Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Oprevet nørrebroer efter møde med Pernille Vermund: »Mit hjerte hamrede. Jeg var så sur«

Dagens overblik: Hvad gik forud for, at Pernille Vermund skrev, at »Nørrebro er tabt?«. Få svaret i dagens politiske morgenpost, hvor du også får nyt om grænsekontrollen og om PostNords pinsler.

Se mere
Nye Borgerlige formand, Pernille Vermund, besøgte Nørrebro for at lave kampagnefilm for sit parti. Mødet endte med en ophedet diskussion mellem politikerne og en række lokale.
Nye Borgerlige formand, Pernille Vermund, besøgte Nørrebro for at lave kampagnefilm for sit parti. Mødet endte med en ophedet diskussion mellem politikerne og en række lokale.

I dagens politiske overblik skal vi rundt om et meget omdiskuteret besøg på Nørrebro, et nyt DF-forslag og en undervisningsminister, der i går blev brændt af.

Men først skal vi forbi Jyllands-Posten, der i dag kan fortælle, at EU bag lukkede døre arbejder på nye regler, der kan forlænge grænsekontrollen hos medlemslandene.

Flere kilder bekræfter over for avisen, at EU-Kommissionen i disse uger arbejder på en model, hvor risikoen for terrorisme kan bruges som begrundelse til at indføre grænsekontrol uden bagkant. Det sker ifølge Jyllands-Postens oplysninger efter pres fra især Tyskland og Frankrig.

Danmarks grænsekontrol ved grænsen til Tyskland ophører 12. november, efter den er blevet forlænget ad flere omgange. Da kontrollen blev forlænget sidst, bekendtgjorde EU-kommissæren for migration og interne anliggender, Dimitris Avramopoulos, at det nu var »den sidste forlængelse«. Den danske regering kan dermed ikke fortsætte med at forlænge kontrollen uden at bryde EUs regler.

Danmark indførte grænsekontrol i januar 2016 som følge af strømmen af illegale migranter for at opretholde den offentlige orden og den indre sikkerhed. Bruges den begrundelse, er der en tidsgrænse for, hvor længe grænsekontrollen må vare.

Men EU-Kommissionen arbejder altså nu for, at medlemslandene kan komme uden om den tidsgrænse og i princippet indføre grænsekontrollen uden bagkant, hvis risikoen for terrorisme bruges som begrundelse.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at kommentere avisens oplysninger. Men Dansk Folkeparti, hvis hedeste ønske er permanent grænsekontrol, glæder sig over oplysningerne.

»Vi mener stadigvæk, at vi skal have permanent grænsekontrol. Og det her vil stadig ikke være fuldstændig op til os selv. Men kan vi bruge risikoen for terror som begrundelse til at nå et stykke af vejen, skal vi da gøre det,« siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Læs hele historien her. Og en længere baggrund her (kræver abonnement).

Da Pernille Vermund mente, at »Nørrebro er tabt«

Vi skal videre til Berlingske, der er dykket ned i et politisk besøg på Nørrebro, der har vakt opsigt.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, havnede for nyligt sammen med en partifælle i et ophedet skænderi med flere lokale beboere under et besøg i den københavnske bydel.

Et lille hold fra partiet var taget til Nørrebro for at optage kampagnefilm om blandt andet den igangværende bandekonflikt, og i et blogindlæg hos Berlingske skrev Vermund dagen efter besøget, at de to Nye Borgerlige-politikere var »blevet overdænget med skældsord og udskammet« for deres holdninger« af især danske, venstreorienterede mænd.

Vermund konstaterede i sit indlæg, at »Nørrebro er tabt«.

Men historien har to sider.

En af de mænd, som konfronterede Pernille Vermund – den 27-årige Anton Rothstein-Christensen – mener nemlig, at partiet »snørede børn til at snakke med dem for rullende kameraer«.

Han forklarer desuden, hvordan han ikke kunne forene sig med, at de to Nye Borgerlige-politikere var taget til Nørrebro for at lave kampagnevideoer.

»Mit hjerte hamrede. Jeg var så sur,« fortæller han om mødet.

Både Rothstein-Christensen og folkene fra Nye Borgerlige filmede flere af hændelserne den torsdag eftermiddag på Nørrebro, og Berlingske er via videooptagelserne og lydklip dykket ned i, hvad der præcis skete – og hvad der blev sagt.

Du finder hele den meeeeget lange og grundige gennemgang – samt svar fra Pernille Vermund – hos Berlingske her (kræver abonnement).

Udlændinge skal have sværere ved at få buskort og SU

Vi skal videre til DR, der bringer en historie om et nyt krav fra Dansk Folkeparti til forhandlingerne om næste års finanslov:

Det skal være markant sværere for udlændinge at modtage en række offentlige velfærdsydelser – herunder SU samt tilskud til tandlægehjælp, husleje og buskort.

Dansk Folkeparti vil indføre et optjeningsprincip, så studerende fra primært andre EU-lande først kan modtage SU, når de har opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år. Støttepartiet ser blandt andet med bekymring på, at antallet af europæiske studerende, der modtager SU i Danmark, er steget jævnt de seneste år.

»Udfordringen er, at når man kommer til Danmark, så har man krav på at få SU. Det udfordrer selvfølgelig SU-systemet voldsomt. Derfor vil vi have et optjeningsprincip, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi skal skære i SUen,« siger finansordfører René Christensen (DF) til DR.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, siger, at han »meget gerne« vil diskutere optjeningsprincipper med Dansk Folkeparti, når forhandlingerne om finansloven begynder.

Dansk Folkeparti erkender, at forslaget på grund af blandt andet EUs regler også vil ramme danske statsborgere, der ikke har opholdt sig i landet i syv af de seneste otte år. Det kan ikke lade sig gøre at skrue det sammen på andre måder, fortæller René Christensen og bekendtgør:

»Det har jeg det rigtig skidt med.«

Mere hos DR her.

Postens pinsler

Vi skal videre til Politiken, der skriver, at PostNords pinsler trækker i langdrag.

Det er kun et halvt år siden, at den økonomiske krise i postselskabet fyldte hele den politiske dagsorden, og transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik en næse.

Det er velkendt, at PostNord, der er ejet af den danske og den svenske stat, i løbet af det seneste år har haft voldsomme økonomiske problemer og har et akut behov for en kapitalindsprøjtning. Men den økonomiske hjælp lader vente på sig, selvom det er et år siden, PostNord satte et konkret beløb på behovet – 2,3 milliarder kroner.

Finansminister Kristian Jensen (V) lovede i et interview med Politiken i april en løsning med 20. september som »den sidste deadline«, for her stod PostNords obligationslån på to milliarder kroner til at udløbe.

Men forhandlingerne med den svenske regering om en løsning på postens trængsler er tilsyneladende gået i hårdknude, og Finansministeriet oplyser nu til Politiken, at 20. september ikke længere anses for at være den sidste deadline for en løsning.

»Deadlinedatoen knyttede sig til, at selskabet tidligere havde obligationer, der forfaldt 20. september 2017. Selskabet har (i mellemtiden) refinansieret disse«, oplyser ministeriet i en mail.

Anonyme, svenske regeringskilder optegnede i sidste uge over for Dagens Nyheter et scenario, hvor den danske del af PostNord som datterselskab kan gå konkurs.

Kristian Jensen understreger i en mail til Politiken, at der arbejdes på en løsning:

»Jeg forstår godt, at medarbejderne gerne vil have en afklaring hurtigst mulig. Men samtidig lægger jeg også vægt på, at vi finder en løsning, der kan sikre, at PostNord er en sund og bæredygtig arbejdsplads mange år frem i tiden. Det tager tid, men vi arbejder hårdt på at finde den bedst mulige løsning.«

Mere hos Politiken her.

Røde partier lod undervisningsministeren hænge

I gårsdagens Berlingske gjorde undervisningsminister Merete Riisager (LA) det klart, at hun nu vil fjerne internetadgangen ved alle skriftlige eksaminer i gymnasiet for at forhindre snyd.

I weekenden orienterede hun i et brev partierne i gymnasieforligskredsen om beslutningen, som hun vil skrive ind i eksamensbekendtgørelsen.

Efter planen skulle forligspartierne til møde i Undervisningsministeriet i går eftermiddags for at drøfte afskaffelsen af netadgangen, men i protest valgte Socialdemokratiet, de Radikale og SF ikke at møde op.

De tre partier mener, at Merete Riisager begår forligsbrud, da de er af den opfattelse, at det i forbindelse med den nye gymnasiereform, der blev indgået sidste år, blev aftalt, at der skal være netadgang ved eksaminerne i gymnasiet.

»Vi mener, at det er forligskredsbrud og udtryk for et uheldigt, gammeldags skolesyn,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S) til Jyllands-Posten.

Men undervisningsministeren afviser blankt, at der er tale om forligsbrud, ligesom hun ikke mener, der er indgået en aftale om, at der skal være internet ved eksamen.

»Hvorvidt der er fri adgang til internettet ved eksamener, er indføjet i tekster, som ikke ligger i aftalen. Det er noget, som ligger under ministeren. Det er ikke aftalestof,« slog Merete Riisager i går fast over for Ritzau.

Berlingske har desuden talt med firmaet FixMinOpgave, der tilbyder, at elever kan købe sig til en opgave eller en eksamen til en bestemt karakter. Netadgangen ved eksamen har blandt andet gjorde det muligt for firmaet at tilbyde at skrive elevers besvarelser, mens eksamen står på.

Men firmaet tager ikke afskaffelsen af adgangen til internet så tungt, og grundlægger Frederik Drews er overbevist om, at det ikke forhindrer gymnasieeleverne i at snyde.

»Det vil ikke betyde det store. Hvis vores kunder skal tage andre metoder i brug, så skal de nok finde ud af det, så de kan komme i kontakt med os under eksamen. Før sommerferien lavede vi jo også opgaver for kunder, som ikke havde adgang til internet til eksamen,« siger Frederik Drews til Berlingske.

Fem korte historier, du også skal have med i dag.

1. Tre af regeringens ministre vil i dag præsentere et opgør med »opgavetyveri«, hvor offentlige aktører tager arbejde fra private virksomheder, skriver Børsen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil her til formiddag præsentere et udspil, der strammer reglerne for kommunerne. Private virksomheder har i årevis råbt højt om, at kommuner og andre offentlige aktører stjælper deres opgaver, og nu er det på tide at gøre noget ved det, bebuder regeringen.

»Vi vil give virksomhederne ordentlige vilkår. Vi har lyttet til advarslerme, og vi lægger nu op til helt klare regler for, hvad kommunerne må og ikke må,« siger Sophie Løhde til Børsen.

Mere her (kræver abonnement).

2. 9.000 flere kontanthjælpsmodtagere kunne hvert år være klar til at tage et job, viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som Berlingske omtaler i dag.

Ifølge DA ungår i alt 9.200 kontanthjælpsmodtagere at skulle søge job og aktivt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om de vurderes at have en arbejdsevne på mindst seks timer. De vurderes nemlig som såkaldt aktivitetsparate, selv om de efter en konkret vurdering er blevet omfattet af den såkaldte 225-timersregel, der medfører et krav om cirka seks timers arbejde om ugen, hvis man skal kunne bevare sin fulde ydelse.

Med vurderingen af at have bare en vis arbejdsevne bør følge et krav om at stå til rådighed for småjob i erhvervslivet, lyder administrerende direktør i DA Jacob Holbraads konklusion:

»Vores pointe er: Vurdér nu folk som jobparat, selv om det måtte være for seks eller 12 timer.«

Læs mere hos Berlingske her, hvor du også kan læse en reaktion fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der mener, at analysen »virkelig har noget musik over sig«.

Og her kan du klikke dig rundt på et danmarkskort og se, hvor god din egen kommune er til at gøre ledige parate til job.

3. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ministerium får kritik for mangelfuld undervisning af asylansøgere.

Rigsrevisionen konkluder i en ny rapport på baggrund af stikprøvekontroller, at 51 procent af asylansøgerne imellem 17 og 65 år ikke har modtaget undervisningstilbud, der lever op til minimumskravet, skriver Politiken.

Derudover konkluderer Rigsrevisionen, at Udlændingestyrelsen, der hører under ministeriet, ikke har holdt ordentligt øje med de fem kommuner samt Røde Kors, som staten de seneste år har betalt for at drive asylcentre. Styrelsen har ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt op på, om operatørerne reelt underviste asylansøgerne, lyder det.

Mere hos Politiken her.

4. Regeringen skærer ned på ordblindeundervisning til voksne, skriver Information.

Siden 2015 er der blevet skåret kraftigt ned på ordblindeundervisningen på landets voksenuddannelsescentre (VUC), selvom dårligere læsere blandt voksne er et voksende problem, skriver avisen. Og også på finansloven for næste år vil regeringen skære ned på undervisningen. Det betyder, at der i perioden 2015-2018 vil være 36 procent mindre til undervisning af ordblinde på VUC.

Mere hos Information her (kræver abonnement).

5. De bedst lønnede danskere betaler 219 milliarder i skat om året, viser et nyt skøn fra Skatteministeriet, skriver Berlingske.

Ministeriet har regnet sig frem til, at de knap 500.000 danskere, der betaler topskat, årligt lægger 219,4 milliarder kroner i skatter og afgifter til statskassen, hvilket svarer til 31 procent af de samlede skatter og afgifter fra alle skatteydere i Danmark.

Tallene giver endnu en gang Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, en lejlighed til at skælde ud på topskatten, som han kalder »irrationel og skadelig«. Ikke overraskende mener Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, til gengæld, at skatten er »helt rimelig«.

Hele historien hos Berlingske her (kræver abonnement).

Dagens måling

Fire ud af ti danskere ønsker enten en afskaffelse eller en modernisering af Kongehuset, viser en ny måling, som er foretaget for netavisen Altinget.

28 procent mener, der er behov for at modernisere Kongehuset, mens ti procent vil afskaffe det helt, lyder resultatet i målingen, der er foretaget, inden hoffet i går oplyste, at prins Henrik lider af demens.

Der er dog stadig et flertal af danskerne, der ønsker at bevare Kongehuset uden forbehold – helt nøjagtigt 57 procent.

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, er lettet over, at det kun er ti procent af danskerne, der ønsker Kongehuset afskaffet:

»Når man tænker på, hvor mange der stemmer på Enhedslisten i Danmark, så havde jeg frygtet et højere tal,« siger hun til Altinget og understreger samtidig, at det skal tages »alvorligt«, at 28 procent af danskerne mener, at Kongehuset skal moderniseres.

Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, hæfter sig ved, at mange danskere ønsker en modernisering af Kongehuset, og det glæder han sig over:

»Personligt er jeg jo republikaner og synes, at det er et grundvilkår i et demokrati, at man ikke har folk født ind i bestemte stillinger.«

Mere hos Altinget her.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har desuden skrevet en analyse om Kongehusets meddelelse om prins Henriks demens. Den kan du læse her (kræver abonnement).

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) havde i går også et indspark. På Twitter skrev han:

Pind fulgte sit tweet op med et længere blogindlæg hos Berlingske, hvor han gav pressen en røffel for den måde, der er blevet skrevet om prins Henrik på:

»Behandlingen af prins Henrik har været en skændsel. Og fælder en skånselsløs dom over de mennesker og medier, der i ubegribelig hårde vendinger og nådesløst kastede sig over en ældre mand, der tydeligt ikke havde det godt. Ingen kan have set de billeder, og det ansigtsudtryk Prinsen bar, da han sad i bilen og udtrykte sig om sin frustration, og troet, at det her var en del af hans excentricitet. Ingen,« skriver Søren Pind og fortsætter:

»Det frådende raseri, han blev mødt med fra pøbel og pøbelmedier, er et studie værd. For det er betegnende for det moderne samfund. For den måde, vi har ladt landsbytosser og koldblodede mennesker sætte tonen i den offentlige debat.«

Læs hele Pinds indlæg her.

Det sker i dag

08.00: Åbent samråd om konkurser i plejesektoren
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ældreminister Thyra Frank (LA) er kaldt i samråd om konkurser i plejesektoren. Ministrene skal blandt andet redegøre for, hvornår regeringen forventer at fremlægge delresultaterne af servicetjekket af udbuddet af hjemmepleje.

09.00: Ungdommens Folkemøde begynder
I dag og i morgen løber Ungdommens Folkemøde 2017 af stablen i Søndermarken på Frederiksberg. De to dage byder på koncerter, debat med lederne af de danske ungdomspartier, poetry slam, fællesbøn og debatter om blandt andet uddannelsesvalg, litteratur, brætspil, bæredygtige fødevarer og kreativ aktivisme.

10.00: Finansloven førstebehandles i Folketinget
Der er møde i landstingssalen på Christiansborg klokken 10.00, hvor blandt andet finansloven for 2018 skal førstebehandles. Regeringens forslag til en finanslov for næste år blev fremlagt 31. august.

11.00: Tre ministre præsenterer udspillet »Fair og lige konkurrence«
Innovationsminister Sophie Løhde (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) holder et såkaldt doorstep-pressemøde om regeringens nye udspil »Fair og lige konkurrence«, der skal sikre, at private virksomheder ikke bliver udsat for unfair konkurrence fra den offentlige sektor. Præsentationen finder sted på Stengangen i Finansministeriet kl. 11.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.