Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Jens Rohde bønfalder Kristian Jensen: Du bliver nødt til at bremse DFs »perverterede forslag«

Dagens overblik: Tidligere Venstre-mand advarer regeringen mod at fodre »DFs indre svinehund«. En droppet julekalender med Johanne Schmidt-Nielsen vækker opsigt. Og så lægger Trumps udenrigsminister pres på Danmark. Hele dit overblik her.

Medlem af Europa-Parlamentet for de Radikale Jens Rohde bønfalder sin tidligere partifælle, finansminister Kristian Jensen (V), om ikke at give efter for Dansk Folkepartis udlændingekrav i de igangværende skatteforhandlinger.
Medlem af Europa-Parlamentet for de Radikale Jens Rohde bønfalder sin tidligere partifælle, finansminister Kristian Jensen (V), om ikke at give efter for Dansk Folkepartis udlændingekrav i de igangværende skatteforhandlinger.

Godmorgen og velkommen til dagens politiske morgenpost.

I dag skal vi rundt om en aflyst julekalender, der ellers ville have gjort Johanne Schmidt-Nielsen til præsident, en advarsel til danske politikere fra Trumps udenrigsminister og en ny undersøgelse, der gør Inger Støjberg deprimeret.

Vi begynder dog et andet sted: Nemlig i Finansministeriet.

Det politiske Danmark går og venter på, at regeringen får forhandlet en finanslov og en skatteaftale på plads med Dansk Folkeparti, og ventetiden har efterhånden været lang.

Så hvad foregår der egentlig ovre hos finansminister Kristian Jensen (V)?

Finansloven for næste år er forsinket, primært fordi regeringen har kædet forhandlingerne om statens husholdningsbudget sammen med sin stort anlagte skattereform, der skal give skattelettelser til danskerne. For at gå med til skattelettelser kræver støttepartiet markante udlændingestramninger som betaling. Og det har trukket forhandlingerne i langdrag.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl gav i sidste uge Kristian Jensen en overraskelse, da han pludselig krævede en »fundamental ændring« af dansk udlændingepolitik og slog fast, at nogle grupper af flygtninge slet ikke skal integreres.

Og i går skrev Berlingske, at et krav fra Dansk Folkepartis sommergruppemøde om, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus ikke skal have mulighed for at få deres familie til Danmark, også stadig er på bordet.

Sent i går aftes kunne DR så fortælle lidt mere om detaljerne i Dansk Folkepartis krav. DR har talt med partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, der gør det klart, at DF vil have flygtningebørn ud af den danske folkeskole.

»Børnene skal ikke gå i folkeskolen. Vi skal lave et uddannelsesforløb, der ruster børnene til at vende tilbage sammen med deres forældre. Og det kan være, at de skal undervises i deres modersmål, engelsk eller fransk,« siger Martin Henriksen.

DR har samlet Dansk Folkepartis fire hovedkrav:

  1. Der skal oprettes statslige flygtningecentre, hvor flygtninge uden permanent ophold skal bo i stedet for at bo ude i samfundet.
  2. Flygtninge skal ikke have danskundervisning, men undervises i deres modersmål.
  3. Flygtningebørn skal ikke længere undervises i folkeskolen, men i stedet undervises på flygtningecentre.
  4. Som hovedregel skal flygtninge ikke arbejde eller modtage uddannelse under deres ophold.

Særligt forslaget om at flytte flygtningebørnene ud af folkeskolen har affødt reaktioner fra Dansk Folkepartis politiske modstandere.

Medlem af Europa-Parlamentet for de Radikale Jens Rohde skriver eksempelvis på Facebook:

»Hver gang man fodrer DFs indre svinehund, bliver den blot mere sulten.«

Jens Rohde, der tidligere har været medlem af Venstre, kommer samtidig med en opfordring til sin forhenværende partifælle Kristian Jensen:

»Træk en streg! Historien og vores børn vil dømme de, som medvirker til disse perverterede forslag, hårdt.«

Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, kalder det på Twitter »toppen af umenneskelighed«:

Mens vi venter på, at der kommer en afklaring i Finansministeriet, skal vi runde dagens andre politiske historier.

»Det ville være for kujonagtigt, det lyder næsten for langt ude«

Det bringer os til en historie, der optager en hel del spalteplads i dagens aviser.

30. november – dagen inden vi kunne skrive 1. december i kalenderen – valgte DR at sløjfe en satirisk julekalender, der skulle have kørt på P1.

Julekalenderen havde navnet »Jul i republikken« og skulle ifølge det manuskript, der lå klar, have handlet om, at kongehuset var blevet afsat ved en folkeafstemning, hvilket betød, at kongefamilien skulle flytte fra Amalienborg til det sociale boligbyggeri Urbanplanen på Amager.

Flere prominente navne var på rollelisten – Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen skulle eksempelvis have haft rollen som præsident.

Men pludselig blev julekalenderen altså sløjfet. DRs kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, har forklaret til flere medier, at det skyldes, at den ikke levede op til den ønskede kvalitet.

Julekalenderens instruktør, Lotte Svendsen, har dog en anden forklaring:

»Da vi så sad og klippede det, kom der en melding fra ledelsen om, at det var uacceptabelt at have både Georg Metz (tidligere chefredaktør på Dagbladet Information, red.) og Johanne Schmidt-Nielsen på rollelisten. Jeg blev sat til at vælge mellem Johanne og Georg Metz, for to så venstreorienterede kræfter i samme program kan man simpelthen ikke tillade Danmarks Radio,« fortalte Lotte Svendsen i går til Ekstra Bladet.

Til BT siger Lotte Svendsen, at julekalenderen er lagt ned på grund af »censur«:

»Jeg må godt nok sige, at ytringsfriheden har trange kår, hvis det er sådan her, det er på DR.«

Johanne Schmidt-Nielsen skrev i går i en SMS til Berlingske:

»Jeg fik ganske rigtigt at vide af instruktøren, at ledelsen ikke mente, der var plads til to venstreorienterede. Så min tid som præsident blev desværre kortvarig.«

Flere har spekuleret i, om DR har droppet julekalenderen af frygt for konsekvenserne ved de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor flere borgerlige politikere har bebudet besparelser.

Berlingske har spurgt Tine Smedegaard Andersen, om »DR er blevet bange for sin egen skygge«. Men hun fastholder sin forklaring om, at julekalenderen blev droppet på grund af dens ringe kvalitet.

»Det synes jeg klart, at jeg kan afvise. Det er dygtige folk, der står i det her, men sommetider er der processer, der er tænkt forkert.  Måske har vi heller ikke haft vores forventningsafstemninger helt på plads,« siger kulturdirektøren.

Politiken har talt med medieforsker Michael Bruun Andersen fra Roskilde Universitet, der siger, at det er »rent gætværk«, hvilken forklaring der er den rigtige.

»Men vi ved jo, at DR holder ørerne helt tæt til de politiske vandrør for tiden, og de signaler, der kommer derfra, fordi det kan få stor betydning for DRs fremtid. Jeg har nu alligevel svært ved at tro, at DR skulle lægge en serie ned af den grund. Det ville være for kujonagtigt, det lyder næsten for langt ude,« siger han til avisen.

Flere politikere har også reageret på aflysningen.

Venstres Marcus Knuth glæder sig eksempelvis på Facebook over, at »Jul i republikken« er droppet, da det ifølge ham ville være »et usmageligt spild af danske skattekroner«.

En deprimeret og nedslået Inger Støjberg

Vi er færdige med at beskæftige os med julekalendere i dagens morgenpost og bevæger os videre til forsiden af Berlingske.

Avisen skriver på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets nye medborgerskabsundersøgelse, at mange indvandrere opfatter faren som den, der bestemmer i familien.

Ifølge undersøgelsen er hele 51 procent af nydanskerne i boligområder med mange af anden etnisk oprindelse helt eller delvist enige i, at manden er familiens naturlige overhoved.

Omvendt er det blandt etniske danskere generelt blot ti procent, der giver udtryk for den holdning.

Samtidig er der i boligområder med mange nydanskere langt flere, der mener, at mænd har mere ret til et arbejde end kvinder, hvis der ikke er arbejde til alle.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger om undersøgelsens resultat:

»Det er dybt deprimerende og nedslående at se de her tal. Det viser, at vi ikke alene har fysiske parallelsamfund som ghettoområder, men også mentale parallelsamfund, hvor man tænker i nogle gammeldags og forstokkede muslimske holdninger og værdisæt.«

Du kan se undersøgelsens hovedresultat i grafikken herunder. Artiklen fortsætter bagefter.

Hele historien hos Berlingske her.

En advarsel fra Trumps udenrigsminister

Vi skal videre til en advarsel fra Rex Tillerson, der er udenrigsminister i USA-præsident Donald Trumps regering.

Tillerson er i denne uge på rundrejse i Europa for at holde en række sikkerhedspolitiske møder – i dag og i morgen mødes han eksempelvis med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Bruxelles.

Berlingske skriver i dag i forbindelse med rundturen, at Rex Tillerson lægger pres på Danmark og resten af Europa i den spegede sag om den russiske gasledning Nord Stream 2.

Udenrigsministerens budskab er, at Europa – og herunder Danmark – vil begå en stor fejl, hvis man ikke sørger for at blokere for gasledninger som Nord Stream 2, da russerne med deres brutale fremfærd i Ukraine med al tydelighed har vist, at de bruger energiforsyning som et politisk våben.

Udviklingen af rørledninger er »uklog«, betonede han i en optaktstale i sidste uge:

»Krisen i Ukraine har gjort det klart, hvordan energiforsyninger kan udnyttes som et politisk våben. En styrkelse af den europæiske energisikkerhed ved at sikre adgang til økonomisk overkommelige, pålidelige, forskelligartede og sikre forsyninger af energi er grundlæggende for national sikkerhed,« sagde Rex Tillerson i sin tale ifølge Berlingske.

Nord Stream 2 er planlagt til at løbe 140 kilometer gennem dansk farvand syd for Bornholm og skal bruges til at transportere gas fra Rusland til Tyskland. EU er splittet i forhold til rørledningen. Mens Tyskland eksempelvis er den varmeste fortaler, er Polen stærkt imod.

Mere her.

Fire historier der er gode at få med

1. I fremtiden skal flere forskere hente nobelpriser hjem til Danmark, lyder ambitionen i regeringens nye forskningspolitiske strategi, som bliver præsenteret senere i dag. Det skriver Politiken.

Regeringen vil etablere en såkaldt nobelpagt i samarbejde med forskellige fonde, der støtter forskning, og det skal fremme forskning på topniveau, lyder det.

»Det er vigtigt at have bestræbelsen på excellence,« siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) om strategien, som du kan læse mere om hos Politiken her.

2. Hver tredje elev keder sig i timerne i folkeskolen, viser en ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø ifølge dagens Jyllands-Posten.

33,4 procent af eleverne i 7.-9. klasse siger, at de »tit« eller »meget tit« oplever, at undervisningen er kedelig.

Det får flere aktører i skoleverdenen til at slå alarm.

Læs hele historien hos Jyllands-Posten her.

3. Danske skattekroner kan være havnet hos syriske jihadister. Det afslører et nyt undersøgende dokumentarprogram fra den britiske TV-station BBC, som flere danske aviser omtaler i dag.

Programmet afslører, at donormidler til den lokale syriske politistyrke Free Syrian Police er blevet videresendt til lokale jihadister. Blandt andet den syriske Nour al-Din al-Zinki-organisation, som i begyndelsen af 2017 indledte en fælles front med Jabhat Fatah al-Sham – en organisation, der er på ideologisk bølgelængde med al-Qaeda.

Både Storbritannien og Danmark er blandt donorerne til Free Syrian Police gennem det såkaldte AJACS-program. Afsløringen har nu fået den danske regering til at sætte støtten til AJACS i bero.

»Vi tager selvfølgelig den slags beskyldninger meget alvorligt,« siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Mere her.

4. Anbragte børn har lange perioder uden skolegang, skriver Politiken i dag på baggrund af nye tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Tallene viser, at 20 procent af landets 11.000 anbragte børn og unge i en eller flere perioder slet ikke har været indskrevet på en skole. I gennemsnit varer skolepausen knap fem måneder.

Skolegangen er vigtig for, hvordan de anbragte børn klarer sig i samfundet, lyder det fra flere aktører samt socialminister Mai Mercado (K). Derfor bør kommunerne være deres ansvar bevidst, lyder opfordringen fra ministeren.

Læs hele historien hos Politiken her.

Det sker i dag

12.30: Præsentation af forsknings- og innovationsstrategi afslutter møde i Disruptionrådet
Disruptionrådet samles i går og i dag i Skørping ved Rebild Bakker i Nordjylland for at drøfte, hvordan vi får alle klædt på til fremtidens arbejdsmarked. Før og efter mødet vil regeringens ministre og medlemmerne af Disruptionrådet få input til arbejdet fra blandt andre elever, studerende, virksomhedsledere og undervisere om, hvad man skal kunne i fremtiden.

Der holdes pressemøde på Hotel Comwell i dag klokken 12:30, hvor regeringens nye forsknings- og innovationsstrategi præsenteres. Det gør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og direktør for Microsoft Danmark Marianne Dahl Steensen.

Dagens øvrige besøgsprogram er:
12.45-14.00: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) besøger lastbilsfirmaet Stiholt sammen med rådsmedlemmer og en 9. klasse fra Klarup Skole.
13.30-15.00: Ministeren for offentlig innovation Sophie Løhde (V) besøger Vesthimmerland Kommune sammen med et rådsmedlem.

13.00: Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en stribe lovforslag bliver behandlet. På dagsordenen er blandt andet et forslag om beskyttelse af havmiljø ved Grønland, et forslag til en national liste med handelsforbud over invasive arter og en række ændringer i afgifterne for blandt andet chokolade, te og alkoholsodavand.

14.00: Høring om udflytning af statslige arbejdspladser
Landdistrikternes Fællesråd holder høring på Christiansborg om udflytningen af statslige arbejdspladser. Formålet med høringen er at belyse hidtidige erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser, herunder økonomiske og medarbejdermæssige forhold samt betydningen for landdistrikterne. På høringen vil der blandt andet være oplæg fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og borgmestrene fra Slagelse, Hjørring og Tønder Kommune.

14.15: Åbent samråd om kanalisering af udviklingsmidler gennem skattely
Udenrigsudvalget har ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), i samråd om kanalisering af udviklingsmidler gennem skattely. Ministeren skal blandt andet kommentere en ny rapport fra Danwatch, der viser, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kanaliserer danske udviklingsmidler for mere end én milliard kroner til nogle af verdens fattigste lande gennem skattely.

17.30: Åbent samråd om »eksport« af socialt udsatte borgere til Lolland Kommune
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal i samråd om »eksport« af socialt udsatte borgere til blandt andet Lolland Kommune. Ministrene skal blandt andet svare på, hvad de vil gøre for at undgå denne eksport, hvor velstillede kommuner giver hjælp til flytning og betaling af indskud i boliger. Ministrene skal også svare på, om de vil kompensere kommuner som Lolland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.