Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

S-medlem afslører nyt om kongemordet på Svend Auken: »Jeg er den eneste her på kloden, som har åbnet de bøger«

Dagens overblik: Opgøret med Svend Auken var »uundgåeligt«, mener S-medlem på baggrund af ikke tidligere offentliggjort materiale. Uffe Elbæk og Alternativet er i fokus to steder, og den faglige kløft mellem pigerne og drengene vækker bekymring. Hele dit politiske overblik her.

Arkivfoto: Svend Auken var på talerstolen som den første søndag morgen, da Socialdemokratiet holdt kongres i Aalborg 7. september 2008.
Arkivfoto: Svend Auken var på talerstolen som den første søndag morgen, da Socialdemokratiet holdt kongres i Aalborg 7. september 2008.

Du har klikket dig ind på den politiske morgenpost, hvor du alle hverdage får alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Vi begynder dagen med at skrue tiden 25 år tilbage.

På baggrund af ikke tidligere offentliggjort materiale giver historiker og S-folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff nemlig i Politiken sit bud på, hvorfor Svend Auken tabte Socialdemokratiets formandsopgør i 1992.

Konklusionen: Auken havde reelt ikke en chance.

Formandsopgøret mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen 11. april 1992 er et af de mest omtalte politiske opgør herhjemme, og Nyrups udfordring af Auken blev betegnet som et kongemord med markante socialdemokratiske efterdønninger til følge.

S-folketingsmedlemmet Rasmus Horn Langhoff offentliggør i dag et historiespeciale, hvor han argumenterer for, at formandsopgøret med Svend Auken var »uundgåeligt«, og at Auken stod til at tabe under alle omstændigheder, da udfordringen fra Nyrup var en realitet.

»Hvis Svend Auken havde vundet formandskampen, havde han alligevel stået vanvittig svækket tilbage. Han havde ikke fået regeringsmagten, fordi han ikke kunne samle opbakning hos Radikale Venstre eller Centrum-Demokraterne, og han havde stået tilbage med et fuldstændig splittet parti. Hele ledelsen, størstedelen af folketingsgruppen og en kæmpestor del af fagbevægelsen havde vendt sig imod ham. Det havde faktisk været en katastrofe for Auken selv,« siger Rasmus Horn Langhoff til Politiken.

Selvom opgøret har været beskrevet utallige gange af både journalister og historikere, bringer Rasmus Horn Langhoff ny viden på bordet. Klausulen på de skriftlige referater fra møderne i den socialdemokratiske folketingsgruppe og i partiledelsen på Christiansborg er nemlig blevet ophævet.

»Jeg er den eneste her på kloden, som har åbnet de bøger,« siger han til Politiken.

Langhoff har desuden interviewet en række centrale kilder fra Auken- og Nyrup-fløjene, herunder Auken-støtten Jacob Buksti, som han talte med, inden Buksti afgik ved døden sidste år. Og flere erkender, at Aukens nederlag var et nødvendigt onde.

Du kan læse hele historien hos Politiken her (kræver abonnement).

Og så skruer vi ellers tiden frem igen og ser på, hvad der ellers sker i dansk politik i dag.

En mail fra Alternativet

Alternativet er i søgelyset i to medier i dag. De historier får du herunder:

På forsiden af Information kan man læse, at Uffe Elbæks parti vil være grønt – men stemmer rødt.

I januar sendte Alternativet en mail rundt til landets medier, hvor partiet skrev, at man ville sætte pris på, hvis medierne holdt op med at omtale Alternativet som »en del af ’rød blok’ eller ’de røde partier’«. Alternativet er nemlig et grønt parti, lød det.

Men ser man på, hvordan Alternativet stemmer i Folketinget, er det svært at få øje på, hvordan partiet adskiller sig fra partier som Enhedslisten og SF. Også på det grønne område, skriver Information.

Avisen har regnet ud, hvor tit Alternativet stemmer med hver enkelt af de øvrige partier i Folketinget. I 83 procent af afstemningerne har Alternativet stemt sammen med Enhedslisten og i 82 procent af tilfældene sammen med SF. Partiet stemmer sammen med enten Enhedslisten eller SF i 92 procent af alle afstemninger, viser gennemgangen.

Information har spurgt partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, til tallene.

Kan man lidt firkantet sige det sådan, at jeres særlige grønne position tit ender med at handle mest om, hvordan I taler om tingene, mens det i praksis ikke rigtig kan ses, at I er grønne frem for røde?

»Man kan sagtens dykke ned i andet end stemmetal, også i forhold til praktisk politik. Men det er klart, at hvis man ser på stemmelister i et folketing, der er sammensat, som det er, kan det måske til tider være sværere at se,« siger han.

Du kan læse hele artiklen og en længere spørgsmål og svar-seance med  Rasmus Nordqvist her.

Hvis Information ikke følte sig overbevist af de svar, hjalp det måske, at Alternativet i går aftes sendte en masse grønne hjerter til avisen på Twitter. Eller også gjorde det ikke.

Mere stramt fremover

Hos Ekstra Bladet er der også fokus på det grønne parti.

»Elbæks tropper i vildt overforbrug,« hedder det således på forsiden af dagens avis.

Overskriften dækker over bilag fra Alternativets seneste hovedbestyrelsesmøde, der viser, at partiet regner med et underskud på 600.000 kroner for året 2016.

Her hedder det desuden:

»Tallet er dog mere reelt på 1,4 millioner, fordi der også oprindeligt indgik en målsætning om at spare 800.000 kroner op til valgkamp.«

Det er blandt andet Alternativets landsmøde samt partiets deltagelse på Folkemødet på Bornholm sidste år, som har kostet dyrt, skriver Ekstra Bladet. I begge tilfælde blev budgettet overskredet med omkring 200.000 kroner.

Forpersonen for Alternativets hovedbestyrelse, Nilas Bay-Foged, er blevet ringet op af avisen.

Forventer du, at økonomistyringen bliver mere stram fremadrettet?

»Den korte version er ja. Der er rigtig meget under opbygning i organisationen, vi kan bygge videre på. Og ja, økonomistyringen bliver prioriteret mere stramt,« siger han.

Historien er endnu ikke på nettet, men kan findes på side seks og syv i Ekstra Bladet.

»Der er ingen grund til at tro, at danske drenge er blevet dummere«

Vi hopper tilbage til Politiken, som i dag kan fortælle, at den faglige kløft mellem pigerne og drengene i grundskolen er blevet så dyb, at eksperter, lærere og elever efterlyser handling.

Baggrunden er en ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond, der viser, at afstanden mellem drenge og pigers karaktergennemsnit ved 9.-klassernes afgangsprøver i dansk og matematik sammenlagt bliver større og større.

I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakterpoint bedre end drengene, og i 2016 var forskellen steget til 0,85 karakterpoint, skriver avisen.

Kristian Jakobsen, der er analysechef i Den Sociale Kapitalfond, siger:

»Der er ingen grund til at tro, at danske drenge er blevet dummere i den her periode. Det er et problem, hvis grundskolen er skruet sådan sammen, at drenge er bagud på point efter 9. klasse.«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skriver i en mail til Politiken, at »vi skal blive bedre til at undervise eleverne, alt efter hvor de er i deres kognitive og motoriske udvikling«.

Du finder hele historien her.

Tal om indvandrere

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i går på et pressemøde resultatet af et arbejde, som har været længe undervejs, og som efterfølgende gav anledning til en række historier.

I Finansministeriet løftede han således sløret for den økonomiske analyse 'Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser', som for første gang sætter tal på »indvandringens pris«.

Helt skåret ind til benet viser analysen:

Ikke-vestlige indvandrere kostede statskassen 33 milliarder kroner i 2014. Samlet set udgjorde indvandrere og efterkommere i 2014 en omkostning for de offentlige finanser på 28 milliarder kroner, fordi indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrog til statskassen med indtægter på knap fem milliarder kroner. Læs mere om det her.

Berlingske er dykket ned i tallene og giver dig fire forklaringer på, hvorfor regnestykket er faldet ud på den måde. Her får du også en vigtig note:

Når man kigger på tallene fra Finansministeriet, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de tager udgangspunkt i år 2014. Og her var der nogle særlige, midlertidige forhold, der gjorde sig gældende.

Eksempelvis var indtægterne for staten fra pensionsafkastskatterne meget høje, ligesom staten fik ekstraordinære indtægter for milliarder af kroner, fordi danskerne fik mulighed for at omlægge deres pensioner med en skatterabat.

Samlet set bidrog disse ekstraordinære ting med 75 milliarder kroner i plus i 2014.

Hvis man »renser« – som det hedder på økonomsprog – tallene for det, betyder det, at også personer med dansk oprindelse i 2014 bidrog med et samlet minus på 17 milliarder kroner.

Tallene for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ændres dog ikke, hvis man laver denne tekniske manøvre.

Du kan læse hele gennemgangen her (kræver abonnement).

Dansk Folkepartis nye argumenter

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, ser også nærmere på analysen fra Finansministeriet.

Han skriver, hvordan Dansk Folkeparti »fra nu af vil bruge rapporten fra Finansministeriet til at argumentere for yderligere stramninger af udlændinge- og asylpolitikken«.

»Med de nye tal på bordet vil DFs appetit på at hjælpe regeringen med reformer, der skal øge det økonomiske råderum, være yderst begrænset. I forvejen er DF skeptisk over for reformerne – hvad enten vi taler om at indføre en højere pensionsalder tidligere end planlagt eller gennemføre en skattereform til efteråret. Men efter analysen fra Finansministeriet vil DF insistere på, at der gøres mere for at nedbringe regningen for indvandringen, og partiet vil blokere for regeringens politik, hvis der ikke sker nok på dette felt.«

Læs hele den analyse her (kræver abonnement).

Fem nyheder du OGSÅ skal have med i dag

1: Tre år skal flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus vente, før at de kan søge om at få deres familie til landet.

Det blev indført med udlændingeminister Inger Støjbergs (V) stramning nummer 27 på udlændingeområdet sidste år.

Tirsdag skal Østre Landsret vurdere, om reglen er strid med menneskerettighederne. Det skriver Ritzau her.

Jyllands-Posten har desuden talt med den syriske flygtning Abdullah Mohamad Alzein, der tidligst kan se sin kone og børn i 2019 – og nu går i retten.

Læs det interview her (kræver abonnement).

2: Godt 19.000 personer er gået fra kontanthjælp til regulære job i løbet af det seneste år, viser en ny analyse, som Berlingske i dag beskriver.

Men potentialet er 50 procent større, lyder konklusionen i analysen.

Kommunerne skal blive bedre til at lære af hinanden, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Læs historien hos Berlingske her.

3: Danmark har stadig et produktivitetsproblem.

Tre år efter at Produktivitetskommissionen afleverede sin endelige rapport, viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at vi ikke har fået et løft i produktivitetsvæksten med de initiativer, der er gennemført, efter at Produktivitetskommissionen kom på banen. Det skriver Børsen.

»Jeg er da skuffet over, at vi ikke er længere, og at Danmark ligger sjettesidst blandt OECD-landene i forhold til væksten i produktivitet. Vi burde ligge langt højere, og vi er stadig meget udfordrede,« siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til avisen.

Den historie her (kræver abonnement).

4: Et barns risiko for at blive anbragt uden for hjemmet stiger med 25 procent, hvis moren bliver skåret i kontanthjælpsydelse.

Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, der har undersøgt konsekvenserne af det kontanthjælpsloft, der blev indført i 2004.

Hele historien hos Information her.

5: Leasingselskaber har fået øje på en metode, som gør, at de kan slippe for at betale registreringsafgift. Det skriver Jyllands-Posten.

Et politisk flertal vil nu have lukket, hvad det ser ud som »et skattehul«, mens skatteminister Karsten Lauritzen (V) forholder sig tavs.

Den historie her.

Dagens spørgsmål og svar

Frank Jensen, er København i øjeblikket forberedt på et angreb som dem, vi har set i Stockholm, Berlin og Nice?, spørger Politiken den socialdemokratiske overborgmester i København.

»Jeg har fulgt vores beredskab på tætteste hold i hele min tid som overborgmester. Vi har løbende møder med politiledelsen og de koordinerende led i vores samlede beredskab. Vi er utroligt godt forberedt.«

Hele artiklen her.

Berlingske har desuden også talt med overborgmesteren i kølvandet på fredagens angreb i Stockholm. Det interview kan du læse her.

Fik du læst?

Inger Støjberg varsler et skifte i sit politiske fokus.

Hun vil fremover være mindre udlændingeminister og mere integrationsminister, bebuder hun og kalder forfejlet integration for Danmarks største problem.

Berlingske talte i går med ministeren. Den historie finder du her (kræver abonnement)

Det sker i dag

Ikke det store.

Men du kan få en stribe gruppemøder at varme dig ved, hvis det er:

10.30: Alternativet
11.00: Socialdemokratiet
11.00: Socialistisk Folkeparti
11.30: Venstre
11.30: De Konservative

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.