Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Espersens efterlysning af »burkakvinde« vækker harme: Udvis respekt for andre mennesker

Dagens overblik: Regeringen bliver kritiseret for at være »fraværende« og »uambitiøs« på klimaområdet. Omvendt mangler Socialdemokratiet milliarder til at finansiere partiets grønne planer, og det er »dybt useriøst«, mener en V-minister. Og så har et tweet fra Dansk Folkepartis næstformand fået en politiker fra Alternativet til tasterne. Hele dit politiske overblik her.

Efter vedtagelsen af tildækningsforbuddet luftede Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, en undren på Twitter. Dét fik en politiker fra Alternativet til tasterne.
Efter vedtagelsen af tildækningsforbuddet luftede Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, en undren på Twitter. Dét fik en politiker fra Alternativet til tasterne.

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.

Vi har traditionen tro sørget for at samle alt, der er værd at vide om dansk politik, så du er godt klædt på til en ny uge.

Inden vi når til historien bag overskriften, indleder vi dagens politiske overflyvning på forsiden af Politiken.

Avisen har talt med en lang række europæiske og danske politikere, tænketanke og NGOer, der alle siger, at det er lodret forkert, når den danske regering fremstiller sig selv som en grøn frontløber.

De beskriver i stedet Danmark som »fraværende« og »uambitiøs« på globalt plan og i europæisk sammenhæng.

»Danmark har ikke længere en ledende rolle. Det havde man før i tiden, men de sidste par år har landet ikke været synligt i klimadebatten,« siger Wendel Trio, der er direktør for den store NGO Climate Action Network i Bruxelles.

Climate Action Network udgiver hvert år et indeks over 57 landes klimapolitik, og et af punkterne er et øjebliksbillede af, hvor ambitiøs den siddende regering er. I den seneste måling er Danmark nummer 42.

Gerben-Jan Gerbrandy, der er hollandsk medlem af Europa-Parlamentet og sidder i gruppe med Venstre, kalder den danske politik »en stor skuffelse«.

Og den grønne tænketank Concitos internationale direktør, Jarl Krausing, siger til Politiken:

»Vi ser svindende lederskab og større tøven på klimaområdet, og det bliver observeret i korridorerne i EU-maskineriet.«

Den danske regering får også kritik for ikke at møde op til et klimamøde med syv andre EU-lande i den franske hovedstad, Paris, der blev holdt onsdag 25. april.

De syv landes klima- og miljøministre mødtes i Paris, fordi de var bekymrede over, at verden reagerer for langsomt på klimaforandringerne, og da mødet var slut, udsendte de syv ministre en pressemeddelelse med en erklæring om, at de sammen ville presse på for højere ambitioner inden for grøn energi.

Danmark takkede nej til at deltage – regeringen havde for travlt med nationale energiforhandlinger, lød begrundelsen.

Regeringen har ellers til gengæld travlt med at fremhæve sig selv som en del af klimaeliten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og Venstres daværende politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, skrev eksempelvis i fællesskab en kronik i Berlingske i slutningen af april, hvor der blandt andet stod:

»Danmark er i dag anerkendt verden over som en af verdens førende klimanationer.«

Og under Folketingets afslutningsdebat i sidste uge gentog statsministeren budskabet.

Politiken har forelagt kritikken for klima- og energiministeren, og den tager han »stille og roligt«, siger han.

»Det ville komme bag på mig, hvis NGOer og europaparlamentarikere ikke mente, at vi skal gøre endnu mere; det er det, de er sat i verden for, og jeg er sådan set glad for, at de presser på, for at landene i EU gør mere for klimaet. Det sagt kan jeg da godt være lidt ærgerlig over, at de retter skytset mod Danmarks klimalederskab, for det mener jeg slet ikke er berettiget«, siger Lars Christian Lilleholt.

Læs historien hos Politiken her og en længere baggrund om emnet her.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding opfordrer desuden på Twitter regeringen til at skrue op for de grønne ambitioner:

Klimaordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist skriver på samme sociale medie:

»Det er dybt useriøst«

Vi bliver ved det grønne, men tager i stedet fat i Jyllands-Posten, der i dag har historien om, at Socialdemokratiet mangler milliarder til at kunne finansiere partiets egne klimaambitioner.

I sidste uge slog Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fast, at det klima- og energiforlig, regeringen skal forsøge at lande i den kommende tid, ikke skal finansieres af penge fra det såkaldte økonomiske råderum.

Men uden finansiering fra råderummet mangler Socialdemokratiet samlet mere end 3,5 milliarder kroner i perioden frem til 2025 alene for at gennemføre de af regeringens tiltag, som partiet støtter.

Dertil skal lægges, at Socialdemokratiet har gjort det klart, at partiet ønsker at være mere ambitiøse end regeringen og blandt andet har talt for flere havvindmølleparker, flere vindmøller, flere elbiler og ekstra milliarder til grøn forskning. De penge har Mette Frederiksens parti ikke anvist konkret finansiering til.

Mens Lars Christian Lilleholt i Politiken bliver kritiseret for ikke at være grøn nok, får han i Jyllands-Posten mulighed for at lange ud efter Socialdemokratiet for ikke at have styr på de grønne penge.

»Det er dybt useriøst, at et parti, der slår sig op på at have en økonomisk politik og fremstiller regeringen som ikke-grønne, har en finansiering, der overhovedet ikke hænger sammen,« siger klima- og energiministeren til avisen.

Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, anerkender, at der kan være en ubetalt regning før 2025, men han er overbevist om, at partiet kan finde pengene.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal anvise finansiering for alt, hvad vi vil gøre,« siger han.

Læs historien hos Jyllands-Posten her.

Atju

Vi forlader klima- og energiområdet og griber fat i den sidste af de store morgenaviser.

Berlingske skriver i dag på sin forside, at innovationsminister Sophie Løhde (V) vil forpligte den offentlige sektor til at nedbringe antallet af sygedage blandt de ansatte.

De kommunalt ansatte, regionalt ansatte og statsansatte havde i gennemsnit henholdsvis 11,7, 10,7 og 8,3 sygefraværsdage i 2017, mens det gennemsnitlige sygefravær i den private sektor var syv dage i 2015, oplyser Finansministeriet.

På den baggrund foreslår Sophie Løhde, at en national målsætning om at sænke sygefraværet i den offentlige sektor bliver en del af de endelige økonomiaftaler, som staten, regionerne og kommunerne netop nu er ved at forhandle på plads.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale til at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor. Det vil både forbedre trivslen og frigøre ressourcer, som vi kan bruge til at løfte vores kernevelfærd. Men nok så vigtigt vil det gavne den enkelte medarbejder,« siger hun til Berlingske.

Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), er ikke tilhænger af idéen om en national målsætning.

»Vi finder det ganske formålsløst. Vi arbejder hver eneste dag med at nedbringe sygefraværet i kommunerne og befinder os nu på det laveste niveau i fem år,« siger han.

Hele historien hos Berlingske her.

I faktaboksen herunder kan du blive klogere på, hvordan sygefraværet ser ud i den offentlige og private sektor.

»Skulle en burkakvinde læse dette, så giv lyd...!«

Og så skal vi som lovet til historien bag overskriften.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, luftede i går en undren på Twitter i forlængelse af vedtagelsen af det såkaldte burkaforbud i sidste uge.

Han skrev:

Dén udmelding fik kritik fra flere sider – heriblandt fra Alternativet-politikeren Rasmus Nordqvist, der opfordrer DFeren til at udvise respekt:

Søren Espersen forklarer her til morgen på det sociale medie, at han spørger af »ren interesse«, fordi han gerne vil »finde ud af, hvordan burkakvinder kan have et socialt liv«:

Ritzau har samlet op på ordudvekslingen mellem de to politikere her.

Fire historier der er gode at få med

1. Ingen medarbejdere flytter med, når Dansk Sprognævn rykker fra København til Bogense som et led i regeringens seneste udflytning af statslige arbejdspladser. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, fortæller, at det kun er hende selv og tre eller måske fire medarbejdere, der vil forsøge at pendle de to en halv time fra København. Ingen af de i alt 24 ansatte har tænkt sig at flytte til Fyn.

»Jeg kan frygte, at vi aldrig nogensinde kommer op på den produktivitet, som vi har i dag, og at vi kommer til at lide et varigt prestigetab, når det viser sig, at vi skal ud og finde så mange nye medarbejdere. Vi kommer i situationer, hvor vi bliver tvunget til at udtale os om sproget og træffe beslutninger om sproget, selv om medarbejderne endnu ikke har nok viden og erfaring,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen til Jyllands-Posten.

2. Socialdemokratiet lægger op til en reform af uddannelsessystemet og vil blandt andet målrette flere videregående uddannelser til erhvervslivets behov, skriver Børsen.

Det betyder blandt andet, at antallet af studerende på nogle uddannelser skal reduceres, og Socialdemokratiet vil også gøre op med det retskrav, studerende har i dag, som giver dem ret til at læse videre på en kandidatuddannelse direkte efter bacheloren.

»Det, vi lægger op til, er, at vi i højere grad skal målrette uddannelsessystemet og reducere optaget af studerende på nogle kandidatuddannelser. Det skal kompenseres ved, at man så får en større frihed, så man efter sin eksamen som bachelor kan gå ud at arbejde et par år og så komme tilbage til universitetet og læse til kandidat,« siger formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christine Antorini (S) til Børsen.

Historien er endnu ikke online, men kan findes på side 14 i dagens avis.

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) luftede også sine tanker om retskravet i et interview med Berlingske i weekenden. Det kan du læse her.

3. Der findes nu ikke én eneste kvinde på regeringens hold af særlige rådgivere – populært kaldet spindoktorer. Og det er et problem, mener Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet, der er en paraplyorganisation for kvindeforeninger og organisationer, som arbejder for at fremme kvinders rettigheder og indflydelse.

»Det bliver et symbol på, at magtfulde personer i samfundet er mænd, ligesom en anden diskussion er, om der ikke er brug for nogle af de erfaringer, man kan komme med som kvinde,« siger hun til Berlingske.

Avisen har også talt med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) om den mandlige dominans i spindoktorkorpset. Det ser hun dog ikke et problem i.

Mere her.

4. Et flertal af danskerne erklærer sig i en YouGov-måling i dagens BT enige med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spørgsmålet om, hvorvidt muslimers faste under ramadanen kan udgøre et problem.

Inger Støjberg skrev for nylig et særdeles omdiskuteret blogindlæg i samme avis, hvor hun opfordrede muslimer til at holde ferie under ramadanen, da fasten ifølge hende i nogle tilfælde kan give »nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund«.

BT har i den forbindelse foretaget en meningsmåling, der viser, at 48 procent af danskerne er enige eller delvis enige med Inger Støjberg. 29 procent er uenige eller delvis uenige.

Dagens citat

Finder vi i Berlingske.

Avisen har talt med den mangeårige politiadvokat Torben Koch, efter at DR-radioprogrammet »Orientering« på P1 for nylig kunne afsløre, at Udenrigsministeriet ligger inde med en backup af en række slettede e-mails, der potentielt kan være relevante for Tibetkommissionen.

Tibetkommissionen har haft til opgave at undersøge, om andre myndigheder bad politiet om at fjerne tibetanske demonstranters flag under et kinesisk statsbesøg i 2012, og afsløringen sår tvivl om, hvorvidt kommissionen har haft adgang til alt relevant materiale.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil derfor indkalde Folketingets partier til en drøftelse, før han vil tage stilling til, om Tibetkommissionens formand, Tuk Bagger, skal have udleveret de potentielt centrale mails fra Udenrigsministeriet.

Og det er Torben Koch sur over:

»Det der pis med, at man skal indkalde retsordførere til en drøftelse, det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg kan mærke, at jeg skal have fat i den læge, der regulerer mit blodtryk.«

Læs resten af historien hos Berlingske her.

Fik du læst?

Berlingske har fulgt den nye miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), på hans første hele dag på udflugt.

Det er blevet til en snak over 15 timer om pludselig ikke at styre sin egen kalender. Om opkaldet fra statsministeren, der endelig kom. Og om forsøget på at finde balancen på et område, der deler regeringen – og hans eget parti.

Og så kan du få svar på, hvilke slags bukser Jakob Ellemann-Jensen ifører sig, når han skal ud i naturen, ligesom du kan blive klogere på, hvorfor der sjældent bliver lækket navne, når Lars Løkke Rasmussen (V) udpeger nye ministre. Det er der nemlig en helt særlig årsag til.

Læs reportagen og interviewet fra søndagens Berlingske her.

Det sker i dag

09.00 Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en stribe lovforslag bliver behandlet. Heriblandt regeringens forslag om at opføre et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse, som skal forhindre vildsvin i at komme ind i Danmark og dermed beskytte Danmark mod svinepest. Forslaget tredjebehandles i dag i Folketinget og ventes at blive stemt igennem, da Dansk Folkeparti bakker op om at opføre hegnet.

10.30: Forhandlinger om regionernes økonomi
Regeringen mødes med Danske Regioner for at forhandle om regionernes økonomi for 2019. Forhandlingerne begynder klokken 10.30 i Finansministeriet.

Resultatet af OK18-afstemninger præsenteres i dag
I dag falder de offentligt ansattes dom over de nye overenskomster, der blev forhandlet på plads i forbindelse med OK18-forhandlingerne, der efter langstrakte og dramatiske forhandlinger for en måned siden mundede ud i en aftale. Fagforbundene har de seneste uger kunnet stemme om de nye overenskomster, og resultatet af afstemningerne offentliggøres løbende i dag.

Hav en god grundlovsdag i morgen! Morgenposten er tilbage igen på onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.