Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Hvordan kan 89 andre borgerlige politikere gå på sommerferie med det her hængende over hovedet«

Dagens overblik: Centrale dokumenter undergraver Inger Støjbergs forklaring om lovlig sagsbehandling, skriver Politiken. Det får S til at sige, at »Støjberg sidder og lyver på samrådet«. Og så har DR-journalister hilst på DFs Christian Langballe, mens en minister har sendt brev til Louis Vuitton.

Velkommen til den politiske morgenpost, hvor Berlingske hver dag giver dig overblikket over dansk politik.

Det er valgdag, men eftersom valget foregår i Storbritannien, kommer det ikke til at fylde det store i denne politiske overflyvning.

Vi begynder i Politiken, der på sin forside i dag skriver, at »dokumenter undergraver Støjbergs forklaring om lovlig sagsbehandling«.

Avisen har været igennem »centrale dokumenter«, der viser, at udlændingemyndighederne i flere tilfælde ikke foretog fyldestgørende partshøringer af de asylpar der blev tvangsadskilt.

På det fem timer lange samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om sagen i sidste uge, sagde ministeren ellers, at udlændingemyndighederne gennem hele forløbet havde administreret efter loven, skriver Politiken og citerer Inger Støjberg for »mindst fem gange« under samrådet at have sagt variationer af budskabet.

»Der er hele tiden blevet administreret lovligt, og det er jo det, der sådan set er sagens kerne,« sagde Inger Støjberg ifølge Politiken.

Ifølge dansk forvaltningsret skal parrene have mulighed for at udtale sig, inden man ved såkaldt pålæg kan tvangsadskille dem. Men først måneder efter at flere af parrene var blevet tvangsadskilt, og efter at Folketingets Ombudsmand var gået ind i sagen, genoptog udlændingemyndighederne sagerne og behandlede dem i overensstemmelse med loven, skriver Politiken.

Og det strider imod forvaltningslovens paragraf 19, som siger, at en myndighed skal give parter i en sag mulighed for at udtale sig, inden den træffer en afgørelse, mener flere eksperter i Politiken i dag.

»Når man ikke har lavet en egentlig partshøring, så har man overtrådt forvaltningsloven. Og så har man handlet ulovligt. For der er en lovmæssig pligt til at partshøre, og når man ikke har gjort det, så kan man ikke sige, at man har handlet lovligt«, siger Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

Socialdemokratiet: »Det står klart, at Støjberg sidder og lyver på samrådet«

I Politiken svarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skriftligt på historien:

»De to samrådsspørgsmål, som jeg besvarede under samrådet den 1. juni 2017, angik det, som ombudsmandens sammenfattende vurdering omhandler, nemlig lovligheden af instruksen af 10. februar 2016. Det var derfor også det, jeg forholdt mig til under samrådet. Samrådsspørgsmålene omhandlede ikke spørgsmålet om partshøringer.«

Flere partier anklager Inger Støjberg for at lyve over for Folketinget, herunder både Socialdemokratiet og Alternativet:

»Det står klart, at Støjberg sidder og lyver på samrådet. Nu er den store diskussion, hvordan man som minister i Lars Løkkes regering kan blive siddende, når man så åbenlyst lyver Folketinget lige op i ansigtet – og hvordan kan 89 andre borgerlige politikere gå på sommerferie med det her hængende over hovedet,« siger Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.

Også på de sociale medier kritiserer flere dele af oppositionen Inger Støjberg i hårde vendinger:

Læs hele historien i Politiken her.

Dagens leder: »Husk dine ord, Pape!«

Vi bliver ved sagen om tvangsadskillelsen af de unge asylpar, eftersom Politiken også på sin forside skriver leder om sagen. Med et budskab til den konservative partileder Søren Pape Poulsen:

»Husk dine ord, Pape!« hedder lederen, hvor Politikens chefredaktør, Christian Jensen, skriver om dengang i 2016, hvor Pape Poulsen i sagen om miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sagde:

»Vi kan ikke have tillid til en minister, der ikke gengiver et retvisende billede af konsekvenserne af de politiske beslutninger.«

Det er de ord, Politiken mener, Pape skal huske nu:

»Sagen kostede ministeren posten, fordi Pape Poulsen satte demokratiske principper over partitaktiske hensyn. Justitsministeren bør genlæse sine ord om, at en »minister har et klart ansvar for at fremlægge tingene klart og tydeligt,« skriver Christian Jensen i lederen.

Lederen kan læses her.

Tre nyheder, du skal have med fra i dag

Den første
I går mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen med den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron. Og det var med fransk ros til Danmark:

»Danmark er i mange sammenhænge et forbillede. Denne model, flexicurity, som mange kalder den, viser, hvordan man kan have en fleksibilitet, uden at der skal laves brutale love. Den rummer en sand beskyttelse af hvert individ, en rigtig politik med uddannelse for alle og en plads til alle i samfundet,« sagde Macron.

Mere her.

Den anden
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har sammen med Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute, sendt et brev til modegiganten Louis Vuitton, fordi ministeren mener, at Louis Vuitton bør forstå, at man har et stort medansvar for, hvordan unge piger ser på sig selv.

»Vi ved, at rigtig mange unge mennesker spejler sig i modeikonerne, derfor har de et ansvar for, at unge piger ikke udvikler spiseforstyrrelser eller generel mistrivsel i forhold til deres krop,« siger Ellen Trane Nørby. Brevet er sendt efter sagen om den danske model Ulrikke Louise Lahn Høyer, som blev fyret fra et større modeshow i Japan - ifølge modellen selv, fordi Louis Vuitton syntes, hun var »for stor«.

Mere her.

Den tredje
Paragraf 24 i offentlighedsloven, den såkaldte ministerbetjeningsregel, holdt sidste år mere end 200 sager tilbage fra offentlighedens lys.

Det skriver Politiken i dag. Artiklen bygger på en ny opgørelse, som Justitsministeriet har udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra alle landets ministerier og styrelser.

Tallene får de Radikale til at gentage, at ministerbetjeningsreglen bør lempes, mens både S og V ikke mener, de siger noget. Tallene altså.

Mere her.

Haves: Ønske om at fjerne elafgift
Ønskes: 11 milliarder kroner

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholts (V) ønsker sig brændende at afskaffe danskernes elafgift. Det siger han i dag i Børsen.

Elafgiften, der udgør næsten halvdelen af danskernes elregning, skal ved efterårets forhandlinger om en skattereform og en ny energiaftale væk, siger han.

»Hvis jeg skulle vælge en afgift, jeg gerne vil fjerne, og jeg havde fuldstændigt frit spil, så vil jeg fjerne elafgiften,« siger Lars Christian Lilleholt.

Der er bare ét problem:

Lars Christian Lilleholt mangler de 11 mia. kr., som det koster at fjerne afgiften. Derfor kan han ikke love, at en afskaffelse kan blive til virkelighed, som Børsen skriver.

Læs hele historien hos Børsen her.

Markant kritik af regeringens økonomiaftale med regionerne

Den nye økonomiaftale for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner får hård kritik.

Aftalen fastholder det årlige produktivitetskrav på 2 procent, der betyder, at regionerne skal levere mere for de samme penge hvert år. Det kritiseres af Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der ikke mener, kravet er muligt at opnå eller på nogen måde vil gavne patienterne.

»Medarbejderne kan se, de ikke kan løfte den kvalitet i opgavevaretagelsen, som de gerne ville. Det er tydeligt, at sygeplejersker fortæller beretninger om, hvordan de ikke har tid til at give et glas vand til patienterne eller hjælpe dem med at blive vasket. Der er medarbejdere, der bliver syge af at gå på arbejde, fordi de er så pressede, som de er,« siger Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen til DR.

Aftalen kritiseres også kraftigt af SF og Enhedslisten, der allerede har meldt ud, at de ikke vil stemme for aftale. Men finansminister Kristian Jensen (V) afviser, at produktivitetskravet på to procent vil betyde, at flere i sundhedssektoren skal til at løbe stærkere, skriver DR:

»Det vigtige er ikke, man skal løbe hurtigere, men at man skal arbejde smartere. Hvis man kigger på operationerne, så er det at få udskiftet en hofte noget, der går meget hurtigere i dag end for ti år siden. Vi kan se, der er en stor udvikling på vej inden for teknologi for patienterne,« siger han.

Hele historien hos DR her.

»Det er jo vores penge for pokker«

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) meldte for mere end et år siden ud, at staten ville kompensere kommunerne for de 3,9 mia.kr., Skat ikke har inddrevet for dem.

Men kommunerne har ikke set en krone siden, og det er de efterhånden godt trætte af, siger KL-formand Martin Damm (V).

»Det er jo vores penge for pokker. Og man skal huske, at det ikke var os, der besluttede at centralisere Skat. Det er heller ikke os, der har siddet og fumlet med opgaven, men pengene mangler stadig hos os i kommunerne,« siger han til Berlingske, der har historien.

S og DF kræver en afklaring hurtigst muligt, og du kan læse hele historien lige her.

Nu hilser DR-journalister også på Langballe

I fredags lavede Dansk Folkepartis Christian Langballe en opdatering på Facebook, hvor han beskrev en oplevelse, han havde haft hos DR, hvor journalister »fra nær og fjern« sagde »hej Johanne« til Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen. Langballe selv, derimod, var der ikke nogen, der ænsede. Han var »stort set usynlig«, skrev han.

»...tankevækkende er det, at de pågældende journalister er så holdningsprægede, at man tænker, om de mon tilhører en sekt,« skrev han i sit Facebook-opslag.

Men i går overgik det tilsyneladende DFeren at blive hilst på. Af både DR-journalister og en fra Politiken. Det skrev han i går på Facebook.

»Jeg tænkte, at årsagen til den store velvilje og jovialitet fra journalisterne vel næppe kunne skyldes, at de havde forvekslet mig med Johanne Schmidt Nielsen, som de jo forguder i dette venstreorienterde og kulturradikale segment,« skrev Christian Langballe, inden han dog slog fast, at den »uvante popularitet« trods alt kun var en »flygtig lykke i mig, der er stærkt forbigående«.

Hilsnerne har ikke ændret Langballes syn på de pågældende medier, sluttede han af med at slå fast:

»Jeg mener, hvad jeg hele tiden har gjort, nemlig at DR og Politiken er fordærvsmagter, som lader sig drive frem af kulturradikalisme og venstresocialisme og undergraver landet.«

»Er det ikke lidt underligt på den måde at have uvidenhed som ideal?«

I går blev den nye indfødsretsprøve, som skal bestås for, at man kan få lov til at få dansk statsborgerskab, offentliggjort.

Det fik en hel del opmærksomhed rundt omkring - også fra danske politikere, der med større eller mindre held forsøgte, om de kunne få de 32 rigtige, som det kræver for at kunne bestå og søge om dansk indfødsret.

De konservatives Rasmus Jarlov fik 38 rigtige og undrede sig efterfølgende på Facebook over Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen: »Er det ikke lidt underligt på den måde at have uvidenhed som ideal?« spurgte han.

Et spørgsmål Enhedslistens tidligere frontfigur ikke gav meget for.

Du kan læse om og tage testen her.

Det sker i dag

Tja. Der er ikke det store på programmet i dag, egentlig. Der er møde i Finansudvalget, Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Sundheds- og Ældreudvalget. Og så er der to samråd - til gengæld begynder de samtidig:

15:00 Åbent samråd om afstandskriterium for optagelse på gymnasium
Udvalget for Landdistrikter og Øer har undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om det såkaldte afstandskriterium. Undervisningsministeren skal blandt andet redegøre for om hun mener, at det er rimeligt, at unge fra blandt andet Stevns og Faxe kommer sidst i køen på grund af afstandskriteriet, hvorefter et gymnasium først skal optage dem, der bor tættest på gymnasiet, og om ministeren vil arbejde for, at fordelingsudvalget finder en løsning, der tilgodeser eleverne fra Stevns og Faxe.

15:00 Samråd om håndtering af multisygdom i det danske sundhedsvæsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i åbent samråd. Ministeren skal på samrådet redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at afhjælpe udfordringen i det danske sundhedsvæsen med, at flere og flere patienter har flere forskellige lidelser på én gang uden at systemet er gearet til at håndtere deres samlede sygdomsbillede, hvilket tvinger patienter til selv at skulle navigere mellem undersøgelser og behandlinger, der hver især er målrettet en sygdom.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.