Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Pinds afgang ligner »en knusende sejr for Kristian Jensen«

Dagens overblik: Danmarks regering får i dag en ny sammensætning, efter at Søren Pind (V) og Esben Lunde Larsen (V) i går meddelte deres afgang som ministre. Især Søren Pinds afgang er et tab for Venstre, mener kommentatorer og analytikere, der er i fuld gang med ministergættelegen. Og samtidig begynder der i Bruxelles et slag, der kan koste Danmark milliarder. Hele dit overblik her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal i dag til Dronningen og præsentere nye ministre, efter at bl.a. uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V - længst til højre) i går meddelte sin afgang. Pinds farvel udlægges som endnu en fasttømring af magtforholdene i Venstre, der ifølge politisk kommentator har udviklet sig til en »knusende sejr for Kristian Jensen«.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal i dag til Dronningen og præsentere nye ministre, efter at bl.a. uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V - længst til højre) i går meddelte sin afgang. Pinds farvel udlægges som endnu en fasttømring af magtforholdene i Venstre, der ifølge politisk kommentator har udviklet sig til en »knusende sejr for Kristian Jensen«.

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost på en dag, hvor Danmarks regering med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord står over for nogle »justeringer«.

I går meddelte både uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nemlig, at de vil fratræde deres ministerposter og samtidig forlade dansk politik - for Søren Pinds vedkommende hurtigst muligt. Derfor vil statsministeren klokken 11 her til formiddag præsentere regeringens nye ministre for Dronningen på Amalienborg.

Berlingske erfarer, at rokaden kun vil berøre Venstre-ministre.

Rokaden sætter naturligvis sit altdominerende præg på dagens politiske dagsorden, men vi skal også nå forbi avisernes 1. maj-dækning, Uffe Elbæk, der vil diskutere ejendomsrettens ukrænkelighed, og et slag om EU-penge.

Men vi starter altså med Pind-exit.

Venstre-profilens farvel til dansk politik blev kort før spisetid i går aftes afsløret i et læseværdigt afskedsinterview med Berlingske, hvor han erklærede, at »jeg føler mig tømt«.

»Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop for dét, jeg troede på i alle år. Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi,« lød det fra Søren Pind.

I interviewet bekræfter han, at han var én blandt to tilbage i spillet om at blive ny teaterchef for Det Kongelige Teater - »men det er jo ingen skam at tabe til Kasper Holten«, som han siger - og fortæller, at også formandsopgøret i Venstre i juni 2014 spiller en rolle for hans afsked. Opgøret har ifølge Pind bevirket, at Kristian Jensen er den sikre næste formand for partiet, når Lars Løkke Rasmussen en dag måtte træder tilbage.

»Det var derfor Kristian blev udenrigsminister, og derfor han blev finansminister, og hvor man kan sige, at der er ro og orden. Det peger fremad. Hvor man så sådan lige selv passer ind, det må man spørge sig selv om. Udsigten til at få et sjette, et syvende, et ottende ministerium, synes jeg egentlig ikke lige, var dét, jeg har lyst til at bruge min tilværelse på.«

Læs hele interviewet her.

Pinds afsked har taget de største overskrifter, men fra politiske med- og modspillere indløb der i går utallige hilsner til både ham og Esben Lunde Larsen:

Søren Pinds afløser som folketingsmedlem bliver partifællen og vennen Martin Geertsen, der selv er tidligere folketingsmedlem og nuværende regionsrådsmedlem i Hovedstaden.

Venstre-profilens afsked kommer ifølge en række politiske iagttagere ikke som den store overraskelse. Og Politiken har i dag talt med flere kilder i Venstre, der også har oplevet en Pind, der var »kørt træt« i dansk politik, bl.a. illustreret ved hans engagement i kampen for et højere vandtryk i København og sidste uges bemærkninger om, at han som justitsminister forsøgte at få en Ronald Reagan-statue i København som modydelse af overborgmester Frank Jensen (S) for at bane vej for mere videovervågning.

»Alle kilder, Politiken har talt med, nævner, at det tydeligvis var et hårdt slag for Pind at skulle sige farvel til Justitsministeriet. Men omvendt undrer partifæller sig over, at Pind ikke i højere grad satte sit personlige aftryk på Uddannelses- og Forskningsministeriet. Et ministerium og en verden, der sammenlignet med så mange andre ministerier kunne ligge lige til højrebenet for den veluddannede Pind, der gerne fremhæver sit eget intellekt,« skriver journalisterne i artiklen.

Fire Pind og Lunde-analyser

De politiske analytikere og kommentatorer har været hurtige på tasterne, så aviserne er i dag rige på deres udlægning af ministerfarvellerne. Analyserne fokuserer især på, hvad især Pinds afsked betyder for magtforholdene i Venstre og for partiets mere idépolitiske retning. Her er tre af dem:

1. Marchen Neel Gjertsen, Jyllands-Postens politiske analytiker:

»Søren Pind kunne ikke forene sine egne politiske ambitioner med en plads under kronprins Kristian Jensens ledelse. Så enten skulle han tage opgøret, eller også skulle han gå. En enmandshær vinder sjældent krige, men kan sagtens skabe ødelæggelse. Så nu trækker han sig (...) Søren Pind blev ikke ædt op af hverken systemet, medierne eller kedelige Christiansborg-logikker. Beslutningen om at gå viser, at fandenivoldskheden er intakt, men at truslen om at blive spist var overhængende.«

2. Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator:

»Med Søren Pinds afgang risikerer fremtidens V-top at blive mere grå og anonym (...) Set udefra ligner disse begivenheder en knusende sejr for Kristian Jensen. Men spørgsmålet er, hvor godt Venstre er tjent med den slags sejre? Ser vi frem, kan Løkke blive tvunget til at trække sig på næste valgdag – hvis han taber regeringsmagten – og så vil Venstre stå i en situation, hvor man vil mangle Løkke, Gade og Pind i forreste række, ligesom afslutningen på Claus Hjort Frederiksen og Bertel Haarders karrierer vil rykke et stort skridt nærmere. Oven i hatten er det uklart, om Inger Støjberg – som nok er kontroversiel i dele af vælgerkorpset, men som i høj grad også er elsket i Venstres bagland – vil finde sig til rette med Kristian Jensen som chef.«

3. Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblads politiske redaktør:

»Selvom især Søren Pinds tilbagetræden var ventet [...] efterlader han umiddelbart en ideologisk set svækket regering, og især et ideologisk svækket Venstre (...) Venstre har fået sværere ved at gøre sin identitet tydelig for vælgerne. På miljøområdet har partiet på det seneste forsøgt at markere sig som et grønt parti, selv partifarven er blevet ændret i annonceringen, og det forekommer indlysende, at Esben Lunde Larsen har passet dårligt sammen med den markedsføring (...) Som udlændingepolitisk strammer står integrationsminister Inger Støjberg nu ret isoleret i partiet. Blødere typer som finansminister Kristian Jensen, politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen kan tilsvarende se deres position styrket.«

4. Andreas Karker, politisk redaktør, BT:

»Søren Pinds farvel til politik er et enormt tab for Venstre (...) Den eneste anden minister, der suger opmærksomhed til sig i samme grad, er integrationsminister Inger Støjberg (V), og de to står på mange måder for modpolerne i Venstre. Hvor Inger Støjberg nærmere er nationalkonservativ, EU-skeptisk og foretrækker lukkede grænser, er Søren Pind liberalist og pro-europæer og foretrækker principielt mere fri bevægelighed af arbejdskraft og ideer. Søren Pind kunne med tiden være blevet partiets intellektuelle sjæl, lidt på samme måde som Bertel Haarder er for Venstre nu.«

Den store rokade-gætteleg

Varslede regeringsrokader igangsætter altid en forrygende gætteleg for politiske nørder og »kommentatorkøbing«. For hvem bliver de nye ministre? Allerede i går aftes kastede Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, sig ud i gætteleg på Twitter:

Læser - og lytter - man til de politiske analyser, kommer bestemte navne igen og igen i spil. Her tre analyser (de samme navne nævnes i flere andre):

Anders Bæksgaard, politisk redaktør, Politiken:

»I V-toppen har man længe talt varmt om polisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen som ny minister. Kilder tæt på regeringstoppen noterer på minussiden, at hverken Miljø- og Fødevareministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet ved første øjekast virker som oplagte ministerier til hans profil. En tredje mulighed er at hente et navn udefra, og Venstre har i lang tid været på udkig efter eksterne profiler, som kan få en opstillingskreds inden valget og med fordel blive promoveret i form af en ny ministerudnævnelse. Andre kilder i Venstres top nævner, at Eva Kjer Hansens navn ligger i den bunke af navne, som kan komme i spil, hvis der skal flyttes rundt på topposter i særligt folketingsgruppen.«

Thomas Larsen, politisk kommentator, Berlingske:

»Løkkes største dilemma hedder Jakob Elleman-Jensen. Rent fagligt er sønnen af tidligere V-formand og udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, fuldt ud rustet til at gå i sin faders og søsters fodspor ved at blive udnævnt til ny minister. Problemet for Løkke er imidlertid, at Jakob Ellemann-Jensen er en uhyre talentfuld politisk ordfører. Fjernes han fra posten som politisk ordfører – hvor han konstant kæmper i frontlinjen for sit parti – vil han de facto blive mindre eksponeret i rollen som ny minister (...) Også den detroniserede Eva Kjer Hansen udgør et dilemma for Løkke. Hun måtte forlade sin post som miljø- og fødevareminister, og i store dele af baglandet har mange Venstrefolk siden ment, at hun blev uretfærdigt behandlet.«

Hans Engell, politisk kommentator, Ekstra Bladet:

»Udgangspunktet i aftes var, at de tre regeringspartier ikke bytter ministerposterposter. De Konservative vil holde på de tre poster, de har (....) For Liberal Alliance er situationen anderledes. Samuelsen og Ammitzbøll er fødte medlemmer af regeringen, Bock og Riisager kører deres områder udmærket. På de poster er der ingen ønsker om ændringer. Ole Birk Olesen har problemer med det hele, men LA kan ikke lukke ham tilbage i gruppen uden ballade. Tilbage er Thyra Frank, som Samuelsen nok holder hånden over, men det kører bare ikke (...) Thyra Franks såkaldte ministerium er usælgeligt. Ingen vil bytte. Dermed er eneste mulighed for at skaffe nye pladser, at Venstre åbner op, eller at f.eks. Ole Birk Olesen deler sit ministerium op.«

Og dermed vender vi et stund blikket væk fra regeringsrokade.

Mettes hyldest og Bondos rockstjernedrop

Med Esben Lunde Larsen og Søren Pinds farvel »kuppede« Venstre på mange måder dækningen af venstrefløjens 1. maj-fejring i gårsdagens aften-nyhedsstrøm og dagens morgenaviser. Men helt fri skal de røde ikke gå i denne morgenpost.

Berlingske var på pletten, da S-formand Mette Frederiksen - der ikke fik lov til at holde 1. maj-tale i sin nye valgkreds i Aalborg - i går i stedet blev »hyldet« af de efterladte socialdemokrater i hendes nu forheværende valgkreds på Vestegnen:

»Da Mette Frederiksen troppede op i Ballerup var det med tilsagn om vemodighed. Det ville blive sidste gang i lang tid, at hun skulle holde sin 1. maj-tale i sin hjemstavn og forhenværende valgkreds, fortalte hun, da hun ankom lidt over 7 tirsdag morgen. Kvinden, de i Ballerup omtaler som »vores Mette«, var vendt hjem for en stund og blev sunget ind på podiet af de stående medlemmer, der efterfølgende applauderede partiformanden rask væk. Her var fløjter og fuckfingre, som hendes forgænger blev mødt med, gemt af vejen erstattet af »Flyv højt, vor sang, på stærke vinger«, som det hører sig til på arbejdernes internationale kampdag. Publikum var klar.«

Læs reportagen her.

Politiken fulgte til gengæld lærerformand Anders Bondo Christensens 1. maj. Det er der blevet en portæt-reportage ud af, for 1. maj fandt jo sted kort efter afslutningen på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, som endte uden en for Bondo meget efterstræbt arbejdstidsaftale til folkeskolelærerne, men derimod med en aftale om etablering af en kommission, der skal se på arbejdstid. Dermed undgik man - med mindre lærerne stemmer nej til den nye overenskomst - en ny konflikt med lukkede skoler til følge.

»Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg var gået ud i konflikt, så kunne jeg som i 2013 have fået rockstjernestatus og stået på blokvognene rundt omkring og holdt brandtaler. Det er bare ikke mit behov,« siger Anders Bondo Christensen i avisen:

»Jeg har en fantastisk forståelse for den grundlæggende mistillid, der er blandt lærerne. To tredjedele af dem, som var der i 2013, er her også i dag, og de kan godt huske. Men det er faktisk en meget forpligtende aftale, vi har indgået, og vi er enige om, hvem der skal være formand for kommissionen. Navnet bliver offentliggjort fredag, og han får en suveræn indflydelse på, hvem der skal være medlemmer, og hvilke kompetencer de skal besidde«.

Læs reportagen her.

Tilbage i Berlingske har avisens samfundsredaktør, Bent Winther, skrevet en analyse om de »fire ting, der afgør om lærerne stemmer ja eller nej«, som overskriften hedder. Nedenfor får du de fire punkter i overskriftsform:

  • »For det første har begge parter lagt temmelig meget prestige og politisk kapital i at etablere kommissionen«.
  • »For det andet er der allerede fuld gang i lokale løsninger. I en række kommuner har man lavet sine egne aftaler om lærernes arbejdstid.«
  • »Som det tredje, der taler for en kommission, der bærer frugt, er der det politiske. Når kommissionen er færdig med sit arbejde, kan der meget vel være kommet en ny socialdemokratisk ledet regeríng.«
  • ​»Og endelig - som det sidste - et bud på, hvorfor kommissionen er en syltekrukke. Hvis det hele ender i ingenting, sammenbrud og nye fastlåste overenskomster for lærerne om tre år, så er det, fordi der i virkeligheden ikke er noget nyt under solen. Så er det, fordi parterne, da de i 11. time besluttede sig for kommission i stedet for konflikt, blot gjorde det for at sparke uenighederne til hjørne.

Få punkterne i analysen her.

Slagsmål om EUs budget

I dag, skriver Berlingske, »afsløres EUs svære regnestykke«. EU-Kommissionen fremlægger nemlig her sit forslag til et nyt syvårigt budget for Unionen, hvor Storbritanniens snarlige udtræden af fællesskabet spiller en afgørende rolle for de videre forhandlinger. Brexit efterlader sig nemlig et finansieringsgab på ca. 21 milliarder euro årligt. Og hvis EUs samlede udgifter i kommissionens oplæg fastholdes som i dag, kan det komme til at koste Danmark milliarder, skriver avisen.

Danmark har sammen med Sverige, Holland, Østrig og Finland erklæret, at man herfra ikke ønsker at hæve budgetrammen efter Brexit. Men omvendt taler tunge medlemslande som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien for, at landene bliver nødt til at bidrage mere til EU-kassen. Læs mere om den forestående armlægning her.

Dagens debat: Uffe og ejendomsretten

I weekenden holder Alternativet landsmøde, og i dagens Politiken står partiets leder, Uffe Elbæk, bag dagens kronik.

Her fremlægger han 38 ideer, som skal udgøre »en samlet vision for et alternativt Danmark«. Og partistifteren lover, at politiske kommentatorer risikerer at få »rigtig meget mere galt i halsen denne gang«.

»Et af forslagene handler eksempelvis om at gøre op med ulighed gennem ejerskab. Det handler altså om at se nærmere på ejendomsretten, og hvad man kan tjene på at eje ejendom. I dag bliver mange ekstremt rige, fordi de ejer jord eller bygninger, mens andre slet ikke får del i den velstandsstigning. Det bidrager til et stadig mere ulige samfund. Jeg har sådan set ikke noget imod, at nogle mennesker er rige, men jeg har noget imod, at uligheden bliver større og større. For økonomisk magt hænger ofte sammen med demokratisk magt,« skriver Elbæk bl.a. og erklærer, at nogle ideer vil »blive betragtet som marxistiske, mens nogle helt andre vil blive skudt i skoene, at de er taget direkte ud af minimalstaten«.

Af det nævnte i kronikken er der dog ikke noget om overtagelse af produktionsmidlerne, men derimod afsnit om bl.a. at »skrue arveafgiften sammen på en ny måde«, omlægge selskabsskatten til en »omsætningsskat« og skattefrihed til iværksættervirksomhed i deres første leveår.

Læs hele kronikken her.

Tilbage til Pind

Vi slutter, hvor vi startede. For i dag står altså i regeringsrokadens tegn, og Berlingske har i anledning af Søren Pinds afsked samlet en række mindeværdige citater fra den flamboyante politiker.

Find dem her.

Det sker i dag:

Kl. 11.00: Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer nye ministre for Dronningen.

Kl. 12.30: De afgående ministre skal i afskedsaudiens hos Dronningen.

Kl. 13.30: Ministeroverdragelse i de berørte ministerier.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.