Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Hvis jeg skal vurdere, hvor alvorlig den her sag er på en skala fra ét til ti, så er det et tital«

Dagens overblik: Et omfattende læk af tusindvis af dokumenter afslører, at Danske Bank er blevet brugt til hvidvask af milliarder af kroner. »Føj,« lyder det fra en politiker, mens en anden proklamerer, at »hele sagen stinker«. Få hele overblikket her.

Regimet i Aserbajdsjan har sendt milliarder gennem Danske Bank, og pengene er havnet i lommerne på flere højtstående politikere i Europa, kan Berlingske afsløre. Her er det Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen (tv.), og bankens bestyrelsesformand, Ole Andersen (th.).
Regimet i Aserbajdsjan har sendt milliarder gennem Danske Bank, og pengene er havnet i lommerne på flere højtstående politikere i Europa, kan Berlingske afsløre. Her er det Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen (tv.), og bankens bestyrelsesformand, Ole Andersen (th.).

I dagens politiske overblik bevæger vi os væk fra den hjemlige politiske scene for en stund for at fokusere på en opsigtsvækkende sag om et diktatur, der har sendt milliarder gennem Danske Bank.

Det er Berlingske, der kan afsløre den omfattende sag om hvidvask, og du får en grundig gennemgang herunder. Sagen har også kastet politiske reaktioner af sig, og vi har samlet det hele til dig her.

Berlingske kan på baggrund af et omfattende læk af data afsløre, at regimet i Aserbajdsjan gennem flere år har sendt enorme beløb gennem fire konti i Danmarks største bank, Danske Bank.

Pengene er endt i lommen på blandt andre magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der samtidig offentligt har kæmpet for regimets sag, skriver avisen.

Flere myndigheder og eksperter vurderer på den baggrund, at regimet i Aserbajdsjan har benyttet kontiene i Danske Bank til at købe sig til positiv omtale samt bestikke politikere og valgobservatører.

Der er blandt andre tale om en præsidentkandidat i EU-landet Slovenien, en tysk politiker og valgobservatør, et italiensk medlem af Europarådet samt ægtefællen til den øverste chef i FN-organet UNESCO.

Berlingske er kommet i besiddelse af 16.000 transaktioner af samlet 18 milliarder kroner til og fra de fire konti i Danske Banks afdeling i Estland. De massive pengestrømme har fundet sted i årene 2012-2014. Kontiene i Danske Bank tilhører fire selskaber, der alle er registreret i Storbritannien, men har adresse i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Berlingske har delt materialet med den internationale organisation for undersøgende journalistik OCCRP og gennemgået data sammen med en række medier verden over – heriblandt Süddeutsche Zeiting i Tyskland, britiske The Guardian, franske Le Monde og De Tijd i Belgien.

En række eksperter vurderer over for Berlingske, at Danske Bank ved at undlade at gribe ind over for de højst mistænkelige transaktioner groft har brudt de såkaldte hvidvaskregler, der netop skal modvirke international kriminalitet og korruption.

Du får et udpluk af eksperter og myndigheders vurderinger her:

Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskreglerne og direktør i Revisorjura.dk:

»Danske Bank bryder alle grundlæggende regler i hvidvaskloven med den her sag.«

Lars Krull, seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet:

»Så store og ulogiske pengestrømme, som der er tale om her, skal en bank ganske enkelt opdage.«

Christian Ougaard, formand for Transparency International i Danmark:

»Det her er jo et lærestykke i korruptionens mange ansigter.«

L. Burke Files, partner i det amerikanske Financial Examinations and Evaluations og ekspert i finansiel efterforskning:

»Hvis jeg skal vurdere, hvor alvorlig den her sag er på en skala fra ét til ti, så er det et tital.«

Gerald Knaus, direktør i den europæiske tænketank European Stability Initiative:

»Vi har ikke bare at gøre med en tilfældig embedsmand, der bliver bestukket for at give en byggetilladelse. Her ser vi folk blive belønnet personligt for at tale pænt om et regime, der fængsler folk for blot at forsvare menneskerettighederne. Det er så dybt umoralsk.«

»Hele sagen stinker«

Flere politikere har som sagt allerede reageret på afsløringerne, og det får du også et udsnit af her:

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, på Twitter:

SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Ritzau:

»Hele sagen stinker og er et åbenlyst eksempel på, at en tilfældig person agerer stråmand. Og her er der endda angiveligt tale om korruption, hvilket kun gør sagen endnu værre.«

De Radikales erhvervsordfører, Ida Auken, på Twitter:

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, på Twitter:

Danske Bank erkender over for Berlingske at have brudt hvidvaskreglerne. Bankens chefjurist, Flemming Pristed, har sendt et skriftligt svar til avisen:

»Dette er desværre endnu et eksempel på, at vi i den her periode ikke har været gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask og andre ulovlige aktiviteter i vores estiske filial. Det var en problemstilling, vi konstaterede tilbage i 2014, og siden da har vi lukket ned for alle kundeforhold i Estland, der ikke kunne dokumentere et legitimt formål med at være kunder,« lyder det fra Flemming Pristed, der tilføjer:

»Vi har samtidig strammet vores rutiner og kontroller betydeligt for at forhindre hvidvask. For vi vil ikke acceptere at blive misbrugt til hvidvask eller andre ulovlige formål.«

Læs hele svaret fra banken her (kræver abonnement).

Berlingske kommer til at fortsætte sin dækning i den kommende tid.

Indtil videre kan du læse en nyhed her og en større gennemgang af sagen her (kræver abonnement).

Derudover kan du blive klogere på, hvordan historien er blevet til her. Og så har Berlingske portrætteret den familie, der har styret det olierige Aserbajdsjan i flere årtier. Det portræt kan du læse her (kræver abonnement).

Og så skal det heller ikke handle mere om hvidvask i denne morgenpost.

Karsten Lauritzens »kedelige opgave«

Vi skal videre til Jyllands-Posten, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) varmer op til eftermiddagens forhandlinger om registreringsafgiften.

Bilindustrien og Dansk Folkeparti har gennem længere tid talt varmt for, at afgiften omlægges til en teknisk baseret afgift, der ikke – som i dag – beregnes ud fra bilens værdi, men ud fra bilens vægt og CO2-udledning.

Men den model er Karsten Lauritzen »mere end almindeligt lunken over for«, som Jyllands-Posten formulerer det. Skatteministeren kalder det »et legitimt ønske«, at Dansk Folkeparti gerne vil have flere sikre og miljørigtige biler, men en teknisk afgift vil blive alt for dyr, betoner han. Medmindre man vil acceptere, at mange biler stiger i pris.

»Det er min kedelige opgave at sikre, at den politik, vi vedtager, bliver ført ud i livet, og der er vi altså udfordret af, at vi har et meget, meget højt afgiftsniveau,« siger han til avisen og fortsætter:

»Hvis man skal lave en omlægning med succes, skal man sænke registreringsafgiften med et meget større milliardbeløb end det, regeringen har lagt op til, for ellers kommer man i den situation, at nogle biler bliver billigere, men mange bliver væsentligt dyrere end i dag, og det har regeringen i hvert fald ikke noget ønske om.«

Siger du, at man kan glemme alt om en omlægning af registreringsafgiften?, spørger Jyllands-Posten.

»Nej, det siger jeg ikke. Men bilimportørernes forslag har svært ved at få gang på jord. Vi diskuterer gerne tekniske afgifter, og hvordan vi når de mål, som jeg forstår, at Dansk Folkeparti har om mere miljørigtige og mere sikre biler. Det kan vi nå ad en række veje, men ligesom ingen møder op med ultimative krav, så udelukker jeg heller ikke noget, før vi har haft en grundig politisk drøftelse,« siger Karsten Lauritzen.

Artiklen er endnu ikke online.

De Danske Bilimportører har forud for eftermiddagens forhandlinger i Finansministeriet offentliggjort en beregning af, hvad det ville betyde, hvis man omlagde registreringsafgiften til udelukkende at afhænge af bilens vægt og CO2-udledning.

Berlingske Business omtaler beregningen i dag, og konklusionen er, at denne afgiftsmodel vil medføre et stærkt økonomisk argument for at købe mere miljørigtige biler.

Avisen har desuden lavet en oversigt over, hvad en sådan afgift vil betyde for prisen på f.eks. en Peugeot 108 og en BMW fra 5-serien (kræver abonnement).

Berlingske Business har desuden talt med et par bilforhandlere, der alle melder om stilhed i salgslokalerne, mens der er politisk usikkerhed om bilafgifterne.

»Det koster jo penge, hver morgen når man åbner, hvis der ikke sker noget. Jeg har sendt to sælgere hjem i denne uge, så de må gerne skynde sig lidt,« siger Honda- og Hyundaiforhandler Bjarne Pape fra Amager, som sammenligner aktivitetsniveauet med dengang, finanskrisen for alvor ramte Danmark.

Læs om de trængte bilforhandlere her (kræver abonnement).

Og inden vi forlader bilafgifterne helt, skal vi lige et hurtigt smut forbi Børsen, der også skriver om den tekniske afgift i dag.

Avisen har talt med to tidligere chefer i Skatteministeriet, der begge vurderer, at det vil være meget omfattende at omlægge afgiften til det, Dansk Folkeparti og bilbranchen ønsker.

»Det vil være en ret stor omkalfatring af systemet,« siger Peter Loft, der var departementschef i Skatteministeriet i perioden 1993-2012.

Læs mere hos Børsen her (kræver abonnement).

Partier vil se mediebossers lønsedler

I gårsdagens morgenpost skrev vi om en debat mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, på Twitter.

Løkke kaldte det »ynkeligt«, at Poul Madsen ikke ville lægge sin lønseddel åbent frem, når journalister på hans avis som led i en artikel om åbenhed og løn spurgte deres chef, om han ville fortælle, hvor meget han tjener.

I forlængelse af debatten gik Venstres medieordfører, Britt Bager, ud med en opsigtsvækkende melding på Twitter:

»Modtager man mediestøtte, skal der være gennemsigtighed og åbenhed om løn. Det bliver et krav fra Venstre til medieforhandlingerne,« skrev hun med henvisning til forhandlingerne om et nyt medieforlig, der indledes næste år.

Forinden havde også Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, bekendtgjort på Twitter, at der da nu måtte »være flertal for, at medier med millioner i statsstøtte bør offentliggøre deres toplønninger«.

Både Berlingske og netavisen Altinget har bedt Britt Bager og Mogens Jensen om at uddybe deres synspunkter. Det kan du læse om hos Berlingske her (kræver abonnement) og hos Altinget her.

Fagbladet Journalisten spurgte desuden i går 20 mediechefer, om de ville fortælle, hvor meget de tjener. Det ville fem af dem.

Du kan se hvilke – og hvad de tjener – her.

Mens Poul Madsen ikke vil lægge sin lønseddel frem, afslørede han i går i programmet »Q&A« på Radio24syv, at han tjener nogenlunde det samme som Løkke, skriver Ekstra Bladet i dag.

»Jeg får cirka det samme som statsministeren sådan plus-minus,« sagde Poul Madsen ifølge avisen.

Statsministeren tjener omkring halvanden million kroner om året, og hertil kommer ministerpension.

Tre korte historier, du også skal have med i dag

1. Lars Løkke Rasmussen meddelte i går, at han »slet ikke« kan se det nuværende Tyrkiet blive medlem af EU.

»Det er længe gået den helt gale vej i Tyrkiet,« siger statsministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Jeg kan slet ikke se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU. Erdogans aggressive udfald mod EU har kun distanceret Tyrkiet endnu mere. Erdogan har i virkeligheden selv lukket døren til EU i,« siger Lars Løkke Rasmussen videre.

Løkkes melding kommer i kølvandet på, at den tyske kansler, Angela Merkel, søndag aften gjorde det klart i en TV-debat forud for valget i Tyskland, at hun heller ikke ser for sig, at Tyrkiet bliver medlem af EU.

Mens Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, proklamerer, at meldingen er »sød musik« i hans ører, mener både Socialdemokratiet og de Radikale, at forhandlingerne med Tyrkiet om et EU-medlemskab ikke bør stoppes endnu.

2. Kort før forhandlingerne om finansloven for næste år lægger SF pres på Dansk Folkeparti i spørgsmålet om det udskældte produktivitetskrav, der pålægger landets sygehuse at effektivisere for to procent om året. Det skriver Politiken.

Med et ændringsforslag til finansloven forsøger SF nu at skabe et flertal uden om regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der skal tvinge regeringen til at afsætte flere penge til sygehusene allerede i 2018.

»Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har sagt, at de er klar til at lægge toprocentskravet i graven, og nu er der en mulighed for, at vi kan samles om det og bringe regeringen i mindretal. Det vil være godt, for det vil give flere penge til velfærd. Men det er også en mulighed for os allesammen for at markere, at forbedringer på vores sygehuse står klart over markante skattelettelser til de få«, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Politiken.

Dansk Folkeparti vil ikke forholde sig direkte til forslaget og afventer i stedet de kommende finanslovforhandlinger, lyder det.

3. Lokalpolitikere elsker deres job – men alligevel gider mange ikke at stille op til kommunalbestyrelser landet over, skriver Berlingske i dag.

En ny undersøgelse blandt kommunalpolitikere udført af Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum, viser, at 97 procent er enige i, at det alt i alt er spændende at være kommunalpolitiker. På en skala fra ét til 10, hvor 10 repræsenterer den højeste grad af trivsel, ligger de lokale politikere i undersøgelsen på 8,1 i gennemsnit.

Momentum har også spurgt danskerne, om de kunne tænke sig at stille op i lokalpolitik, og her svarer to ud af tre »nej, helt sikkert ikke«.

Artiklen er endnu ikke online.

Fik du læst?

Gårsdagens politiske morgenpost handlede en hel del om programmet »Statsministrene« på DR1. I programmet er de fem statsministre, der har regeret landet de seneste 35 år, samlet på Marienborg til en snak om embedets betydning.

Berlingske er dykket ned i Anders Fogh Rasmussens (V) fortælling fra søndagens program om, hvordan han håndterede Muhammed-krisen i sin tid som statsminister.

Her fortalte han blandt andet, at han ringede til den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, som han havde et nært forhold til, og bad ham om at reagere, da danske ambassader og flag blev afbrændt flere steder i Mellemøsten.

»Jeg tænkte, nu må han altså skride ind,« siger Fogh i programmet.

Kort tid efter gav både USA og Storbritannien deres fulde støtte til Danmark.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at amerikanerne har ret gode forbindelser i de muslimske lande. Så jeg tror, at amerikanerne sagde til dem: Hør lige her. Det her er ved at komme totalt ude af kontrol og til syvende og sidst vil det komme til at true jeres egne regimer,« fortæller Anders Fogh Rasmussen:

»I hvert fald skete der det, at der blev ro.«

Læs Berlingskes historie her.

Dagens interview

Regeringens aktuelle økonomiske planer skal ifølge professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen ses som små skridt i den store udhuling af den klassiske velfærdsstat.

Berlingske har talt med professoren, der i øvrigt mener, at politik i alt, alt for høj grad handler om økonomi. Og så møder han regeringens udspil om blandt andet skattelettelser med et skuldertræk.

»I de gode, gamle dage ville man sige, at politik handlede om, hvordan man skabte det gode – det retfærdige – det rimelige samfund. I dag diskuterer vi, om vi skal have 0,5 eller 0,8 procents vækst i den offentlige sektor inden for det såkaldte økonomiske råderum,« siger Jørn Henrik Petersen og tilføjer:

»Folk forstår ikke en hujende fis af, hvad der tales om.«

Hele interviewet hos Berlingske her (kræver abonnement).

Dagens jazzhands

En Ekstra Bladet-journalist har kigget nærmere på et referat fra et møde hos Alternativet og er faldet over to detaljer, der ikke normalt indgår i mødereferater:

Det sker i dag

12.15: Løkke deltager i flagdagen for danske soldater
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager i flagdagen for Danmarks udsendte. Løkke indleder dagen i Slagelse, hvor der vil være parade, og han vil holde tale. Senere på dagen taler statsministeren på Thorvaldsens Plads i København.

13.30: Åbent samråd om ophugning af danske skibe i udlandet
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er i dag kaldt i samråd om ophugning af danske skibe uden for Danmarks grænser. Ministeren skal blandt andet svare på, om han mener, at ophugning af blandt andet Mærsks skibe i Bangladesh finder sted under forsvarlige forhold, samt om han mener, det bør have konsekvenser for danske rederier, at de lader skibe ophugge i strid med internationale konventioner.

16.30: Forhandlinger om registreringsafgiften i Finansministeriet
Dansk Folkeparti gæster finansminister Kristian Jensen (V) for at forhandle om registreringsafgiften med regeringen. Det foregår i Mødesal 1 i Finansministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.