Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Skam over Dansk Folkeparti og alle jeres medløbere. Det her er jeres ansvar«

Dagens overblik: Ungt ægtepars afslag på familiesammenføring får politikere til at reagere voldsomt. Henrik Sass Larsen går enegang og vil lovliggøre hash. Og så erklærer Søren Gade sig »lodret uenig« med sin partifælle i en TV-debat. Hele dit politiske overblik her.

En sag om et ægtepar, der har fået afslag på familiesammenføring, har fået en række politikere, herunder de Radikales Zenia Stampe, til at kritisere især Dansk Folkeparti og reglerne: »Det er jer, der skiller danskere fra deres elskede og gør danske børn moderløse,« siger den radikale ordfører.
En sag om et ægtepar, der har fået afslag på familiesammenføring, har fået en række politikere, herunder de Radikales Zenia Stampe, til at kritisere især Dansk Folkeparti og reglerne: »Det er jer, der skiller danskere fra deres elskede og gør danske børn moderløse,« siger den radikale ordfører.

Godmorgen og velkommen til dagens politiske morgenpost.

Det kan godt mærkes på aviserne, at ugen for alvor er kommet i gang, for de er spækket med politiske historier. Vi har traditionen tro samlet alt det vigtigste til dig her.

I dag klokken 12.00 indleder regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet forhandlinger om en ny indfødsretsaftale, der skal gøre det sværere at blive dansk statsborger.

Det kommer dagens morgenpost til at handle en hel del om, og det er også emnet for historien bag overskriften. Den vender vi tilbage til.

Vi begynder med de kommende forhandlinger.

Her til morgen har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udsendt en pressemeddelelse om regeringens udspil, der lægger op til at skærpe en række betingelser for at opnå dansk statsborgerskab.

Flere af elementerne har været fremme i medierne, men vi samler op på dem her.

Regeringen vil eksempelvis skærpe det såkaldte selvforsørgelseskrav, så en ansøger om dansk statsborgerskab ikke må have modtaget offentlige ydelser de seneste to år, ligesom dagpenge fremover skal være en hindring for at få dansk statsborgerskab.

Derudover vil man fremover blive permanent udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab, hvis man eksempelvis har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.

»Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborger. Det er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå,« siger Inger Støjberg i pressemeddelelsen:

»I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier.«

Få et overblik over de centrale elementer i regeringens udspil i faktaboksen herunder:

Flere medier varmer op til dagens forhandlinger.

DR skriver eksempelvis, at det i dag tager næsten to år at få ja eller nej til at få dansk statsborgerskab. Det skyldes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget markant på få år.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, kalder det både »frustrerende« og »ærgerligt«. Han understreger, at både Folketingets Indfødsretsudvalg og Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet bestræber sig på at sagsbehandle hurtigere.

»Men at skulle vente så længe er selvfølgelig ikke i orden,« siger Jan E. Jørgensen til DR.

Politiken skriver i en såkaldt nyhedsanalyse, at et centralt krav fra Dansk Folkeparti til de kommende forhandlinger »giver panderynker« i regeringspartierne.

Dansk Folkeparti ser gerne, at maksimalt 1.000 personer får dansk statsborgerskab om året.

»Tager man i betragtning, at der i 2017 var langt over 5.000, der fik dansk statsborgerskab, skal der mildt sagt stramninger til af en helt anden kaliber, end man tidligere har set, hvis kravet skal indfries,« lyder det i avisen.

Støttepartiet er ikke kommet med et konkret forslag til, hvordan de 1.000 personer skal udvælges, andet end at de skal »stå den vestlige kultur nær«.

»Det ville med andre ord blive regeringens hovedpine at finde en sådan model. Og den udfordring giver panderynker i regeringsblokken,« skriver Politiken.

Nyhedsanalysen er endnu ikke på nettet, men kan findes på side 2 i dagens avis.

»Jeg forstår da godt, at Naser Khader er ked af...«

Vi er ikke helt færdige med statsborgerskab i dagens politiske overblik.

Politiken har således også en anden historie om, at Venstre og Liberal Alliance på forhånd har afvist et krav fra de Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader.

Khader har længe slået til lyd for, at der indføres en slags demokratisk sindelagskontrol af kommende statsborgere i form af screeningssamtaler, hvor de spørges til deres holdning til eksempelvis demokrati, homoseksualitet og kønsligestilling.

»Der er ikke opbakning til det i regeringen. Det er jo en konservativ mærkesag, men vi har ikke flertal i regeringen,« siger Naser Khader, der fortsat vil forsøge at få en form for screening med i aftalen.

Liberal Alliances indfødsretsordfører, Laura Lindahl, ser det som »en svær øvelse« at indføre screeningssamtaler, og hun siger til Politiken:

»Jeg forstår da godt, at Naser Khader er ked af, at det, der var vigtigt for de Konservative, ikke er kommet med i det endelige udspil.«

»Skam jer!«

Og så skal vi til historien bag overskriften.

Ekstra Bladet har de seneste dage sat fokus på en sag om et ægtepar, der har fået afslag på familiesammenføring.

31-årige Casper Olesen fra Videbæk måtte mandag aften sige farvel til sin kone, 25-årige Christina Maramba, der er blevet sendt tilbage til Filippinerne, hvor hun oprindeligt kommer fra. Det efterlader Casper Olesen alene tilbage i Danmark med parrets fælles datter på to måneder.

Christina Maramba kom til Danmark i april 2016 for at arbejde som au pair. Hun blev kæreste med Casper Olesen kort efter ankomsten, og 25. november sidste år blev parret gift. 7. december søgte de om sammenføring, og 4. marts fødte Christina Maramba datteren Sofia.

Efter brylluppet i november flyttede parrede sammen i Casper Olesens hjem – han bor i en lejlighed over sine forældre. Og det er netop boligforholdene, der er årsag til, at de to i sidste uge fik afslag på familiesammenføring, fremgår det af afslagsskrivelsen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Casper Olesen råder nemlig ikke selv over sin egen bolig som enten ejer eller lejer, og det er en betingelse for at få familiesammenføring.

»Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det er din ægtefælles far, der står anført som lejer på kontrakten for boligen. Det er dermed ikke dokumenteret, at din ægtefælle enten er ejer, lejer eller andels- eller anpartshaver og råder over brugsretten til boligen,« står der i afslagsskrivelsen.

Casper Olesen har fortalt til Ekstra Bladet, at han ikke var klar over, at reglerne var sådan:

»Vi har fortolket det som om, at det var vores egen bolig med egen indgang og så videre. Havde vi været klar over, at vi risikerede afslag på familiesammenføring på grund af den omstændighed, havde vi gjort noget ved det.«

Sagen har nu fået flere politikere til at reagere.

»Det er en helt grotesk sag. Det viser, hvor dybt vi er sunket med regler, der er alt, alt for stramme. Desværre ser vi igen og igen sager som den her,« siger Enhedslistens integrationsordfører, Nikolaj Villumsen, til Ekstra Bladet.

Alternativets udlændingeordfører, Josephine Fock, kalder det »beskæmmende«, at »vi lovgiver på en måde, så folk, der elsker hinanden, ikke kan leve sammen«.

De Radikales værdiordfører, Zenia Stampe, går til angreb på særligt Dansk Folkeparti på Facebook, hvor hun har delt historien:

»Skam over Dansk Folkeparti og alle jeres medløbere. Det her er jeres ansvar. Det er jer, der har frataget to måneder gamle Sofia hendes mor. Det jer, der har efterladt Casper alene med en baby, der skal ammes. Det er jer, der skiller danskere fra deres elskede og gør danske børn moderløse. Det er et overgreb og forræderi mod vores folk. Skam jer!«

Udlændingestyrelsen henvendte sig i går til Casper Olesen, fortæller han til Ekstra Bladet. Han fortæller også, at han har fået en skrivelse, som gør ham opmærksom på klagemulighederne.

Sass vil legalisere hash

Vi bevæger os væk fra debatten om statsborgerskab og kaster os over noget helt andet.

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har givet indtil flere af sine ellers normalt blot kvartalsvise interviews på det seneste, og i dag er han at finde i Information.

Anledningen er, at han er på vej med en ny bog, der har titlen »EXODUS – vejen frem for centrum-venstre«.

I bogen skriver Sass, at cannabis burde legaliseres fuldstændigt og forhandles gennem staten, mens hårde stoffer »som minimum« burde afkriminaliseres for brugerne.

»Der er ikke færre, der bruger eller misbruger stoffer. Ethvert skolebarn ved, hvor man kan købe hash. Det har ikke nyttet andet, end at vi har sendt en masse folk i fængsel, og mængden af ressourcer, samfundet bruger på at bekæmpe det, er eksploderet,« siger Henrik Sass Larsen til Information.

S-gruppeformanden understreger over for avisen, at holdningerne om narkotikapolitik er hans egne og ikke er udtryk for partiets linje.

Gade går direkte imod partifælle

Vi lægger Information til side og griber fat i Politiken igen.

Avisen har kigget nærmere på gårsdagens udgave af debatprogrammet »Krydsfelt« på TV MIDTVEST, hvor Venstre-politikeren Søren Gade var gæst.

Gade er kandidat for Venstre til europaparlamentsvalget næste år, og i programmet gik han pludselig direkte imod en udtalelse fra sin partifælle Morten Løkkegaard, der i dag sidder i Europa-Parlamentet, og som går efter at blive spidskandidat.

Uenigheden handler om, da Europa-Parlamentet sidste år skulle finde en ny formand. Her mente Morten Løkkegaard, at formanden for den liberale Alde-gruppe, Guy Verhofstadt, ville være den bedste kandidat, og Venstre-politikeren sagde, at »han er den, der har de klareste visioner for Europa«.

Guy Verhofstadt er kendt for åbent at tale om et mere føderalt EU, og da emnet blev debatteret i debatprogrammet i går, brød Søren Gade ind og lagde afstand til sin partifælle:

»Der er jeg lodret uenig,« sagde Søren Gade ifølge Politiken.

Han svarede samtidig »nej« til, at han ønsker »mere EU«.

»Idéen om at overføre flere kompetencer til Bruxelles er jeg meget skeptisk over for,« lød det fra Gade.

Læs hele historien i Politiken her. Avisen har også talt med Morten Løkkegaard om partifællens udtalelse.

»Krydsfelt« kan desuden ses hos TV MIDTVEST her.

Tre korte

1. Regeringen vil tredoble straffen for ærekrænkelser, skriver Berlingske.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener ikke, at en bøde på omkring 5.000 kroner for at krænke andres privatliv afspejler det oplevede overgreb, og derfor fremsætter regeringen i dag et lovforslag, der vil tredoble bødestraffen for enhver overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser.

2. Enhedslisten præsenterede i går en 120 sider lang rapport, der kaster et kritisk blik på Finansministeriets regnemodeller, som partiet længe har fundet problematiske.

Information har i dag talt med overvismand Michael Svarer om Enhedslistens konklusioner. Han er ikke enig i alt, partiet er kommet frem til, men han bakker op om, at regnemodellerne trænger til en revision.

Læs alle overvismandens pointer her.

3. En central del af regeringens ghettoaftale får nu hård kritik fra flere borgmestre og boligforeninger, skriver Berlingske.

Med aftalen har regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF stillet et krav om, at landets hårdeste ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

Men det mål er urealistisk at nå, lyder kritikken.

Dagens citat

Stammer fra Erik Boel, der er tidligere næstformand i Den Danske Europabevægelse og tidligere international sekretær i Socialdemokratiet.

Han langer ud efter netop Socialdemokratiet i et debatindlæg i dagens udgave af Politiken.

»Den udrensning, der i øjeblikket finder sted i Socialdemokratiet af folketingsmedlemmer, som er kritiske over for partiets udlændingepolitik, er et gigantisk selvmål. Først blev Mette Gjerskov fyret som udviklingsordfører, fordi hun ikke støtter et burkaforbud. Senest stod Yildiz Akdogan for tur, fordi hun er imod Socialdemokratiets afvisning af kvoteflygtninge. Partiet har netop frataget Akdogan hendes eneste ordførerskab, på psykiatriområdet,« skriver Erik Boel:

»For S-dissidenterne handler det både om at holde fast i Danmarks internationale forpligtelser og profil og om at stå vagt om nogle grundlæggende socialdemokratiske værdier.«

Debatindlægger er ikke online endnu. Men for nylig fik Erik Boel bragt det samme indlæg i Fyens Stiftstidende, og det kan du læse her.

»1234«

I går præsenterede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), innovationsminister Sophie Løhde (V) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) regeringens nye strategi, der skal sikre Danmark mod cyberangreb.

En lille detalje fra pressemødet:

Du kan læse mere om strategien her.

Hasta la vista

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde fødselsdag i går. Han tilbragte en del af dagen i særdeles prominent selskab, kunne man se på hans Twitter-profil:

Det sker i dag

10.00: Åbent samråd om arkæologiske undersøgelser
Kulturminister Mette Bock (LA) er kaldt i samråd om arkæologiske undersøgelser. Herunder hvordan kulturministeren vil sikre sig, at udgifterne for de arkæologiske fund ikke bliver så høje for bygherrerne, at de i sidste ende vælger at stoppe byggeriet, samt hvordan det sikres, at der ikke gennemføres for mange eller unødvendige arkæologiske undersøgelser.

10.00: Høring om levedygtige landsbyer
Folketinges Udvalg for Landdistrikter og Øer holder høring om levedygtige landsbyer. I juni 2017 blev der nedsat et udvalg for levedygtige landsbyer, som havde til opgave at sætte fokus på landsbyernes fremtid med henblik på at drive virksomhed, arbejde og bo i landsbyerne. Hvilke omstillinger der skal ske, for at det bliver en realitet, er udkommet i en rapport i april. Til høringen vil rapporten blive drøftet.

10.30: Åbent samråd om at sikre den danske kulurarv
Kulturminister Mette Bock (LA) skal til endnu et samråd i dag, som afholdes i forlængelse af en tidligere kritik fra Rigsrevisionen. Kritikken handler om, at Kultusministeriet ikke gør nok for at sikre den danske kulturarv. Kritikken blev fremsat i 2007 og igen i 2014. På samrådet skal ministeren fortælle om konkrete initiativer, hun har i sinde for at sikre den danske kulturarv, og at den kan opbevares under trygge forhold på Danmarks museer.

11.30: Åbent samråd om reformen af førtidspension
Beskæftigelsesudvalget har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om reformen af førtidspension/fleksjob. Beskæftigelsesministeren skal på samrådet redegøre for, om reformen af førtidspension/fleksjob lever op til de aftalte sparemål på 1,9 milliarder kroner årligt i 2020 og 3,6 milliarder kroner på længere sigt. Hertil har udvalget bedt ministeren svare på, hvad ministeren agter at gøre, såfremt der er afvigelser i op- eller nedadgående retning.

12.00: Forhandlinger om stramninger af regler for statsborgerskab
I dag klokken 12.00 afholder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) det første forhandlingsmøde med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om regeringens udspil til en ny indfødsretsaftale. Aftalen skal stramme betingelserne for at blive dansk statsborger.

13.00: Møde i salen med ministrenes spørgetid
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid. En stribe lovforslag bliver også behandlet på dagens møde. Heriblandt er forslag om nedbringelse af risikoen for at blive smittet med legionellabakterien fra varmtvandssystemer i Danmark og om stop for udbud af togdrift i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.