Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Helle Thorning retter anklage mod Nyrup og Lykketoft: I er medskyldige i mit nederlag

Dagens overblik: Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt kritiserer sine forgængere, Ekstra Bladet har gravet fiskedokumenter frem, og Pia Olsen Dyhr vil vende Søren Pape Poulsen ryggen. Hele dit politiske overblik her.

Du har klikket dig ind på den politiske morgenpost, der samler alt det, du skal vide om dansk politik på ugens første dag.

Vi begynder med en opsigtsvækkende udmelding fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

For første gang udpeger hun nu sine forgængere Poul Nyrup (S) og Mogens Lykketoft (S) som medskyldige i, at hun tabte statsministerposten til Lars Løkke Rasmussen i 2015. Det skriver DR her til morgen. Den markante udtalelse kommer i forbindelse med optagelserne til programmet »Statsministrene«, der bliver sendt over fire søndage på DR1.

»Det kan også være, vi var blevet valgt igen, hvis vi i løbet af de år, jeg var statsminister, havde haft lidt mindre intern debat. Det gjaldt blandt andet tidligere formænd, som jo havde rigtig mange holdninger til tingene. Der tror jeg, det havde været bedre – ikke bare nemmere for mig – men også bedre for partiet, hvis de, i hvert fald nogle gange, havde holdt lidt igen med nogle af de meget stærke holdninger, de havde,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Altså, Poul Nyrup og Mogens Lykketoft skulle simpelthen ikke have ytret sig?, spørger DR.

»De kunne ytre sig, men historisk var de, som tidligere partiformænd meget, meget højtråbende, i forhold til hvad tidligere socialdemokratiske statsministre har været udsat for, men i det hele taget hvad tidligere partiformænd har været udsat for. Det jeg kan konstatere, det var, at det var skadeligt for Socialdemokratiet, og det var skadeligt for vores muligheder for at fortsætte i regering,« svarer Helle Thorning-Schmidt.

Hos DR erklærer Mogens Lykketoft sig ikke ligefrem enig i kritikken. Han mener, det forholder sig modsat. Thorning skulle have lyttet mere.

»Jeg tror faktisk, at hvis nogle af de råd, var blevet fulgt, som jeg og andre forgæves prøvede at give, så havde det været nemmere at nå en valgsejr,« siger Mogens Lykketoft.

Du kan læse hele historien her.

Det fjerde og sidste afsnit af »Statsministrene« bliver sendt søndag aften klokken 20.00 på DR1. Tredje afsnit blev sendt i går aftes, og det høster gode anmeldelser i flere af dagens medier. Vi har samlet en lille bunke her.

Elisabet Svane, politisk redaktør på Avisen Danmark, giver fem stjerner.

Søren Schauser, journalist på Berlingske, giver også fem stjerner.

Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget.dk giver ikke stjerner, men skriver:

»Der var både gribende og groteske scener, da DR for tredje gang inviterede os med indenfor hos Danmarks statsministre. Afsnittet viste, at Fogh gerne vil skrive sin egen historie, mens Nyrup og Schlüter forsøger at leve med deres.«

Og så ikke flere statsministre i denne omgang. Vi skal se på, hvad der ellers er af politiske nyheder i dag.

Ekstra Bladets dokumenter

Vi begynder med fisk og de såkaldte kvotekonger. For det har både DR og Ekstra Bladet fokus på.

Den relativt nyudnævnte fiskeriminister, Karen Ellemann (V), har tidligere erkendt, at der skal laves et helt nyt system for håndteringen af fiskekvoter.

Men ifølge et dokument om regeringens forslag til stramninger over for kvotekongerne, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, vil regeringen ikke tage kvoter fra de største danske fiskere. Det skriver avisen i dag på sin forside.

Regeringen foreslår blandt andet et loft over det maksimale antal kvoter, fiskere må eje, men i regeringsdokumentet, der er fra 31. august, står der ifølge Ekstra Bladet:

»Grænsen lægges lige over de fiskere, som har den største kvoteandel, dvs. at ingen skal afhænde noget.«

Regeringens model får en hård medfart hos Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen:

»Det er slet ikke nogen stramning over for kvotekongerne, som et flertal er enige om. Det er en fredning.«

Fiskeriminister Karen Ellemann ønsker ikke at kommentere kritikken over for Ekstra Bladet. Historien er ikke på nettet endnu, men kan altså findes i Ekstra Bladet.

Svenske tilstande

Også DR har som beskrevet fiskefokus.

DR kunne i går aftes i 21 Søndag fortælle, at en række af de største kvoteejere er svenske virksomheder, der på få år har opkøbt betydelig andele danske kvoter. Fire svenske fiskeri-virksomheder ejer således nu 23 procent af de danske kvoter indenfor det store industrifiskeri.

I loven er der krav om, at kun danskere eller personer med en dansk tilknytning må købe og eje de danske fiskekvoter, skriver DR. Men ejerne af de svenske selskaber bor hovedsageligt i Sverige. I stedet har de oprettet danske selskaber med dansk adresse. Dog har flere af selskaberne ikke eget kontor, men blot en postadresse.

»De opfylder formelt kravene i lovgivningen, men jeg synes ikke, at de opfylder ånden i lovgivningen,« siger Niels Vestergaard, professor ved Syddansk Universitet, til DR.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kritiserer reglerne, men Karen Ellemann mener ikke, at de svenske opkøb er et problem.

»Det er vigtigt at sige, at det er kuttere som sejler med dansk flag, og det er virksomheder, der er etableret i Danmark. De får bygget skibe i Danmark og får forarbejdet deres fisk i Danmark, så det hører jo med til billedet, inden man bliver forskrækket,« siger Karen Ellemann.

Læs hele den historie her.

Vi forlader fiskene og ser på dagens andre nyheder.

I Gentofte tjener kommunen 223 millioner kroner på dødsskat, Ishøj kun 500.000 kroner.

I alt har landets kommuner fra 2010 til 2015 fået udbetalt 1,4 milliarder kroner i såkaldt dødsboskat. En tredjedel af skatten fra et dødsbo går nemlig til kommunekassen, men fordi der er stor forskel på formuen hos borgerne fra kommune til kommune, er der også stor forskel på, hvor meget hver kommune har fået i perioden. Det skriver Berlingske.

Mens Gentofte Kommune har fået 223 mio. kr. og Rudersdal har fået 50 mio. kr. i dødsboskatter, så udgør skatten andre steder kun mindre millionbeløb. I Albertslund Kommune drejer det sig f.eks. om 1,6 millioner kroner, mens Ishøj Kommune kun har fået 500.000 kr. på seks år.

Og da dødsboskatten ikke er en del af det såkaldte udligningssystem, kan de i forevejen mere velstillede kommuner som Gentofte bruge pengene på bedre velfærd til sine egne borgere.

Og det vil Dansk Folkeparti nu gøre op med.

»Hvis det lykkes for Gentofte Kommune at få pengene fra Mærsks dødsbo, så er der jo tale om et betragteligt milliardbeløb, som selvfølgelig bør indgå i udligningen, ligesom pengene fra indkomstskatten gør det,« siger finansordfører René Christensen, der også er viceborgmester i Guldborgsund.

Også S er åben for at ændre ordningen, mens borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), anser det for at være helt urimeligt, hvis hans kommune »skal plukkes« mere i udligningssystemet fremover.

Du kan læse den historie her.

Papes ender

Hos Jyllands-Posten truer SF justitsminister Søren Pape Poulsen med at forlade forliget om offentlighedslov.

Hvis der ikke ligger et regeringsudspil med ændringer i den omdiskuterede offentlighedslov klar, inden Folketingets åbning den 3. oktober, så er forligspartiet SF ude, siger formand Pia Olsen Dyhr til avisen.

»Selv om jeg er optaget af, at man nu får lavet noget ordentligt, må der ske noget. Justitsministeren må komme med et udspil inden Folketingets åbning, ellers forsvinder dette forlig for vores vedkommende efter et valg.«

Offentlighedsloven blev vedtaget under store protester under S-R-SF-regeringen sammen med Venstre og De Konservative i 2013. Den har især fået kritik for at mørklægge skiftende regeringers interne arbejdsgange og at gøre det sværere at kontrollere landets magthavere.

Hvis SF alene vælger at forlade forliget, vil der dog stadig på nuværende tidspunkt være flertal for offentlighedsloven.

Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at stille op et interview, men skriver i en kort kommetar til avisen:

»Vi arbejder stadig på at forsøge at få enderne til at mødes.«

Du kan læse den historie her. Og en længere baggrund her (begge abonnement).

Dagens analyse

Venstres Jakob Engel-Schmidt har bebudet, at han forlader Folketinget til oktober. Han bliver erstattet af USA-ekspert Mads Fuglede.

I BT skriver avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, hvordan netop den udskiftning kan forskyde balancen i partiet.

»Venstre er et parti, som altid balancerer tre grundlæggende strømninger: den pragmatiske, den liberale og den konservative (som ikke er konservativ, men blot partiets højrefløj). Engel-Schmidts vægt blev lagt på den liberale strømning, mens Mads Fuglede nærmere hører hjemme i den konservative strømning. I hvert fald i udlændingepolitikken, som også i dette efterår vil fylde noget i Venstres interne drøftelser (f. eks. om et eventuelt burkaforbud) og i den førte politik (f. eks. i forhold til kvoteflygtninge). Sagt ligeud: Mads Fuglede er på Støjberg-holdet,« skriver Søs Marie Serup og uddyber senere:

»Det er de pragmatiske konservative, der har roret i Venstres udlændingepolitik, selvom det er en pragmatisk liberal, som sidder i Statsministeriet. Det ændres ikke, men balancen bliver forskudt en lille smule fra liberal til konservativ.«

Analysen er ikke på nettet endnu.

Dagens analyse II

I Berlingske ser politisk kommentator Thomas Larsen frem mod regeringens seminar i Esbjerg i denne uge.

»Når Lars Løkke Rasmussen (V) gør status efter regeringsseminaret i Esbjerg, vil han givetvis fremhæve sine økonomiske planer. Men han vil også tale om udlændingepolitik. For selv om regeringen indtil nu har søgt at promovere sine økonomiske planer, er statsministeren forberedt på, at efteråret i høj grad kommer til at stå i udlændingepolitikkens tegn. Dels ser Løkke selv et behov for at få vedtaget justeringer – læs: stramninger – af udlændinge- og integrationspolitikken. Dels ved han, at Kristian Thulesen Dahl og DF vil kræve nye stramninger.«

Hele analysen, der også ser nærmere på de Radikales seneste udmelding på udlændingeområdet, kan du læse her (kræver abonnement).

Fire nyheder, du også skal have med i dag

1: På vegne af sit parti lancerer Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, nu et forslag om at genåbne Danmarks ambassade i Irak. Det fortæller han til Berlingske.

»Danmark har været med i kampen mod Islamisk Stat i Irak næsten fra starten, og den ser ud til at lykkes rigtigt godt. Vi giver rigtigt mange millioner af kroner til genopbygning af Irak, og Danmark er vellidt dernede. Nu skal vi høste fordelene – også økonomisk – og derfor foreslår vi i Venstre, at Danmark genåbner sin ambassade i hovedstaden, Bagdad,« siger Michael Aastrup Jensen.

Ambassaden blev lukket i 2012 med den begrundelse, at den ikke var nødvendig for at varetage Danmarks interesser globalt. Men det argument holder ikke i 2017, mener Michael Aastrup Jensen.

»Efter at IS er blevet jaget på porten, er Irak klar til en ny start,« påpeger V-ordføreren.

Hele den historie her.

2: Det vil bryde med en række fundamentale principper, hvis Danmark vedtager en lov, som af udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske hensyn skal kunne stoppe gasforbindelser i dansk territorialfarvand.

Det mener fem store selskaber, som står bag 50 pct. af finansieringen af Nord Stream 2-rørledningen mellem Rusland og Tyskland til 9,5 mia. euro.

Børsen har den historie her (kræver abonnement).

3: Når et barn har gået ni år i skole, vil det have modtaget stort set lige så mange lektioner i såkaldt understøttende undervisning som i dansk, viser en beregning fra Undervisningsministeriet.

Derfor vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) nu have sat et »kritisk blik« på skolereformen,« siger hun i Jyllands-Posten.

»Regeringen har fokus på at styrke den praktiske faglighed, teknologi og naturfag. Når man kigger på de fag, falder blikket på, at der er ganske mange timer afsat til understøttende undervisning. Det fylder meget og er en relativt tung post – også i forhold til f.eks. dansk. Det er tankevækkende,« siger hun.

Den historie her (kræver abonnement).

4: I alt tre muslimske friskoler i Danmark har direkte eller indirekte modtaget millioner i støtte fra udviklingsbanken Islamic Development Bank, der ejes af bl.a. Saudi Arabien, Libyen og Iran.

Det skriver Berlingske i dag.

Ifølge de Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er støtten dybt problematisk.

»Helt principielt mener jeg ikke, at danske friskoler skal støttes af penge fra Saudi Arabien. De donerer ikke penge for at være søde ved folk, men for at udbrede deres ideologi. Det forventes selvfølgelig, at skolerne lever op til bankens værdigrundlag,« siger han.

Hele historien her (kræver abonnement).

Dagens citat

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) skriver i dag i BT i sin klumme om bekymringer.

»Jeg er bekymret. Jeg er ærligt talt rigtig bekymret. Jeg er bekymret over, hvordan det Danmark, som de næste generationer kommer til at vokse op i, kommer til at se ud. Efter min mening skal kommende generationer leve i et Danmark med et værdisæt og en levevis, som vi har i dag. Men det kommer tydeligvis ikke af sig selv.«

Klummen er ikke på nettet endnu.

Her er 3 historie fra weekenden, du bør kende til

1: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger nu endegyldigt nej til at tage imod Danmarks andel af kvoteflygtninge for i år og sidste år. Det kunne du læse i Berlingske.

Støjberg gør desuden klar til et opgør med selve ordningen om de særligt udsatte flygtninge. Ministeren vil således ændre loven, så det fremover er den til enhver tid siddende minister, der hvert år tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange.

Hele historien – og den bunke af kritik, ministerens beslutning affødte – her.

2: SFs partiformand, Pia Olsen Dyhr, gik i Politiken til frontalangreb på tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes ledelsesstil under S-R-SF-regeringen.

Olsen Dyhr forklarer, at Helle Thorning-Schmidt »virker som en desperat kvinde, der slås for sit eftermæle«, og tilføjer, at at den tidligere regeringschef »har brug for at give nogen skylden« for egne vanskeligheder i Statsministeriet.

Pia Olsen Dyhr annoncerede samtidig et nyt princip for, under hvilke omstændigheder partiet igen vil gå i regering med Socialdemokratiet.

Den historie hos Politiken her.

3: Fem af de 15 milliarder kroner, regeringen vil bruge på at lette skatten for, er ikke konkret finansieret.

Det har fået en samlet opposition til tasterne med et fælles brev til finansminister Kristian Jensen (V), der afkræves et konkret regnestykke. Ellers kan den politiske debat ikke foregå på et sagligt grundlag, lyder det.

Det er Ritzau, der havde den historie, og du kan læse den her. Hele brevet til Kristian Jensen kan du i øvrigt læse her.

Det sker i dag

10:45 Regeringsseminar i Esbjerg
Hele regeringen drager i dag til Esbjerg, hvor den skal holde seminar. På dagen vil der blandt andet være debat med ministrene på Esbjerg Gymnasium Efterfølgende vil der være rundvisning for regeringen på Esbjerg Havn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.