Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Joachim B. Olsen strides med konservativ borgmester: »Magen til åndssvag diskussion skal man lede længe efter«

Dagens overblik: LA-ordfører og konservativ borgmester strides om arveafgift. Kristian Jensen omfavner velfærdssamfundet. Og DF-profiler vil smide Tyrkiet ud af NATO: »Det er et modbydeligt styre«. Du får hele dit politiske overblik her.

God-mandag-morgen og velkommen til ugens første omgang politisk morgenpost.

Inden vi når til historien bag dagens overskrift, skal vi først dykke ned i en historie om stigende udgifter og dernæst runde en historie om faldende kriminalitet.

Vi begynder i Politiken, som kan fortælle, at Danmark i dag bruger flere penge på offentlig velfærd end på noget tidligere tidspunkt.

Siden år 2000 er de offentlige udgifter således steget med 136 milliarder kroner målt i inflationsrensede priser, så de sidste år løb op i 1.100 milliarder kroner.

Af de penge går halvdelen til offentligt forbrug, som ofte betegnes som velfærdsudgifter, og det er ikke mindst sundhedsområdet, som regeringen og Folketinget har besluttet at bruge flere penge på, skriver avisen på baggrund af en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017, som Finansministeriet har udarbejdet.

»Det vigtigste, man kan læse i analysen, er, at igennem de seneste 17 år, hvor Venstre har haft regeringsmagten i de 13 år, har vi haft en konstant vækst i det offentlige forbrug«, siger finansminister Kristian Jensen (V) til Politiken.

Bør det ikke gøre ondt på en liberal politiker, når mere end halvdelen af den samlede danske økonomi bliver brugt på den offentlige sektor, spørger Politiken ministeren i et længere interview inde i avisen.

Næh, lyder svaret omtrent:

»Jeg synes, det er glimrende, at Danmark er et velfærdssamfund«, siger han.

Du kan læse mere om den historie her

»Lige ned i helvede«

I Berlingske kan man læse, at alt imens regeringen med sin ghettoplan lægger op til at fordoble straffen for forbrydelser begået i udsatte boligområder, går det tilsyneladende den rigtige vej med kriminaliteten i netop de udsatte boligområder.

Det fremgår af tal fra Rigspolitiet, som avisen har fået aktindsigt i.

Målt på antallet af anmeldelser er kriminaliteten i perioden 2013-2017 faldet med 30 procent de steder i landet, der af Rigspolitiet identificeres som »socialt udsatte boligområder«.

Til sammenligning er antallet af anmeldelser af kriminalitet på landsplan faldet med 12 procent i samme periode.

Tallene får i avisen Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, til at betegne regeringens forslag som »virkningsløs symbolpolitik, der underminerer princippet om lighed for loven«.

»Jeg anerkender, at der er problemer i de udsatte boligområder, også med kriminalitet, men det hjælper ikke at fremstille dem som en krigszone i medierne,« siger hun.

I Mjølnerparkens boligforening er der imidlertid stor applaus til regeringens forslag, fortæller formand for Lejerbo København Jan Hyttel:

»Nogle misforstår dobbelt straf og tror, at det er Mjølnerparkens beboere, der bliver straffet dobbelt, men det gør de jo ikke, hvis bare de lader være med at gøre noget kriminelt i området. De kriminelle derude må de for min skyld straffe lige ned i helvede.«

Du kan læse hele historien her.

»Magen til åndssvag diskussion skal man lede længe efter«

Og så skal vi ellers runde historien bag dagens overskrift, der giver et kort indblik i, at politik også handler om, hvem der kan tage æren for forslag.

Berlingske skrev i weekenden, hvordan et blåt flertal på Christiansborg nu åbner for, at arveafgiften afskaffes eller sættes ned allerede ved finanslovforhandlingerne efter sommerferien.

Liberal Alliances erhvervs- og finansordfører, Joachim B. Olsen, delte historien på Twitter, hvor han kaldte det »ekstremt positivt, at Det Konservative Folkeparti nu også bakker op om lavere arveafgift på finansloven«.

Men den udlægning var den tidligere konservative socialminister og nuværende borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær, ikke tilfreds med, hvilket hun gjorde LA-politikeren opmærksom på ved at linke til en kronik fra 2012, hvor hun skrev:

»Kampen om dødsskatten stopper ikke her. For i Det Konservative Folkeparti vil vi helt af med den.«

Inden vi skal videre til dagens andre nyheder, får du her en kort gennemgang af, hvordan den diskussion fortsatte:

Joachim B. Olsen: »Flabet? Vi var ude i marts og sige, at lavere arveafgift var vores ønske på finansloven 2019. Nu siger de Konservative det samme. Det glæder mig virkelig meget. Jeg beklager, at jeg ikke kan huske din kronik fra april 2012. Du husker nok heller ikke vores beslutningsforslag om emnet, 14 dage før din kronik.«

Benedikte Kiær: »Kære Joakim – reduktion og fjernelse af afgiften har været konservativt hjerteblod længe før mit indlæg, og før du blev medlem af Folketinget. Sådan er det! Og det kan du og et nyt parti ikke ændre.«

Joachim B. Olsen: »Magen til åndssvag diskussion skal man lede længe efter. Konservativt Folkeparti har ikke monopol på politiske forslag. Det har været LA-politik siden dag ét. Vi spillede ud med vores finanslovønske i marts. Nu bakker I også op. Det er jeg oprigtig glad for. Tusind tak! I øvrigt staves mit navn: Joachim.«

På Twitter kan du læse, hvordan den ordveksling forsatte. Det gør du her.

Naxit

Tyrkiet med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen modarbejder NATOs, USAs og Danmarks interesser i en sådan grad, at landet bør smides ud af forsvarsalliancen.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, og en af partiets EU-parlamentarikere, Morten Messerschmidt, i en kronik i Jyllands-Posten i dag.

Til avisen forklarer Søren Espersen:

»Det er et modbydeligt styre, hvor der lige nu foregår en islamisering. Mange af de veluddannede officerer er blevet udrenset og udskiftet med islamiske nikkedukker. Hvis Tyrkiet optrådte fornuftigt militært, kunne det endda gå, men det gør landet ikke. USA regner dårligt nok Tyrkiet som en allieret.«

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, er dybt uenig med DF:

»Der er mange ting, vi er utilfredse og uenige med tyrkerne om. Men Tyrkiet er brobygger mellem Asien og Europa. Hvis vi smider landet ud af NATO, kan det vende sig mod Rusland, Iran eller vælge at danne et nyt fyrstedømme. Af geopolitiske hensyn er det langt bedre, at Tyrkiet er på vores side.«

Du kan læse nyheden hos Jyllands-Posten her. Og kronikken fra de to DFere her.

»Et sygdomstegn, der skal bekæmpes«

Med fem konkrete initiativer vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) stoppe gymnasieelevers pjækkeri og fravær.

Det forklarer ministeren til Jyllands-Posten.

»Der er et alt for højt fravær på ungdomsuddannelserne. Det er simpelthen skredet, og det går ud over studiekulturen og det faglige niveau. Det er et sygdomstegn, der skal bekæmpes.«

Konkret vil ministeren administrativt fra næste skoleår gennemføre, at alle gymnasier ensartet registrerer, når eleverne ikke kommer til timerne.

Hvert enkelt gymnasium skal desuden obligatorisk sætte et mål for, hvor meget elevernes fravær skal nedbringes, og fraværet skal offentliggøres på gymnasiernes hjemmesider.

Ministeren vil også skærpe ministeriets tilsyn med gymnasiernes håndtering af fraværet.

Endelig vil hun udsende et brev, hvori hun understreger, at et gymnasium som minimum skal gribe ind, hvis en elev har et fravær på 15 procent. Heri vil hun også indskærpe muligheden for at fratage eleven SU.

Du kan læse hele historien samt reaktioner hos Jyllands-Posten her.

Her er tre nyheder i kort form, du også skal kende til

1: En rapport fra et ekspertudvalg nedsat af den norske regering skaber nu tvivl om, hvorvidt det er lovligt, når Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark foretager masseovervågning af den internet- og telekommunikation, der flyder gennem danske fiberkabler.

Det skriver Information.

Hverken FE-chef Lars Findsen eller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ønsket at stille op til interview.

Historien kan du til gengæld læse i sin helhed her.

2: Hovedstadens skoleelever har særligt svært ved brøker, ligninger og andre talopgaver.

Tre ud af fire folkeskoler i Københavns Kommune leverede således sidste år et eksamensgennemsnit i matematik, som lå under det niveau, som eleverne burde levere, når der tages højde for deres sociale baggrund – også kaldet den »socioøkonomiske reference«.

Det viser tal, som BT har trukket i Undervisningsministeriets opgørelser over eksamenskaraktererne på Danmarks folkeskoler.

Hele historien plus kommentarer her.

3: Efter hård kritik udskyder skatteminister Karsten Lauritzen (V) skatteændringer for udlandsdanskere. Det skriver Børsen.

Lovforslaget skabte et ramaskrig blandt udlandsdanskere, og høringsprocessen har fået ministeren til at indse, at det var for hårdt. Derfor udskydes det til efter sommerferien, forklarer ministeren til avisen:

»Planen har været at fremsætte forslaget i denne samling, men i lyset af de høringssvar og den kritik, der er kommet, skal vi finde den rette balance, og det kan vi ikke nå i denne folketingssamling,« siger Karsten Lauritzen til Børsen.

Hele historien her.

Weekendens jazzhænder

Tidligere på foråret skrev Informations journalist Mathias Sindberg en spydig klumme om Alternativet, hvor han ironiserede over partiets brug af jazzhænder og anklagede dem for at være et champagnesocialistisk klasseparti.

Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, svarede i et indlæg tilbage og skrev, at hun synes, at modstand mod jazzhænder var et dårligt argument for at afskrive partiets politik om blandt andet borgerløn.

I weekenden holdt Alternativet landsmøde i Odense, og Information havde sendt sin skeptiske medarbejder af sted.

Du får et kort uddrag af reportagen herunder:

Uanset hvor meget omverdenen himler med øjnene, insisterer Alternativet på deres renhed. På optimismen, begejstringen og ideen om, at hvis vi allesammen bare talte pænt til hinanden og tog et nysgerrighedsår en gang imellem, ville verden også blive et bedre sted. Og deri ligger en relevant samfundskritik.

Det udfordrer vores rationelle og pragmatiske kultur, der forhindrer sådan en som mig i at tro på, at et radikalt anderledes samfund er muligt. Det er godt, at Alternativet findes. Også selv om de må tvinge smilene frem en gang imellem.

Men da Fleur Frilund (del af partiets landssekretariat, red.) og de øvrige drivkræfter bag landsmødet går på scenen for at modtage salens hyldest, kan jeg alligevel ikke få mig selv til det. Jeg vil ikke. Mine jazzhænder bliver i skødet.

Resten hos Information her.

Minde

Tidligere minister, medlem af Folketinget og medlem af Europa-Parlamentet Niels Anker Kofoed er søndag morgen død, 89 år gammel.

Det oplyste hans familie søndag aften til Ritzau.

Mere her.

Det sker i dag

10:00 Præsentation af Klimarådets hovedrapport
I forbindelse med offentliggørelsen af Klimarådets hovedrapport for 2018 afholdes pressemøde, hvor Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, sammen med øvrige rådsmedlemmer vil præsentere rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger.

13:00 Konference i anledning af 25-året for Københavnskriterierne
Udenrigsministeriet holder i dag klokken 13.00 konference om Københavnskriterierne, da det er 25 år siden, de trådte i kraft. Til konferencen vil udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) være til stede, samt tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, tidligere svensk statsminister Carl Bildt og internationale professorer om EU.

16:00 Forslag: Københavnere skal betale 10.000 om året for at parkere
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal på sit møde i dag bl.a. behandle den årlige såkaldte parkeringsredegørelse, der rummer forskellige initiativer til dels at skaffe flere parkeringspladser, dels – og væsentligst – til at begrænse antallet af biler i byen. Et af de forslag, der næppe vil vække jubel blandt københavnske bilister, er at hæve prisen på en beboerlicens fra de nuværende 1.175 kroner til 10.000 kroner årligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.