Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

En splinterny måling afslører danskernes vigtigste dagsorden: »Det er formentlig den mulighed, Socialdemokratiet har for at vinde næste valg«

Dagens overblik: Udlændingepolitik er ifølge danskerne det vigtigste emne i dansk politik. Finansminister Kristian Jensen ønsker en blå firkløverregering en gang i fremtiden. Og så undsiger K-leder Søren Pape Poulsen partifællers kritik af ministers ruslandsrejse. »Jeg skal godt nok anstrenge mig for at hidse mig op over det,« siger han. Hele dit politiske overblik her.

En Gallup-måling viser i Berlingske, at godt fire ud af ti adspurgte danskere – 43 pct. – mener, at S-formand Mette Frederiksen og Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen er lige stærke garanter for en stram udlændingepolitik efter et folketingsvalg. 25 pct. peger på Løkkes Venstre, mens 11 pct. hælder til Socialdemokratiet.
En Gallup-måling viser i Berlingske, at godt fire ud af ti adspurgte danskere – 43 pct. – mener, at S-formand Mette Frederiksen og Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen er lige stærke garanter for en stram udlændingepolitik efter et folketingsvalg. 25 pct. peger på Løkkes Venstre, mens 11 pct. hælder til Socialdemokratiet.

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost på dagen, hvor Folkemødet bliver skudt i gang på Bornholm.

Vi er stået tidligt op og har booket billet til en senere bornholmerbus, så vi igen i dag kan nå at give dig det politiske overblik fra morgenstunden.

Men i morgen bliver morgenposten frankeret i Allinge, og både i aften, i morgen og lørdag vil vi her på berlingske.dk servere en politisk aftenpost fra Folkemødet først på aftenen. Vi lover, at det næsten bliver som at være på Folkemødet selv – næsten.

Nok om fremtiden. Nu dykker vi ned i dagens aviser.

Og vi begynder i Berlingske, der kan fortælle, at den radikale leder, Morten Østergaard, nu hæver prisen for at støtte Mette Frederiksen som eventuel statsminister efter en rød valgsejr.

Da S-formand Mette Frederiksen i anledning af Grundlovsdag proklamerede, at hun vil gå til valg på at danne regering uden de Radikale, skyldtes det især, at de to partier synes rygende uenige på udlændingeområdet. Til gengæld mener Mette Frederiksen, at hun og Morten Østergaard kan finde tæt fælles fodslag på områder som uddannelses-, miljø- og klimapolitik.

Men den udlægning er Morten Østergaard dybt uenig i. Heller ikke på uddannelsesområdet mener han, at partierne er synderligt tætte. Et område, der ifølge den radikale spydspids er »hjerteblod« for partiet. Derfor er han nu klar med en række krav til Mette Frederiksen.

De Radikale vil blandt andet afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, der begrænser muligheden for dobbeltuddannelse, og som Socialdemokratiet har lagt stemmer til, og have stoppet de årlige uddannelsesbesparelser på to procent – ja, området skal faktisk have flere penge, mener partiet.

Derudover vil Østergaard have flere pædagoger i landets daginstitutioner. Han understreger, at ingen af kravene er ultimative, men kalder kravene »en skærpelse af, hvad vi mener, der skal kendetegne den nye retning, som er en betingelse for vores opbakning til en ny regering«.

Berlingske har spurgt ind til, hvad man skal lægge i den skærpelse.

Hvad er dit alternativ, hvis jeres krav ikke honoreres?

»Mit alternativ er at sige, at hvis Mette Frederiksen ikke ønsker at komme os i møde, er hun fri til at finde sit flertal på anden vis. Man kan ikke tælle vores mandater med og vælge vores politik fra.«

Hvad er konsekvensen, hvis det ikke sker? Vil I stille jer direkte imod Mette Frederiksen?

»Det er klart, at hvis vi ikke er en del af det flertal, der bringer en regering til magten, så er vi i opposition,« siger Morten Østergaard:

»Vores opbakning til en regering kan ikke tages for givet. Der følger krav med, og de kan ikke isoleres til kun at handle om udlændingepolitik. Det er en bredere pallet, og uddannelse er helt oppe øverst på listen.«

Læs hele historien og hør, hvad Socialdemokratiet siger til Østergaards melding, lige her.

»Partiet er direkte gået på strandhugst i det værdisegment, der hedder indvandrere«

Og vi bliver i Berlingske, for selv om uddannelsespolitikken er lige så vigtigt for Morten Østergaard som udlændingepolitikken, er udlændingepolitikken – defineret som flygtninge- og indvandrerpolitik – klart det vigtigste emne, når man spørger danskerne.

Det har Kantar Gallup nemlig gjort for avisen, og meningsmålingen viser, at flygtningeindvandrerpolitikken topper danskernes dagsorden. 51 pct. af danskerne peger på området som et af de tre vigtigste politiske emner.

45 pct. peger på sundhedspolitikken, mens miljøpolitikken for alvor er blevet vigtigt for vælgerne, ser det ud til. 34 pct. peger på miljø- og klima som en af de tre vigtigste dagsordener. Uddannelse ligger i øvrigt nummer fem på listen.

Samtidig viser Gallup-målingen, at godt fire ud af ti adspurgte danskere – 43 pct. – mener, at S-formand Mette Frederiksen og Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen er lige stærke garanter for en stram udlændingepolitik efter et folketingsvalg. 25 pct. peger på Løkkes Venstre, mens 11 pct. hælder til Socialdemokratiet.

S-leder Mette Frederiksen har som bekendt besluttet at gå til valg på en ren S-regering bl.a. for at ville garantere en stram udlændingepolitik ført i samarbejde med de blå partier.

Og udlændingepolitikken er tydeligvis et emne, der optager danskerne, selv om, som avisen bemærker, Folketinget siden sidste valg har vedtaget 89 stramninger af udlændingepolitikken, og Danmark i år ventes at modtage det laveste antal asylansøgere i en årrække.

Valgforsker Kasper Møller Hansen siger i artiklen, at udlændingepolitikkens høje prioritet blandt danskerne også kan skyldes Socialdemokratiets bevægelse på området, som har bevirket, at området bliver »holdt i kog«.

Og det er et emne, der i hans øjne kan blive afgørende for udfaldet af næste folketingsvalg.

»Det er formentlig den mulighed, Socialdemokratiet har for at vinde næste valg. Partiet er direkte gået på strandhugst i det værdisegment, der hedder indvandrere, og har flyttet stemmer over midten siden valget. Tidligere har det tydeligere tilhørt den højre side af spektret at kunne varetage den stramme udlændingepolitik. Noget tyder på, at vælgerne reagerer på Socialdemokratiets kurs,« siger han.

Socialdemokratiet og Venstre er – ikke overraskende – ikke helt enige om, hvordan målingens resultater skal fortolkes. Læs deres reaktioner og hele historien lige her.

Kristian Jensens firkløverforhåbninger

Vi griber Politiken, der har interviewet finansminister og Venstre-næstformand Kristian Jensen, der kvitterer for Dansk Folkepartis ønske om at gå i regering med Venstre efter næste valg.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl erklærede Grundlovsdag, at hans parti vil i regering med Venstre, skulle blå blok vinde næste folketingsvalg, og Kristian Jensen ønsker på sigt at danne en firkløverregering med deltagelse af de to partier, Liberal Alliance og Venstre, skriver avisen.

»Jeg har på et tidspunkt ikke bare sagt, men også skrevet, at jeg kunne se en borgerlig firkløverregering for mig med alle de fire borgerlige partier i regering samtidig. Jeg vil slet ikke afvise, at en firkløver-regering kunne lade sig gøre«, siger Kristian Jensen.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl kalder det »helt logisk at beskrive Dansk Folkeparti som et parti, der lige så godt kunne sidde i regering«, men han gør det samtidig klart, at hans parti ikke vil sidde i regering med Liberal Alliance.

Derfor er Kristian Jensens melding, lyder vurderingen fra Thulesen, »hans måde både at kunne gå til valg på en trepartiregering, der fortsætter, og samtidig undgå at undsige Dansk Folkeparti«.

»Men i min optik er det ikke noget, han selv kan tro på«.

I en stor interviewartikel, avisen har begået med Kristian Jensen, bliver det dog også mere uklart, på hvilket tidspunkt Kristian Jensen ser en firkløverregering kunne blive dannet.

»Det er naturligt, at en regering går til valg på at fortsætte. Så spørger du mig om Dansk Folkepartis eventuelle regeringsdeltagelse. Her siger jeg, at jeg faktisk tidligere har sagt, at de godt kunne blive del af en firkløverregering. Men igen. Det er ikke sådan, at jeg på nuværende tidspunkt har mulighed for at dele ministerbiler ud. Det er bare på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så parat til at sidde i regering som andre partier i Folketinget,« siger han i interviewet.

Læs det her.

»Afslappet« Pape undsiger partifæller

Vi skal videre, og det til Ekstra Bladet, hvor justitsminister og konservativ partiformand Søren Pape Poulsen nu undsiger partifællerne Rasmus Jarlov og Naser Khader.

De har de seneste dage rejst en hård kritik af kulturminister Mette Bock (LA) for at rejse til VM i fodbold i Rusland, hvor det danske herrefodboldlandshold er blandt deltagerne. Beslutningen om at tage til Rusland, som er under anklage for at stå bag et giftangreb mod en eksspion i britiske Salisbury, og som Vesten har et særdeles køligt forhold til efter annekteringen af Krim, er ifølge Mette Bock en regeringsbeslutning.

Og det har Søren Pape Poulsen ikke de store problemer med, siger han.

»Det er jo sådan, at vi er en tre-parti-regering, og vi taler om tingene. Nu tager kulturministeren derover. Det, tror jeg både, at den konservative gruppe, Rusland og alle mulige andre overlever. Så håndterer vi det, og det tager jeg afslappet, lyder det fra Søren Pape Poulsen:

»Derfor er det fint, at den konservative gruppe, som har en ret kritisk holdning til Rusland som sådan, også markerer her. Åh, jeg skal godt nok anstrenge mig for at hidse mig op over det.«

Hele historien her.

Dagens Hækkerup-ups

​Vi skal også lige en kort tur forbi BT og avisens politiske redaktør, Andreas Karker, der – som beskrevet i gårsdagens morgenpost – har luret, hvem Mette Frederiksen har i spil til ministerposter, hvis rød blok vinder valget, og Socialdemokratiet kan danne en etpartiregering. Den ville foruden Mette Frederiksen på statsministerposten blandt andet bestå af Henrik Sass Larsen i Finansministeriet og Nicolai Wammen i udenrigsministeriet.

Men i en klumme i dagens printavis erkender Andreas Karker, at en central S-politiker var faldet ud af artiklen i gårsdagens avis og derfor ikke fremgik af dens bud på det kommende ministerhold.

»Nemlig Nick Hækkerup, der ifølge mine kilder står til at blive justitsminister,« skriver han.

Nick Hækkerup er da også en central skikkelse i partiet som tidligere forsvars- og sundhedsminister og nuværende udenrigsordfører.

Østrig indekserer børnecheck - »trumfer Danmark«

Onsdag meddelte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) Folketinget, at regeringens kamp for at ændre EU-reglerne om retten til børnecheck »ikke [ser] ud til at komme i mål på nuværende tidspunkt«, som han sagde.

Især Venstre har i flere år haft det som mærkesag at ville indeksere, som det hedder, børnechecken, så den afspejler leveomkostningerne i modtagerens – for eksempel en østeuropæers – hjemland.

Men Østrig »trumfer Danmark«, skriver Jyllands-Posten. Den østrigske regering behandler nemlig nu en lov, som skal graduere børneydelsen, alt efter hvilket land modtageren kommer fra. Det vil betyde, at en dansker med arbejde i Østrig vil få en højere børnecheck, mens en rumæner for eksempel vil få en lavere.

Men Troels Lund Poulsen afviser, at Danmark kan gøre som Østrig. EU-Kommissionen har nemlig, siger han, »sagt direkte og klart til Østrig, at den model, de laver, er ulovlig«.

Læs mere her.

Dagens analyse

... står Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, for, og han hæfter sig ved de uenigheder mellem Socialdemokratiet og de Radikale, der – som vi beskrev øverst i morgenposten – går videre end blot udlændingepolitik.

Men Socialdemokratiets kurs på udlændingepolitikken og bebudede etpartiregeringsambitioner har ført til massiv kritik fra de Radikale anført af politisk leder Morten Østergaard, der anklaget Socialdemokratiet for bare at følge Dansk Folkepartis kurs.

»Her og nu forenes radikale i modviljen mod DF, ligesom de står sammen i kritikken af Socialdemokratiets udlændingepolitik. Men der findes også radikale, der frygter, at partiet har tabt sin GPS og styrer direkte mod en blindgyde. Når Østergaard taler på folkemødet, skal man derfor ikke kun lytte til hans kraftfulde retorik fra hovedscenen. Frem mod valget bliver det i stigende grad interessant at lytte til stemmerne fra det radikale bagland,« skriver Thomas Larsen i analysen.

Den er endnu ikke på nettet, men står på side 13 i printavisen.

Tre korte:

1. Advokaten for knap 100 amerikanske pensionskasser, som ifølge skat har begået svindel med udbytteskat til milliarder, går nu i rette med skatteminister Karsten Lauritzen (V), som advokaten ikke mener »forstår transaktionerne«. Det skriver Børsen.

Skat mener, at 277 amerikanske enkeltmandspensionskasser uberettiget har fået udbetalt refusion for udbytteskat for millarder. Karsten Lauritzen er ikke overrasket over forsvarsadvokatens udtalelser.

2. Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, er indstillet til den internationale toppost som vicegeneralsekretær for den tunge økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Afgørelsen kan falde allerede mandag, erfarer Berlingske. Hvis Ulrik Vestergaard Knudsen får stillingen, skal der findes en ny departementschef til Udenrigsministeriet.

3. EUs ministerråd er klar til at øremærke to måneders barsel til mænd på tværs af EU. Forslaget står ifølge Erhvervsministeriet til at få flertal blandt EU-landene på et møde i næste uge. Det skriver Berlingske. Ender EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet med at blive enige om direktivet, vil det trumfe de danske regler og gælde for alle på det danske arbejdsmarked. Og ærgre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»Det er forkvaklet, at EU skal bruges til at lave ligestillingspolitiske initiativer, som man hellere skulle drøfte med de medlemslande, der måtte have problemer med det her spørgsmål,« mener ministeren.

Dagens folkemødemode

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, og Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er uenige om ret så mange ting. Nationalstatens rolle, for eksempel. Men de to politikere har tilsyneladende samme smag i tøj, når det gælder disciplinen »afslappet politiker på Folkemøde«.

I hvert fald var d'herrer under et debatarrangement i går aftes tilsyneladende begge iklædt grå gummisko, cowboybukser og en hvid t-shirt med en blå jakke ud over.

Det sker i dag:

Kl. 11.30: Folkemødet åbner. I den anledning skal blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), tale.

Kl. 12.30: Alternativets Uffe Elbæk holder sin partiledertale på Folkemødets hovedscene.

Kl. 19.00: De Radikales Morten Østergaard holder sin partiledertale på Folkemødets hovedscene.

Rigtig god dag!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.