Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

S-ordfører tror ikke på Inger Støjbergs forklaring: Hun har talt usandt

Dagens overblik: Inger Støjberg har givet Folketinget forkerte oplysninger, fremgår det op til nyt samråd om sagen om ulovlig adskillelse af asylpar. Regeringen præsenterer sit forsvarsudspil, og så svarer Helle Thorning-Schmidt for første gang på anklager om aftalt spil under lærerkonflikten i 2013.

Godmorgen og velkommen til denne uges midtvejspost, hvor du får alt om dansk politik.

Det er i dag en af de store dage på Christiansborg. Klokken 10.00 skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i sit tredje samråd om sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig. 11.45 præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) så regereringens udspil til et nyt forsvarsforlig.

Det kommer dagens overblik i den grad til at bære præg af, og vi begynder med regeringens forsvarsudspil.

For i dag løfter regeringen sløret for, hvordan forsvaret skal indrettes fremover. Det sker som en reaktion på det nye trusselsbillede med en »skræmmende trussel« fra Rusland, som Claus Hjort har kaldt det, og på det store pres fra både NATO og USA om at løfte budgettet og nærme sig at bruge to procent af BNP på forsvaret, som Danmark og de øvrige NATO-lande er under.

Claus Hjort har tidligere sagt til Politiken, at Danmark skal have en international brigade på 4.000 mand, der kan sættes ind rundt om i verden og operere uafhængigt af andre lande.

Ellers har han talt overordnet om, hvad udspillet vil indeholde, men både DR og TV 2 kommer nu med flere detaljer.

Et længe ventet område har været værnepligten, hvor regeringen har været splittet. På den ene side har de Konservative krævet en fordobling af både antallet og værnepligtstiden - i dag er der ca 4.200 værnepligtige, der aftjener i fire måneder - og på den anden side har Liberal Alliance ønsket værnepligten afskaffet.

Ifølge DR er regeringen landet på, at der hvert år skal uddannes 500 flere værnepligtige, og samtidig skal uddannelsen ændres, så de værnepligtige i stedet for at få en bred uddannelse skal trænes i bevogtningsopgaver af vigtig infrastruktur. De fire måneder fastholdes.

Årsagen til den ændrede uddannelse skal også ses i lyset af den internationale brigade på 4.000 mand. For hvis den bliver sendt ud af landet, er det tanken, at de værnepligtige skal kunne sættes ind til strategiske bevogtningsopgaver ved f.eks. lufthavne og havne, skriver DR.

Det kan du læse om her.

TV 2 erfarer flere dele fra udspillet. Ifølge mediet vil regeringen lægge op til at oprette et vagtkorps med soldater fra livgarden, så 80 kampklare soldater med kort varsel kan indsættes, hvis Danmark bliver ramt af et terrorangreb.

Derudover erfarer TV 2, at der til den internationale brigade skal ansættes 500-700 ekstra soldater.

Læs mere om det her.

Helt centralt bliver det selvfølgelig, hvor meget regeringen vil øge det nuværende budget - der i 2017 er på 21,3 milliarder kroner. Og ikke mindst hvor meget det vil udgøre i forhold til BNP, som er NATO- og USA-krav.

Hos Berlingske kan du læse en guide til, hvad du skal holde øje med, når sløret løftes for det hele klokken 11.45.

Hos Jyllands-Posten kan du læse, at den øgede vækst i Danmark tvinger regeringen til at pumpe ekstra milliarder i forsvaret, hvis den vil indfri målsætningen om at bruge mere af BNP. Læs det her.

Samme avis har også lavet en større baggrund om, at det er presset fra USA, der får regeringen til at ville løfte forsvaret med milliarder. Læs det her (kræver abonnement).

Vi runder forsvarsgennemgangen af med to analyser.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen: »En historisk forandring af Danmarks forsvar«.

»Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) samler de partier, der skal udstikke retningen for fremtidens danske forsvar, vil der allerede i udgangspunktet være et stærkt afsæt for forlig. Det skyldes, at de afgørende parter – regeringen, DF, S og R – i hovedtræk vil være enige om, at forsvaret skal geares til en ny virkelighed, hvor opgaven ikke længere alene vil handle om at kunne nedkæmpe terrorgrupper som al-Qaeda og IS på slagmarker fjernt fra Danmark. Fremover skal forsvaret i høj grad være med til at sikre, at NATO kan holde et mere pågående Rusland i skak. Partierne, som nu skal til at forhandle, har alle indgående kendskab til NATOs ønskeliste til det danske forsvar, og de er grundlæggende parate til at honorere kravene.«

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell: »Løkke og Hjort gør klar til kamp med 13 mia. til soldater, krudt og kugler«.

»Forsvaret kan se frem til lysere tider. I formiddag spiller statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen nemlig ud med forslag til en ny seksårig aftale, som skal sikre det danske militær et løft på næsten 13 mia. kr. over perioden 2018-2023. Vi taler om en af de største opskrivninger af forsvarsbudgettet i mange år. Danmark skal være klar til kamp fra Østersøen til Arktis, Mellemøsten og Afrika. Begrundelsen? Kravene fra NATO om at skrue op for det danske forsvarsbidrag samt truslen fra øst. Putins oprustning, besættelsen af Krim og opstillingen af mulige atomvåben i Kaliningrad har fået politikerne op på mærkerne. Forsvarsforliget er i høj grad et svar på den russiske opbygning i Østersø-området.«

Du kan følge dækningen af forsvarsudspillet hele dagen her hos Berlingske.

Støjberg gav Folketinget forkerte oplysninger

Efter det seneste samråd den 23. juni om ulovlig adskillelse af asylpar blev Inger Støjberg stillet en række spørgsmål af de øvrige partier om sagen. Et af dem gik på, at ministeren på samrådet erkendte, at asylparrene imod reglerne ikke var blevet partshørt, men at det ifølge hende også var sket under den tidligere regering og under Mette Frederiksens ledelse.

Men i svarene til Folketinget erkender Støjberg nu, at det var et forkert svar, hun gav under samrådet, skriver både Politiken og Information i dag.

I svaret skriver Støjberg, at det beror på »en misforståelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet«.

»Det var således forkerte oplysninger, jeg modtog fra Udlændinge- og Integrationsministeriet forud for samrådet«, skriver Inger Støjberg.

Hun fastslår også, at hun blev gjort opmærksom på de forkerte oplysninger »efter samrådet«, og derfor burde hun med det samme - og ikke nu mere end tre måneder senere - have informeret Folketinget om, at hun havde videregivet forkerte oplysninger, vurderer lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing, der kalder det en pligt for ministeren.

»Det skal rettes så hurtigt som muligt, for det er altid en alvorlig sag at give Folketinget forkerte oplysninger. Det er et centralt punkt i ministeransvarlighedsloven, at man ikke må vildlede Folketinget«, siger han til Politiken.

De nye oplysninger vækker vrede hos Alternativet, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

»Hun siger, at det var embedsværkets skyld, men det tror jeg ikke på, for jeg kan godt huske det samråd. Det her føjer sig til rækken af meget alvorlige udsagn fra Inger Støjberg igennem de seneste fire-fem måneder. Jeg mener, at vi for længst har passeret grænsen for, om man kan diskutere, om hun har talt usandt over for Folketinget«, siger Mattias Tesfaye (S).

Du kan læse mere om historien, som Inger Støjberg ikke har ønsket at kommentere, i Politiken og Information.

Information har også skrevet en historie om, at en aktindsigt ifølge avisen rokker ved Støjbergs hidtidige forklaring i sagen om, at hendes pressemeddelelse om adskillelse af asylpar ikke var ment som en instruks, selvom den kom til at få det virke.

Det kan du læse om her.

Politikere og eksperter udfordrer mørklægning

Jyllands-Posten har skrevet en historie om, at politikere og eksperter revser regeringen for at mørklægge centrale oplysninger i sagen. Især er en mail fra 9. februar sidste år i centrum, hvor embedsværket i ministeriet ifølge Politiken advarede Støjberg om, at adskillelsen var ulovlig.

Støjbergs daværende partifælle i Folketinget Jakob Engel-Schmidt har fået læst mailen op af Støjbergs rådgiver Mark Thorsen, fremgår det af et svar til Folketinget. Men hverken medier eller andre medlemmer af Folketinget kan få adgang til mailen.

Både Enhedslisten og Alternativet kalder det urimelig forskelsbehandling, og det giver juraprofessor og ekspert i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen dem ret i.

»Der er et princip i forvaltningsretten, der hedder, at hvis man som myndighed forskelsbehandler, skal man have en god begrundelse. Og det er ikke nok blot at henvise til, at folk er medlem af et bestemt parti,« siger han og peger samtidig på, at ministeriet bør give aktindsigt i mailen, når den er blevet læst op for et medlem af Folketinget.

Den historie kan du læse her.

Har du mistet overblikket over sagen, så har Politiken lavet en A-Z guide om sagen her.

Thorning afviser aftalt lærerlockout

I de seneste uger har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl og tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen i forbindelse med en ny bog rejst beskyldninger om, at lærerlockouten i 2013 var aftalt spil mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Berlingske har fået et interview med Thorning om hendes nye portrætbog, der udkommer i morgen, og i interviewet afviser hun anklagerne.

»De to forløb var – selvom de var tidsmæssigt sammenfaldne – fuldstændig adskilte,« siger Helle Thorning-Schmidt i dag og uddyber:

»Jeg er ikke sikker på, hvad Annette Vilhelmsen siger, men hvis hun siger, at regeringen besluttede folkeskolereformen, så er det fuldstændig rigtigt.«

Thorning snakker i interviewet også om, at hun fik støtte fra François Hollande, den daværende franske præsident, som syntes, at hun ville være et godt bud på en ny formand for det Europæiske Råd, som der var store spekulationer om under hendes tid som statsminister.

Læs om det og meget andet i det uddybende interview her.

Måske kan flere kriminelle udvises

Udenlandske kriminelle kan have undgået udvisning i sager, hvor de helt i tråd med menneskerettighederne kunne være vist ud.

Det antyder ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder, der har set på mere end 400 sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Sagerne er fra både danske domstole og fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og ifølge instituttet har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke omstødt en eneste udvisning af kriminelle udlændinge de seneste 20 år, skriver Jyllands-Posten.

Det er blevet aktuelt herhjemme, efter at lederen af banden Loyal to Familia forleden undgik udvisningsdom på grund af netop hensynet til menneskerettighederne.

På Christiansborg modtages analysen fra Institut for Menneskerettigheder med stor glæde.

»Det her er et rædselsfuldt problem. Domstolene gør tydeligvis ikke deres arbejde ordentligt, og det betyder, at systemet står på den ene side, mens befolkningen står på den anden,« siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Læs den historie her.

Tre hurtige nyheder, du også skal have med

1) Hver femte skolelærer bliver udsat for vold på arbejdspladsen i løbet af et år, og antallet er stigende, skriver Berlingske. Vold mod lærere er et tabu på skolerne, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som vil bryde tabuet og have alle skoler til at lægge planer for, hvordan de skal støtte voldsramte lærere og pædagoger.

2) De økonomiske vismænd udkom i går med deres halvårsrapport. Her advarede de imod overophedning og opfordrede politikerne til at træde på den økonomiske bremse.

Det har Ritzau skrevet om.

3) Salget af dieselbiler er i år dykket brat over det meste af Europa i takt med, at en lang række europæiske storbyer diskuterer forbud mod dieselbiler i kølvandet af Volkswagen-skandalen. I Danmark har udviklingen i første halvår været den modsatte, og de nye bilafgifter ventes at give yderligere et løft til salget af dieselbiler.

Det kan du læse om i Berlingske.

Det sker i dag

8.00 Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal i åbent samråd om dødsulykker ved arbejde på skibe.

9.00 Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, mødes med Lars Løkke Rasmussen i København, hvor de bl.a. skal drøfte forberedelsen af EU-topmødet den 19.-20. oktober.

10.00 Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i åbent samråd om den praksis vedrørende partshøring, der har været foretaget i forbindelse med sager om adskillelse af ægtepar på asylcentre.

11.30 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal i åbent samråd om anerkendelse af psykiske sygdomme som erhvervssygdomme.

11.45 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig, ”Et stærkt værn om Danmark.”

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.