Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Redaktør om Khader-bog: »Vi trækker bogen tilbage med det samme og brænder, hvad der er tilbage af den«

Dagens overblik: Forlaget People’s Press trækker en Naser Khader-bog tilbage efter historie om plagiat, kulturminister Mette Bock vil lade Netflix byde ind på statsstøttet medieindhold, og ekspolitikeren Özlem Cekic taler ud om sin tid i SF. Hele dit politiske overblik her.

Se mere

Du har klikket dig ind på denne uges sidste politiske morgenpost.

Her får du som altid alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Vi begynder i Weekendavisen med en historie om plagiat og en bog, som nu bliver trukket tilbage.

I 2015 udkom Naser Khaders bog 'Hjertet bløder.'

Weekendavisen har gennemgået bogen, og konklusionen i dagens avis er klar:

Mindst 11 af bogens i alt 75 små kapitler indeholder længere passager, som efter alt at dømme er skrevet af efter bøger, artikler og opslagsværker, som på intet tidspunkt nævnes i bogen, skriver avisen.

Du får et kort eksempel her:

I kapitlet »Araberne ligner deres heste« (s. 27-29) finder man denne passage:

»Op gennem historien er araberheste blevet spredt over hele verden, som gaver, gennem krig og i handel. De er blevet brugt til at forbedre andre racer for at tilføre dem hastighed, udholdenhed og stærke ben.«

Slår man op under »Arabian horse« på den engelske udgave af Wikipedia, finder man et stort set identisk tekststykke:

»Throughout history, Arabian horses have spread around the world by both war and trade, used to improve other breeds by adding speed, refinement, endurance, and strong bone.«

Bogen er, fremgår det på bagsiden, »fortalt til journalist Stig Matthiesen«.

Naser Khader skriver i en mail, at han er »meget rystet« over dokumentationen, som han kalder »klokkeklart plagiat«. Men han afviser senere telefonisk selv at stå bag:

Stig Matthiesen afviser Khaders forklaring.

»Alt, hvad der er kommet i 'Hjertet Bløder', kommer fra Naser. Enten har jeg hørt ham holde foredrag, han har skypet fra Washington, eller han har sendt mig tekster på dansk. Jeg har skrevet det igennem, så sproget fungerede, og så der ikke var overlap. Der er ikke noget, jeg har plukket fra andre steder.«

Hos People’s Press kan kreativ direktør Jakob Kvist ikke give et endeligt svar på, hvem af de to forfattere der har ret. Ifølge Kvist er omfanget af afskrift så stort, at der kun er ét at gøre:

»Jeg bøjer mig i støvet for dokumentationen. Vi trækker bogen tilbage med det samme og brænder, hvad der er tilbage af den.«

Du kan læse hele historien hos Weekendavisen her. Avisen har desuden lagt en omfattende dokumentation for historien på nettet. Den kan du læse her.

Og så skal vi ellers se på dagens andre politiske historier.

Netflix vi giver til hinanden

Kulturminister Mette Bock (LA) er åben over for at lade internationale streamingtjenester som for eksempel Netflix byde ind på statsstøttet medieindhold.

Det siger ministeren til netavisen Altinget.dk.

»For mig er det ligegyldigt, om afsenderen hedder det ene eller det andet. Jeg er ikke optaget af, hvilken platform eller kanal, det drejer sig om. Jeg er mere optaget af indholdet, og af at alle generationer er sikret adgang til det,« siger Mette Bock til Altinget.dk.

Læs hele interviewet her.

»Årene på Christiansborg var nogle af de hårdeste i mit liv«

Vi hopper tilbage til Weekendavisen, der i dag bringer et længere interview med ekspolitikeren Özlem Cekic, som gør status efter 14 år i SF – partiet hun forlod i marts.

I interviewet fortæller hun, hvordan hun flere gange gik mod partilinjen – blandt andet omkring 24-års-reglen, SF og Socialdemokraternes integrationsudspil og SRSF-regeringens skattereform – og hvordan hun derfor ofte stod alene i partiet.

»Årene på Christiansborg var nogle af de hårdeste i mit liv. Jeg synes ellers, at jeg har oplevet en del. At komme fra bunden af Danmark, at have en bror, der er psykisk syg, at gå fra et dårligt ægteskab med et barn under armen, men Christiansborg var psykisk hårdt på en helt anden måde. De der gruppemøder, hvor døren var lukket, og medarbejderne ikke var inviteret, medmindre det skulle være ekstra ydmygende, for så inviterede de alle, også praktikanterne. Nogle gange gik et helt gruppemøde med at kritisere mig.«

Hun fortæller desuden, hvordan hun følte sig bagud på point, fordi hun ikke kom med en akademisk baggrund.

Du får et kort uddrag af interviewet her.

»Det tog mig dobbelt så lang tid at læse en tekst fra embedsværket, som det tog de andre. Og så drak jeg ikke øl «

Hvad betød det?

»Det betød, at jeg havde svært ved at blive en del af miljøet på Christiansborg. Fredagsbarer og fester er jo der, hvor mange ting sker i politik.«

Hvorfor kom du ikke bare og drak en danskvand?

»Jeg kom til festerne, men jeg gik hjem, når folk blev fulde og sejlede rundt og ville kysse og kramme. Jeg gad heller ikke de seksualiserede snakke, som der er mange af i politik,« siger Özlem Cekic og refererer til en tidligere minister, »som sagde, at den farve var flot til mig og tog lidt om mig, så bad jeg ham om at lade være med at røre ved mig. 'Undskyld, jeg glemte du er muslim,' lød det så.«

Hele interviewet kan du læse i den trykte udgave af Weekendavisen.

Danskernes dom

Spørger man befolkningen, mener et stort flertal, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande godt kan være danskere. Det viser en måling, Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Voxmeter har stillet spørgsmålet, om man kan være dansker, hvis man er indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land.

75,4 procent svarer ja. Mens 17,9 procent svarer nej. 6,7 procent svarer ved ikke.

Baggrunden for spørgsmålet er en tekst, som et flertal i Folketinget vedtog tidligere i år. Den slog fast, at 'danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark'.

Folketinget skal i dag diskutere, hvorvidt man skal vedtage en ny tekst.

Du finder kan læse hele Ritzaus historie hos Berlingske her.

Advarslen, der blev afvist

Vi hopper – for sidste gang i dag – tilbage til Weekendavisen, som dag har et interview med Erik Lund.

Du får indledningen – og en forklaring på, hvem Erik Lund er – herunder:

Erik Lund havde advaret regeringen og Skatteministeriet, inden man i 2005 besluttede at flytte inddrivelsen af offentlig gæld fra kommunerne til Skat. Hans betænkeligheder blev imidlertid afvist, og i stedet kom han til fra første parket at opleve den forudsigelige katastrofe, der kulminerede, da en rapport fra revisionsfirmaet PwC forleden konkluderede, at det offentlige kun skal forvente at få 19,5 milliarder kroner af de 98,1, som danske borgere og virksomheder skylder.

Erik Lund var chef for inddrivelsesafdelingen i Københavns Kommune, og efter omlægningen kom han til at lede inddrivelsen i Skattecenter København. Men til hans store forundring var den øverste ledelse ikke først og fremmest interesseret i at få penge i kassen. Derimod handlede det om at leve op til de måltal, der var udstukket fra Skatteministeriet og Finansministeriet.

Hver måned blev de samlede restancer gjort op, og de måtte højst have en bestemt størrelse. Men ifølge Erik Lund havde det ingen betydning for ledelsen, om pengene var kommet i kassen, eller om restancerne var tryllet væk med regnskabsmæssige omposteringer.

»Reelt manipulerede vi med tallene for at få restancerne til at se mindre ud...«

Hele historien finder du i den trykte udgave af Weekendavisen.

»Det er underligt«

Hverken Socialdemokratiet, de Radikale eller de studerende er særligt begejstrede for de planer, som uddannelsesminister Søren Pind (V) har for, hvordan uddannelserne i fremtiden skal tildeles milliarder af kroner.

Det skriver Politiken i dag.

Regeringen vil gøre op med den hidtidige taxametermodel og i stedet lade universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademiers økonomi afhænge direkte af, om de studerende kommer hurtigt igennem uddannelsen og hurtigt i job.

»Jeg synes, det er underligt, at vi skal til at regulere endnu mere«, siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann.

Men det bliver altså mødt med hovedrysten flere steder. Den historie kan du læse hos Politiken her. I samme avis kunne du i går læse mere grundigt om Søren Pinds planer. Den historie finder du her.

Her er tre historier, du også bør kende til i dag

1: Boligejere kan oparbejde en gæld til staten på 25-50 mia. kr. på grund af udskudte boligskatter, viser beregninger. Staten løber en risiko, lyder kritikken i dagens Børsen.

Den historie finder du her (kræver abonnement).

2: Erhvervs- og vækstministeren Brian Mikkelsen (K) erkender, at det fortsat er uklart, om mange boligejere efter 2025 vil opleve store stigninger i deres boligskat. Det sagde han i går, da han besøgte Debatten hos DR.

»Hvad sker der om otte år? Lige nu kan vi sige, at kommunerne er fredet frem til 2025. Ellers så skulle de udligne, sådan er reglerne. Men det står i aftalen, at man skal vurdere det igen i 2025, og så må vi jo se på konsekvenserne af de ændrede boligskatter kommunerne imellem,« sagde Brian Mikkelsen.

Læs mere hos DR her.

3: I nogle bestemte kommuner lever ældre længere og er mindre syge end i andre.

Jyllands-Posten har været på rundtur, og du finder oversigten over kommunerne her (kræver abonnemnet).

4: Begge politiske fløje har en forkert opfattelse af, hvordan det står til med uligheden i Danmark. Det mener redaktøren bag ny bog om økonomisk ulighed, som Information har talt med.

Læs mere her.

Dagens citat

»Jeg tror, de fleste i dag glæder sig over, at socialdemokraterne ikke fik deres vilje.«

Selv om Danmark er blevet 130 mia. kr. rigere som følge af de seneste ti års reformer, er det afgørende, at vi ikke stopper nu, lyder advarslen fra økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i dagens Berlingske, hvor han altså også lige gokker Socialdemokratiet i nødden.

Dagens citat II

De Radikale har krævet en lempeligere udlændingepolitik, hvis partiet skal gøre Mette Frederiksen til statsminister. Men det kommer ikke til at ske, lyder afvisningen fra S-gruppeformand Henrik Sass Larsen:

»Udgangspunktet er, at hvis 75 procent af Folketinget er enige om, at vi skal opretholde en stram udlændingepolitik, så er det da underligt, at jeg skal begynde at forhandle med de Radikale om at lempe den. Det vil jeg ikke,« sagde han, da han torsdag var gæst i Radio24syv-programmet »Cordua & Steno«.

Læs mere om det her.

Dagens photoshop

Liberal Alliance ønskede i går glædelig Star Wars-dag (#MayThe4thBeWithYou, red.) og delte et billede på Twitter, som viste, at det er muligt at lave mindre veludført photoshop, end da Dansk Folkeparti klippede en hund ind i en annonce.

Det sker i dag

10:00 Der er møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag behandles. På ugeplanen er blandt andet et forslag fra Martin Henriksen (DF) om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark, samt et forslag fra Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF) om obligatorisk undervisning i menneskerettigheder, herunder ligestilling og kvinders rettigheder.

10:00 Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) deltager i dag i et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

12:00 Energistyrelsen indvier i dag sit nye Center for Energiadministration i Esbjerg. Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), direktør i Energistyrelsen Morten Bæk, og viceborgmester for Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen deltager alle i indvielsen. Indvielsen sker som en del af udflytningen af statslige arbejdspladser

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.