Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Fogh og Thorning i indædt kønsopgør: »Set fra min stol har kvinder alle muligheder. Hvis de vil udnytte det, kan de bare gribe alle de chancer«

Dagens overblik: Regeringen vil ifølge avis lette skatten med 22 milliarder kroner, Anders Fogh og Helle Thorning er dybt uenige om kvinders muligheder i politik, og så bliver det billigere at krydse Storebælt.

Velkommen til torsdagens politiske overblik.

Hvis du er helt og aldeles ligeglad med, hvor meget regeringen og Folketingets partier ønsker, du skal betale i skat fra 1. januar 2018, kan du med fordel skippe dagens politiske morgenpost.

Men ellers skal du læse med, for der er fuld blæs på skatteudviklingen, som vi går grundigt igennem, inden vi ser nærmere på kønsdiskussionen mellem de to tidligere statsministre, Anders Fogh Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S).

For Politiken er lykkedes med at få fat i interne regeringsdokumenter, der ifølge avisen afslører, hvordan regeringen har tænkt sig at udmønte de skattelettelser, som Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, proklamerede ville være historiske, da han og regeringen for et par uger siden opgav topskattelettelser.

I alt vil regeringen ifølge Politiken lette skatter og afgifter for 22 milliarder kroner, og det vil ifølge regeringens egne beregninger give tre millioner danskere flere penge mellem hænderne. Berlingske har forsøgt at få bekræftet oplysningerne, men det har ikke været muligt.

Her kommer i punktform hovedtrækkene i skattelettelserne ifølge Politiken:

  • Afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Alle i arbejde får i dag et fradrag, som, når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset, vil være på 10,65 procent af indtægten efter arbejdsmarkedsbidrag, men med et loft på makismalt 35.300 kroner, svarende til en indtægt på omkring 330.000 kroner om året. Ved at fjerne loftet vil det give en lettelse på omkring 4.000 kroner til lavindkomstgrupper, mens det vil svare til en besparelse på 2,7 procentpoint på den sidste tjente krone.
  • Fremrykkelse af planlagt forhøjelse af topskattegrænsen. Grænsen for, hvornår man begynder at betale 15 procent i topskat, skulle i 2018 ligge på 456.000 kroner. I 2022 er det af skattereformen i 2012 besluttet, at den i 2022 skal være på 467.000 kroner, men den vil regeringen lade gælde allerede fra 2018.
  • Flad registreringsafgift på 100 procent. Ifølge dokumenterne vil regeringen lægge registreringsafgiften om, så alle biler beskattes med en flad skat. I dag er der er såkaldt knæk, så bilkøbere betaler 105 procent af bilens værdi op til 106.600 kroner og 150 procent af bilens værdi derover. En flad skat på 100 procent vil ifølge Politiken give en besparelse på en Volkswagen UP til en værdi på 100.712 kroner en besparelse på ca. 3.000 kroner, mens man ved et køb af en Mercedes-Benz til 698.925 kroner vil få en besparelse på godt 100.000 kroner.
  • Håndværkerfradrag videreføres og gøres permanent. Regeringen vil gøre det til en permanent løsning, at danskerne kan få fradrag på en stor del af deres regning. Det skal ifølge Politiken målrettes serviceydelser frem for håndværkere.
  • Større fradrag på pensionsindbetalinger. Regeringen vil indføre et nyt fradrag på pension, som skal gøre, at det i højere grad kan betale sig at indbetale til pension. Det skal bl.a. hjælpe på de såkaldte samspilsproblemer, der betyder, at det for en stor del af danskerne ikke kan betale sig at spare op til pension.

Finansieringen vil regeringen ifølge Politiken finde ved at tage 14 mia. kroner fra det økonomiske råderum og finde penge fra Jobreform 1, hvor man indførte kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen. Derudover vil man ifølge Politikens oplysninger finde penge ved SU-besparelser, lavere børnecheck og afskaffelse af den grønne check.

Finansminister Kristian Jensen (V) har ikke ønsket at kommentere Politikens oplysninger.

Politiken har spurgt en række økonomer om regeringens udspil. De mener alle, at udspillet i kroner og ører mest vil komme de mere velstillede i Danmark til gavn.

Især en fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil være en form for topskattelettelse, lyder det.

»Hvis man fjerner loftet over beskæftigelsesfradraget, kommer det reelt til at virke som en topskattelettelse. Det favner fra dem, der har en mellemindkomst, og op til dem, der tjener allermest,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Læs flere kommentarer fra økonomer her.

Det helt store spørgsmål er, hvad Dansk Folkeparti siger til udspillet. DF har som bekendt blokeret for lettelser på topskatten, og skal regeringen igennem med sine planer, skal den have DF med på sine idéer.

Og modsat snakken om topskatten er finansordfører René Christensen langt fra afvisende.

»Vi vil sådan set gerne være med til at sænke skattetrykket. Hvis vi skal det, vil vi gerne gøre det i bunden i form af jobfradraget. Fremrykkelsen af den højere topskattegrænse er ikke et ønske, vi har, men nu har regeringen fremlagt det, og så må vi se, hvordan det lander i forbindelse med forhandlingerne,« siger René Christensen.

Socialdemokratiet er til gengæld helt afvisende.

Du kan læse hele Politikens historie her.

Her kan du læse en artikel specifikt om forslaget om at sænke registreringsafgiften.

Det fremgår ikke af Politikens dækning, om dokumenterne er regeringens endelige udspil.

Danskere afviser skattelettelser

På forsiden af Jyllands-Posten kan man læse, at et flertal af danskerne ikke ønsker, at det økonomiske råderum bruges på skattelettelser.

50,5 procent mener, at råderummet skal gå til velfærd, mens kun 10,4 procent vil bruge pengene på skattelettelser.

Af Politikens dækning fremgår det, at 14 af 22 milliarder skal findes netop i det økonomiske råderum.

Læs mere om det her.

Fogh og Thorning i kønsopgør

Vi tager en puster fra skattesnakken (men vender frygteligt tilbage) og ser i stedet mod ikke bare én, men hele fire tidligere statsministre samt den nuværende, nemlig Poul Schlüter (K), Poul Nyrup Rasmussen (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V).

I en ny programserie på DR er de fem nemlig samlet på Marienborg til flere snakke om bl.a. embedets enorme betydning.

Berlingske har fået lov til at smugkigge på det første program, der sendes på søndag på DR 1, og samtalerne fører til flere sjove anekdoter.

Blandt andet fortæller Poul Nyrup Rasmussen om, hvordan porten til Marienborg en aften var blokeret af fem hjemløse i soveposer. Schlüter beretter om sin første dag som statsminister, hvor han ikke kunne vente med at komme af sted, så han tog bussen i stedet for at vente på sin chauffør, og Løkke fortæller, at han på dagen, hvor Anders Fogh Rasmussen annoncerede sit farvel til dansk politik, klippede hul i hegnet i sin baghave for at slippe uden om pressekorpset uden for sit hus.

Tonen og respekten er tydelig gennem programmet, skriver Berlingske, men det bliver også til en diskussion mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning Schmidt om, hvorvidt kvinder har det sværere i dansk politik end mænd.

Det mener Helle Thorning-Schmidt:

»Der er stor forskel på at være mand og kvinde i politik. Det er der slet ingen tvivl om. Og jeg tror, at vi bliver klogere, hvis vi anerkender, at der er en forskel på mænd og kvinder i absolut toppolitik. For det er først, når man kan se det og tale om det, at man også kan gøre noget ved det,« siger hun.

Men det er en forældet debat, mener Fogh.

»Ja, men jeg kan kun sige, at set fra min stol har kvinder alle muligheder. Hvis de vil udnytte det, kan de bare gribe alle de chancer,« siger Anders Fogh.

Den diskussion fortsætter et stykke tid, og det og hele reportagen om programmet kan du læse her.

Regeringens statslån kan sende regning til boligejere

Vi bliver i Berlingske, hvor flere eksperter fortæller, at regeringens planer om at lade realkreditlån til alment boligbyggeri udskifte med statslån, kan få renterne til at stige på boliglån og dermed komme til at sende en ekstra regning til boligejerne.

»Det er en form for skjult beskatning, hvor man skubber nogle omkostninger fra staten over på de private boligejeres realkreditlån,« siger analysechef i Cepos og tidl. kontorchef i Skatteministeriet, Otto Brøns-Petersen.

Regeringen forventer at kunne spare halvanden milliard kroner på manøvren, og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen afviser, at regeringens forslag bør give grund til bekymring hos boligejerne.

»Der er ikke noget, der taler for, at regeringens forslag om at omlægge lån i den almene boligsektor til statslån i praksis vil føre til højere renter på almindelige boligejeres realkreditlån,« skriver han i en mail.

Forslaget har ført til stor intern ballade i Venstre, hvor flere med gruppeformand Søren Gade i spidsen mente, at det var stik imod normal liberal politik.

Men da man i stedet for at lade alle lån blive statslån, men lod 10 procent blive hos realkreditforeningerne, forstummede kritikken.

Du kan læse hele historien her.

To andre skatte/afgiftshistorier, du også skal have med

1) I løbet af de næste tre år skal det blive gradvist billigere at krydse Storebælt.

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bliver prisen for en personbil sænket fra 240 kroner til 180 kroner om tre år.

»Vi vil gøre det nemmere at være dansker og sikre mere mobilitet. Det skal være nemmere at være pendler og nemmere at være familie,« siger han ifølge Ritzau.

Læs mere her.

2) Børsen vil også være med på skattehistorierne, og det er de med en historie om, at regeringen også vil gøre det billigere at handle aktier for private. Det skal ske ved, at man får mulighed for at oprette en såkaldt aktiesparekonto, som både skal gøre skatten billigere og mere enkel.

»Den her aktiesparekonto vil styrke den danske aktiekultur, fordi det vil gøre det nemmere og billigere at investere i danske aktier. Det gavner både den enkelte, som investerer, men det gavner også virksomhederne, som får kapital - specielt de små og mellemstore virksomheder,« siger Brian Mikkelsen.

Læs mere i Børsen her (kræver abonnement).

Tre andre politiske historier, som er værd at presse ind

1) Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, advarer i Berlingske Christiansborg mod at sende regningen videre til næste generation.

Han er utilfreds med, at politikerne trods højkonjunktur bliver ved med at tillade underskud på den offentlige saldo.

»Man må spørge sig selv: Når vi er så tæt på at have brugt kapaciteten i økonomien – og vi stadigvæk har underskud – hvornår kan vi så få tingene til at hænge sammen, hvis ikke vi kan nu?« spørger DI-direktør Karsten Dybvad.

Læs mere her.

2) Enhedslisten går efter overborgmesterposten i København. Om det kan ske allerede til kommunalvalget til november eller først senere, vil politisk ordfører Pernille Skipper dog ikke spekulere i.

»Men selvfølgelig skal vi gå efter maksimal indflydelse. Det skal vi i København og Tønder og alle andre steder,« siger hun.

Læs mere hos Ritzau her.

3) Motorvejen E45 udvides måske på strækningerne mellem Skanderborg Syd og Hornstrup ved Vejle og fra fire til seks spor mellem Aarhus S og Aarhus N. Det ønsker regeringen i hvert fald.

Læs mere hos TV 2 her.

Lamborghini-Brian

Dagens citat finder vi i Børsens historie om lavere skat på aktiehandel ved at oprette aktiesparekontoer. Og det er erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der står for det citat i en forklaring om, at aktionæren til enhver tid kan hive penge ud af kontoen til privat forbrug.

»Hvis man f.eks. vil købe en lækker Lamborghini, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge,« siger Brian Mikkelsen.

Dagens interview

Finder vi i Berlingske, hvor iværksætteren Jesper Buch giver sit syn på, hvad eliten er. Og den er han faktisk ligeglad med:

»Den eneste, der kan give mig sved på panden, er dronning Margrethe,« siger han.

Læs hele interviewet her.

Det sker i dag

9.30 Finansminister Kristian Jensen (V) skal i åbent samråd om statslån til almene boliger.

13.30 Enhedslisten holder sommergruppemøde og pressemøde 13.30.

14.00 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) skal i åbent samråd om arbejdet med at styrke TCO (Total Cost of Ownership) i vandsektoren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.