Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Sent torsdag aften holdt Alternativet krisemøde på Christiansborg: Vi burde have reageret tidligere

Dagens overblik: Alternativet er plaget af sager om seksuelle krænkelser og intern kritik af »festkulturen« i partiet. Sent i går aftes blev nettet strammet om de magtfulde kvotekonger. Og så er det slut med politikeres bryllupper på Borgen. Hele dit overblik her.

Alternativet på Christiansborg er plaget af sager om krænkelser af medarbejdere og kritik af arbejdsforholdene. Der iværksættes nu en kulegravning af kulturen i partiet. Kvinden på billedet har intet med sagen at gøre.
Alternativet på Christiansborg er plaget af sager om krænkelser af medarbejdere og kritik af arbejdsforholdene. Der iværksættes nu en kulegravning af kulturen i partiet. Kvinden på billedet har intet med sagen at gøre.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Det har krævet indtil flere kopper kaffe at komme igennem stakken af dagens aviser, for der er masser af gode historier. Så lad os bare komme i gang.

Vi begynder i Jyllands-Posten, der er dykket ned i de interne forhold i Alternativet.

Avisen kan fortælle, at partiet plages af sager om krænkelser, og at flere medarbejdere har klaget over arbejdsforholdene.

Konkret drejer det sig blandt andet om, at et yngre medlem af Alternativet i 2016 anklagede en ældre medarbejder på Christiansborg for at have krænket hende. Den daværende politiske ledelse i partiet skred ind og afskedigede den pågældende medarbejder, men efterfølgende blev vedkommende genansat – denne gang i et Alternativet-projekt i udlandet.

Og det er »fuldstændig uacceptabelt«, siger daværende gruppeformand Josephine Fock til Jyllands-Posten:

»Da det kommer til mit kendskab, at han efterfølgende er blevet ansat i et projekt, som Alternativet er involveret i, skrider jeg straks ind og beordrer, at den projektansættelse stopper.«

Sagen blev meldt til politiet, men ifølge den anklagede, som avisen har talt med, har det ikke ført til sigtelse.

Jyllands-Posten kan også fortælle om, at en ledende medarbejder i partiet fik en skriftlig advarsel, efter flere folketingsmedlemmer mente, at den pågældende havde en uprofessionel og seksualiseret optræden over for underordnede eller partimedlemmer.

Ifølge avisen handler det blandt andet om »et klap i røven, gramseri ved en fest og en episode, hvor den pågældende beruset optrådte grænseoverskridende over for en underordnet«.

Derudover har ansatte i partiet klaget over en overdreven »festkultur«. I juni sendte fem medarbejdere således en mail direkte til partiledelsen i Alternativet for at gøre det klart, at de havde fået nok af arbejdsforholdene i partiet.

»Vores arbejdskultur er kaotisk. Mange ansatte frustreres over for meget larm, rod i arbejdsgange, og at omgangstonen er alt for direkte og jovial. Festkulturen påvirker i alt for høj grad dagligdagen,« skrev medarbejderne, som også problematiserede den »uformelle kultur«, og at »ansvarsfordelingen er uklar«.

Alternativet igangsætter nu en kulegravning af, hvad der foregår i partiet.

»Jeg er i gang med at undersøge, om der er hold i de rygter, som jeg også har hørt på alle mulige fronter. Vi kan i Alternativet ikke leve med at have en kultur, der kan kritiseres for at være krænkende, eller at vi har ledere, der agerer uprofessionelt over for vores medarbejdere. Generelt skal vi i Alternativet – også som ansatte – efterleve vores værdier,« siger partiets gruppeformand, René Gade.

Jyllands-Posten har også talt med politisk leder Uffe Elbæk, og han afviser at have været vidende om, at en fyret medarbejder er blevet genansat trods anklager om et seksuelt overgreb på et ungt medlem.

»Jeg vil ikke gå ind i personsager, men jeg vil sige, at upassende adfærd uagtet karakteren er uacceptabel. Og der ligger et særligt ansvar for ledende medarbejdere i den sammenhæng. Derfor reagerer vi også med det samme, da vi bliver gjort bekendt med det. Det kom som en total overraskelse for mig,« siger han.

Læs en større gennemgang af forholdene i Alternativet her og et interview med Uffe Elbæk her.

DR skriver, at Alternativet sent i går aftes mødtes til krisemøde på Christiansborg om sagerne. Mødet var først slut omkring midnat.

Uffe Elbæk sagde efterfølgende:

»Vi har diskuteret, om vi har håndteret det her godt nok. Personligt må jeg sige, at i bagklogskabens lys, så er der ting, vi burde have handlet på tidligere.«

»Regionsrådet er i bund og grund et misfoster«

Der er nu kun fire dage, til danskerne skal stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget, så vi bevæger os væk fra Christiansborg og videre ud i landet.

Det bringer os til Berlingske, der har talt med en række politikere i Region Hovedstaden, der mener, at embedsmændene i regionen bestemmer alt for meget.

De politikere, der på tirsdag vælges til landets fem regionsråd, har begrænset mulighed for at påvirke den komplicerede og dybt specialiserede sundhedspolitik og sætte sig ind i hundreder af sider tung tekst forud for de månedlige møder, lyder kritikken.

Derfor er de meget afhængige af embedsværket, mener politikerne, der kommer fra Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og de Radikale.

»Jeg vil ikke længere spises af med tygget mad og vil gerne have den direkte kontakt med ledelsen på hospitalerne,« siger Venstres kandidat til posten som regionsrådsformand, Martin Geertsen.

Han mener, at politikerne fremover skal direkte i dialog med sygehusenes ledelse og personale uden om laget af embedsmænd i regionen.

Ifølge medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden Per Tærsbøl (K) dækker medierne ikke regionsrådsmøder, fordi det er »det mest røvtriste, der findes nord for Alperne«, som han siger.

»Regionsrådet er i bund og grund et misfoster. Hvordan skulle vi kunne læse 800 sider til et møde. Det bliver embedsmændene, der dirigerer, mens vi bliver holdt mere eller mindre udenfor,« siger Per Tærsbøl til Berlingske.

Hele historien her.

Tre valghistorier der er gode at få med

1. Nye Borgerlige ekskluderede i går en kandidat i Gentofte Kommune på grund af en racistisk mail.

Kandidaten, Lars Kiil, sendte tidligere på ugen en kampagnemail til en stor gruppe borgere i den nordsjællandske kommune, hvor han blandt andet kaldte muslimer for »en kræftsvulst« og rettede voldelige trusler mod »kulturradikale landsforrædere«.

»Lars Kiils opstilling er en fejl. Jeg kunne ikke engang læse mailen til ende: Antisemitisme, holocaust-benægtelse og racisme. Sådan en mand kan vi selvfølgelig ikke have på listen for Nye Borgerlige,« siger partiets næstformand, Peter Seier Christensen, til Information.

2. Der er meget langt mellem de kvindelige kommunalpolitikere og borgmestre i landets kommuner, skriver Ritzau.

Kun 30 procent af kommunalpolitikerne er kvinder, og kun 11 af landets 98 borgmestre er af hunkøn. En markant tilbagegang siden valget i 2009, hvor 17 kvinder kunne tage borgmesterkæden om halsen.

3. Når der udskrives valg til Folketinget, sætter landets ministre deres arbejde i stå. Men når der er et kommunalvalg på trapperne, fortsætter borgmestrene deres gerning, og det kan være problematisk, mener en række byrådskandidater, som Politiken har talt med.

Når overborgmester i København Frank Jensen (S) deltager i et arrangement om VM i ishockey i 2018, og når Allerød-borgmester Jørgen Johansen (K) skal indvie en handicaplegeplads, får de en uretfærdig fordel, mener byrødderne.

»Du har som borgmester en helt anden backup og mulighed for at gøre dig synlig, og det giver dig en fordel i forhold til menige medlemmer. Du kan tage til receptioner og klippe snore. Du kan arrangere det ene og det andet,« siger eksempelvis Lars-Christian Brask (V), der er medlem af og kandidat til byrådet i Roskilde.

Historien er endnu ikke online, men kan findes på side 13 i dagens Politiken.

4. Pengekasserne bugner i landets kommuner. I alt ligger der samlet 44 milliarder kroner i de 98 kommunale kasser, viser den seneste opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet over kommunernes såkaldte likviditet.

Det er flere penge end nogensinde før, skriver DR.

Se, hvor mange penge din kommune har på kistebunden her.

Sent torsdag aften satte politikere ind over for magtfulde kvotekonger

Vi er færdige med kommunalvalget i denne morgenpost og springer videre til en aftale, der blev indgået meget sent i går aftes.

Klokken 23 blev regeringen og alle Folketingets partier enige om at stramme reglerne for at sætte ind over for de såkaldte kvotekonger – magtfulde fiskere, der sidder på store mængder af de attraktive fiskekvoter.

»Vi får et fiskeri, hvor der både er plads til de store og de små og dem midt imellem, og vi sikrer, at dansk fiskeri fortsat kan være rentabelt,« siger fiskeriminister Karen Ellemann (V) i en pressemeddelelse.

Aftalen kommer i kølvandet på, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i august rettede en sønderlemmende kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter fra 2003 til 2017.

Aftalen indebærer blandt andet, at der indføres en ny model for opgørelse af kvoteejerskab, så det ikke vil være muligt via kreative konstruktioner at eje eller disponere over flere kvoter end det, der er tilladt med det gældende loft.

Der indføres også en oplysningspligt for alle kvoteejere, der har økonomiske engagementer i virksomheder eller hos personer, der også ejer kvoter, så dette tæller med i det samlede kvoteregnskab.

Læs mere om fiskeaftalen her.

Og så får du lige to reaktioner fra Twitter – som selvfølgelig indeholder lidt fiskeordspil:

»Det virker barokt«

Vi skal videre til historien om, at udenlandske forskere anmeldes til politiet for at holde foredrag.

Både Politiken og DR kan fortælle om blandt andre den amerikanske professor i skatteunddragelse Brooke Harrington, der er blevet politianmeldt, fordi hun holdt oplæg for Skat og Folketingets Skatteudvalg om sin forskning.

Hun står til bødestraf og risikerer at blive deporteret fra Danmark, hvor hun har boet i otte år, skriver Politiken.

Det skyldes, at hun ikke har ansøgt Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, om særskilt lov til at holde oplæg uden for sin arbejdsplads, Copenhagen Business School (CBS).

Rektor på CBS Per Holten-Andersen kalder sagen for grotesk og mener, at det skader Danmarks internationale omdømme.

»Det virker barokt, og det er jo også derfor, det sender en mærkelig besked gennem systemet,« siger han til DR.

Flere politikere har efterlyst, at reglerne bliver ændret.

Både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) erklærer sig parate til at kigge på reglerne.

»Sagerne er fuldstændig korrekt håndteret af SIRI. Det skal også i fremtiden være sådan, at udlændinge skal have gyldig arbejdstilladelse til det, de laver. Men jeg tror også, tiden er kommet til at få kigget på, om reglerne er tidssvarende. Det vil jeg søge Folketingets opbakning til,« siger Inger Støjberg til Politiken.

Og det lader til, at deres chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er godt tilfreds med den beslutning:

To hurtige at gå på weekend på

1. Finansminister Kristian Jensen (V) er træt af, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, rejser rundt i landets kommuner i forbindelse med kommunalvalget og taler om motorveje. Det skriver Børsen.

Mette Frederiksen har sagt til flere borgmestre, at hun vil tage forslag om nye motorveje »med tilbage til Christiansborg«, og det bør hun ikke sige, når Socialdemokratiet ikke har afsat penge til de projekter, mener finansministeren.

»Det er sjældent, jeg bruger så stærke ord, men jeg synes direkte, at de er utroværdige,« siger Kristian Jensen.

Men hun lover vel ikke noget?, spørger Børsen.

»Nej, der er hverken et konkret løfte eller en konkret finansiering. Men at tage ting med tilbage til Christiansborg, det bliver der ikke anlagt noget motorvej af i Danmark,« lyder Kristian Jensens svar.

2. Politikere kan fremover ikke låne lokaler på Christiansborg til private formål som bryllupper. Det fortæller Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), til BT.

»Det har været en mærkelig praksis. Det er en uskik at holde sit bryllup i Snapstinget, for det har jo ikke noget at gøre med, at man er folketingsmedlem,« siger hun.

De 179 medlemmer af Folketinget kan ligesom de øvrige 900 ansatte på Christiansborg gratis låne lokaler til private arrangementer mod at betale for driftsudgifterne, skrev BT i går. Men det er altså den praksis, der sættes en stopper for nu.

To folketingsmedlemmer, Mette Abildgaard (K) og Roger Matthiesen fra Alternativet, har afholdt deres bryllupsreceptioner i Snapstinget, og det skabte blandt andet forvirring, om hvorvidt de to skulle betale skat af driftsudgifterne.

Folketinget har nu afgjort, at det skal de ikke, skriver BT i dagens historie, der endnu ikke er online.

Fik du set?

Kommunalpolitik kan være brutalt.

Og det borgmester-kup, der udspillede sig i Lyngby-Taarbæk Kommune efter kommunalvalget i 2009 er et vældig godt eksempel herpå.

TV 2 har lavet en fortælling, der med video og tekst opruller det dramatiske møde i den nordsjællandske kommune, hvor borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (K) blev kuppet for åben skærm.

Den er helt klart værd at tage et kig på. Det kan du gøre lige her.

Det sker i dag

10.00: Møde i Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg holder møde i dag, og på dagsordenen er blandt andet de kommende rådsmøder i EU for uddannelse, ungdom, kultur og sport samt almindelige anliggender.

Sidste chance for at brevstemme
Husk, at i dag er sidste chance for at brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget, hvis du er forhindret i at stemme på selve valgdagen. Økonomi- og Indenrigsministeriet forklarer nærmere her.

Hav en fremragende weekend!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.