Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Enhedslisten-borgmester stillede spørgsmål til embedsmænd om overboens altan: Den skygger for mit soveværelse

Dagens overblik: Teknik- og miljøborgmesteren i København har stillet spørgsmål om overboens altanbyggeri. Et opsigtsvækkende brev fra Dansk Bank fører til omfattende kritik. Og så har en kandidat fra Alternativet ført kampagne mod Anne Mee Allerslev. Hele dit politiske overblik her.

 Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL), er havnet på forsiden af BT i en sag om altaner.
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL), er havnet på forsiden af BT i en sag om altaner.

Vi har atter været tidligt oppe for at læse dagens politiske historier igennem, så du kan få hele overblikket ét sted.

I dag skal det handle om en borgmesters altanproblem, en ny runde kampflydebat og en kandidat for Alternativet, som har været med i en kampagne mod Anna Mee Allerslev.

Vi lægger dog fra land med en historie om et opsigtsvækkende brev.

Berlingske skriver i dag, hvordan ansatte i Danske Banks estiske filial aktivt og helt bevidst hjalp en række højst mistænkelige kunder med at skjule sig for myndighederne. For det kunne give kunderne problemer, hvis myndighederne kendte deres identitet.

Det fremgår af interne dokumenter fra Danske Bank, som avisen i dag beskriver.

Berlingske er i forbindelse med historien kommet i besiddelse af et brev udvekslet mellem bankens interne revision og direktionen i Danske Bank.

Brevet, som blev sendt til to højtstående medlemmer af Danske Banks direktion allerede i februar 2014, konkluderede desuden, at filialen direkte handlede »i strid med hvidvaskreglerne« ved ikke at kende identiteten på en stribe mistænkelige kunder eller overvåge deres transaktioner. Til gengæld tjente banken masser af penge på de pågældende kunder, fastslog revisorerne.

De nye oplysninger sår alvorlig tvivl om de hidtidige forklaringer fra Danske Banks topledelse i forbindelse med afsløringerne af hvidvask af milliardbeløb i bankens estiske filial, som Berlingske har bragt i årets løb.

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, har hidtil blot erkendt, at den estiske filial dengang ikke havde tilstrækkeligt styr på hvidvaskkontrollen. Derfor kunne man ikke udelukke at være blevet »misbrugt« til hvidvask.

Men Thomas Borgen har erklæret, at »ingenting tyder på«, at bankens ansatte har været vidende om eller hjulpet til med ulovlighederne.

Det interne brev fra revisorerne viser et helt andet billede: Nemlig at ansatte i bankens estiske filial bevidst dækkede over de lyssky kunder. Og at koncernens øverste direktion blev bekendt med dette allerede tidligt i 2014.

På Christiansborg vækker brevet opsigt.

»Det er meget overraskende og provokerer mig,« siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkepart, til Berlingske.

»Det havde jeg aldrig håbet at se i en dansk bank,« siger Socialdemokratiets Jeppe Kofod.

»Skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabet i Danske Bank (...). Nu har vi bevis for, at man brød reglerne med åbne øjne,« siger SFs Lisbeth Bech Poulsen, der nu vil kalde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd om sagen.

Ingen fra Dansk Bank har haft lyst til at stille op til interview. I et skriftligt svar fra bankens presseafdeling forholder banken sig ikke til kritikken af, at brevet strider imod bankens hidtidige forklaringer, og banken vil heller ikke svare på, om oplysningerne i brevet er videregivet til Danske Banks bestyrelse eller til myndighederne i Estland eller Danmark.

Du kan læse hele historien hos Berlingske her (kræver abonnement).

Apropos Dansk Bank:

Banken har torsdag morgen for tredje gang på et år hævet forventningerne til indtjeningen. Sikke en timing. Mere om det hos Berlingske Business her.

Således opmuntret skal vi se på dagens andre politiske historier.

»Det er misbrug af en privilegeret post«

Vi skal videre til BTs forside, hvor teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell (EL) bliver beskyldt for at misbruge sine embedsmænd i en privat sag.

BT fortæller således, hvordan Kabell i juli stillede sin egen forvaltning et såkaldt politikerspørgsmål om sin overbos altanbyggeri.

Borgmesteren ønskede svar på grundlaget for overboens byggetilladelser, altanfirmaets blokering af gaden, og på hvorfor han og kæresten ikke blev nabohørt i processen:

»Beboerne i Torvegade har af deres overbo fået at vide, at hun skal have altan ud fra køkkenet. Det forundrer beboerne, da de ikke er blevet nabohørt af forvaltningen,« skriver Morten Kabell og gør opmærksom på, at altanen vil blokere for sollyset til hans soveværelse.

Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen mener, at Morten Kabell misbruger sin position.

»Det er misbrug af en privilegeret post. Det er hans egen personlige sag, som han spørger ind til og beder om svar i, og det er ikke en mulighed, almindelige borgere har. Dermed beder han om forskelsbehandling, og det kan man ikke,« siger han til BT.

BT har spurgt Morten Kabell til sagen. Du får to spørgsmål og to svar herunder:

En professor i statskundskab ved Syddansk Universitet mener, du misbruger din magt som politiker, når du stiller spørgsmål til udvalget om din egen sag. Hvad tænker du om det?

»Jeg har ikke nogen sag. Alene der kan man sige, at kritikken fejler. Jeg har ikke nogen byggesag, men jeg kan konstatere, at der er tvivl om, hvorvidt reglerne er blevet overholdt i en byggesag i den ejendom, hvor jeg bor. Jeg går derfor med udgangspunkt i den konkrete sag ind og sikrer mig, at det ikke er et generelt problem. Derudover spørger jeg ind til fremkommeligheden på Wildersgade som følge af byggesagen, fordi jeg kan se, at byggeriet optager plads, og jeg oplever, at mine naboer klager over det.«

Vil det sige, at du ville stille samme spørgsmål, hvis du blev bekendt med, at der var lignende problemer andre steder i København?

»I princippet ja. Hvis jeg får spørgsmål fra borgere i kommunen, sender jeg dem som regel videre til forvaltningen. Jeg stiller dem ikke selv, men borgerne har samme mulighed for at få svar inden for samme tidsfrist. Og ser jeg problemer med et altanfirma, der skaber problemer for fremkommelighed et andet sted i kommunen, ville jeg også spørge ind til det.«

Resten af spørgsmålene og hele artiklen kan du læse hos BT her (kræver abonnement).

»Udtryk for en skadelig kultur«

Vi skal videre til Jyllands-Posten og en debat om kampfly, som altså ikke er slut alligevel.

Rigsrevisionen har nemlig afdækket så alvorlige huller i beslutningsgrundlaget og udregningerne bag Danmarks indkøb af 27 nye F35-kampfly, at det konservative regeringsparti nu vælger at genåbne den sprængfarlige debat.

Det sker, umiddelbart inden Folketinget skal træffe en endegyldig beslutning om flykøbet, skriver avisen.

Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen er der risiko for, at de nye kampfly ikke kan løse de opgaver, som regeringen har lovet Folketinget, og Rigsrevisionen påpeger samtidigt, at Forsvarsministeriet har været alt for optimistisk i beregningerne af, hvad kampflyene kan præstere i f.eks. flyvetimer. Nå ja, og så er der risiko for, at indkøbene af fly bliver langt dyrere end de aftalte 66 milliarder kroner, konkluderes det.

De Konservative kritiserede allerede sidste år regeringen for ikke at give rigtige oplysninger, og partiets forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, kalder det et »kæmpe problem og udtryk for en skadelig kultur«, at det kan ske.

»Vi har hele tiden påpeget, at 27 fly selvfølgelig ikke kan lave samme antal operationer, som de 44 F16-fly kan i dag. Vi får en væsentlig mindre kampflykapacitet,« siger Jarlov, der sidste år trak sit parti ud af forliget bag flykøbet på grund af utilfredshed med beregningerne i aftalen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Jyllands-Posten, men i et skriftligt svar erklærer han, at der bliver lyttet til kritikken, og at »ny viden« vil blive inkluderet, inden Folketingets Finansudvalg skal behandle flykøbet.

Du kan læse nyheden hos Jyllands-Posten her. Og her finder du også en længere baggrund om sagen (kræver abonnement).

Her er fire nyheder, du også bør kende til i dag.

1: Den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, åbner for at afskaffe de statsansattes betalte frokostpause uden forhandling eller lønforhøjelse. Det skriver Politiken.

De ansatte ser det som en krigserklæring forud for forhandlingerne om nye overenskomster for 180.000 ansatte.

»Det er vi dybt og inderligt imod,« siger topforhandler for de statsansatte Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), til avisen.

Hele historien her.

2: Folketinget skal finde et stort, formentlig trecifret millionbeløb, der skal gå til ekstra nødhjælp og udvikling af de fattige lande ude i verden.

Det vurderer eksperter og bistandsorganisationer, efter OECD har vedtaget nye og mere præcise regler for, hvad medlemslandene må tælle med, når de opgør den officielle udviklingsbistand, skriver Politiken.

Finansminister Kristian Jensen (V) lover, at regeringen vil rette ind.

»Regeringen vil nu igangsætte et arbejde med at tilpasse den danske rapporteringspraksis efter de nye retningslinjer,« skriver han i en mail til Politiken.

Historien i sin helhed her.

3: Selv om topskatten er sparket helt ud over sidelinjen i forhandlingerne om en ny skattereform, tyder ny forskning på, at det er en rigtig dårlig idé. Det skriver Børsen i dag.

Faktisk kan regeringen sænke skatten på den sidst tjente krone fra godt 56 til 50 procent – og samtidigt tjene op mod én milliard kroner på det. Penge, som regeringen så kan bruge på ekstra velfærd til danskerne.

Det er den opsigtsvækkende essens i en svensk ph.d.-afhandling på Uppsala Universitet, som økonomen Jacob Lundberg står bag.

Hele historien hos Børsen her (kræver abonnement).

4: Hos Dansk Folkeparti ser skatteordfører Dennis Flydtkjær gerne grænsehandlen minimeret.

Han vil derfor have sænket afgifterne på noget af det, vi henter mest af i Tyskland – slik og spiritus, siger han til Jyllands-Posten.

»I dag ser vi lastbiler, der kører ned til grænsen med varer, hvorefter danskerne kører den anden vej med varer, de har købt i Tyskland. Hvis vi sænker nogle flere afgifter, kan vi få den omsætning flyttet til danske butikker og få skabt flere danske arbejdspladser,« mener Dennis Flydtkjær.

Resten af den historie her (kræver abonnement).

Dagens overblik over historier om kommunalvalget

1: En kandidat fra Alternativet ved det kommende kommunalvalg har deltaget i en kampagne rettet mod den nu tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R).

Det skriver Berlingske.

Kandidaten, Troels Christian Jakobsen, har været en del af kampagnen, der gik under navnet »Anna Ansvarsløs«, og han har været med til at arrangere flere demonstrationer mod den radikale politiker.

Kampagnen havde oprindeligt til hensigt at kritisere Anna Mee Allerslev for ikke at gøre op med uhensigtsmæssige regler for førtidspensionister og kronisk syge. Men den endte med at gribe om sig med beskyldninger om personhetz og ukendte bagmænd, der spredte falske valgplakater i Københavns gader.

Berlingske har spurgt Troels Christian Jakobsen, hvorfor han har deltaget i en kampagne mod en anden politiker, og om det er foreneligt med Alternativets ønske om en ny politisk kultur.

Han svarer blandt andet:

»Der er i hvert fald mange, der synes, det er et problem. Jeg har også fået ballade for det, fordi jeg kommer fra Alternativet. Når jeg selv formulerer mig på min egen profil, kalder jeg hende ikke »Anna Ansvarsløs«, men jeg mener bestemt, at det er værd at tale om en politikers ansvar. Og jeg synes gerne, vi må tale om politikere som personer, fordi de har et personligt ansvar.«

Hele interviewet med Troels Christian Jakobsen og en reaktion fra Alternativet på Christiansborg kan du læse her (kræver abonnement).

2: Venstre er det parti, der har sagt farvel til flest kandidater til kommunalvalget siden seneste valg. Det skriver Jyllands-Posten.

Det kan forværre et kommunalvalg, der i forvejen står til at blive slemt for partiet, siger Ulrik Kjær, kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

»Der er færre til at sprede det glade budskab. Hver eneste kandidat trækker også nogle personlige stemmer. Det kan være naboen, som ellers ville have stemt på et andet parti.«

Hele historien her (kræver abonnement).

3: Den tidligere betjent Lars Kragh Andersen udgiver sig i forbindelse med kommunalvalget for at være kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for partiet Venstre.

På Facebook poserer han blandt andet på noget, der kunne ligne en Venstre-plakat.

Til Jyllands-Posten siger den 36-årige Lars Kragh Andersen, at han ikke er kandidat:

»Venstre er ikke et liberalt parti. Så jeg hjælper dem bare med nogle liberale holdninger, helt gratis. De burde takke mig.«

Men Venstres pressechef, Jens Kloppenborg, har bestemt ikke tænkt sig at takke ham.

»Han er ikke en af vores kandidater. Slet ikke. Vi forsøger at få lukket hans Facebook-side. Men det er åbenbart ikke lykkedes,« lyder det fra Jens Kloppenborg

Mere hos Jyllands-Posten her.

Dagens godkendelse

Dagens citat

Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) har ikke noget godt at sige om burkaer.

Men det er heller ikke let for hende at sige noget positivt om det forbud mod den muslimske beklædningsdel, som et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil vedtage i form af et maskeringsforbud.

»Hvis jeg skal se positivt på det, håber jeg, at vi, efter at forbuddet er vedtaget, ikke længere skal bruge så meget tid på at tale beklædning, men at vi kan gå videre med de reelle problemer på integrationsområdet,« siger Mette Bock, som betegnede forbuddet som »tåbeligt«, da hun for nylig talte på Grundtvigsk Forums årsmøde.

Mere hos Kristeligt Dagblad her.

Det sker i dag

10:00 Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en stribe lovforslag bliver behandlet. Heriblandt en ændring af fiskeriloven og et forslag fra ministeren om Energinet.dk. Spændende.

10:15 Åbent samråd om internetgiganters skattebetalinger
Finansminister Kristian Jensen (V) er kaldt i samråd om skat på digitale virksomheders omsætning. Ministeren skal blandt andet forklare, hvad hans holdning er til, at firmaer som Facebook og Google betaler så lav skat.

13:00 Åbent samråd om Vestjysk Bank
Finansminister Kristian Jensen skal endnu en gang i samråd. Denne gang om Vestjysk Bank. Ministeren skal blandt andet svare på, om det var klogt at sælge statens aktier i banken, når køberne har tjent store beløb på dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.