Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Kendt dansk historiker gør op med sin fortid: Muslimer må blive helt danske – ellers er vi på den

Dagens overblik: Professor emeritus Uffe Østergård vil stille krav til indvandrere. S-ordfører beskylder regeringen for »oversalg, manipulation, fordrejninger«. Og Morten Messerschmidt sår tvivl om sin fremtid i dansk politik.

»Jeg har erkendt, at vores samfundsmodel er mere skrøbelig, end jeg troede,« siger professor emeritus Uffe Østergård, som vil stille krav til indvandrere. Privatfoto.
»Jeg har erkendt, at vores samfundsmodel er mere skrøbelig, end jeg troede,« siger professor emeritus Uffe Østergård, som vil stille krav til indvandrere. Privatfoto.

Du læser den politiske morgenpost, som hver dag samler alt det, du skal vide om dansk politik, ét sted.

Vi begynder med et interessant interview i Jyllands-Posten, som formentlig kommer til at afføde en del debat.

Her siger professor emeritus Uffe Østergård, at vi skal turde tale om – og kræve – at indvandrere assimilerer sig for at leve i Danmark.

Til Jyllands-Posten forklarer Østergaard, hvordan han selv på et tidspunkt var »multikulturalist«. Det er han ikke længere. På samme måde forklarer han, hvordan han har forladt »integrationsholdet«, og i stedet argumenterer han for assimilation.

»Jeg tænkte i mange år, at vores samfunds sammenhængskraft sagtens kunne holde til indvandringen. Men jeg har erkendt, at vores samfundsmodel er mere skrøbelig, end jeg troede. Vi skal ikke være så beskedne. Det er ikke nok, at de mennesker, der kommer til Danmark med en anden kultur og religion end vores, overholder landets love. De skal gå ind for vores samfund, og de skal assimilere sig, ellers kan vi ikke opretholde sammenhængskraften. Vi skal turde tale om, at vi kræver assimilation,« siger han.

Hvad skal vi kræve af indvandrere?, spørger avisen.

»Det er det, vi i langt højere grad end i dag skal diskutere. Vi skal begynde med at erkende, at det er nødvendigt, at indvandrere assimilerer sig,« siger historikeren, som uddyber, hvad han mener med assimilation.

»Muslimer må blive lutheranere, ellers er vi på den,« svarer Uffe Østergård og forklarer, at det ikke handler om religion, og at alle indvandrere skal blive kristne, men om synet på ens rolle i samfundet.

Og hvad skal der ske, hvis man ikke assimilerer sig?

»Så kan man ikke få offentlige ydelser, så må man leve for egne penge. I dag er vi enige om, at det var en katastrofe at give offentlige ydelser til de indvandrerkvinder, der kom til at sidde i lejligheder i Gellerupparken og andre steder, uden at vi stillede krav til dem. På samme måde skal vi i dag erkende, at det er nødvendigt at kræve assimilation – f.eks. ved et helt grundlæggende krav om, at man skal kunne tale dansk.«

Du kan læse hele interviewet her (kræver abonnement).

Sindelagskontrol

Jyllands-Posten har spurgt en række politikere på Christiansborg om deres syn på ordene fra Uffe Østergaard. Og ligesom den anerkendte professor emeritus erkender flere af landets folkevalgte, at de også har ændret syn på kravene til indvandrerne over årene. I dag lyder det fra såvel de Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at de tilslutter sig historikerens argumenter

Integrationsminister Inger Støjberg (V) erklærer sig »100 pct. enig« i Østergaards argumenter om, at indvandrere skal tage den danske samfundsmodel til sig.

»De mennesker, der kommer hertil, er forpligtet til at tage vores land til sig. De skal tale sproget og forsørge sig selv. Vi og indvandrerne skal ikke mødes på midten. Vi skal ikke bøje os mod dem. De er kommet til et samfund, hvor fundamentet er frihedsrettigheder, så skal man ikke tro, at man kan kræve alle mulige særhensyn,« siger ministeren til Jyllands-Posten.

De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, er enig med Uffe Østergård i, at man skal stå fast på sine egne værdier og retssamfundet, men:

»Det skurrer i mine ører, når nogen siger, at indvandrere skal assimilere sig. Det betyder, at man skal blive en anden, end man er. Og det er i mine øjne sindelagskontrol,« siger Sofie Carsten Nielsen til avisen.

Du kan læse nyheden hos Jyllands-Posten her. Det længere interview med Uffe Østergård her (kræver abonnement) og reaktioner fra en stribe danske politikere her (kræver også abonnement).

Og så ikke mere assimilation i dagens politiske overblik.

Vi skal i stedet se på et par økonomiske nyheder.

»Oversalg, manipulation, fordrejninger står i kø«

Politiken skriver i dag, hvordan regeringen ikke kan ikke leve op til sin egen målsætning om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2018, hvis regeringens egen plan for skattelettelser vedtages.

Historien kort fortalt:

Med finanslovforslaget, som regeringen for nylig præsenterede, ville regeringen lade det offentlige forbrug – altså de penge, staten bruger på f.eks. skole, politi, sundhedsvæsen – stige med 0,5 procent i 2018

Men i samme uge som præsentationen af finanslovforslaget fremlagde regeringen også både et skatte- og et erhvervsudspil. For at finansiere dem vil regeringen tage penge fra det, den kalder overførselsområdet. Og som resultat af det vil det offentlige forbrug kun stige med 0,4 procent.

Det tal fremgik – ifølge Politiken – i en note i baggrundsmaterialet til udspillet.

Dansk Folkepartis finansordfører er lidt træt af tingene:

»Man bliver jo træt af, at historiefortællingerne ikke er rigtige. Det er fair nok, at regeringen har en politik, der hedder, at man hellere vil bruge penge på skattelettelser. Men hvorfor pakker de det så ind i talfinter og andet, som, når man går det efter, viser sig ikke at være korrekt alligevel?«, spørger René Christensen.

På Twitter er Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, også sådan lidt utilfreds i det.

Finansminister Kristian Jensen (V) påpeger, at regeringen »har lagt tingene åbent frem«:

»Det her er noget, vi selv har skrevet. Det er ikke noget, som er udregnet på baggrund af en ting, som ikke er offentligt tilgængelig. Det ligger i vores rapport og andet, så det er svært at påstå, at vi skjuler ting«, siger finansministeren.

Den historie kan du læse i sin helhed her.

Det bliver et nej herfra

Også Børsen har fokus på regeringens skatteudspil.

I avisens spalter lukker Dansk Folkeparti endegyldigt døren for regeringens seneste forsøg på at lette topskatten.

I skatteudspillet fra slutningen af august foreslår regeringen at hæve topskattegrænsen med 12.000 kr. næste år ved at fremrykke den gradvise forhøjelse af topskattegrænsen frem mod 2022, der allerede er aftalt.

Men det vil DF »slet ikke« være med til, forklarer finansordfører René Christensen.

»Vi finansierer selvfølgelig ikke en aftale, som vi har stemt imod,« han til avisen.

René Christensen henviser til, at den daværende SRSF-regering, Venstre og de Konservative i 2012 aftalte gradvist at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat frem mod 2022.

»Vi stemte nej. Så der må regeringen finde et flertal med Socialdemokratiet,« siger René Christensen til Børsen.

Men heller ikke fra Socialdemokratiet er der hjælp til regeringen.

»Det er vi ikke med på,« siger finansordfører Benny Engelbrecht.

Du kan læse hele historien hos Børsen her (kræver abonnement). Kristian Jensen har i øvrigt ikke ønsket at kommentere historien, mens forhandlingerne pågår.

Mexit?

Vi skal tilbage til Jyllands-Posten, der har talt med Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt.

Messerschmidt blev sidste år centrum for den potentielt største skandale med EU-midler i Danmark nogensinde, og EUs antisvindelenhed, Olaf, er fortsat i gang med at udarbejde en redegørelse over forløbet.

I interviewet med Jyllands-Posten forklarer DF-politikeren, at han har beslutttet, at han ikke vil forsøge at kæmpe sig tilbage til toppen af ECR-gruppen, som DF tilhører i parlamentet. Og så sår han tvivl om, hvorvidt han skal tilbage til dansk politik.

Er du over toppen i dit politiske liv?, spørger avisen.

»Det kan man aldrig vide. Men jeg glæder mig over det gode valg i 2014 og folkeafstemningen om retsforbeholdet. Nu er der to år tilbage her, og jeg agter at blive ved og være til stede i den offentlige debat. Det er alt sammen politik. Men i lidt lavere gear.«

Så der er ingen sikkerhed for, at du fortsætter som folkevalgt bagefter, f. eks. i Folketinget?

»Nej, det er der ikke. Intet er sikkert.«

Læs hele interviewet med Morten Messerschmidt her (kræver abonnement).

Thornings eftermæle

I TV-serien på DR om de fem nulevende statsministre har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) placeret en del af årsagen for sin ofte problemfyldte tid som statsminister hos »højtråbende« tidligere S-formænd og hos SF, ligesom hun har påpeget, at det er sværere at være kvinde end mand i toppolitik.

Hos både Berlingske og Børsen bliver der i dag set nærmere på Thornings udsagn hos avisernes kommentatorer.

Thomas Larsen, politisk kommentator hos Berlingske, skriver:

»På det personlige plan voksede Thorning med opgaven, og hun udviklede en frygtindgydende robusthed, der betød, at hun hver nat fik sin søvn, hvorpå hun mødte frisk og optimistisk ind på kontoret om morgenen, selv om stormene rasede, oprøret ulmede, og mange ønskede hende langt væk. Alt dette har forlenet Thorning med respekt, men hun underminerer respekten, når hun på TV har så travlt med at give andre skylden for sine problemer. Det er en skam for hende selv, for hun kunne have vundet meget ved at fortælle ærligt om de udfordringer, hun stod overfor. Det er i virkeligheden også ærgerligt for offentligheden, som stadig ikke får lov til at komme tæt på danmarkshistoriens første kvinde Statsministeriet.«

Læs mere her (kræver abonnement).

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, skriver:

»Er motivet ønsket om et godt eftermæle, havde Helle Thorning-Schmidt nok stået sig bedre med også at anerkende egne ledelsesmæssige fejltrin. Men reaktionerne på Thornings udtalelser i tv-serien genopliver under alle omstændigheder den fornemmelse af giftigheder, manglende holdånd og magtkampe om den politiske linje, der prægede det meste af hendes regeringstid, og som logisk nok var med til at besværliggøre vilkårene. Man kunne dårligt bevæge sig rundt på Christiansborg i den periode uden at blive konfronteret med bagtaleri mellem de daværende regeringspartier eller internt hos Socialdemokratiet, hvor vælgerkrisen som regel blev tilskrevet Helle Thorning-Schmidt selv, daværende finansminister Bjarne Corydon eller samarbejdet med de Radikale.«

Læs mere her (kræver abonnement).

Her er tre nyheder i kort form, du også bør have med i dag

1: De folkevalgte i kommuner og regioner udsættes i stor stil for vold, trusler og hærværk. Det viser en rundspørge blandt over 1.100 lokalpolitikere i Danmark, som netavisen Altinget har foretaget.

Fire ud af ti lokalpolitikere beretter, at de har været udsat chikane. Og det er ikke blot drengestreger, der er tale om.

»Mit stuevindue er blevet smadret en gang, mit soveværelsesvindue er blevet smadret to gange,« siger for eksempel Torben Engholm, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Horsens Kommune.

Hele den historie her.

2: Hovedstadens Svømmeklub har på ét år opnået det, som kommunen gav dem en pose penge og tre år til: At få teenagepiger med anden etnisk baggrund end dansk til at springe i bølgen blå.

Læs hvordan hos Berlingske her.

3: For få uger siden var beskeden fra en række forligspartier bag førtidspensionsreformen, at en delevaluering af reformen allerede ville være klar til efteråret. Den ambition er siden hen blevet neddroslet, og drøftelserne af loven begynder tidligst til januar 2018.

Det skriver Information her.

Dagens spørgsmål

Hvorfor fortsætter regeringen med at udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden for at skabe et Danmark i »bedre balance«, når der allerede er en jævn fordeling af andelen af statslige arbejdspladser landet over?

Sådan lyder spørgsmålet til regeringen fra ingeniørforeningen IDA i dagens Berlingske, efter at foreningen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har set nærmere, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i de enkelte landsdele, der er statslige arbejdspladser.

IDA opdeler Danmark i ni landsdele og når frem til, at de statslige arbejdspladser på landsplan i gennemsnit udgør otte procent af alle private og offentlige job. Af tallene fremgår også, at mens andelen af statslige job i hovedstadsregionen er ni procent, er den i Nordjylland og på Østsjælland otte procent, på Fyn og i Vestjylland er den syv procent.

Derfor opfordrer IDA regeringen til helt at droppe den næste store udflytning af statslige arbejdspladser.

Du kan læse den historie og et svar fra regeringen hos Berlingske her.

Dagens citat

Christina Egelund, politisk ordfører i Liberal Alliance, griber hos Børsen til vinens fortræffeligheder for at forklare sig.

»Det er en socialdemokratisk opdyrket præmis, der ikke har bund i virkeligheden, at man skal vælge imellem velfærd og skattelettelser. Jeg er rigtig glad for både rødvin og hvidvin. Så det vil svare til at spørge mig, om jeg helst vil have rød- eller hvidvin. Jeg håber da, jeg får begge dele de næste tre år. Det kan man også godt få i politik, når det kommer til velfærd og skattelettelser.«

Hele artiklen her (kræver abonnement).

Dagens citat II

Kynisk, unødvendigt, pinligt og endda landsskadeligt. Det er bare nogle af de ord, som Carolina Magdalena Maier, Alternativets politiske ordfører, bruger hos Berlingske om regeringens stop for kvoteflygtninge.

»Støjberg gør sig for mig at se skyldig i landsskadelig virksomhed, når hun står i spidsen for et kynisk og unødvendigt farvel til kvoteflygtninge.«

»Jeg synes simpelthen, at det for tiden er så pinligt at være dansker i verdenssamfundet. Fordi vi lukker os fuldstændig sammen om os selv.«

Læs hele interviewet her.

Det sker i dag

08:00 Åbent samråd om førtidspension
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er i dag kaldt i samråd om førtidspension. Ministeren skal blandt andet svare på, om udsendte vejledninger om ressourceforløb er juridisk bindende.

09:00 Juncker taler om unionens tilstand
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holder sin årlige tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg om unionens tilstand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.