Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Jeg kunne se på dem, at det ødelagde dem. Det åd SF op indefra. Og det skadede hele regeringen«

Dagens overblik: Helle Thorning-Schmidt fortæller flere detaljer om SFs nedsmeltning i regeringen, en Venstre-strateg fylder rundt, og Brian Mikkelsen er endnu en gang leveringsdygtig i et farverigt citat. Hele dit overblik her.

Se mere

Sidste uge bød på en tretrinsraket af politiske udspil, og medierne og politikerne havde travlt med økonomisk råderum, Lamborghinier og skatteregnestykker for direktører og HKere.

Denne uge indledes noget mere roligt i de danske medier, men mon ikke de politiske historier begynder at fylde noget mere, som ugen skrider frem. Der er i hvert fald udsigt til mødeaktivitet hos finansminister Kristian Jensen (V), der blandt andet skal forhandle om bilafgifter med Dansk Folkeparti.

Vi begynder dog et lidt andet sted.

Hvis du som denne morgenpostskribent satte dig til rette i sofaen i går aftes for at se programmet »Statsministrene« på DR1, bemærkede du sikkert også, at Helle Thorning-Schmidt (S) brugte en del tid på at tale om sin tidligere regeringspartner SF. Og det var i ret skarpe vendinger.

Hvis ikke du så det, får du et grundigt referat her.

I programmet, der vises over fire søndage, er de fem statsministre, der har regeret landet de seneste 35 år, samlet på Marienborg til en snak om embedets betydning.

Og i går huskede Thorning tilbage på den noget turbulente tid i sin regeringsperiode, hvor SF forlod SRSF-regeringen.

I programmet fortæller hun detaljer fra nederlaget om betalingsringen, der især gjorde ondt på SF, og om det ikoniske pressemøde, hvor hun adskillige gange proklamerede, at »der kommer en god løsning i morgen«:

»På et tidspunkt kiggede i hvert fald vi socialdemokrater hinanden i øjnene og sagde: »Vi kan ikke gå videre med det her. Vi er nødt til at få det stoppet«. Det var mig, der ringede til Villy Søvndal (SFs daværende formand, red.). Og Villy bad så om, at han i det mindste kunne få lov til at forberede sit bagland på, at det her var altså den beslutning, vi havde truffet, så han også kunne komme ordentligt ud af det.«

Villy Søvndal fik et par dage, og Thorning måtte møde pressen med et løfte om en god løsning.

Helle Thorning-Schmidt »vidste, at det ville blive vanskeligt« at danne regering med de Radikale og SF, proklamerer hun. Thorning havde inden valget i 2011 opbygget en tæt alliance med Villy Søvndal, men SF måtte indgå adskillige kompromiser i sin tid i regering, og til sidst blev det for meget.

Undervejs trak Villy Søvndal sig som formand og måtte i stedet overlade posten til den uprøvede partifælle Annette Vilhelmsen.

»Jeg synes mildest talt, at det var lidt træls, at SF midt i deres regeringstid skulle skifte formand. Og at de så også skulle have så mange debatter med sig selv om, hvorvidt de overhovedet skulle sidde i regering, og om de kunne leve med det, og så videre,« fortæller Helle Thorning-Schmidt i programmet:

»Jeg kunne se på dem, at det ødelagde dem. Det åd SF op indefra. Og det skadede hele regeringen. Jeg havde da længe tænkt, at det ville være nemmere for alle parter, hvis vi bare skiltes i godt venskab og sagde: »Det var så det«.«

SFs endeligt i regeringen kom som følge af salget af DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Det førte til, at SF nedsmeltede for åben skærm under et krisemøde i DGI Byen, og Annette Vilhelmsen forlod formandsposten.

»Da vi så kom til DONG-sagen, tænkte jeg, og det tænkte Annette heldigvis også, at nu var det tid til, at SF skulle forlade regeringen,« siger Thorning.

SFs nuværende formand, Pia Olsen Dyhr, kom i går aftes med en ganske kort kommentar til Helle Thorning-Schmidts udlægning af regeringstiden på Twitter. Hun svarede netavisen Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, med følgende:

Til gengæld taler Helle Thorning-Schmidt varmt om sin relation til den daværende radikale leder, Margrethe Vestager, og understreger, at grunden til, at alle konflikterne »ikke blev til totale kriser«, skyldtes, at de to kendte hinanden så godt.

Også Poul Schlüter (K) sætter ord på sit tætte forhold til den radikale kongemager Niels Helveg Petersen, der gjorde ham til statsminister.

Anders Fogh Rasmussen (V) ser tilbage på sin håndtering af Muhammed-krisen og fortæller om, hvordan han måtte ringe til den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, og bede om diplomatisk støtte. Det satte en stopper for afbrændingen af danske ambassader og flag, fortæller Fogh.

Og Poul Nyrup Rasmussen (S) lader forstå, at han var rasende over, at den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie under et besøg i København åbent gik imod Nyrup og sagde, at han ikke troede på, at der var en konkret trussel mod ham.

Du kan se programmet her, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) også reflekterer over, at han var for længe om at finde sin egen regeringsstil, efter han arvede statsministerposten fra Fogh.

Det blev en lang gennemgang. Og nu skal det heller ikke handle mere om »Statsministrene« i dagens politiske overblik.

Hver anden pårørende hjælper familiemedlemmer hver uge

Vi skal videre til Jyllands-Posten, der på sin forside kan fortælle, at hver anden pårørende hjælper ældre eller syge familiemedlemmer flere gange hver uge.

Det viser en undersøgelse fra Ældre Sagen, der kortlægger, at det især er praktiske ting som rengøring, madlavning, transport og indkøb, de pårørende hjælper med. 44 pct. af de adspurgte svarer, at de hjælper deres nære, fordi de ikke mener, at den offentlige hjælp er tilstrækkelig.

Ældre Sagen har nu sammen med 12 andre organisationer formuleret en appel til regeringen om at sikre de pårørende den nødvendige opbakning i lovgivningen – f.eks. i form af kurser og vejledere i kommunerne.

Og ældreminister Thyra Frank (LA) erklærer sig enig i behovet for mere opbakning til de pårørende, ligesom hun heller ikke afviser lovgivning.

»Der er en fare for, at pårørende bukker under, fordi de yder og yder. Det er en ledelsesopgave at holde øje med, at de kan klare opgaven, og det er en kommunal opgave at sørge for den nødvendige opbakning, anerkendelse og respekt, som er meget vigtig,« siger hun til Jyllands-Posten.

Slut med ventetider på køreprøver

Vi bliver i Jyllands-Posten for en kort bemærkning.

Avisen skriver også på sin forside i dag, at flere politikere vil fjerne køreprøverne fra politiet og i stedet lade private firmaer varetage dem.

Venstre er partiet bag forslaget, som kommer i kølvandet på flere historier om månedlange ventetider på køreprøver i hovedstadsområdet.

»Det er dybt utilfredsstillende for både borgere, erhvervsliv og kørelærere, at det skal være så svært at få lov at gå til køreprøve, og at man skal vente så længe,« siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti bakker fuldtonet op om forslaget, mens Socialdemokratiet er klar til at drøfte idéen.

Læs hele historien her (kræver abonnement).

DF vil skrotte færre biler

Vi skal videre til DR, som skyder de føromtalte bilforhandlinger i gang med et nyt forslag fra Dansk Folkeparti.

Partiet vil have, at flere skadede biler skal repareres i stedet for at blive skrottet. I dag er reglerne sådan, at skadede biler, der vil kræve reparationer for 65 pct. af bilens skønnede værdi, skrottes. Den procentsats vil DF have hævet til 75 pct.

»Det betyder faktisk, at rigtig mange biler, som kun er to-tre år gamle, har en rigtig god brugsværdi. Gode biler køres på lossepladsen i dag, og det, synes vi, er rigtig ærgerligt,« siger finansordfører René Christensen (DF) til DR.

Håndværksrådet glæder sig over forslaget og vurderer, at det vil betyde mindst 300 arbejdspladser, hvis der skal repareres flere biler.

Venstre har ingen kommentarer til Dansk Folkepartis forslag endnu, men DF et »hjerteligt velkomne« til at tage det med til forhandlingsbordet, siger skatteordfører Louise Schack Elholm (V).

Hele historien hos DR her.

»Mega ærgerlig« begyndelse for grønne skraldespande

Bor du i København, har du højst sandsynligt fået en lille, grøn plastikspand ind ad døren for nylig.

Affaldsspanden skal bruges til sortering af organisk affald, og planen er, at 255.000 borgere skal være en del af ordningen og smide deres kartoffelskræller og kaffegrums i den grønne spand.

Men ordningen er præget af begyndervanskeligheder, skriver Berlingske i dag.

Der findes nemlig ikke noget anlæg nær København, der kan forvandle borgernes organiske affald til biogas og gødning, og derfor bliver affaldet kørt rundt i det halve land af lastbiler og tankvogne.

»Det er mega ærgerligt. I bund og grund virker det jo latterligt, at tingene skal transporteres så langt væk,« siger Rikke Lybæk, der er ph.d. i energiplanlægning og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, til Berlingske.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), fastholder dog, at affaldssorteringen er bæredygtig trods transporten.

»Summen er stadig bæredygtig, det må man holde fast i. Det er klart, at vi helst vil have et biogasanlæg i Storkøbenhavn, og det er vi også godt i gang med at få etableret. Der har ikke kunne lade sig gøre her og nu, men det kommer,« siger han.

Læs hele historien her (kræver abonnement) og et interview med Morten Kabell her.

Fire historier, du også skal have med i dag

1. Et flertal af Venstres vælgere vil gerne have et burkaforbud, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Avisen er dykket ned i en måling foretaget for Altinget, der i weekenden viste, at et flertal af danskerne ønsker et forbud mod den muslimske klædedragt.

Fokuserer man udelukkende på Venstres vælgere, viser det sig, at 76 pct. af de adspurgte svarer ja til spørgsmålet om, om de ønsker et forbud mod at gå med burka i Danmark.

Burkaforbuddet splitter Venstre folketingsgruppe på Christiansborg, hvor eksempelvis udlændingeordfører Marcus Knuth (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) taler for et forbud, mens uddannelsesminister Søren Pind (V) er kraftigt imod.

Læs mere hos Kristeligt Dagblad her.

2. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indkalder Nordkoreas ambassadør i Danmark til et møde, efter landet har oplyst, at det natten til søndag dansk tid har gennemført en prøvesprængning af en brintbombe.

Det meddeler ministeren på Twitter.

»Nordkoreas voldelige retorik og atomprøvesprængning er dybt bekymrende og udgør en trussel mod global fred og sikkerhed,« siger Anders Samuelsen i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

»Vi kan og skal ikke acceptere, at Nordkorea endnu engang har overtrådt sikkerhedsrådets resolutioner og bidraget til at forværre sikkerhedssituationen for både sig selv, sin befolkning og sine naboer,« lyder det fra udenrigsministeren.

3. Mange studerende døjer med stress og bruger mange timer på både studie og fritidsarbejde, skriver Berlingske på baggrund af en ny undersøgelse fra ingeniørforeningen IDA.

Undersøgelsen er foretaget blandt næsten 1.000 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, og den påviser, hvordan seks ud at ti studerende i løbet af et semester har oplevet mere eller mindre stress. Blandt disse har 12,9 pct. været nødt til at søge læge, skriver avisen.

Både formand for IDA Thomas Damkjær Pedersen samt formand for Dansk Universiteter Anders Bjarklev, der også er rektor på DTU, peger på fremdriftsreformen som den altovervejende årsag til de studerendes stress.

4. Et politisk flertal åbner for gratis terapi til angstramte og depressive, skriver Information i dag.

To danske forskere vurderer på baggrund af et stort, britisk forskningsprojekt, at det efter alt at dømme kan vise sig at være en god forretning at gøre hjælpen gratis, da det dermed kan spare staten for udgifter til overførselsindkomster og indlæggelser.

Og hvis det viser sig, at det er selvfinansierende at tilbyde gratis psykologhjælp til danskerne, er både Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, de Radikale og Alternativet positive, skriver Information.

Dagens fødselar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fylder 70 år i dag.

Den mangeårige Venstre-strateg har tjent skiftende V-formænd siden 1970erne og har blandt andet været beskæftigelsesminister under Fogh og finansminister under Løkke.

Politiken havde et glimrende interview med fødselaren i gårsdagens avis, hvor han husker tilbage på sine mange år i partiet. Og han fortæller også om, at han trods sin alder ikke har nogen planer om at lade sig pensionere:

»Jeg kunne være gået på efterløn som 60-årig, men når jeg ser på de mange, der lader sig pensionere i 60erne, så finder de altid på alt muligt, de skal lave. De går til keramik og til bridge og alt muligt. Når de fortæller om, hvor mange ting de laver, tænker jeg: Hvorfor fanden blev du ikke bare på dit arbejde? Havde det ikke været nemmere på en eller anden måde?«.

De 60-årige har for travlt med at have travlt?, spørger avisen.

»Lige præcis. Men når jeg er glad for mit arbejde og finder en mening med det, hvorfor fanden skulle jeg så gå til keramik?« lyder Claus Hjort Frederiksens svar.

Berlingske har desuden portrætteret den runde fødselar. Det kan du læse her (kræver abonnement).

Gårsdagens sene tweet

Sent i går aftes gik statsministeren til angreb på Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, på Twitter.

I søndagens Ekstra Bladet lagde 47 almindelige danskere – heriblandt tre af avisens journalister – deres lønsedler frem, men det har chefredaktøren ikke tænkt sig at gøre, fortalte han til sin avis.

Det fik Lars Løkke Rasmussen til at lange ud efter Poul Madsen:

De to fortsatte deres diskussion, indtil Løkke skulle i seng. Du kan læse med på Twitter her.

Brians badekar

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har endnu en gang været leveringsdygtig i et farverigt citat.

Citatet blev leveret i Ekstra Bladet i weekenden, hvor ministeren oven på den politiske superuge reflekterede over, hvordan det går for de Konservative.

Og det går angiveligt ret godt.

»Siden vi kom i regering, er vi gået frem i alle meningsmålinger. Der er en mere positiv stemning omkring os. Når jeg står splitternøgen ude i badet efter spinning, klasker folk mig næsten på numsen og siger: »Hvor går det godt«,« siger Brian Mikkelsen til avisen.

Artiklen er ikke online.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor den konservative værdiordfører, Naser Khader, skriver om, at TV-værter efter hans opfattelse ikke skal bære religiøs beklædning.

»Forestil jer, at vi så en studie-/vejrvært iklædt hijab og abaya – tørklæde og en løstsiddende ankellang kjole: »I morgen får vi sol i det meste af landet. Temperaturen kommer op omkring de 25 grader, så I kan godt begynde at finde burkinien frem.« Nej, vel? Spøg til side,« indleder Naser Khader sit indlæg.

Han glæder sig over, at DR og TV 2 har meddelt, at religiøse symboler ikke er tilladt hos nyhedsværter.

»Jeg deler modstanden mod, at TV-værter bærer tørklæde, fordi det er med til at male et lyserødt billede af et meget kvindeundertrykkende symbol. Jeg ved udmærket godt, at ikke alle kvinder, der bærer tørklæde, er undertrykte. Min egen mor bærer tørklæde, og selvom jeg gang på gang udfordrer hende på det, så tager hun det ikke af. Hun er i hvert fald ikke undertrykt,« skriver Naser Khader og fortsætter:

»Men det ændrer ikke på, at tørklædet er et symbol på netop kvindeundertrykkelse – mændene skal ikke tildække sig.«

Indlægget er endnu ikke online.

Fik du læst om Løkke og maoismen?

Berlingske havde i gårsdagens avis et interview med Lars Løkke Rasmussen, der satte ord på sine tanker om den parlamentariske situation, det politiske efterår og regeringens netop fremlagte skatteudspil.

Løkke forholdt sig også til den kritik, der har været rejst af, at udspillet giver de højtlønnede en alt for stor skattelettelse.

»Hvis du tjener en million, og du laver en procentuel skattelettelse, så er det klart, at det i kroner og øre giver mere, end hvis du tjener 200.000. Det kan jo ikke rigtig være anderledes. Jeg har godt set de regnestykker i Ekstra Bladet og andre steder om de 1.000 rigeste. Men – med al respekt – de 1.000 rigeste skal nok klare sig. Det er slet ikke mit fokus. Det er en afledt effekt af, at man gør noget, som er klogt,« siger Lars Løkke Rasmussen til avisen.

Men hvorfor er det, at de meget velhavende, der tjener langt over en million kroner om året, skal have så stor en skattelettelse?, spørger Berlingske.

»De skal jo ikke have nogen... Nu sidder vi her med Danmarks såkaldt borgerlige avis og har en terminologi, som hører maoismen til. Altså, folk får ikke skat.«

Jeg sagde også en skattelettelse?, spørger avisen videre.

»De får heller ikke nogen... Altså, folk tjener deres egne penge. Det starter med, at det er deres egne penge, deres egen ejendomsret. Så beder vi folk om at aflevere noget til kollektivet. Det gør vi i Danmark, så vi er internationalt førende i at bede folk om at betale skat. Vi har et lige samfund og et ekstremt progressivt skattesystem, og det synes jeg også, klæder os. Det vil vi fortsat have,« lyder Løkkes svar.

Læs hele interviewet her (kræver abonnement).

Det sker i dag

Middelfart får ny borgmester
Danmarks nuværende længst siddende borgmester, Steen Ole Dahlstrøm (S), meddelte i fredags, at han trak sig fra posten som borgmester i Middelfart Kommune. I dag på et byrådsmøde indsættes hans afløser i den fynske kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Anders Samuelsen mødes med Boris Johnson
Udenrigsminister Anders Samuelsen er i London for at mødes med sine nordiske samt baltiske udenrigsministerkollegaer. De deltager alle i et møde med den britiske udenrigsminister, Boris Johnson.

Hav en god mandag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.