Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Mange af os, når vi færdes på Nørreport Station, tænker vel: Er det i dag, galningen kommer med en bombe?«

Dagens overblik: Claus Hjort vil inddrage forsvaret mere i terrorbekæmpelse, og Inger Støjberg »stod bag en ulovlig instruks og placerede aben hos dem, der fulgte den«. Du får alt om forsvarsudspillet og Støjberg-sagen i dagens politiske morgenpost.

Godmorgen og velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost, hvor du får overblikket over alt, hvad der rør sig på Christiansborg og omegn.

Denne uge i dansk politik har handlet om primært tre ting: Helle Thorning-Schmidts nye bog, det nye forsvarsudspil og et nyt samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Og vi kommer ikke uden om, at det også gør det i denne morgenpost dagen efter fremlæggelsen af forsvarsudspillet og samrådet og på dagen, hvor Thornings bog udkommer.

Vi begynder med regeringens forsvarsudspil, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går præsenterede i Spejlsalen i Statsministeriet.

Meget kort fortalt vil regeringen ændre det danske forsvar, så det går fra at kunne tage på ekspeditioner i fjerne lande, som Claus Hjort sagde i går, og til at kunne agere i forhold til Rusland i særdeleshed i Østersø-regionen.

Derfor vil regeringen etablere en brigade på 4.000 mand, installere missiler på fregatter, have 500 flere værnepligtige, øge indsatsen mod cyberangreb og oprette et vagthold, der kan sættes ind ved terrorangreb. Og meget mere.

Samlet vil regeringen løfte forsvarsbudgettet med samlet 4,8 milliarder i 2023 fra de nuværende 21,7 milliarder kroner. Det vil svare til, at Danmark bruger 1,3 procent af BNP på forsvaret - langt fra de to procent, som både NATO og USA har efterspurgt.

Du kan få hele overblikket og mange flere detaljer i udspillet her og i grafikken herunder:

Reaktioner på udspillet:

Lars Løkke Rasmussen på pressemødet:

»Det samlede trusselbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode siden Murens fald. Prisen for fred og sikkerhed er steget. Ville jeg ønske, at det ikke var sådan? Ja. Kan vi ignorere, at det ikke er sådan? Nej, det ville være endnu dyrere. Derfor vil vi investere mere i Forsvaret.«

Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg:

»Jeg glæder mig over forslaget om en ny forsvarsplan, som den danske regering har offentliggjort i dag. Den foreslåede stigning i forsvarsudgifterne med en femtedel i løbet af de næste seks år er særligt velkommen.«

Lektor Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet:

»Jeg synes, at det er et fornuftigt udspil. Det viser, at vi tager truslen fra Rusland alvorligt uden at gå hele vejen. Det er et balanceret udspil.«

Formanden for Forsvarets officersforening, Niels Tønning:

»Det er positivt, at man har tilført midler til forsvaret, og det er også positivt, at man har besluttet at blande sig mindre i, hvordan forsvaret bruger pengene. Men jeg er bekymret over, at regeringen ikke har taget højde for de kritikpunkter, vi fremførte i den hvidbog, vi offentliggjorde i september. Den viser, at der er store huller i systemet, som ikke klares i det her forslag, og der er problemer med rekrutteringen og fastholdelsen af officererne og i øvrigt problemer i forhold til mobilitet.«

Dansk Folkepartis Marie Krarup:

»Man kan diskutere, om løftet rent faktisk er substantielt. I forhold til bnp kommer vi ikke procentvist meget højere op end i dag, så dér er det et meget lille løft. Men når man så ser på antallet af milliarder, så er det måske meget pænt alligevel.«

De Konservatives Rasmus Jarlov:

»Et løft, der øger forsvarets budget med 4,8 mia. kr., er efter alle målestokke mange penge. Regeringen har valgt at prioritere forsvaret meget højt, og det er vi meget tilfredse med.«

Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen:

»Det er et godt udgangspunkt, og det vi vil kigge på, er især afsnittene om beskyttelse mod cyberangreb. Det er bekymrende, det der foregår, og jeg kan godt forestille mig, at vi skal styrke forsvaret mod cyberangreb yderligere.«

Andre vinkler:

Eksperter tvivler på, at regeringen har penge til sin store milliardplan for et nyt forsvar, skriver Jyllands-Posten.

»Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal få råd til nye missiler, betale fly, en ny brigade med alt det udstyr, som regeringen nævner i sit oplæg, og samtidig have evne til at udsende 4.000 mand med de penge, der er afsat,« siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Et større og stærkere dansk forsvar kan ende med et våbenkapløb med Rusland, lyder det fra eksperter i Politiken.

»Rusland vil efter alt at dømme se på det her udspil med en vis anspændthed, fordi de generelt har den opfattelse, at det er er Nato, EU og altså Danmark, der er aggressor«, siger analytiker Steen Kjærgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der er udlånt fra Forsvarsakademiet.

Regeringen vil binde værnepligtige i fem år til særstyrke. Og det møder kritik, skriver Berlingske.

»Det lægger et unødvendig stort beslag på de unge. Hvis jeg skal være helt ærlig, så lugter det her af, at regeringen febrilsk har forsøgt at finde noget fornuftigt at bruge de værnepligtige til, fordi Dansk Folkeparti og de Konservative gerne vil have dem,« siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R)

Soldaterne skal samarbejde mere med politiet mod terror, skriver Politiken.

»Mange af os, når vi færdes på Nørreport Station, tænker vel: Er det i dag, galningen kommer med en bombe? Der ville det jo være nærliggende, at Livgarden hurtigt kunne rykke ud og sikre området, så ingen kom ud og ind, mens politiet løste deres opgave«, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Analysen

DRs politiske korrespondent, Uffe Tang, skriver, at »våbenbrødrene gør klar til historisk oprustning«.

»Nu træder Folketingets våbenbrødre sammen, og vurderingen er, at selv de Radikale med den pacifistiske fortid stadig vil marchere i takt med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. SF forlod forligskredsen efter en fransk visit. Indkøb af kampfly var alligevel for skrap kost for folkesocialisterne. Men i forligskredsen køber de grundlæggende analysen om, at Ruslands aggression i NATOs nærområde er farlig. Og selvom ingen forventer eller håber, der nogensinde bliver brug for det forstærkede forsvar, så er der kun en måde at forhandle med russerne på nemlig fra en styrkeposition, er analysen. Måske er det ikke en ny kold krig. Men det rimer på Reagan.«

Hvor skal pengene komme fra?

Vi runder forsvarsdækningen af med et citat fra Claus Hjort Frederiksen. Som finansminister havde Hjort altid et spørgsmål, som der skulle svares på, når partierne kom med ønsker til alverdens ting: Hvor skal pengene komme fra?

Mantraet stod, som du kan se på billedet herunder, også på et skilt på hans skrivebord. Men der ligger ikke finansiering i det 12,8 milliarder kroner dyre udspil, og da Jyllands-Posten i går spurgte Hjort, om han havde udskrevet en regning, som ikke er finansieret, svarede han:

»Forliget er jo ikke indgået endnu. Men dit spørgsmål er jo noget vrøvl. Alle forslag er jo i princippet ikke finansieret. Det, vi leder efter, er at finde et politisk flertal for finansieringen,« sagde Hjort.

Ny regering vil kulegrave Støjberg

Vi forlader krudt og kanoner, men bliver i en sprængfarlig sag. I går var Inger Støjberg i sit tredje samråd i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

Op til samrådet havde hun i et svar til Folketinget skrevet, at hun havde givet forkerte oplysninger ved seneste samråd.

I går indledte hun med at sige, at der er tale om en »meget grundigt belyst sag«, og at det er myndighedernes ansvar, at der er blevet administreret ulovligt.

Politiken har lavet en gennemgang af samrådet i går, som du kan læse her.

Dansk Folkeparti har fredet Inger Støjberg i sagen, så derfor vil der ikke komme en yderligere undersøgelse.

Efter samrådet slog en enig opposition derfor fast, at en ny regering med Mette Frederiksen som statsminister vil sætte gang i en undersøgelse, der skal kulegrave sagen.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye har »mistet tilliden til, at Inger Støjberg taler sandt i denne sag«, skriver Politiken.

»Det går ikke, at vi efterlader det danske folkestyre med en opfattelse af, at man bare kan tvinge myndighederne til at administrere ulovligt, tale sort og skifte forklaringer i Folketinget, uden at det har nogen konsekvenser, fordi man er en populær minister«, siger han.

Du kan læse om den historie her.

Støjberg: Svær jura - Juraprofessor: Meget simpelt

Ifølge Inger Støjberg skyldes det, at det er meget svær jura, at det har taget myndighederne lang tid om at opdage, at de var i gang med en ulovlig praksis, når de tvangsadskilte unge asylpar uden først at partshøre dem.

Men så svært som Inger Støjberg udlægger det, er det nu langt fra, mener professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet

»Jeg synes ikke, det er så kompliceret, som det bliver gjort til. Det er jo meget indgribende og handler også om menneskerettigheder at adskille parrene, og derfor bør man partshøre. Det er svært at forstå, at de ikke bare kom frem til, at partshøring var nødvendig,« siger han til Information.

Det kan du læse om her.

Analysen: »Støjberg stod bag en ulovlig instruks og placerede aben hos dem, der fulgte den«

Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, skriver i en analyse, at »parlamentarisk er sagen lige så død, som den er alvorlig«.

»Sagen har lært os, at det politiske system kan forhindre Folketinget i at få undersøgt en ulovlig administration, så længe der er et flertal for det. Blå blok har styrket sin ring om Inger Støjberg (V), mens rød blok varsler en uvildig undersøgelse af hovedpersonen, hvis de får flertal efter næste valg.,« skriver han og slutter:

»Tilbage står, at Støjberg stod bag en ulovlig instruks og placerede aben hos dem, der fulgte den.«

Du kan læse den analyse her.

Thorning-bog

Vi skal også lige kort forbi de seneste historier om Helle Thorning-Schmidt.

I Ekstra Bladet kan du læse et interview, hvor Thorning ikke sådan for alvor har lyst til at snakke om hendes forhold til Henrik Sass Larsen.

Avisen ville gerne spørge til hendes forhold til Henriks Sass, efter at han på baggrund af hendes nye bog kom med kras kritik af hendes lederskab i Socialdemokratiet.

»Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret,« sagde han til BT.

Men det vil Thorning ikke rigtig forholde sig til i et interview med Ekstra Bladet.

»Jeg tror, Henrik skal læse bogen,« indleder hun og svarer kortvarigt, at deres forhold forandrede sig. Derefter svarer hun fem gange, at hun ikke har mere at tilføje om emnet.

Artiklen er ikke online, men kan læses på side 14 og 15 i Ekstra Bladet.

Aviserne er begyndt at anmelde bogen, og overordnet er vurderingen, at det er en god, men ukritisk bog om Helle Thorning.

Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Troels Mylenberg, der også ofte fungerer som politisk kommentator, giver fire ud af seks stjerner.

»Biografiens kritiske blik mangler, men til gengæld får vi langt flere og dybere lag end nogensinde tidligere til Helle Thorning-Schmidts billede af sig selv,« lyder det fra Troels Mylenberg.

Læs mere om det hos Ritzau her.

Fem nyheder, der intet har med forsvar, Støjberg og Thorning at gøre

1) Liberal Alliance vil skrive ind i loven, at skoler selv kan beslutte at forbyde mobiltelefoner i skoletiden, skriver Politiken.

»Jeg kan ikke se, hvad de (mobilerne, red.) har at gøre i en undervisningssituation. De forstyrrer undervisningen. Man er nødt til at give skolelederne en lovhjemmel til, at de godt kan have en politik, som er ingen mobiler«, siger LAs Henrik Dahl.

2) Dansk Folkeparti vil i dag punktere regeringens forhåbninger om skattelettelser for 23 milliarder kroner, når de to parter tager hul på det første møde om en ny skattereform.

»Mødet kommer nok til at handle meget om det, vi ikke vil,« siger finansordfører René Christensen (DF).

»Jeg forventer, at regeringen til mødet kan se, at der er en række ting, som det ikke giver mening, at vi bruger mere tid på at diskutere.«

Det skriver Ritzau om her.

3) Frem for at tage flygtninge ind, der selv dukker op ved grænsen eller i Københavns Lufthavn, skal Danmark kun tage imod kvoteflygtninge. Sådan er fremtidens asylpolitik, hvis det står til Det Konservative Folkeparti, selvom det ikke følger regeringens linje, skriver Berlingske.

»Vi ved ikke, om de, der kommer til landet, er reelle flygtninge, eller om de lyver om deres identitet. Mange af dem kommer hertil via menneskesmuglere, som vi heller ikke skal støtte. Hvis vi kun tager kvoteflygtninge - som ikke selv har penge til at flygte - giver vi dem samme vilkår som andre og forhindrer, at folk selv tager den farlige tur,« siger Naser Khader.

Læs om det her.

4) En række energigiganter protesterer over, at Folketinget i dag ser ud til at indføre en dansk nødbremse mod gasledningen Nord Stream 2, som kan blive lagt i dansk farvand.

Beslutningen skal kunne »bero på et frit politisk skøn« og altså ikke være en normal administrativ afgørelse. Og det møder modstand blandt store elvirksomheder, skriver Jyllands-Posten.

»Shell finder den præcedens, loven vil skabe i både dansk og europæisk sammenhæng, foruroligende,« skriver eksempelvis Sean Rooney, vicepræsident for Shell International.

Mere om det her.

5) Med henvisning til »den alvorlige terrortrussel mod Danmark« forlænges grænsekontrollen til 12. maj 2018. Det oplyser en minister i regeringen, som vi ikke vil nævne navnet på, da vi jo lige har lovet, at der ikke kom mere om hende, forsvaret og Helle Thorning.

Men du kan læse om historien her.

Det sker i dag

07:30 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd om virksomhedspraktik.

08:00 Folketingets Undervisningsudvalg har kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i åbent samråd om økonomien på AMU-Vest.

10:00 Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager.

10:15 Folketingets Skatteudvalg har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen (V) i åbent samråd om den afsatte ramme til øget kontrol og andre indsatsområder i skattevæsenet i regeringens forslag til finanslov for 2018.

12:00 Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har kaldt børne- og socialminister Mai Mercado (K) i åbent samråd om ledsagelse til blinde over 67 år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.