Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Løkke beder tre ministre finde usædvanlige redskaber frem: »Vi kommer til kort og springer rundt fra tue til tue«

Dagens overblik: Statsministeren vil lave særregler mod parallelsamfund. Thulesen Dahl gør sig tanker om en regering med Venstre. Og flere kommuner undsiger Inger Støjbergs »pusterum«. Hele dit politiske overblik her.

»Vi kommer til kort og springer rundt fra tue til tue. Den ene dag har vi en burka-debat og den næste dag en debat om de muslimske friskoler. Luften er fyldt med nemme løsninger, og jeg synes, at vi er nødt til at prøve at tænke alt det her forfra – med afsæt i en åben erkendelse af, at vi har de her parallelsamfund,« siger Lars Løkke, der ønsker nye tiltag fra tre ministre. Arkivfoto.
»Vi kommer til kort og springer rundt fra tue til tue. Den ene dag har vi en burka-debat og den næste dag en debat om de muslimske friskoler. Luften er fyldt med nemme løsninger, og jeg synes, at vi er nødt til at prøve at tænke alt det her forfra – med afsæt i en åben erkendelse af, at vi har de her parallelsamfund,« siger Lars Løkke, der ønsker nye tiltag fra tre ministre. Arkivfoto.

Her får du dit daglige overblik over alt det, der er værd at vide om dansk politik i dag.

Vi begynder på Jyllands-Postens forside med en udmelding fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Normalt laver staten ikke særregler for livet i enkelte skoler eller boligblokke, men det kan være på vej til at ændre sig, forklarer Løkke til avisen.

For problemerne med muslimske parallelsamfund i Danmark er ifølge statsministeren så store, at det kan være nødvendigt med indgriben fra de øverste politiske lag.

»Vi har forsøgt alt muligt, men vi har bare ikke knækket koden. Derfor er vi på Christiansborg nødt til at engagere os på en anden og mere håndfast måde,« siger han.

I et længere interview inde i avisen forklarer han, hvordan skiftende regeringers kamp mod parallelsamfund har fejlet.

»Vi kommer til kort og springer rundt fra tue til tue. Den ene dag har vi en burka-debat og den næste dag en debat om de muslimske friskoler. Luften er fyldt med nemme løsninger, og jeg synes, at vi er nødt til at prøve at tænke alt det her forfra – med afsæt i en åben erkendelse af, at vi har de her parallelsamfund.«

Lars Løkke Rasmussen har i første omgang bedt udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) komme med bud på nye »redskaber«, som kan tages i brug over for eksempelvis konkrete skoler med store integrationsproblemer eller boligområder med mange indvandrere på kontanthjælp.

Hvilke områder ser du, at man kunne gribe sådan ind overfor?, spørger avisen.

»Jeg har ingen ambitioner om at statsliggøre den danske folkeskole, men her kunne man forestille sig, at man havde et område, hvor en af staten udpeget person – for eksempel ministeren – kunne komme tættere på nogle af de her skoler, uden at vi gør vold på den frie grundskole. Det kunne også være i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Her kunne man igen på nogle områder gøre brug af redskabet om at trække folk i kontanthjælp, hvis de går med burka, og derfor reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

Hvad er dit svar til dem, der vil sige, at vi ikke kan have forskellige regler fra bydel til bydel og fra skole til skole?

»Det er et spørgsmål om at forholde sig realistisk til situationen. Og den er, at der er områder, hvor der allerede i dag gælder et andet regelsæt. Hvor bander står for reguleringen, og politiet ikke kan virke. Det kan jeg ikke sidde og passivt se til, finder sted.«

Du kan læse nyheden samt en reaktion fra Kommunernes Landsforening og Dansk Folkeparti hos Jyllands-Posten her. Og det længere interview med statsministeren her (kræver abonnement).

Og så videre til dagens andre nyheder.

Thulesens tanker om en plads i regeringen

Vi skal videre til Berlingskes forside, hvor DF-formand Kristian Thulesen Dahl i et længere interview forud for partiets årsmøde i Herning i denne weekend sætter ord på nogle af de tanker, han gør sig om Dansk Folkepartis mulige fremtid i en regering.

For et år siden sagde DF-formanden, at han var parat til at gå i regering efter næste valg, hvis hans parti bevarede sin opbakning hos danskerne, og hvis blå blok bevarede flertallet. Men siden dengang er den smalle Venstre-regering vokset med to partier, og det kan gøre en fremtidig regeringskabale sværere at lægge, antyder Thulesen Dahl.

Du får nogle af de centrale spørgsmål og svar fra det glimrende interview her.

Siden din melding er regeringen jo blevet udvidet med Liberal Alliance og de Konservative. Kan du gå i regering med de to partier?

»Det er alt for tidligt at sige, præcis hvordan sådan noget ville falde ud. Men det er klart, at da V-regeringen blev udvidet med LA og K, trak man i den forbindelse politikken – specielt i forhold til velfærden – længere væk fra os. Så i det ligger jo også en anerkendelse af, at så ville man skulle skræve ret voldsomt. Og gad vide, om bukserne kan holde til det?« siger Kristian Thulesen Dahl og konkluderer:

»Det virker mere logisk, at sådan et regeringssamarbejde ville komme op at stå mellem Venstre og Dansk Folkeparti.«

Så du kunne godt forestille dig, at det endte med en ren VDF-regering?

»Hvis vi har en opbakning ved næste valg, der svarer til, at vi har cirka en femtedel af vælgerne bag os, og vi er en del af et flertal, vil jeg synes, det er helt naturligt, at Dansk Folkeparti ender som regeringsparti. Og når man ser på de andre partier, forstår jeg godt, at der er nogen, der synes, det er mere logisk, at det mere vil kunne blive et regeringssamarbejde med Venstre end med f.eks. Liberal Alliance, som på den økonomiske politik trækker i en væsentlig anden retning end os.«

Så du ser det også selv som mest logisk?

»Ja, det synes jeg da,« siger Thulesen Dahl, som dog igen understreger, at det er »for tidligt at gå for meget konkret ind på det«.

Liberal Alliances tanker om Thulesens tanker.

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, har svært ved at se en regering udelukkende med Venstre og Dansk Folkeparti, forklarer hun i øvrigt til Berlingske  – med lidt andre ord.

»Vi synes, det er dejligt, at Dansk Folkeparti vil i regering – det er en god idé at udvide regeringen med et ekstra parti, og det er velkendt, at vi tidligere har foreslået et borgerlig flertalsregering,« siger hun.

Thulesen Dahl taler ikke om at udvide regeringen. Han taler om, at det mest logiske er, at det bliver kun med Venstre og Dansk Folkeparti – og altså ikke jer?

»Vi vil gerne samarbejde med Dansk Folkeparti – også i regering. Vi har det sådan, at hvis blå side vinder valget, vil vi arbejde hårdt på så tæt et samarbejde som overhovedet muligt.«

Du kan læse hele historien her (kræver abonnement).

Støjbergs skriftlige kommentar

Vi skal videre til Politiken og en historie om de såkaldte kvoteflygtninge. Kvoteflygtninge er blandt de mest udsatte og sårbare flygtninge i verden. Det er flygtninge, som FN vurderer ude af stand til at vende hjem eller til at blive integreret i det land, hvor de opholder sig, ofte i overfyldte flygtningelejre.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meldte i weekenden ud, at regeringen nu endegyldigt siger nej til at tage imod Danmarks andel af de såkaldte kvoteflygtninge for i år og sidste år.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum,« sagde hun til Berlingske.

Hos Politiken i dag undsiger flere kommuner Støjbergs »pusterum«.

Avisen har ringet til syv af de kommuner, der senest har modtaget kvoteflygtninge, og her lyder meldingen, at man slet ikke er overbebyrdet af integrationsindsatsen.

Ifølge Laila Jerming Graf, der er afdelingsleder i integrationsafdelingen i Randers Kommune, går det »faktisk ret godt« med integrationen.

»Vi har rigtig mange, der hver eneste måned kommer i uddannelse og arbejde. Det virker som om, at dem, vi får, har siddet kortere tid i asylcentre. Så mit umiddelbare indtryk er, at den store bølge er ved at være sluset ud nu«, siger hun til Politiken.

Adspurgt, om Randers, der med omkring 100.000 borgere er en af landets største kommuner, vil kunne tage flere kvoteflygtninge nu, svarer hun:

»Det vil jeg jo påstå, for i 2016 modtog vi 200 nye borgere – primært asylflygtninge. Og i år har vi kun modtaget 25. Så vi kan sagtens tage flere.«

Politiken har bedt om et interview med Inger Støjberg, men avisen har i stedet fået en skriftlig kommentar fra ministeren.

»Hvis nogle kommuner synes, de kan tage flere flygtninge end dem, de får tildelt, skal de være meget velkomne til at bede om en større kvote«, skriver hun og tilføjer:

»Og så synes jeg da endelig, at de pågældende integrationschefer skal foreslå det for deres borgmestre, hvis de synes, kommunen har plads og økonomi til at tage flere«.

Hele historien hos Politiken her.

Apropos Støjberg

I sagen om udlændinge- og integrationsministerens ulovlige instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar har Inger Støjberg tidligere forklaret:

»Vi har reddet fire piger her fra at bo sammen med en mand, de ikke ønsker at bo sammen med, og det er jeg ganske godt tilfreds med,«

Information har tidligere bedt ministeren dokumentere sin påstand om de fire reddede piger, og her henviste ministeren til et skema fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensens redegørelse af sagen.

Men ifølge Information i dag afviser Ombudsmanden nu, at han kan tages til indtægt for den påstand. Det gør han i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, der havde spurgt Jørgen Steen Sørensen, om der i hans redegørelse om sagen var belæg for ministerens påstand om.

I svaret forklarer Ombudsmanden, at han ikke har forholdt sig til de nærmere omstændigheder for de fire piger, fordi det ikke havde betydning for det, han skulle undersøge.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen konstaterer på baggrund af svaret, at Inger Støjberg nu ikke længere kan bruge Ombudsmandens redegørelse som dokumentation for, at hendes instruks reddede fire piger.

»Det er da direkte pinligt, at Støjberg tager ombudsmanden til indtægt for noget, han hverken kan eller vil tages til indtægt for,« siger hun til avisen.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra udlændinge og integrationsministeren.

Du kan til gengæld læse hele historien hos Information her.

Martin Henriksen er fløjtende ligeglad

Berlingske skrev forleden på baggrund af nye tal fra Rigspolitiet, at der 3. august  i år befandt sig 921 afviste asylansøgere i Danmark. Næsten halvdelen – 434 – sidder i en »fastlåst« position, hvilket betyder, at der ikke er udsigter til, at de kan sendes hjem.

I et debatindlæg i dagens BT kalder Dansk Folkepartis Martin Henriksen det for »vanvittigt, at disse afviste asylansøgere ikke vil forlade landet, når vi nu har sagt nej tak.«

Du får et uddrag af indlægget her:

»I Dansk Folkeparti mener vi, at man skal tvangsudsende afviste asylansøgere, hvis de ikke selv forlader landet af egen fri vilje. Og hvis vi absolut skal bruge penge på at huse dem, så skal de frihedsberøves, så de ikke kan gå frit omkring i samfundet. Ja, så vil vi ganske enkelt låse de afviste asylansøgere inde, indtil de kan udsendes! Det går simpelthen ikke, at afviste asylansøgere skal diktere vores udlændingepolitik, og det burde samtlige partier i Folketinget bakke op om, ellers må de selv fortælle danskerne, hvorfor de ikke vil være med til DFs forslag.«

»Og så er jeg egentlig fløjtende ligeglad med, at nogle mener, at det vil stride mod menneskerettighederne at tvangsbedøve de afviste asylansøgere, hvis det gør det nemmere at udvise dem, og jeg er sådan set også ligeglad med, hvis det skulle stride imod menneskerettighederne at frihedsberøve afviste asylansøgere på ubestemt tid, indtil en udsendelse kan finde sted.«

Indlægget er ikke på nettet endnu. Berlingskes historie om de afviste asylansøgere kan du til gengæld læse her.

Hjorts stemning

I den næste uge vil op mod 100.000 bevæbnede russiske soldater befinde sig helt op til grænsen til NATO.

Her fra vil de simulere angreb på fiktive lande, der bl.a. er placeret der, hvor Polen og Litauen i virkeligheden ligger.

Øvelsen bekymrer Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), fortæller han i dag i Berlingske.

»Det er en virkelig stor øvelse. Den største siden murens fald og østblokkens sammenbrud, som skal teste deres evne til at mobilisere. Og det er bekymrende. For formålet med den her øvelse er sådan set at teste NATOs forsvarsvilje over for de baltiske lande. Derfor er det i bund og grund en intimideringsøvelse, de er ude i,« siger Claus Hjort Frederiksen.

NATO holder også militærøvelser, de sender kampfly ud og overvåger den russiske øvelse og mobiliserer med tusindvis af soldater helt op til den russiske grænse. Kan russerne ikke med god ret sige præcis det samme om os, at det er os, der er aggressive?, spørger avisen.

»Nej, fordi hele forskellen er, at russernes aggressivitet er slået ud i, at man har annekteret Krim, og man har bevæget sig ind på Ukrainsk territorium. Så det er ikke bare en teoretisk trussel, det er demonstreret i praksis

Det er ikke første gang, at du tegner det her trusselsbillede om Rusland. Det er ikke nogen hemmelighed, at du snart skal skaffe tilslutning og penge til et løft af forsvaret i et nyt forsvarsforlig. Handler det her også om, at du skal sikre dig et løft af forsvaret?

»Nej, det gør det ved gud ikke. Det er fordi, at det her er et reelt problem. Det er ikke noget med, at jeg skal sidde og piske en stemning op eller noget.«

Læs alt om øvelsen og hele interviewet med Hjort her (kræver abonnement)

Tre historier du også bør have med i dag

1: Regeringen vil tvinge stor­fiskeren ­Henning Kjeldsen til at aflevere de fiskekvoter, han har over kvoteloftet. Det er fiskekvoter, han fik dispensation til at have i 2012, da lofterne blev indført.

Det fremgår af et bilag fra 31. august fra regeringens udspil til håndtering af kvotekoncentrationen, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Dispensationer, der er givet til fiskere, der ligger over kvoteloftet på ti procent af den samlede andel af kvoter for industrifisk, skal tilbagekaldes, fremgår det i bilaget.

Den historie her (kræver abonnement).

2: Dansk økonomi er inde i et solidt opsving.

Men det kan komme til at gå så stærkt, at regeringen skal være klar med en pludselig stramning af finanspolitikken, fremhæver Danmarks Nationalbank i ny prognose.

»Overophedning kan komme kraftigt og pludseligt – vær forberedt på at stramme ­finanspolitikken,« hedder det i Nationalbankens seneste prognose for den danske økonomi, der kom onsdag.

Mere hos Berlingske Business her (kræver abonnement).

3: Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), lånte tidligere på sommeren vederlagsfrit Rådhushallen på Københavns Rådhus til en bryllupsreception. Det gjorde hun, efter at hun havde spurgt Borgerrepræsentationens Sekretariat om lov og fået et ja.

Siden har Borgerrepræsentationens Sekretariat været relativt fåmælte. Men nu blander Økonomiforvaltningens direktør, Peter Stensgaard Mørch, sig i sagen.

Er reglerne brudt, er det forvaltningens ansvar - ikke Anna Mee Allerslevs, lyder fra topdirektøren i Københavns Kommune hos Berlingske.

»Retningslinjerne for udlån af rådhusets lokaler til medlemmer af Borgerrepræsentationen og andre skal selvfølgelig foreligge på skrift og være helt efter bogen. Forvaltningen vil nu sikre, at Borgerrepræsentationen forelægges indstilling om opdaterede retningslinjer, der er udtømmende og korrekte, og vi vil i den forbindelse indhente ekstern rådgivning,« siger Peter Stengaard Mørch.

Hele historien her.

Dagens debat

Hos Berlingske skriver Jarl Cordua, vært på Radio24syv-programmet »Cordua & Steno« og liberal politisk kommentator, om kampen om Amager Fælled.

»Venstrefløjen i København har tilsyneladende endelig fundet »sagen«, der kan mobilisere hippierne, hipsterne, skolelærerne, de kulturradikale, biologerne, økoflipperne, TV-kokkene, vækst-skeptikerne plus Politiken plus-segmentet.«

»Ved valget til Borgerrepræsentationen i november kan Enhedslisten sammen med resten af Venstrefløjen bruge sagen til at presse Socialdemokraterne væk fra overborgmesterkontoret på Københavns Rådhus. Efter to verdenskrige, russisk revolution og kommunismens sammenbrud, ja, så kan man skimte at den røde fane endelig vajer fra rådhustårnets top!«

Læs indlægget her.

Det sker i dag

12:30 Åbent samråd om seniortænketank
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er kaldt i samråd om nedsættelsen af en seniortænketank for et godt seniorarbejdsliv.

13:00 Åbent samråd om udspil om ungdomskriminalitet
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal i dag i samråd om regeringens udspil om ungdomskriminalitet.

14:00 Åbent samråd om optøjer til fodboldkampe
Folketingets Retsudvalg har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i åbent samråd om konsekvenser ved optøjer til fodboldkampe.

15:00 Åbent samråd om liberalisering af lægemarkedet
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i dag kaldt i samråd om liberalisering af det danske lægemarked.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.