Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Sent i går aftes angreb målløs Lars Krarup avis: »Påstanden er jo grotesk«

Dagens overblik: Herning-borgmester går i rette med Jyllands-Posten, Kristian Jensen kritiserer økonomiprofessor for »opgivende holdning«, og Simon Emil Ammitzbøll vil »trække regeringen i Jelved og Vestagers fodspor«. Du får det hele her.

Herning-borgmester Lars Krarup
Herning-borgmester Lars Krarup

Vi er nået til tirsdag, og her får du som altid dit fulde overblik over alt, hvad der er værd at vide om dansk politik i dag.

I dagens overflyvning kommer du til at komme tæt på et skænderi mellem Venstre og Jyllands-Posten, du får nyt om en ting, som Venstre ikke vil, og du kan læse om Simon Emil Ammitzbøll (LA), som vil »trække regeringen i Jelved og Vestagers fodspor«.

Men vi begynder med en historie, som i den grad har vakt vrede hos Herning-borgmester Lars Krarup (V).

Og vi kan ligeså godt slå én ting fast med det samme: Det er ikke sikkert, du er blevet klogere på sagen, når du er igennem læsningen herunder.

Omdrejningspunktet er den omstridte politiskole, som regeringen vil opføre i Herning - en placering, som bl.a. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har sat spørgmålstegn ved.

Jyllands-Posten skriver i dag på sin forside, at Herning har tilbudt en byggegrund til den nye politiskole, der ikke er stor nok til at opfylde Rigspolitiets arealbehov.

Ifølge Rigspolitiet skal grunden være på omkring 40.000 kvm. for at rumme de nødvendige faciliteter. Men en opmåling på baggrund af kommunens materiale, som byplanrådgiver Arne Post har foretaget for Jyllands-Posten, og som støttes af landinspektør Henrik Birch-Præst, viser, at det kniber med pladsen. De anslår grunden til at være 28.000-30.000 kvm.

Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Kofod, mener på den baggrund, at man nu må komme videre:

»Dette er endnu et problem i rækken af problemer for regeringen. Lad os finde en eksisterende bygning og komme i gang,« siger han til avisen.

Jyllands-Posten skriver desuden: Det har ikke været muligt at interviewe en repræsentant for Herning Kommune. Efter Jyllands-Postens henvendelse om grundens størrelse har kommunen oplyst, at den har en grund på 55.000 kvm. Det er ikke lykkedes at få oplyst grundens placering.

Men den udlægning angriber Herning-borgmester Lars Krarup i en pressemeddelelse, som han delte på sin Facebook mandag aften klokken 23.28. Her hedder det bl.a. »Jyllands-Posten bringer helt forkerte oplysninger.«

Og at Lars Krarup er »målløs« over historien, fremgår det.

»Vi kan dokumentere, at avisen har fået gentaget de korrekte oplysninger af Herning Kommune i løbet af mandagen. Påstanden er jo grotesk,- at Herning Kommune skulle påstå, at en grund er dobbelt så stor, som den egentlig er. Tror avisen i ramme alvor, at vi, som kommune, ikke kan regne? At vi, som myndighed, ikke kan opmåle en matrikel? Det er jo helt hen i vejret,« udtaler Lars Krarup i et opslag, som du kan se herunder.

Artiklen fortsætter under opslaget

På Twitter har der også været sammenstød over historien.

Her forklarer journalist på Jyllands-Posten Thomas Vibjerg til folketingskandidat for Venstre Morten Dahlin, hvordan avisen - som det også fremgår i historien i dag - har bedt de to eksperter måle grunden op på baggrund af et billede, som retsordførerne på Christiansborg har modtaget fra Herning Kommune.

Du kan læse nyheden hos Jyllands-Posten her. Og har du abonnement, kan du læse en længere baggrund her.

Og her lukker vi gennemgangen af den historie. Som lovet: Det var ikke sikkert, at gennemgangen gjorde dig klogere på sagen. Men mon ikke der i løbet af tirsdagen kommer nye udviklinger?

Vi ser på, hvad der ellers står i dagens medier.

Fartbøder på 3.000 kr. koster stadig statsborgerskab

Videre til Information, der kan fortælle, at det kom til at koste 21-årige Masinissa Khaled Elghawi dyrt, at han kørte for stærkt ved et stykke vejarbejde en julidag i 2015.

Han var på vej hjem i sin onkels varevogn efter at have leveret mad for onklens firma. Men da han blev målt til til 67 km/t, hvor han kun måtte køre 50, fik han en bøde på 3.000 kroner. Og det sender ham ind i en lang række af personer, der har søgt om dansk statsborgerskab, har bestået indfødsretsprøve og alle andre forhold, men som har fået afslag på grund af en fartbøde.

Reglerne siger nemlig, at hvis man får en bøde på 3.000 kroner eller derover, får man annulleret sin ansøgning om dansk statsborgerskab og kan først søge igen efter 4,5 år. Uanset forholdet.

Der har ellers været den ene sag efter den anden i medierne, blandt andet om en afghansk mand, der fik afslag på dansk statsborgerskab, fordi han fik en bøde på 3.000 kroner for ved et uheld at have sat ild til sin hæk, da han ville fjerne ukrudt på sit fortov med en ukrudtsbrænder.

Det har da også fået flere partier herunder Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, til gentagne gange at være fortaler for at ændre reglerne. Men efter at Venstre er kommet i regering, har partiet stemt mod et forslag om at sætte minimumsbeløbet på 3.000 kroner op til 10.000 kroner.

I en sms svarer Jan E. Jørgensen til Information om den kovending:

»Vi har lavet en historisk bred aftale hen over midten i dansk politik, og en forudsætning for at ændre den er, at der er enighed blandt partierne bag aftalen. Derfor er det ikke aktuelt at ændre på reglerne for, hvornår der kan gives dispensation for personer, der har fået en bøde på 3.000 kr. eller derover,« svarer han.

Indfødsretsudvalget har mulighed for at give dispensation i alle sager, og derfor mener Jan E. Jørgensen, at de værste sager som den om hækbrænden kan undgås.

Artiklen er ikke online, men her kan du læse historien om Masinissa Khaled Elghawi.

»Det kan man da ikke benægte«

På Politikens forside kan du i dag læse om et nyt forskningsprojekt, som valgforskerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager offentliggør om få uger.

Én af hovedkonklusionerne i forskningsprojektet - »Oprør fra udkanten: folketingsvalget 2015« - er, at Danmark var vidne til et »socialt, politisk og geografisk oprør«, og det er en forklaringerne på det historisk dårlige valgresultat for de fire såkaldte magtpartier, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Konservative, ved valget.

De to forskere vil ikke løfte sløret for de konkrete resultater, men understreger, at oprøret mod det etablerede ikke kun kommer nedefra.

»Den skepsis over for det etablerede politiske system finder man ikke kun ét sted, men derimod flere steder på lønskalaen«, siger Kasper Møller Hansen.

Avisen har i forbindelse med historien talt med Venstres Bertel Haarder, som erkender, at utilfredsheden med det politiske system er en folkesag mod partier som bl.a. Venstre.

»Ja, selvfølgelig. De fire gamle partier har jo langt færre stemmer til sammen, end de havde tidligere. Det kan man da ikke benægte. Nye partier kommer, når folk ikke synes, de gamle partier gør det godt nok. Til gengæld er der også en tendens til, at nye partier forgår igen. Det har jeg også set en del eksempler på«, siger han til avisen.

Nyheden kan du læse her (kræver abonnement). Interviewet med Bertel Haarder er ikke online endnu.

Dagens Q&A

Kan du forstå, hvis nogen mistænker dig for at være opportunist og magtmenneske snarere end ideolog?

»Jeg er nok de to sidste ting. Ikke den første. Hvis jeg var opportunist, havde jeg næppe forladt et parti, hvor jeg kunne have siddet på min flade resten af mit liv og være medlem af Folketinget. Jeg var sikkert blevet minister i 2011, hvis bare jeg havde forholdt mig ro. Jeg gik ind og lavede mit eget parti, som stod til 0,0 pct. i meningsmålingerne. Det er i hvert fald ikke opportunisme set med mine øjne.«

Jyllands-Posten har et længere interview med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, som vil »trække regeringen i Jelved og Vestagers fodspor«. Du kan læse det hele her (kræver abonnement)

Dagens røffel

»Det er en meget opgivende holdning, ja, den er nærmest slap.«

Finansminister Kristian Jensen (V) kritiserer i Børsen økonomiprofessor Nina Smith for udmeldingen om, at de lavthængende frugter er plukket, og arbejdsudbuddet ikke længere kan udvides ad reformvejen.

Du kan læse mere her. (kræver abonnement)

Dagens portræt og interview

Her får du et kort uddrag fra en artikel, som i dag pryder forsiden af Politikens kultursektion:

Eva og Rune Selsing er højrefløjens powercouple og venstrefløjens yndlingsaversion. De hylder Donald Trump, hepper på Bashar al-Assad, støtter Den Korte Avis og kæmper en offentlig værdikamp mod indvandring, globalisering og elitens »multikulturelle eksperiment«.

Historien er endnu ikke online, men kan altså findes i avisen.

Tre korte nyheder du også skal have med i dag

1: Den efterhånden lange føljeton om fremtidens boligskat preller af på danskerne. Et stort flertal oplyser, at usikkerheden om fremtidens boligbeskatning ikke påvirker beslutninger om deres boligsituation.

Det viser en Gallup-måling, som du kan læse mere om hos Berlingske Business.

2: Dobbelt så mange kvinder som mænd søger optagelse på kvote 2 på medicinstudiet på SDU. Men testen i optagelsesrunden sorterer mange kvinder fra, og studiet ender med at optage lidt flere af han- end hunkøn på kvote 2. Diskriminerende, mener chef i EVA.

Mere hos Berlingske her.

3: Mere end en kvart million mennesker har læst Ekstra Bladets artikel om 40-årige Claus Ødegaard, der er kommet i klemme i Skats regler, og én af de læsere er skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Uopfordret har ministeren taget kontakt til Ekstra Bladet for at fortælle, han vil se på den lov, der foreløbig har betydet, at Claus Ødegaard har været uden sin bil siden den 18. juli 2016, fordi Skat mener, at Claus Ødegaard »påtænker« at snyde i fremtiden

Den historie kan du læse hos Ekstra Bladet lige her.

Fik du læst?

»Sexisme kan virkelig pisse mig helt vildt af«

Kom tæt på de Radikales Sofie Carsten Nielsen, der fortæller om, hvornår hun føler sig mest magtfuld, og hvad der kan gøre hende mest bange.

Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?

»At vi taler mere sammen på tværs af forskelligheder. Det kræver investeringer i vores uddannelsesfællesskaber. Og så at vi fortsætter med den grønne omstilling. Vi kan ikke slække på ambitionerne. Så overlader vi en ringere klode til vores børn, end den vi overtog. Det kan vi ikke tillade os.«

Mere hos Berlingske her.

Det sker i dag

13.00 Møde i folketingssalen. Blandt andet skal lovforslaget om et nyt ejendomsvurderingssystem, som et flertal besluttede i november, 2. behandles. Se hele programmet her.

13.30 Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal i samråd om markedsføringsloven. Her skal han redegøre for, hvilke hensyn og formål der ligger bag ministerens beslutning om at svække forbrugerbeskyttelsen med forslaget om at udvide området for forretningsdrivendes reklamemails til forbrugerne.

14.00 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er kaldt i åbent samråd om muligheden for at tilkende kontanthjælpsmodtagere førtidspension, ressourceforløb og revalidering.

14.00 Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal i et samråd redegøre for, at mange elever går i skoleklasser med over 28 elever.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) rejser med toppen af dansk erhvervsliv til Indien i et stort dansk eksportfremstød.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.