Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Politisk kommentator opfordrer statsministeren til at mane til besindighed og lave en Uffe Ellemann

Dagens overblik: Joachim B. Olsen sidder på nogle brosten og bryder traditionen om tale åbent om lavere bilafgifter, Løkke må mane til besindighed i debatten om Inger Støjberg, og Esben Lunde Larsen »vildledte europæiske ministre« i et brev sidste år.

Godmorgen og velkommen til den sidste uge med dit daglige politiske overblik, inden den politiske morgenpost på fredag går på velfortjent sommerferie frem til 31. juli.

Men inden da har vi masser af gode historier, du skal pløje dig igennem.

Vi begynder dagens rundtur på forsiden af Børsen. Der sidder Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen iklædt røde canvas sko på nogle brosten mellem tre biler.

Årsagen til det - må man formode - er, at han nu fortæller til avisen, at han forventer, at regeringen kommer til at sænke registreringsafgiften på biler i den her valgperiode - inden for to år.

Siden valget i 2015 er registreringsafgiften blevet sænket ad to omgange ved finanloven i 2015 og 2016, og selvom det ikke står i regeringsgrundlaget, mener Joachim B. Olsen, at det snart skal ske igen, og at det er realistisk at få igennem.

»Jeg ser gode muligheder for, at vi i løbet af den her valgperiode får sænket bilafgifterne igen,« siger Joachim B. Olsen.

Første gang, regeringen sænkede registreringsafgiften, var det fra 180 procent til 150 procent af bilens værdi over 82.500 kroner. Under 82.500 er procenten 105.

Anden gang var det ved at sænke det såkaldte skalaknæk, hvor man hævede satsen for den højere procentsats til 106.600 kroner.

Joachim B. Olsen mener, det er procentsatsen, der er mest fornuftigt at sænke denne gang, fordi den nuværende sats på 150 procent er »absurd høj«.

Han vil til gengæld ikke sige, om det skal være på efterårets finanslov, eller hvornår han ser en ny aftale for sig, for det vil få salget af biler til at gå i stå, hvis han f.eks. sagde, at en lavere afgift ville komme til efteråret, siger han.

Men selvom brancheforeningen Bilbranchen er glade for en evt. udsigt til lavere registreringsafgift, mener direktør Thomas Møller Sørensen, at Joachim B. Olsen allerede nu er med til at påvirke bilsalget med sin udmelding.

»Jeg glæder mig altid, hvis der er udsigt til en lempelse af bilafgiften. Men jeg har det også ambivalent med det. Allerhelst ser vi en afgiftslempelse komme som en tyv om natten,« siger han og fortsætter:

»Hvis der er en forventning blandt danskerne om, at afgifterne bliver sat ned, så påvirker det bilsalget, og så kan der blive solgt færre biler, indtil afgiften faktisk er sat ned. Men tag ikke fejl: Selvfølgelig har vi været glade for de sidste to års sænkninger, og vi vil også glæde os, hvis afgiften bliver sænket igen, for afgifterne er simpelthen for høje.«

Dansk Folkeparti er åben over for en lavere afgift, mens Venstre ikke vil gå ind i diskussionen. Det vil heller ikke Socialdemokratiet, der er på linje med Bilbranchen.

Du kan læse hele historien i Børsen her (kræver abonnement).

Esben Lunde sendte advarselsbrev - trods advarsel fra sine embedsmænd

Videre til Information, som kan fortælle, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) »vildledte europæiske ministre« i et brev sidste år.

Her advarede han om, at EU-Kommissionen gik ud over dens beføjelser i et nyt udspil, hvor den opfordrede landene til at gøre en større indsats for at leve op deres forpligtigelser i forhold til det såkaldte havstrategidirektiv.

Derfor opfordrede Lunde Laren sine ministerkollegaer i 20 EU-lande til at stemme nej til et udspil fra EU-Kommissionen.

Men regeringens egne embedsmænd havde forinden oplyst til miljø- og fødevareministeren, at de var nået til den modsatte konklusion, nemlig at udspillet ikke gik ud over Kommissionens beføjelser.

»Som vi tidligere har givet udtryk for (…) finder UM ikke umiddelbart, at der er belæg for at sige, at Kommissionen er gået ud over sine beføjelser (som vi jo i øvrigt selv har været med til at give dem),« skriver kontorchefen i en mail.

Enhedslistens miljøordfører Maria Gjerding mener, at ministerens formulering i brevet er »under al kritik«.

»Alt tyder på, at han har været udmærket klar over, at det, der stod i brevet, var usandt. Alligevel går han videre med det til sine ministerkolleger.«

Juridisk har Esben Lunde Larsen dog ikke gjort noget forkert, da brevet ikke er omfattet af ministeransvarsloven. Han holder sig da også til, at han fik mandat fra regeringen til at sende brevet.

Du kan læse hele historien og hans svar her.

Dagens analyse - Løkke må mane til besindighed

Finder vi i BT, hvor avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at mane til besindighed.

Det skyldes, at debatten på de sociale medier i forbindelse med sagen om Inger Støjberg ifølge Serup er gået amok. Og derfor bør Løkke lægge en dæmper på tonen ved - ligesom han gjorde i en alternativ nytårstale ved indgangen til til 2016 - komme med en opfordring til danskerne.

»Forestil dig, at han simpelthen lavede en lille opdatering på sin egen Facebook-væg (hvor flere end 200.000 mennesker følger med), hvor han konstaterede, at bølgerne går højt i debatten om hans integrationsminister, men at han blot vil opfordre folk til at tænke på den gode samtale, som han også talte om i sin alternative nytårstale i 2016, for han kender i hvert fald ikke oppositionen i Danmark som nogle, der går ind for pædofili.

Han kan endda sagtens skrive, at han mener, de ikke gjorde nok ved problemer med barnebrude, da de havde magten. Det ville aftvinge respekt -bredt i det politiske landskab. En formaning er rigtig i medvind, men imponerende i modvind,« skriver hun og kommer med et eksempel til efterfølgelse:

»Han kunne faktisk agere som en trykluftsventil i samfundsdebatten lige nu. Tænk blot på, hvordan Uffe Ellemann-Jensen lettede trykket i samfundsdebatten ovenpå nej'et til Maastrict-traktaten for 25 år siden ved at benytte EMsuccesen til at få os til at smile ad " If you can't join them -beat them".«

Indlægget er ikke online.

Det er jo i øvrigt 25 år siden i dag, at Danmark vandt EM i fodbold i Sverige, og derfor har BT har spurgt 25 personer - herunder Uffe Ellemann Jensen - hvordan de oplevede EM-triumfen. Det får du helt ekstraordinært i den politiske morgenpost lige her.

DF og K vil have grænsekontrol i Sverige

Vi springer til forsiden af Jyllands-Posten, hvor både Dansk Folkeparti og lidt mere opsigtsvækkende også de Konservative vil have indført grænsekontrol ved grænsen til Sverige.

Det skyldes, at der den senere tid er sket en »eksplosionsagtig forøgelse« i antallet af ekstremistiske islamister i Sverige fra et par hundrede til »tusindvis« siden 2010. Det har den svenske efterretningstjeneste, Säpo, sagt.

Og det får altså nu de Konservative til at kræve grænsekontrol til Sverige.

»Det er nogle enormt bekymrende tal. Og det er endnu mere bekymrende, fordi Sverige er så tæt på os. Terrortruslen kommer altså ikke kun fra Tyskland, og derfor er det logisk også at indføre grænsekontrol ved den svenske grænse,« siger udlændinge- og retsordfører Naser Khader (K).

Dansk Folkeparti beskylder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for slingrekurs på området, mens hun selv svarer til avisen, at »regeringen vurderer løbende, hvorvidt det aktuelle trusselsbillede og terrortruslen mod Danmark medfører et behov for at indføre midlertidig grænsekontrol flere steder end ved den dansk-tyske grænse«.

Du kan læse den historie i Jyllands-Posten her.

»Der er ikke en, men mange rygende pistoler i Støjberg-sagen«

Ovenstående er overskriften på forsiden af Information i dag, hvor avisens indlandsredaktør, Anton Geist, har skrevet et debatindlæg om sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.

Her gennemgår han flere af sagens afgørende detaljer og skriver, at »der er mange rygende pistoler i sagen allerede«.

»Inger Støjberg og hendes støtter hævder, at ministeren er udsat for en hetz. De anklager kritikere for at være ligeglade med piger, der bliver tvangsgift med ældre mænd, og de beskylder deres politiske modstandere for at blæse en mindre fodfejl op til en kæmpeskandale, fordi de vil af med Inger Støjberg og den stramme danske udlændingepolitik. Det er en absurd udlægning af en alvorlig sag,« skriver han.

Du kan læse indlægget her, hvor han også langer ud efter Berlingske, fordi avisen i weekenden skrev en leder med overskriften »tak til Støjberg«. Du kan læse lederen her.

Her kan du i Berlingske læse om fem helt centrale spørgsmål i sagen om Støjbergs ulovlige instruks.

Avis: Inger Støjbergs argument om 6 par smuldrer

Vi bliver lige i Støjberg-sagen, men denne gang i Politiken.

Avisen skriver, at Inger Støjbergs forklaring om seks par, der blev adskilt, nu smuldrer.

Ministeren har flere gange argumenteret med, at seks asylpar undgik at blive adskilt som »et resultat af«, at der ifølge hende blev administreret efter loven. Men mindst to af parrene endte med at blive sammen af helt andre årsager, skriver avisen.

Dermed var den manglende adskillelse i de konkrete sager ikke »et resultat« af en lovlig administration, fastslår flere forvaltningseksperter.

»Den er ikke korrekt. Det, der er interessant i sammenhængen, er, om der er blevet lavet en individuel vurdering på retten til at bo sammen med sin ægtefælle, og det er ikke det, der er blevet vurderet på her. Hun har ikke givet en retvisende beskrivelse af situationen«, siger Sten Bønsing, forsker i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Du kan læse den historie her.

Tre hurtige nyheder, der skal med i overblikket

1) Partistifter- og formanden i Danskernes Parti, Daniel Carlsen, trækker sig fra politik. Det betyder også, at det højrenationalistiske parti nedlægges.

»Efter mere end ni år som en offentlig politisk person, heraf seks år som leder med stort organisatorisk ansvar i Danskernes Parti, har jeg valgt at indstille mine politiske aktiviteter,« siger han.

Mere om det hos Ritzau her.

2) Den tidligere integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, har antaget en advokat til at forsvare sig i en retssag i Østre Landsret.

Advokat Per Magid oplyser til Ritzau, at han nu repræsenterer den kendte venstrepolitiker.

Det kan du læse mere om her.

3) Den nye tiggerlov har fået sin debut. Seks dage efter at Folketinget har vedtaget en skærpelse af loven imod "utryghedsskabende" tiggeri i offentligheden, blev loven søndag brugt mod en svensk statsborger.

Det skriver Ritzau, og du kan læse om det lige her.

DF vil forbyde NGOere i Middelhavet

I weekenden vakte det opsigt, da Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth sagde til Berlingske, at Danmark skulle fjerne støtten til de organisationer, der sejler i Middelhavet og redder bådflygtninge op fra vandet og gummibåde.

For deres indsats fører ifølge Marcus Knuth til, at flere forsøger at komme over Middelhavet og til Europa.

Forslaget får dog en kold skulder fra de fleste partier herunder Venstres regeringspartnere, men i Dansk Folkeparti er man mere positiv stemt. Dog vil partiet gå skridtet videre, siger udlændingeordfører Martin Henriksen i dagens BT, og helt forbyde NGOere at operere i Middelhavet.

»Bådene skal vendes om - det kan Nato gøre. Nu har Venstre været ude at sige, at man kan tage støtten fra de ngo'er, der bidrager til redningsaktionerne. Det er selvfølgelig et flot forslag i betragtning af, at Danmark ikke giver støtte til den slags aktioner, så der er ikke nogen penge at tage. Det er en billig omgang, og jeg har svært ved at se, hvad den melding har som formål. Man kan i stedet se, om man kan få opbakning fra de andre lande til at forbyde organisationerne at operere i området. Det bør Venstre lægge sig fast på,« siger han.

Artiklen er endnu ikke online.

Her kan du i øvrigt se en flot digital fortælling, hvor Berlingske har været i Middelhavet og set, hvordan redningsaktionerne foregår.

Thyra Franks manglende love

Ekstra Bladet har lavet en oversigt over, hvor mange love, ældreminister Thyra Frank (LA) har fremsat, siden hun blev minister i november sidste år.

Antallet er nul, og selvom det samme er tilfældet for statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (S), så har Thyra Frank ifølge avisen hverken ansvar for nogle styrelser, og af de tre initiativer, hun arbejder på lige nu, er det andre ministerier, der har hovedansvaret for de projekter.

FOAs formand, Karen Stæhr, efterlyser også en mere aktiv ældreminister.

»Jeg savner, at vi virkelig har en minister, som som virkelig gider diskuterer og drøfte vores visioner på området,« siger hun.

Thrya Frank siger i et skriftligt svar, at det er helt bevidst, at hun ikke fremsætter lovforslag.

»Jeg bliver aldrig den minister, der indfører en masse nye regler og love. Tværtimod,« skriver hun.

Artiklen er ikke online.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor det lidt umage par, DFs Kenneth Kristensen Berth og SFs Holger K. Nielsen er gået sammen med Erik Kærgaard Kristensen, arkitekt, ph.d. og formand for foreningen Nej til trafikstøj, om et debatindlæg.

Her skriver de, at »Storkøbenhavn er blevet dysfunktionel«, og at både uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal flyttes fra indre by og ud i forstæderne til Købehavn, de såkaldte 'fingre'.

»Visionen rummer det største potentiale for en bæredygtig udvikling af Storkøbenhavn siden krigen. Den åbner muligheden for mindre trafikstøj og klimapåvirkning. Og muligheden for at nye arbejdspladser, uddannelser, kulturtilbud og boliger i kraftcentrene kan bygges bæredygtigt og energirigtigt. Borgerne får bedre sundhed, længere liv og ægte velfærd. Visionen kan naturligvis ikke realiseres fra dag til dag, men over de næste årtier. At udvikle byen er en læreproces, og hvem ved, måske kan vi også leve af at udvikle nye løsninger til fremtidens byer, som i dag må bruge fortidens løsninger.«

Læs hele kronikken her.

Fik du læst?

Danskere skal ligesom amerikanere kunne købe og bære våben, mener lektor Søren Hviid Pedersen. Staten har mistet sit voldsmonopol, og løsningen er en bevæbnet befolkning, forklarer han i et interview med Berlingske.

»Jeg ved ikke, om man ligefrem skal til at lave grundloven om, men vi skal sikre lettere adgang til, at ganske almindelige og lovlydigere borgere får adgang til våben med de tjek, som man selvfølgelig skal lave,« siger han.

Læs det interview her.

Det sker i dag

Vi er så småt ved at nå sommerferien, og derfor er der ikke programsat noget af betydning.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.