Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Inger Støjbergs enegang vækker forargelse: »Hvis alle lande gjorde som Danmark, ville det gå helt galt«

Dagens overblik: Beslutning fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skaber vrede i rød blok. Blå Borgmestre kritiserer regeringen. Og Anna Mee Allerslevs bryllupsreception får opmærksomhed hos hele to medier.

Se mere
 »Hvis alle opførte sig som Danmark, ville der ikke længere være grundlag for at lave internationale aftaler. Og det, synes jeg, er utrolig trist,« siger Sofie Carsten Nielsen, udlændingeordfører hos de Radikale, efter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (billedet) har besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge for i år og sidste år.
»Hvis alle opførte sig som Danmark, ville der ikke længere være grundlag for at lave internationale aftaler. Og det, synes jeg, er utrolig trist,« siger Sofie Carsten Nielsen, udlændingeordfører hos de Radikale, efter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (billedet) har besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge for i år og sidste år.

Du har klikket dig ind på den politiske morgenpost, der samler alt det, du skal vide om dansk politik i dag, ét sted.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meldte i weekenden ud, at regeringen nu endegyldigt siger nej til at tage imod Danmarks andel af de såkaldte kvoteflygtninge for i år og sidste år.

Ministeren vil samtidigt ændre loven, så det fremover er den til enhver tid siddende minister, som hvert år tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange. Det skrev Berlingske.

Kvoteflygtninge er blandt de mest udsatte og sårbare flygtninge i verden. Det er flygtninge, som FN vurderer ude af stand til at vende hjem eller til at blive integreret i det land, hvor de opholder sig, ofte i overfyldte flygtningelejre.

Information skriver i dag, at Danmark med sit stop for kvoteflygtninge går enegang.

Hverken FNs Højkommissariat for flygtninge, UNHCR, eller Dansk Flygtningehjælp kender til, at andre lande har indført et tilsvarende stop for kvoteflygtninge i en årrække, skriver avisen.

Tværtimod peger UNHCR hos Information på, at Sverige har øget sin årlige kvote for FN-flygtninge fra 3.500 til 5.000. Ligeledes har Norge i årene 2015-17 øget sin kvote til i alt 8.000, men vil fra næste år gå tilbage til niveauet før 2015.

Lovforslaget fra regeringen vækker – måske ikke overraskende – forargelse hos flere oppositionspartier.

Sofie Carsten Nielsen, udlændingeordfører hos de Radikale: »Hvis alle opførte sig som Danmark, ville der ikke længere være grundlag for at lave internationale aftaler. Og det, synes jeg, er utrolig trist.«

Holger K. Nielsen, udlændingeordfører hos SF: »Hvis alle lande gjorde som Danmark, ville det gå helt galt. Det er helt ude af nummer, at et af verdens rigeste lande indtager en sådan holdning.«

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra Inger Støjberg. Om regeringens beslutning sagde hun lørdag til Berlingske:

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum.«

Du finder Informations historie her. Og hos Berlingske kan du læse et længere interview med ministeren om baggrunden for stoppet for kvoteflygtninge her (kræver abonnement).

Apropos: Dagens Interview

Debattøren Khaterah Parwani kom til landet som kvoteflygtning fra Afghanistan.

Hun mener, at ministeren bryder med »det at være dansk«, fortæller hun i et interview i Berlingske.

»Men kan ikke bare lukke døren. I Danmark har vi i mange år haft tradition for at tage imod kvoteflygtninge, som er de allermest udsatte. Inger Støjberg bryder alle etiske rammer for, hvordan man behandler mennesker på flugt.«

Det interview kan du læse her (kræver abonnement).

Og så videre til dagens andre nyheder.

»Det er direkte i strid med den politik, som regeringen selv siger, at de vil føre«

Vi skal videre til en historie fra DR.

Stik imod regeringens politik om at skabe bedre balance mellem hovedstaden og provinsen vil regeringens forslag om at skære i børnechecken ramme forholdsvis flest børnefamilier i Jylland.

Det viser nye tal fra Danmarks statistik ifølge DR.

Det er for at finde penge til skattelettelser, at regeringen vil indføre et loft over børnechecken. Mens regeringen fortsat vil uddele den fulde børnecheck til de to yngste børn, vil barn nummer tre kun få 75 procent af børnechecken, mens barn nummer 4 og derudover ikke længere skal have noget i børnecheck.

De fem kommuner med den største andel af familier med over to børn er Læsø, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Tønder og Morsø, skriver DR på baggrund af tallene fra Danmarks statistik.

»Det her forslag har intet med geografi at gøre,« siger finansminister Kristian Jensen (V) om de geografiske konsekvenser.

Er det rimeligt, at det rammer flest børnefamilier i Jylland?, spørger DR.

»Vi mener, at det er rimeligt, at når man har fået børnecheck til barn nummer 1, barn nummer 2 og delvist til barn nummer 3, så er der ikke behov for at give yderligere fra staten. Jeg håber ikke, at folk vælger, om de skal have flere børn, ud fra økonomi,« svarer ministeren.

Flere af regeringspartiernes egne borgmestre i Jylland opfordrer regeringen til at tage forslaget af bordet.

»Det er direkte i strid med den politik, som regeringen selv siger, at de vil føre, når de nu kommer med et forslag, som rammer hårdt ude i landdistrikterne,« siger for eksempel Fanøs Venstre-borgmester Erik Nørreby.

Du kan læse nyheden her. Og de blå borgmestres utilfredshed finder du her.

Anna Mees bryllup

Vi skal videre til BT og Ekstra Bladet, som i dag er faldet over den samme historie.

De to medier skriver, at beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), benyttede kommunens rådhushal på Københavns Rådhus til en privat bryllupsreception – uden at betale.

Dermed sparede hun de 65.000 kr., som det normalt koster at leje rådhushallen til et såkaldt dagsarrangement, fremgår det.

Den gratis lokaleleje i forbindelse med arrangementet er i strid med kommunens egne regler, vurderer to forvaltningseksperter over for BT.

»Det er i strid med reglerne og i høj grad også et retssikkerhedsmæssigt problem, at politikerne på den led giver sig selv en fordel, som almindelig mennesker ikke har,« siger Sten Bønsing, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, til avisen.

Det er Borgerrepræsentationens sekretariat, der har taget stilling til Anna Mee Allerslevs ønske om at benytte Rådhushallen til sit eget private bryllup. I en redegørelse over forløbet, der blandt andet er sendt til BT, blåstempler sekretariatschef Flemming Dubgaard beslutningen.

Det sker med henvisning til to indstillinger for politikernes brug af Rådhusets lokaler, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen i 2011 samt en administrativ praksis, der aldrig er blevet skrevet ned.

BT har fået forvaltningseksperterne Sten Bønsing og Bent Greve til at gennemgå indstillingerne. Her er konklusionen klar: Intet sted fremgår det af indstillingerne, at det skulle være tilladt for politikerne at afholde et gratis bryllup – tværtimod bliver det understreget, at lokalerne ikke må bruges til private fester og arrangementer.

I et mailsvar til BT skriver Anna Mee Allerslev:

»Jeg har fulgt Borgerrepræsentationens regler, der er lavet af gruppeformandskredsen, og som har været fulgt i flere år før os. Inden vi besluttede os, dobbelttjekkede jeg ligeledes med Borgerrepræsentationens sekretariat, der bekræftede reglerne. Efter jeres henvendelse har jeg spurgt igen, og Borgerrepræsentationens sekretariat har genbekræftet, at alle regler er overholdt.«

På Facebook mandag aften forsøgte den radikale borgmester at imødegå kritikken. Her kaldte hun det »en useriøs historie«.

Du kan læse historien hos BT her (kræver abonnement). Ekstra Bladets kan læses her.

Martin Henriksen med oprejst pande

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ville miste sit mandat i hovedstaden, hvis der var valg nu.

Det fremgår af en ny prognose, der er udarbejdet for netavisen Altinget af valgekspert og professor Kasper Møller Hansen fra KU.

Her er Dansk Folkeparti gået tilbage fra to til et enkelt mandat i København, hvor Martin Henriksen er opstillet. Og med 7.600 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg i 2015 har Martin Henriksen umiddelbart langt op til sin partifælle Peter Skaarup, der fik 28.000 stemmer i København.

Hovedpersonen selv tager prognosen med oprejst pande, skriver Altinget, og han gør det samtidig klart, at han ikke vil skifte opstillingskreds for at øge chancerne for genvalg.

»Jeg bliver ved med at gøre det, jeg hele tiden har gjort. Jeg leder stadig efter flertal for nye stramninger på udlændingeområdet.«

Altinget har den historie i sin helhed her.

»Det er en total falliterklæring«

Trods en klar politisk ambition om at 25 pct. af alle elever skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, har regeringen nu nedjusteret forventningerne til antallet i et sådan omfang, at det ser ud til at blive vanskeligt at nå målet.

Det fremgår af forslaget til næste års finanslov, at man på bare et enkelt år har nedskåret forventningen til antallet af elever med 12 pct. Det skriver Berlingske.

Nedjusteringen får nu organisationer og partier til at anklage regeringen for i det skjulte at regne med, at ambitionen ikke indfries.

Undervisningsordfører Jacob Mark (SF) mener, at »regeringen i det skjulte har besluttet sig for at fjerne ambitionen«.

»Det er en total falliterklæring, som vil betyde, at der i fremtiden kommer endnu færre elever,« siger han.

Trods de nedjusterede forventninger står undervisningsminister Merete Riisager (LA) fast på målsætningen.

»Vi har fortsat vores ambitiøse målsætning, og det vil være en fordel for de unge, hvis flere søger en erhvervsuddannelse.«

Hvorfor har I så nedskrevet det forventede antal elever?, spørger avisen.

»Det er i forhold til det nuværende søgetal og den økonomiske ramme. Men det er stadig min forventning og forhåbning, at vi kan komme højere op.«

Hele den historie her.

Ikke yderligere kommentarer

Jyllands-Posten har muligvis timet sin forsidehistorie med vejrudsigten i denne uge. Den handler nemlig om vindmøller.

Flere af Danmarks førende jurister vurderer over for avisen, at de danske vindmølleregler er i strid med EU-reglerne. Det kan betyde, at opsætningen af større eller mindre vindmølleparker i Struer, Ringkøbing-Skjern, Svendborg, Vejle, Mariagerfjord, Aalborg og andre kommuner formentlig er direkte ulovlig.

Det skyldes to domme fra EU-Domstolen, der i 2016 slog fast, at de regler, som man også følger i Danmark, er i strid med gældende EU-lovgivning.

Juraprofessor, dr.jur. Peter Pagh fra Københavns Universitet er ikke i tvivl:

»Der er tale om en klart ulovlig forvaltning i strid med bindende EU-regler,« siger han til avisen.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at kommunerne blot skal fortsætte med at rejse vindmøller. Ministeren har flere gange ifølge Jyllands-Posten skriftligt anbefalet kommunerne at fortsætte den nuværende praksis.

Den 20. marts spurgte SF-formand Pia Olsen Dyhr ifølge ifølge avisen miljøministeren, hvad han vil gøre ved problemet og de to domme.

Den 6. april svarede Esben Lunde Larsen: »Miljø- og Fødevareministeriet er i øjeblikket ved at analysere dommene .... Analysen vil blive færdiggjort hurtigst muligt.«

Siden er intet sket, og fredag oplyste Miljø- og Fødevareministeriet til Jyllands-Posten, at analysen fortsat ikke er færdig, og at ministeren ikke har yderligere kommentarer.

Du kan dykke ned i historien hos Jyllands-Posten her. Her finder du også en længere baggrund om de to domme (kræver abonnement).

Her er tre nyheder i kort form, som du ikke skal snydes for i dag

1: Ledige skal kunne fratages deres ydelser i længere tid, og det skal være lettere at sanktionere, når de snyder med sociale ydelser.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil ændre loven og pålægger kommunerne en skrappere kurs over for socialt bedrageri, siger han til Berlingske.

I Greve Kommune gik man for nylig på jagt efter selvstændige, der modtager sygedagpenge, mens de lystigt arbejder videre. I en frisørsalon mødte kontrolgruppen en af dem. Frejdigt stod frisøren og klippede sort, mens de ekstra dagpenge rullede ind på kontoen. Men nu klappede fælden.

Mere om den historie hos Berlingske her.

2: Hvis du cykler til arbejde, skal du slippe billigere i skat.

Sådan lyder et forslag fra Alternativet, der foreslår at ændre befordringsfradraget, så kortere ture også skal give fradrag. Hvis borgerne altså vel at mærke cykler.

Ritzau har den historie her.

3: Både Venstre og Liberal Alliance vil have gjort op med Statsforvaltningens magt i sager om helt unges iværksætteri. Det skriver Berlingske Business.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil i dialog med myndigheden om friere rammer til unge iværksættere under 18 år. Børnene skal samtidig beskyttes, lyder det fra ministeren.

Læs mere her.

Dagens citat

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen tager hul på debatten om folk med dansk pas, som »ikke vil Danmark«.

»Rundt omkring i landet er der slået huller i danmarkskortet. Vi har nogle bysamfund som er rene parallelsamfund. Det har vi svigtet på historisk,« sagde han mandag i forbindelse med et regeringsseminar i Esbjerg.

Mere om det hos Berlingske her.

Det sker i dag

Ikke det store.

Ha' en god tirsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.