Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

I flere år har kommuner i hemmelighed brugt tusindvis af kroner hos LøkkeFonden

Dagens overblik: Flere kommuner har købt ydelser hos Lars Løkke Rasmussens fond for tusindvis af kroner. Regeringens ghettoplan fylder massivt i aviserne. Og så fortæller Anders Bondo Christensen nu, at han overvejede at trække sig som chefforhandler. Hele dit politiske overblik her.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Vi beklager, at du måtte undvære dit daglige politiske overblik i går – her har du os tilbage.

I dag skal vi selvsagt beskæftige os en del med regeringens store ghettoplan, der blev præsenteret af intet mindre end otte ministre i et beboerlokale i Mjølnerparken i går.

Der er masser at tage fat på, men før vi når til det, skal vi runde en historie i Weekendavisen.

Avisen har set nærmere på LøkkeFonden – en fond stiftet af statsminister Lars Løkke Ramussen (V), som hjælper utilpassede drenge med at komme tilbage på ret køl.

Fonden har gennem den seneste tid været i fokus i forbindelse med sagen om Løkkes forhold til de såkaldte kvotekonger, og flere har stillet spørgsmålet, om man kan købe sig adgang til statsministeren gennem donationer til LøkkeFonden.

Weekendavisen skriver i dag, at LøkkeFonden ikke kun er en velgørende fond, men at den også sælger ydelser til kommuner og skoler for flere hundrede tusinde kroner om året. Det er bare ikke noget, offentligheden er blevet oplyst om.

Slagelse Kommune har eksempelvis indgået en omfattende kontrakt på foreløbig mindst 750.000 kroner. Kommunen har betalt fonden for et »kompetence- og udviklingsforløb« på fire skoler, der vil indføre LøkkeFondens intensive undervisningskoncept, ligesom flere andre kommuner har købt ydelser af fonden.

Weekendavisen har i alt fået aktindsigt i ydelser for knap to millioner skattekroner for årene 2016-2018.

I offentligheden oplyser LøkkeFonden som sagt intet om salget af ydelser, og pengestrømmene fra kommunerne fremgår ikke af regnskaberne.

Ifølge Weekendavisen har LøkkeFonden blot fortalt, at den eneste indtægtskilde er donationer fra blandt andre virksomheder, fagbevægelsen og privatpersoner. Dermed er der gennem flere år foregået »en helt anden og hemmeligholdt pengestrøm ind i fonden«, som avisen formulerer det.

Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch forklarer, at salget af ydelser ikke som udgangspunkt er problematisk.

»Netop derfor er det oplagt at spørge: Hvorfor har man ikke synliggjort det? En mulig forklaring kan jo være, at der ellers kunne opstå debat om, at det kan være en konkurrencefordel at være en fond med statsministerens navn på og den goodwill, der ligger i det, når man skal ud og sælge sine produkter til kommunerne,« siger Roger Buch.

Weekendavisen har ikke kunnet få en kommentar fra statsministeren, men har spurgt LøkkeFondens direktør, Frederik Meyer, hvorfor der ikke oplyses om salget af ydelser til kommunerne. Han svarer, at der fra fondens side er »åbenhed« om dialogen med skoler og kommuner. Åbenheden gælder dog ikke for offentligheden, skriver avisen.

Lars Løkke Rasmussen har ikke længere formelle poster i LøkkeFonden. Hans hustru, Sólrun Løkke Rasmussen, overtog formandsposten, da han blev statsminister.

Artiklen er ikke online, men kan findes på side 5 i den trykte udgave af avisen.

Efterdønninger af ghettoplanen

Og så skal vi til ghettohistorierne.

Flankeret af syv ministre præsenterede statsministeren i går formiddags regeringens store ghettoudspil, »Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030«.

Udspillet skal med 22 tiltag gøre Danmark helt fri for ghettoer i 2030.

Alle 22 tiltag kan du se i faktaboksen herunder.

Aviserne har zoomet ind på de forskellige elementer og har hentet kommentarer fra politikere, eksperter og aktører. Du får de fire vigtigste nedslag her.

1. De sejlivede ghettoer

Berlingske har talt med en række forskere, der tvivler på, at regeringen når i mål med sin ambition om, at Danmark skal være ghettofri i 2030.

»Jeg vil gerne vædde en kasse øl på, at regeringen ikke når i mål til 2030,« siger Troels Schultz Larsen, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i integration og beskæftigelse.

Han peger især på, at beboerne i de udsatte boligområder tilhører en bestemt socialklasse, der i høj grad er et resultat af arbejdsmarkedets struktur, globalisering og arbejdskraftens fri bevægelighed, og de faktorer ændres der ikke på med udspillet.

Også Kristeligt Dagblad fokuserer på målet om et ghettofrit Danmark. Med planen følger vi i sporene på lande som Frankrig, Belgien og Sverige, der uden større succes har forsøgt at tage livtag med de sejlivede ghettoer, forklarer Peter Nannestad, der er professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet.

»I de lande, hvor man har forsøgt at gøre noget, er der mig bekendt umiddelbart intet, som kan betegnes som en succes,« siger han til Kristeligt Dagblad:

»Ghettoer er overordentlig sejlivede. Det er ufattelig svært. Ønsket om at bo sammen med folk, man deler kultur med, er naturligt og på sin vis meget rationelt, så man er virkelig oppe imod noget stort.«

2. 11.000 skal pakke flyttekasserne

Jyllands-Posten zoomer ind på, at planen betyder, at adskillige beboere i ghettoområderne risikerer at skulle tvangsflyttes.

I alt risikerer op mod 11.000 husstande at skulle genhuses frem mod 2030, viser et notat udarbejdet af regeringen. I nogle tilfælde vil en tvungen genhusning finde sted i en helt anden kommune, forklarede boligminister Ole Birk Olesen (LA) i går.

3. Pjækkeri fører til pengestraf

Politiken og TV 2 har sat fokus på, at regeringen vil straffe forældre i hele landet økonomisk, hvis deres børn pjækker fra skole.

Regeringen vil fratage forældrene børnechecken i perioder, hvis deres børn har et såkaldt ulovligt fravær på mere end 15 procent eller ikke møder op til afsluttende prøver i folkeskolen. Fraværet betegnes som ulovligt, hvis forældrene ikke har orienteret skolen om, at deres barn bliver væk.

Den model er både Skolelederforeningen og foreningen Skole og Forældre kritiske over for.

»Det er rigtig godt med fokus på at få børn i skole, men jeg er meget bekymret for den her del af udspillet. Det bliver ødelæggende for samarbejdet, for et samarbejde kræver tillid til hinanden,« siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal, til TV 2.

Mens regeringen har gjort meget ud af, at ghettoplanen er rettet mod parallelsamfundene og de udsatte boligområder i Danmark, vil netop dette forslag gælde for alle danskere.

4. Løkkes mediestunt

Da de otte ministre ankom til Mjølnerparken, blev de mødt af en demonstration arrangeret af formanden for beboerforeningen i Mjølnerparken, Mohammad Aslam. Til stede var også Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, der stod blandt demonstranterne.

Ekstra Bladet fangede beboerformanden i går, og han gav ikke meget for, at planen skulle præsenteres på et stort anlagt pressemøde i det udsatte boligområde.

»Hvorfor skulle Lars Løkke bruge så mange politiresurser på sit stunt, når politiet allerede er hængt op med så mange andre ting? Hvorfor kunne de ikke bare holde pressemødet i Statsministeriet? Men valgkampen er jo i fuld gang. Det her er rent spin. De pisker en stemning op,« sagde Mohammad Aslam.

Avisen fik også fat i Lars Løkke Rasmussen, der ikke giver meget for beboerformandens kritik.

Kan du forstå, at nogle af beboerne er utilfredse med jeres udspil, spurgte Ekstra Bladet.

»Jamen, som der lige blev sagt, så var det vel egentlig ikke kun beboerne, der stod derovre (og demonstrerede, red.). Jeg så da også Uffe Elbæk og en lang række andre gode mennesker. Jeg tror ikke, der var så mange herfra,« lød statsministerens svar.

Men beboerformanden Mohammad Aslam har været ude med hård kritik af udspillet?

»Ja, men han har misforstået mange ting,« sagde Løkke, inden hans pressesekretær ifølge Ekstra Bladet afbrød seancen.

Artiklen er endnu ikke online.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var ikke imponeret over demonstranterne.

»Jeg har simpelthen aldrig kendt mage!!,« skrev hun i går på sin Facebook-profil.

To ghettoanalyser

Inden vi forlader ghettoerne helt, skal vi lige have to analyser af Løkkes plan.

Landets kommentatorer og analytikere har blandt andet bemærket, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, erklærede, at hun ser »en unik mulighed« for at lande en aftale om noget, »der fungerer«. Og i stedet for at lægge afstand til udspillet, gjorde hun det i stedet klart, at hun på nogle punkter mener, at regeringen ikke går langt nok.

1. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

»Et vue ud over det politiske landskab viser overraskende nok også, at Løkke vil kunne få store dele af sin plan igennem. En ny dynamik er opstået, efter at Socialdemokratiet har lagt sig tæt på regeringen og DF. SF er fulgt efter, og senest har de Radikale sat sig i bevægelse og erklærer sig nu parat til at støtte dele af regeringens ghettoplan, hvilket er udtryk for et opsigtsvækkende kursskifte,« skriver Thomas Larsen:

»For regeringen er det her og nu godt nyt, at den vil kunne få mange af sine forslag igennem. Men på sigt bliver det samtidig sværere for regeringen og DF at angribe Socialdemokratiet for ikke at være parat til at tage de nødvendige skridt i udlændinge- og integrationspolitikken.«

Berlingskes politiske kommentator skriver videre:

»Når vejen til Statsministeriet alligevel ikke ligger pivåben for Mette Frederiksen, skyldes det, at Socialdemokratiet stadig ligger langt fra de Radikale og især Alternativet og Enhedslisten.«

2. Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard:

»I blå bloks egne rækker er der ingen larm, men i toppen af regeringen ved man udmærket, at ghettoplanen udfordrer dele af det borgerlige DNA,« skriver Anders Bæksgaard:

»De 22 initiativer tager ikke kun livtag med ghettoerne, men også med retsstatens grundprincipper, lyder kritikken fra blandt andre tænketanken Justitia, og den slags gør indtryk hos den frisindede del af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Øget overvågning og samkøring af persondata er et ømt punkt for flere markante skikkelser i den blå lejr, og ghettoplanen tegner i det lys konturerne til et politisk landskab, hvor det i højere grad er Venstre – og altså ikke Socialdemokratiet – der skændes med sig selv om udlændingepolitikken.«

Tre hurtige

1. Danmarks nye kampfly bliver forsinket et år på grund af støjgener.

Forsvarsministeriet er blevet nødt til at opgive sin nøje tilrettelagte og stramme tidsplan og har nu valgt at flytte hele det planlagte F-35-anlæg i Skrydstrup på grund af omfattende problemer med støj, skriver Jyllands-Posten.

Dermed vil de første nye kampfly først lande i Danmark i 2023, og derudover udløser beslutningen en ekstra regning på 260 millioner kroner, oplyser Forsvarsministeriet.

Jyllands-Posten har gennem den seneste tid afdækket en række problemer med de 27 nye kampfly – heriblandt problemer med støj, der ville være til stor gene for naboerne til flyvestationen i Skrydstrup.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skrev i går i en pressemeddelelse:

»Med den nye beslutning bliver det en dyrere, men også bedre løsning for såvel Forsvaret som beboerne i området. Jeg vil gerne beklage, at naboerne til Flyvestation Skrydstrup ikke har følt sig godt nok orienteret om støjgenerne for vores nuværende og fremtidige kampfly.«

2. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, har på de indre linjer tilbudt at trække sig som de kommunalt og regionalt ansattes forhandler, skriver Politiken.

Bondo spiller en hovedrolle i det verserende sværdslag om de offentligt ansattes overenskomster, hvor han som formand for Forhandlingsfællesskabet forhandler på vegne af de ansatte i kommunerne og regionerne.

Han fortæller nu til Politiken, at han flere gange har tilbudt at trække sig fra posten – første gang tilbage i september.

»Vi har nogle valggrupper, og jeg sagde til formændene, at vi skal overveje i fællesskab, om det er det mest fornuftige, at jeg er i spidsen. Vi vidste godt, at der igen ville være fokus på hele lærerområdet, så det var naturligt, at vi vurderede, om det var det mest fornuftige, at jeg skulle stå i spidsen for Forhandlingsfællesskabet. I september var der ingen tvivl om, at det skulle jeg,« siger Anders Bondo Christensen.

3. Nye forsinkelser på Femern-forbindelsen sår tvivl om kontrakter på 30 milliarder kroner, skriver Jyllands-Posten Finans.

Avisen er kommet i besiddelse af et fortroligt bestyrelsesreferat, som viser, at den endelige tyske byggetilladelse til det store anlægsprojekt først forventes at være på plads i 2020. Men milliardkontrakterne er betinget af, at byggetilladelsen er på plads inden udgangen af 2019.

Mere her.

Dagens »me-to«

Det sker i dag

08.00: EUs Brexit-forhandler besøger Danmark
EUs Brexit-forhandler, Michel Barnier, besøger Danmark i dag og i morgen. Han er ansvarlig for forhandlingerne med Storbritannien i forbindelse med briternes udmeldelse af EU. I dag skal han blandt andet mødes med Folketingets Europaudvalg klokken 08.00, og i morgen besøger han Thyborøn. Her skal han møde danske fiskere, som er afhængige af adgang til britisk farvand til fiskeri.

09.00: Konference om privat- og familieliv for LGBTI-personer
Regeringen, Folketinget og Europarådets Parlamentariske Forsamling arrangerer i dag en konference under overskriften »Private and family life for LGBTI«. Konferencen foregår på engelsk. Danmark er fra november 2017 til maj 2018 formand for Europarådet, og en af prioriteterne for det danske formandskab er ligestilling. Minister for ligestilling Karen Ellemann (V) holder åbningstalen, mens en stribe talere skal debattere og belyse emnet.

09.30: Ministre præsenterer vækstplan for life science
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) præsenterer i dag regeringens vækstplan for dansk life science. Pressemødet finder sted klokken 09.30 hos medicinalfirmaet Lundbeck.

10.00: Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en stribe lovforslag bliver behandlet. Heriblandt et forslag fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) om Udbetaling Danmark og et forslag om etablering af en sprogtermbank.

11:00 Åbent samråd om børn på asylcentre og udrejsecentre
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er i dag kaldt i samråd om undervisning af børn indkvarteret på asyl- og udrejsecentre i Danmark. Ministeren skal blandt andet redegøre for sin holdning til, at børn på udrejsecentre ikke har krav på at komme i folkeskolen, og om hun har tænkt sig at ændre dette. Ministeren skal også redegøre for indsatsen for at sikre børnene plads i danske folkeskoler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.