information kritiserer de to tidligere udenrigsministre Mogens Lykketoft (S) og Martin Lidegaard (R) regeringen.

»De danske stramninger er udtryk for en meget bekymrende eftergivenhed over for pres fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Særligt set i lyset af den israelske regerings vedvarende forsøg på at indskrænke det kritiske civilsamfund,« vurderer Mogens Lykketoft.

Det kan du læse her.

Fire korte nytårsnyheder, du også skal have med

1) Socialdemokratiet vil lave en ordning, så det bliver muligt over en begrænset tidsperiode at belønne særlige asylansøgere, der har fået afslag, hvis de i stedet for at anke rejser hjem. Det skriver Jyllands-Posten. Partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, forklarer, at ordningen skal kunne træde i kraft for asylansøgere fra særlige lande i en begrænset periode.

Artiklen er endnu ikke online, men Ritzau har lavet en nyhed på historien.

2) Syriske indvandrerkvinder strander uden for arbejdsmarkedet, skriver Berlingske. Kun tolv procent af de kvinder, der er kommet til Danmark fra Syrien, er i arbejde efter tre år i landet. De strander i stedet på kontanthjælp som mange af de flygtninge fra ikke-vestlige lande, Danmark tidligere har taget i mod. Regeringen varsler nu hårdere sanktioner mod indvandrere, der ikke tager imod jobtilbud.

»Der ligger et kæmpe ansvar ude på landets jobcentre. De skal sørge for, at vores indvandrere mødes med tilbud om at komme ud på det danske arbejdsmarked. Det er der, man lærer sproget og får Danmark ind under huden,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Læs om det her.

3) En række nye love og regler er trådt i kraft 1. januar. Bl.a. er det blevet billigere at købe nødder og alkoholsodavand.

Se en liste med alle de nye regler her.

4) Også på boliglånemarkedet er en række nye regler trådt i kraft. De giver bl.a. skrappere kreditvurderinger og færre lånemuligheder for især boligejere i de store byer.

Og det vil få en afdæmpende effekt på boligpriserne, vurderer en række bankbosser i Børsen.

»Det vil lægge lidt en dæmper på prisvæksten. Vi støtter reguleringen, fordi balancerede udviklinger er vigtige for os. Vi har været her i 147 år, og vi skal være her i 147 år til, så vi ønsker, at ting udvikler sig solidt, balanceret og forudsigeligt,« siger topchef i Danske Bank Thomas Borgen.

Læs om det her.

Dagens debat – og en lederdebut

Vi bliver i Børsen og med en debut.

Tidligere finansminister og nytiltrådt direktør og ansvarshavende chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon har i dagens avis sin første leder.

»Vi skal genopfinde reformkursen, og jeg glæder mig til at tage fat,« lyder overskriften fra Corydon, der fortsætter i artiklen:

»Jeg er – grundlæggende – optimist, når det gælder journalistik og dansk økonomi. Tidens dybeste forandringer af den globale økonomi er hovedsageligt til fordel for Danmark. Hvis vi tackler dem klogt.

Jeg tror derfor – stadigvæk – på konkurrencestaten. Et overvældende flertal af befolkningen sætter med rette pris på vores samfundsmodel. Men den er kun stærk, når den bruges rigtigt. I sammenhæng med job- og vækstfremmende reformer.«

Du kan læse Corydons leder her.

Dagens tegning

Finder vi i Berlingske.

Det sker i dag

Der er nytårskur på Amalienborg for diplomatiet, Højesteret, livgarden m.fl.

Ellers er der ikke det store på programmet. Efter alt at dømme bliver forhandlingerne om en ny skatte- og udlændingepolitik genoptaget i næste uge.

Hav en god dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.