Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

S og DF vil gribe ind over for lukrative aflønninger til direktører: »Jeg bliver simpelthen så provokeret«

Dagens overblik: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil regulere og måske endda forbyde aktieløn til topchefer. Regeringen kritiseres for manglende ekstrapenge til udenrigstjenesten. Og så er en SF-profil nu blevet til en prisvindende SF-profil. Hele dit politiske overblik her.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, og Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, er åbne over for muligt forbud mod såkaldte aktieoptionsprogrammer til direktører. Her ses DF-formand Kristian Thulesen Dahl og S-formand Mette Frederiksen i Folketinget.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, og Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, er åbne over for muligt forbud mod såkaldte aktieoptionsprogrammer til direktører. Her ses DF-formand Kristian Thulesen Dahl og S-formand Mette Frederiksen i Folketinget.

God-mandag-morgen og velkommen til den politiske morgenpost, hvor vi traditionen tro har læst dagens aviser igennem for at klæde dig på til en ny uge i dansk politik.

Store dele af det politiske Danmark har tilbragt weekenden på Folkemødet i Allinge, og senere i morgenposten ser vi, hvordan demokratifestivalen løb af stablen.

Men vi starter i Børsen, der kan fortælle, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti igen-igen-igen gør fælles front og synes uenige med regeringen.

Denne gang handler det om lukrative lønpakker og såkaldte aktieoptionsprogrammer i erhvervslivet, hvor topchefer og ledende medarbejdere ved at indfri konkrete mål eller resultater indimellem kan opnå store økonomiske gevinster – for eksempel illustreret med betalingsudbyderen Nets, hvis administrerende direktør tjente flere hundrede millioner kroner på et aktieprogram i forbindelse med selskabets børsnotering.

I Børsen opfordrer Jyske Banks direktør, Anders Dam, i dag regeringen til at forbyde aktieoptioner til direktører. Han kritiserer aktieprogrammers manglende transparens og kalder det sin grundholdning, at direktører i børsnoterede selskaber kun skal have udbetalt en løn, som der er åbenhed om.

Og over for Børsen erklærer både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sig åbne over for et forbud.

»Jeg bliver simpelthen så provokeret. Et forbud lyder som en god måde at tage et opgør på, så det vil jeg bestemt ikke afvise,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, og samme toner kommer fra Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

»Jeg er enig i, at man som minimum bør finde modeller, der skaber markant større transparens, og jeg er parat til at gå skridtet længere og lave egentlige lovgivningsinitiativer og om nødvendigt et egentligt forbud,« siger han og opfordrer til, at regeringen i første omgang kigger på optionsprogrammerne i energiselskabet Ørsted og i netop Nets, hvor staten er henholdsvis medejer eller storkunde.

Ehvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil dog ikke forbyde aktieoptionsprogrammer.

»Jeg er for mest mulig transparens, og jeg forstår godt argumentationen, men min holdning er, at vi som stat ikke skal blande os i, hvordan private firmaer agerer. Derfor vil det ikke komme på tale, at vi forbyder aktieoptionsprogrammer,« siger han.

Læs mere her.

»En helt gal prioritering«

Vi iler videre til Jyllands-Posten, der kan fortælle, at regeringen i sin kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020 ikke regner med at afsætte flere penge til Udenrigsministeriet og diplomatiet til trods for de udenrigspolitiske udfordringer, som følger af blandt andet migration, terror, og opbruddet inden for EU med Storbritanniens udtræden.

Det viser et notat, hvori det fremgår, at nye indsatsområder skal finansieres ved, at andre opgaver »nedprioriteres eller bortprioriteres«. Og det afføder en del kritik – blandt andet fra Dansk Industri.

»Vi har brug for et stærkt dansk Udenrigsministerium, som bør styrkes med mindst 50 mio. kr. ekstra på næste års finanslov,« siger underdirektør Peter Thagesen til avisen, mens professor og EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet erklærer, at Udenrigsministeriet er kørt helt i bund, og at politikerne »må erkende, at der skal tilføres flere ressourcer«, hvis Danmark skal varetage sine interesser i for eksempel EU.

Ligeledes kritiserer udenrigsordførerne fra Socialdemokratiet, de Radikale og SF, at der ikke ser ud til at komme flere penge. Holger K. Nielsen fra SF kalder det således for »en helt gal prioritering«, mens Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet mener, at Udenrigsministeriet har behov at blive styrket, bl.a. på grund af migrationspresset mod Europa.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skriver i en mail til avisen, at det er for tidligt at kommentere detaljer i strategien, da den først skal fremlægges til efteråret.

»Men helt generelt vil strategien behandle de vigtigste udenrigspolitiske områder for de kommende år. Det er klart, at Europapolitikken selvfølgelig vil være iblandt de områder,« skriver han.

Pia Kjærsgaard: »Absurd«, at Tibetkommission må genåbnes

I torsdags afslørede både Berlingske og DR, at det ifølge politifolk i årtier har været praksis at skærme kinesiske delegationer på besøg i Danmark mod demonstrationer. Tibet-kommissionen er nu gennedsat og skal i modsætning til den tidligere kommission granske officielle kinesiske besøg helt tilbage til 1995.

Berlingske har i dag talt med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), der ærgrer sig over sagen på demokratiets vegne og kalder det »helt absurd, at vi nu igen skal bruge tid, penge og ressourcer på at genåbne en sag, der burde være gennemarbejdet med et klart resultat«.

»Tibetsagen understreger, at vi er nødt til at vende bøtten og gøre noget andet, hvor alle kan blive involveret og afhørt – både embedsmænd og ministre – under ansvar,« siger hun.

Siden 2016 har højesteretsdommer Jens Peter Christiansen stået i spidsen for et regeringsnedsat ekspertudvalg, der bl.a. kigger på, om politikerne bør have alternativer til undersøgelseskommissionerne, som er Folketingets mest vidtgående værktøj til at komme til bunds i problemsager. Rapporten er planlagt til at udkomme til oktober, og Pia Kjærsgaard siger til Berlingske, at den vil komme med »brugbare løsninger«.

Hun peger blandt andet på, at der kan blive åbnet op for at lave parlamentariske høringer, som man kender fra Norge, USA og Storbritannien.

Artiklen er endnu ikke online, men kan læses på side 13 i dagens avis.

Dagens gymnasiekammerater

Vi bliver i Berlingske, der i anledning af Folkemødet i Allinge mødtes med de tre liberale meningsmagere Søren Pind, Jarl Cordua og Mads Lundby Hansen til en samtale om deres fælles ungdom på Bornholms Gymnasium og i Venstres Ungdom på klippeøen.

Alle tre har i mange år været kendt som liberale røster med fast kontingent i den politiske debat. Søren Pind bl.a. som forhenværende folketingsmedlem og minister, Jarl Cordua som politisk kommentator og radiovært på Radio24Syv og Mads Lundby Hansen som den borgerligt-liberale tænketank Cepos’ cheføkonom.

I år har Søren Pind og Jarl Cordua 30 års studenterjubilæum fra Bornholms Gymnasium, og de liberale løver fortæller bl.a. om ungdommens kamp mod kommunismen, om opgøret med gymnasieindsamlingen Operation Dagsværk og om begejstringen for daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen.

»Vi havde et bord, hvor vi sad nede i kantinen, og dér mødtes vi jo og ordnede verdenssituationen. Vi var måske en syv-otte-ti stykker, der mødtes fast i spisefrikvarteret,« fortæller Jarl Cordua i interviewet.

Læs det her.

Dagens analyse

Finder vi til gengæld i Politiken, hvor EU-korrespondent Elisabet Svane skriver, at EU og dagpenge »kan være en giftig cocktail« i både EU og Danmark isoleret set.

Hun skriver nemlig, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på torsdag til et ministerrådsmøde i Luxembourg vil modtage »tre nederlag i rap«, blandt andet om bedre dagpengeforhold for EU-borgere fra andre lande og om to måneders øremærket fædrebarsel. Samtidig kan EU-borgere fra andre lande stadig få danske børnepenge som arbejdstagere i Danmark.

Venstre har i flere år haft det som mærkesag at modarbejde, at EU skulle udvikle sig til en social union, og Svane bemærker, at sagen har udviklet sig til et indenrigspolitisk, dansk slagsmål.

»Det er i det lys, man skal læse S-formand Mette Frederiksens barske beskyldning om løftebrud mod Lars Løkke. Løkke gik til valg i 2015 på bl.a. et opgør med EU’s regler på det sociale område, og nu er det så hans minister, der skal erkende, at slaget er tabt. S har ikke glemt Venstres hån og annoncer, da de kom i mindretal i 2014, fordi de netop insisterede på at overholde EU-retten.

Det var dengang, EU-Kommissionen underkendte den optjeningsperiode for udbetaling af børnepenge, som VK indførte i 2010. Ulovligt, viste det sig. Den hang SR så på, mens Venstre endte med at løbe. Dog under interne protester, men flertallet løb,« skriver hun.

Analysen er ikke online, men kan findes på side 2 i dagens avis.

SF-profil er nu prisvindende SF-profil

Vi skal tilbage til Bornholm, hvor Folkemødets Dialogpris i går blev uddelt for sjette år i træk.

De nominerede til prisen var Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet, Jan E. Jørgensen fra Venstre, Mette Abildgaard fra de Konservative, Jacob Mark fra SF og Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet. Og vinderen var ...

... Jacob Mark fra SF, der i øvrigt er sit partis gruppeformand.

Hæderen affødte desuden en rosende lyndialog mellem ham og den konservative Mette Abildgaard, der altså måtte nøjes med at være nomineret.

Lidt mere folkemøde: Et »forbrydersyndikat« og seks »fuldfede« bornholmersild

Folkemødet er slut, men vi skal lige runde et par andre historier fra Allinge.

Demokratifesten bød på et hav af forskellige debatarrangementer, og Børsen var til stede på et, der handlede om den nye taxilov og havde deltagelse af bl.a. transportminister Ole Birk Olesen (LA) og transporttjenesten Ubers talsmands i Danmark, Kristian Agerbo Yde. Taxiloven fik sidste år Uber til at forlade det danske marked.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, som med avisens ord »var med til at give Uber det danske dødsstød«, havde indfundet sig på tilskuerpladserne. Han formåede ikke desto mindre alligevel at tiltrække sig avisens opmærksomhed, da han kaldte Uber for »et forbrydersyndikat«.

Det er et hårdt ord, erkender Kim Christiansen over for avisen, men kalder det samtidig »min måde at udtrykke, at de havde opereret pisseulovligt i Danmark«.

Ubers talsmand, Kristian Agerbo Yde, vil ikke kommentere Kim Christiansens udtalelse, men skriver i en skriftlig kommentar, at selskabet håber på at opnå en »konstruktiv dialog«.

Uber ønsker at vende tilbage til Danmark, understreger han og erklærer, at selskabet derfor er villig til at acceptere taxilovens krav om sædefølere og taxameter.

Dagbladet B.T. har i dagens avis til gengæld interviewet S-formand Mette Frederiksen, som avisen mødte uden for Folkets Hus i Allinge, hvor S-lederen havde haft en debat med DF-formand Kristian Thulesen og Dahl og LO’s ditto, Lizette Riisgaard.

Og det blev til en samtale om, at Socialdemokratiet med bl.a. strammere udlændingepolitik ønsker at vinde tabt tillid tilbage. Men Mette Frederiksen afviser, at tilliden alene blev tabt i Helle Thornings-Schmidts regeringstid fra 2011-2015.

»Det handler ikke om et enkelt år eller en enkelt begivenhed. Jeg må være ærlig og sige, at det er over en længere periode,« siger hun.

Altså tilbage siden Nyrup var statsminister?

»Det er det samme billede i alle europæiske lande. Da jeg blev aktiv i Socialdemokratiet i 90erne, var 13 ud af 15 regeringsledere socialdemokrater. Nu er der lande, hvor partiet næsten ikke eksisterer. Vi er et af de få lande, hvor Socialdemokratiet stadig er det store parti. Og det er en tillidssag.«

Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, har til gengæld begået en anmeldelse af årets folkemøde, der får fem af seks »fuldfede røgede bornholmersild«, som han skriver.

»Tidligere minister, Venstreveteranen Bertel Haarder kaldte i 2011 det første Folkemøde på Bornholm for »dansk politiks svar på Roskildefestivalen, med mere snak og mindre øl«. Syv år senere kan man uden statistisk usikkerhed fastslå, at der stadig er voldsomt meget mere snak end på nogen Roskilde Festival. Men konsumeringen af øl nærmer sig niveauet i Roskilde, selv om der nok er et stykke vej endnu,« bemærker redaktøren.

Læs anmeldelsen her.

Det sker i dag:

Folketingets Forsvarsudvalg rejser til USA.

Udvalget skal se og høre nærmere om F35-kampflyet, der skal erstatte F16-flyene, mødes med centrale forsvarspolitiske aktører og besøge virksomheder indenfor forsvarsindustrien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.