Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Lækkede dokumenter afslører: Regeringen vil lade rige kommuner slippe billigere

Dagens overblik: Et hemmeligholdt udspil viser, at regeringen vil hjælpe rige kommuner. Pengestrømmen til Liberal Alliance er svundet betydeligt ind. Og så er en DF-politiker ovenud begejstret for TV 2-serien »Badehotellet«. Hele dit politiske overblik her.

Politikerne på Christiansborg forhandler i øjeblikket om et nyt udligningssystem, der omfordeler penge mellem landets rige og fattige kommuner. Ifølge lækkede dokumenter pønser regeringen på at lade de rige kommuner slippe billigere end først antaget.
Politikerne på Christiansborg forhandler i øjeblikket om et nyt udligningssystem, der omfordeler penge mellem landets rige og fattige kommuner. Ifølge lækkede dokumenter pønser regeringen på at lade de rige kommuner slippe billigere end først antaget.

Godmorgen og velkommen til denne uges midtvejsmorgenpost.

Dagens politiske overblik begynder på forsiden af Jyllands-Posten.

Avisen har fået fingre i lækkede dokumenter fra de igangværende forhandlinger om et nyt udligningssystem, der hvert år omfordeler millioner af kroner mellem landets rige og fattige kommuner.

Dokumenterne løfter sløret for et hidtil hemmeligholdt udspil, der viser, at regeringen pønser på at lade borgerlige kommuner slippe billigere i det nye system end først antaget.

En ekspertgruppe fremlagde i februar fem modeller til et nyt udligningssystem, og alle modellerne betød, at rige kommuner omkring København skulle aflevere flere penge til fattigere kommuner, end de gør i forvejen.

Men ifølge Jyllands-Posten lægger regeringen nu op til at afbøde konsekvenserne for de rige kommuner, der primært har borgerlige borgmestre, og som i forvejen bidrager mest til omfordelingen.

»Det ser umiddelbart ud til, at der har været en større lydhørhed over for argumenterne fra de kommuner, hvis borgmestre har samme partifarve som regeringspartierne,« siger professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – Kurt Houlberg til avisen.

Eksempelvis stod Gentofte Kommune til en regning på mellem 120 og 170 millioner kroner om året, alt efter hvilken model fra ekspertudvalget der blev valgt. Men med regeringens forslag er regningen til Gentofte nedbragt til 90 millioner kroner. Den nordsjællandske kommune er en af de kommuner, der bidrager mest til systemet.

Det samme gør Venstre-kommunerne Allerød og Rudersdal. De stod oprindeligt til at tabe penge, men regeringens udspil vil betyde, at begge kommuner nu står til at få henholdsvis 12 og 41 millioner kroner om året.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har ikke ønsket at kommentere lækket fra forhandlingerne, og i stedet er Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, manden, der skal stå på mål for regeringens model.

Han anerkender, at regeringen »helt bevidst« har ønsket at begrænse udligningen fra nogle af de kommuner, der i forvejen betaler mest.

Det er til klar fordel for de borgerlige kommuner i hovedstadsregionen. Er det tilfældigt?, spørger Jyllands-Posten.

»Det handler ikke om, hvem der er borgmester, men om tallene. Borgerne i de her kommuner betaler meget i skat og får intet ud af det,« lyder Joachim B. Olsens svar.

Læs hele historien her og en længere baggrund her.

Én udligningsanalyse

Inden vi forlader det nye udligningssystem helt, skal vi lige have en analyse om netop dette fra Børsens politiske kommentator, Helle Ib.

Den kommunale udligning har i årevis været en politisk kampplads, og det har særligt skabt interne gnidninger i Venstre, hvor politisk kommentator og V-støtte Jarl Cordua har været bannerfører for en kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ifølge Cordua i alt for høj grad tilgodeser de jyske vælgere og glemmer hovedstaden.

Det har derfor været regeringen og oppositionens ønske at lande en aftale hurtigt, skriver Helle Ib i dagens Børsen. Men uden held.

»Da den omfattende »Afrapportering fra Finansieringsudvalget« blev offentliggjort en aften for en måned siden, var håbet i både regeringens og oppositionens rækker, at man kunne lukke en bred aftale om fremtidens udligningssystem hurtigt. Ingen af de store partier med rødder i en broget blanding af sultne kommuner har lyst til, at slagsmål om omfordeling af de cirka 17 milliarder kroner årligt trækker for længe ud. Nu lander en aftale næppe før engang i april,« skriver Ib.

Læs hendes analyse her.

Milliardæren, der forsvandt

Vi springer fluks videre til Berlingske, der har set nærmere på den private partistøtte til Liberal Alliance, der er svundet betragteligt ind.

LA blev stiftet i 2008 på resterne af det hedengangne Ny Alliance, og dengang var Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen en væsentlig økonomisk livline for partiet.

Han har postet et anseeligt beløb i Liberal Alliance gennem årene, men i 2015 sluttede den årlige pengestrøm. Og det kan ses på LAs regnskab.

De nyeste tal er netop blevet offentliggjort, og de viser, at Liberal Alliance i 2016 fik 423.503 kroner i privat partistøtte.

Siden 2010 har private personer og virksomheder ellers lagt mindst to millioner kroner i Liberal Alliances partikasse om året – og beløbet har været helt oppe på 6,4 millioner kroner i de år, hvor der ligesom i 2016 ikke har været afholdt valg.

Årsagen til de markant færre penge er helt entydig, lyder det fra gruppeformand Leif Mikkelsen (LA).

»Vi er før blevet kaldt Saxo Bank-partiet, fordi Lars Seier har spillet en væsentlig rolle i vores opvækst. Men nu står vi på egne ben, og jeg vil ikke skjule, at det har været den afgørende rolle for de færre penge. Derfor ligger der da også en opgave for os frem mod valget,« siger han til Berlingske.

Leif Mikkelsen kan dog heller ikke afvise, at Liberal Alliances mange stålsatte trusler mod regeringen har haft indflydelse på partiets mulighed for at tiltrække private donorer.

De private støttekroner til partierne kommer oven i den offentlige partistøtte, som udgør størstedelen af partiernes indtægter.

I faktaboksen herunder kan du få et overblik over, hvordan støtten til LA har udviklet sig gennem årene:

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har desuden begået en analyse om Liberal Alliances svindende pengestrøm.

»Hovedforklaringen er ganske vist, at Seier og Saxo Bank er stoppet med at give de ekstraordinært store bidrag, som LA tidligere havde glæde af, men som samtidig gjorde det nemt for kritikerne at kalde LA for en filial af banken,« skriver Thomas Larsen:

»Politisk har det været en klar gevinst for LA, at donationerne fra banken er stoppet, for i dag står LA i højere grad på egne ben. Problemet er imidlertid, at Liberal Alliance tydeligvis har svært ved at få andre til at bidrage, og det er med til at cementere billedet af, at LA har svært ved at skabe entusiasme i erhvervslivet. At det forholder sig sådan, siger meget om den – foreløbige – historie om LAs storhed og fald.«

Analysen er endnu ikke online, men nyheden om partistøtten kan du finde her.

»Jeg bryder mig ikke om det, I viser mig her«

Vi vender lige tilbage til Jyllands-Posten for en stund og bladrer om til erhvervssektionen.

Avisen kan i dag afsløre, at Femern-selskabet hentede en fiktiv milliardgevinst ved at benytte sig af en besynderlig regnemetode. Det skete, kort før Folketinget stod over for en vigtig politisk afgørelse om milliardprojektets fremtid.

Regnemetoden sikrede selskabet en fiktiv milliardgevinst, og det får flere eksperter til at råbe op.

»Det, Femern A/S gør, er aldeles horribelt,« siger forhenværende trafikchef i Vejdirektoratet Knud Erik Andersen til Jyllands-Posten.

Femern-selskabet hentede den fiktive gevinst ved at fremsætte en prognose, der forudsætter, at trafikken vil stige år for år til gavn for anlægsprojektets økonomi. Ifølge Femern A/S’ regnemaskine vil der køre væsentlig flere biler og lastbiler igennem tunnelen i årene efter 2047 alene af den grund, at åbningen er blevet forsinket med seks år.

»Der kommer naturligvis ikke mere trafik i tunnelen, bare fordi den er forsinket. Det svarer til – alt andet lige – at hævde, at Storebæltsbroen i 2035 vil få mere trafik, hvis åbningen var blevet udskudt fra 1998 til 2004. Det skriger jo til himlen,« siger Knud Erik Andersen, der i 1990erne var med til at udarbejde Vejdirektoratets første trafikprognose for en kommende fast forbindelse over Femern.

Flere politikere – heriblandt tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) – vil nu have svar på, hvorfor Femern har benyttet sig af den gunstige regnemetode.

»Jeg bryder mig ikke om det, som I viser mig her, men nu må vi have spurgt ind til det,« siger Hans Christian Schmidt.

Få hele nyheden hos Jyllands-Posten her. Og en længere baggrund her.

En skarp kritik

Videre til DR og Information, der begge har historien om, at Rigspolitiets tolke ikke lever op til Justitsministeriets krav.

Begge medier har set nærmere på en ny beretning fra Rigsrevisionen om det offentliges brug af tolke.

Hvis danske myndigheder i dag skal bruge en tolk i eksempelvis retsvæsenet eller på asylområdet, skal de finde tolken på en tolkeoversigt hos Rigspolitiet, som flere institutioner på området har pligt til at bruge.

Men ifølge en stikprøveundersøgelse, som Rigsrevisionen har foretaget, lever »størstedelen« af de tolke fra tolkeoversigten, som har indgået i stikprøven, »ikke op til Justitsministeriets egne krav til optagelse«.

»Dermed er der risiko for, at institutioner på rets- og asylområdet får en tolk, der ikke kan levere tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet,« konkluderer Rigsrevisionen.

Kravene er blandt andet, at tolken skal have en længerevarende videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som modersmål og beherske dansk i skrift og tale.

»Vi kan ikke garantere den enkelte hverken rets- eller patientsikkerhed. Du kan risikere fejlbehandling, forkerte diagnoser, udvisning eller at blive dømt på et forkert grundlag. Det sætter spørgsmålstegn ved, om vi kan være bekendt at kalde os et retssamfund,« siger lektor Tina Paulsen Christensen, der forsker i tolkning ved Aarhus Universitet, til DR.

Justitsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at udfordringerne »desværre« har været »et kendt problem igennem mange år«.

»For at forbedre kvaliteten i tolkeydelserne har Rigspolitiet igangsat et udbud af området, hvor fokus blandt andet er på test af tolkenes sproglige kompetencer, mere efteruddannelse og kurser til tolkene, øget tilsyn og kontrol med videre,« lyder det fra ministeriet.

Find historien hos DR her og hos Information her.

Fire hurtige

1. Arbejdsløse er langt mere stressede end folk med job, skriver Politiken i dag på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Hver fjerde dansker lever i dag med et højt stressniveau i hverdagen. Mens det gælder for 19 procent af de danskere, der er beskæftigede, er hele 47 procent af de arbejdsløse ramt af stress, viser undersøgelsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at ledighedssystemet i dag er »for stift«, og at der ikke bliver »taget nok individuelle hensyn«.

2. Efter flere år med fald er søgningen til erhvervsuddannelserne i år steget en smule.

Tal fra Undervisningsministeriet viste i går, at 19,4 procent af eleverne i 9. og 10. klasse har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det er en stigning på knap ét procentpoint i forhold til sidste år, hvor andelen var 18,5 procent.

Reelt svarer det til en stigning på 560 elever.

3. I gårsdagens Berlingske var der selvransagelse hos den radikale politiker og tidligere Venstre-mand Jens Rohde.

For 15 år siden stemte han som medlem af Folketinget for dansk krigsdeltagelse i Irak, og det er en krig, der ifølge Rohde har været med til at øge terroren i verden. Derfor ønsker han nu en diskussion om krigens konsekvenser og om, hvorvidt et smalt folketingsflertal alene bør kunne sende soldater i kamp, som det var tilfældet med Irak-krigen.

Den appel afviser Venstre og Dansk Folkeparti i Berlingske i dag.

»Jeg synes da, at man skal tilstræbe et så bredt mandat som overhovedet muligt – især fordi man som udsendt soldat helt ærligt godt vil have, at der en opbakning til det, man laver, og så bredt som overhovedet muligt. Det skylder vi vores soldater. Betyder det så, at lidt mere end en tredjedel af Folketinget skal kunne blokere for en indsats, som kan forhindre folkedrab og redde menneskeliv? Nej, det mener jeg ikke, at det skal,« siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Statsministeren var også på banen i går, da Berlingske i forbindelse med spørgetimen i Folketinget spurgte ham til Jens Rohdes bemærkninger.

»Jamen, jeg ved ikke, hvad det er for et behov, Jens Rohde har for at gøre op med heeele sin fortid. Han har jo også skiftet parti og alt muligt,« lød det indledningsvist fra Lars Løkke Rasmussen.

Læs resten af Løkkes svar her.

4. Regeringen vil lade tusindvis af andelsboliger blive til ejerboliger, skriver Berlingske Business i dag.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) går videre med en anbefaling fra en rapport om en forenkling af lovgivningen på boligområdet, som lyder på at give i alt 13.300 andelshavere adgang til at omdanne deres boliger til ejerboliger. Det vil give en gevinst på en gennemsnitlig andelslejlighed på 825.000 kroner at blive lavet til en ejerbolig.

Dagens citat

Finder vi i Børsen, og det er leveret af Anders Hedegaard, der er topchef i høreapparatproducenten GN Store Nord.

Anders Hedegaard er bekymret over, at greencard-ordningen er blevet afskaffet, og at Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet har hævet den såkaldte beløbsordning, så det er blevet sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

»Det er ren gift for os,« siger Anders Hedegaard til Børsen.

»Vi bliver meget følelsesladede og ikke rationelle i de politiske beslutninger, når det handler om udlændinge. Vi skal ikke være så bange for, at fordi du har brune øjne og ikke spiser frikadeller, kan du ikke være dygtig,« uddyber topchefen.

Dagens anmeldelse

Står Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, for i Politiken.

Peter Skaarup er simpelthen ovenud begejstret for TV 2-serien »Badehotellet«. Faktisk elsker han den, skriver han i et debatindlæg.

Han langer ud efter DRs store søndagssatsning »Liberty« og TV 2s søndagsserie »Greyzone«, som i DFerens øjne ikke kan måle sig med »Badehotellet«.

»Det er tæt på genialt. For hvor er det dog indimellem tiltrængt at fjerne sig lidt fra hverdagens trakasserier, hvor alt fra ubetalte regninger, syge småbørn, lurende storkonflikt og uhyrligheder om bord på Nautilus i Køge Bugt til Putin og Trump og Assad og terrorisme og bander og somaliske indvandrere trænger sig på i en stadigt tættere nyhedsstrøm,« skriver Peter Skaarup:

»Alle har lov til at se sig ønske dagligt solskin, badeture, kroket i haven og serveret morgenmad i selskab med så karikerede personer, at det i sig selv er fornøjeligt og kun bliver bedre, når de virkelig folder sig ud i sang eller one-liners så sjove eller knastørre, at man godt kunne ønske sig selv at have leveret replikken.«

DFeren afslutter sit indlæg med en enkelt kort sætning:

»Jeg elsker »Badehotellet«!«

Læs hele lovprisningen her.

Det sker i dag

10.00: Møde i Udenrigspolitisk Nævn
Det Udenrigspolitiske Nævn holder i dag møde på Christiansborg.

10.45: Europaudvalgsmøde
Folketingets Europaudvalg mødes i dag på Christiansborg. Mødet omhandler det kommende møde i Det Europæiske Råd torsdag og fredag. Her mødes de europæiske stats- og regeringschefer til to dages topmøde.

13.00: Møde i salen med ministrenes spørgetid
I dag er der møde i Folketingssalen. Her besvarer ministrene oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid.

13.00: Åbent samråd om uafhængigheden af den forskningsbaserede myndighedsbetjening
Miljø- og Fødevareudvalget har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd. Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om ministeren har haft kendskab til den omfattende korrespondance mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, der foregik i dagene efter, at forsker Bjørn Molt Petersens rapport om beregningsgrundlaget i landbrugspakken blev offentliggjort. Desuden skal ministeren redegøre for, om ministeren anerkender, at konkurrenceudsættelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening kan opleves som en klemme på universiteter og dermed være en trussel for troværdigheden og kvaliteten af den uafhængige rådgivning, som staten modtager fra universiteterne.

13.00: Åben høring om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg holder en åben høring om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier. Formålet med høringen er blandt andet at sætte fokus på anbringelser og anbragte børn i plejefamilier, og hvordan det kan sikres, at det enkelte anbringelsesforløb bliver en succes.

13.15: Statsrevisormøde
Statsrevisorerne holder møde i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.