Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

En flammende tale fra Claus Hjort fik usædvanlige klapsalver og har ændret Venstres kurs

Dagens overblik: Sophie Løhde mener, at fagbevægelsen har udvalgt mål, der »vil ramme og lamme det danske samfund hårdt«. På et møde i Venstre har Claus Hjort holdt en markant tale. Og så kan en afstemning i dag skabe en magtfaktor i dansk politik. Hele dit politiske overblik her.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste omgang politisk morgenpost med alt, du skal vide om dansk politik, i dag.

Inden vi når til historien bag overskriften, begynder vi med et helt centralt møde, som finder sted i morgen, lørdag.

Her mødes de statslige arbejdsgivere ved innovationsminister Sophie Løhde (V) med de statsansatte ved chefforhandler Flemming Vinther i Forligsinstitutionen for at gøre et – formentlig – sidste forsøg på at nå et forlig på det statslige område, som traditionelt har været der, hvor et gennembrud har banet vejen for de andre områder.

Og som Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther, skriver i en analyse i dagens avis, ser lørdag »ud til at være sidste chance for at undgå en storkonflikt, der om godt en uge vil kunne lægge næsten hele det offentlige Danmark øde.«

Og udsigterne til en aftale er umiddelbart alt andet end gode, lyder det.

Herunder et kort uddrag analysen:

Ifølge reglerne må parterne ikke afsløre indholdet af, hvad de forhandler om, men lytter man til dem anonymt og uden for citat, så er de præget af en dyb pessimisme. Hverken på det kommunale eller det regionale områder er fornemmelsen, at man er kommet ret meget længere de seneste mange uger.

Efter at man tidligere forhandlede knasterne en for en, har forligsmanden de seneste dage forsøgt at strikke en samlet skitse til et mæglingsforslag sammen på det kommunale område. Men indtil videre uden at parterne har kunnet godkende det. Derfor sagde den kommunale chefforhandler og lærerformand Anders Bondo Christensen natten til torsdag, at der nu skal hjælp fra de statslige til, hvis man skal komme videre.

Ifølge kilder på arbejdsgiversiden giver det ikke længere mening at tale om en risiko for konflikt, der er fifty-fifty. Det mest sandsynlige scenarie er nu, at det ender med konflikt, forlyder det.

»Det her, det er alvorligt.«

Det samme siger centrale kilder på lønmodtagersiden - og der er ikke tale om strategisk teatertorden.

Du kan læse hele analysen hos Berlingske her. Avisen har også samlet fire scenarier for OK18-forhandlingerne - og hvad de betyder for strejke og lockout. Dem finder du her.

Flere medier har af gode grunde fokus på den mulige storkonflikt i dag.

Politiken skriver således, hvordan en strejke eller lockout af offentligt ansatte også vil ramme privatansatte.

En rundringning til 10 firmaer og fagforbund foretaget af Politiken viser således, at en strejke og lockout vil brede sig som ringe i vandet i det private erhverv.

Konflikten risikerer blandt andet at ramme privatpraktiserende psykologer og rengøringsmedarbejdere på skoler og daginstitutioner og lukke for slagteriernes kødproduktion. I alt er der tale om privatansatte i titusindvis. Især de danske slagterier risikerer at blive hårdt ramt, da fagbevægelsen har varslet strejke for store dele af fødevarekontrollen. Uden kontrol lukker slagterierne de facto, skriver avisen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) siger til Politiken, at det har været fagbevægelsens strategi fra dag et:

»Fagbevægelsen har nøje udvalgt sine strejkemål, der vil ramme og lamme det danske samfund hårdt, og som for eksempel sender tusindvis af slagteriarbejdere hjem uden løn og uden strejkekasse.«

Læs hele historien her.

I en debat i Folketingssalen torsdag afviste Sophie Løhde i øvrigt, at der skulle ligge en forudbestemt drejebog for de offentlige overenskomstforhandlinger klar, som ender med et regeringsindgreb.

»Jeg har ikke drøftet noget lovindgreb med nogen partier i Folketinget. Jeg kan også blankt afvise, at vi skulle have en reform liggende i skuffen, som er afhængig af, at vi når et bestemt overenskomstresultat,« sagde hun ifølge Ritzau.

Og så skal vi ellers se på dagens andre historier.

Megafusion og magtfaktor

Flere medier har i dag fokus på en helt afgørende beslutning, som skal træffes denne fredag.

Her skal landets to største hovedorganisationer, FTF og LO, på to ekstraordinære kongresser stemme om, hvorvidt de skal slå pjalterne sammen i en regulær storfusion.

Ender det med fusion, får Danmark en ny faglig mastodont med 1,5 millioner medlemmer bag sig. Og det vil uden tvivl styrke den danske fagbevægelse, siger Nana Wesley Hansen, der er lektor ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet, til Politiken.

»Det er en historisk situation. Den nye hovedorganisation vil kunne stå langt stærkere over for arbejdsgivere, der også er stærkt centraliseret.«

Professor ved CBS Ove Kaj Pedersen vurderer i dagens Information på baggrund af det værdigrundlag, der ligger til grund for fusioneringen, at Danmark vil få en mastodontorganisation, som vil blive en politisk magtspiller og påtage sig et langt større samfundsansvar:

»Læser man værdigrundlaget, står der, at den nye hovedorganisation skal varetage, at den samlede danske økonomi er konkurrencedygtig. Det vil sige, at det ikke bare er overenskomster og løn, den nye type politiske organisation vil forsøge at påvirke. Men også velfærdspolitikken og den økonomiske politik, og dermed påtager den sig et langt større samfundsansvar end tidligere,« siger Ove Kaj Pedersen til Information.

Hos Ekstra Bladet er avisens politiske kommentator, Hans Engell, ikke helt så imponeret. Han skriver:

»Fusionens tilhængere (har) en våd drøm om, at over en million lønmodtagere samlet under samme tag, vil få markant politisk og mediemæssig slagkraft.

Det tyder intet på.

Både det nuværende LO og FTF arbejder mediemæssigt som hemmelige organisationer, og siden Ryanair-sagen findes der stort set ikke et eksempel på, at LO har sat noget, der minder om en samfundspolitisk væsentlig dagsorden. FTF heller ikke. På samme tidspunkt har Metals Claus Jensen været ghostwriter på flere af Løkke-regeringens udspil.«

Hans Engells analyse er ikke på nettet endnu.

Hjort og den flammende EU-tale

Efter flere års zigzag-kurs er Venstre nu klar til at slå ind på den EU-positive kurs og tale EU op.

Det skriver Politikens EU-korrespondent Elisabet Svane i en nyhedsanalyse i dagens avis.

Du får et kort uddrag her:

Nu tyder det på, at partiet ikke bare har vasket EU-sokkerne, men også er ved at tage dem på igen. På et møde i Statsministeriet lige før påske, et såkaldt temagruppemøde, som partiet holder et par gange om året, slog Lars Løkke an til en ny og mere positiv tone over for EU. Partiets EU-venlige fløj, med EP-medlem Morten Løkkegaard og EU-ordfører Jan E. Jørgensen i spidsen, fulgte op og talte, selvfølgelig, også i blå-gule toner, men det, der for alvor ændrede stemningen i partiet, siger flere kilder, var indlægget fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Da Hjort tog ordet på gruppemødet, var det med en nærmest flammende EU-tale, hvor forsvarsforbeholdet fik bistre ord med på vejen. Da han var færdig, var der flere, der klappede. Det er ikke sædvane under EU-debatter i Venstre.

Ifølge artiklen er det planen, at det i valgoplægget til næste års europaparlamentsvalg igen skal understrege, at Danmark skal ind i kernen af EU. Oplægget er endnu ikke offentliggjort.

Artiklen er ikke på nettet endnu.

De stærkes vej direkte ind i folketingssalen

Vi skal videre til Berlingske, som har set nærmere på de såkaldte borgerforslag.

Indførelsen af borgerforslag blev omtalt som en styrkelse af borgerinddragelsen i dansk politik.

Men i dag er en lang række af de mest populære borgerforslag stillet af personer med erfaring som professionelle aktører på Slotsholmen, i partierne eller Organisationsdanmark, viser Berlingskes gennemgang.

Således er seks ud af de 10 borgerforslag, der foreløbig har fået flest underskrifter, stillet af professionelle aktører i enten interesseorganisationer eller partier.

»Det her viser desværre risikoen ved borgerforslag: At det er de stærkes vej direkte ind i folketingssalen. Det er dilemmaet, når man begynder at hylde det direkte demokrati i stedet for det repræsentative demokrati,« siger Socialdemokratiets Christine Antorini.

Du finder hele historien her.

Her er fire historier i kort form, du også skal kende til i dag

1: Sammen med Dansk Folkeparti offentliggør regeringen i dag en vækstplan for dansk økologi. Et centralt element i planen er, at der i 2018 og 2019 i alt afsættes næsten 1,1 mia. kr. til at støtte landmænd, som vil omlægge til økologisk drift.

Det skriver Finans.dk.

Omlægningsstøtten ventes at få det økologiske areal til at vokse med knap 70.000 hektar til 305.000 hektar. Dermed vil et landbrugsareal, som er større end hele Fyn, blive drevet økologisk ved udgangen af 2019.

Hele historien her.

2: Dansk Folkeparti vil ikke lægge stemmer til regeringens databeskyttelseslov, der implementerer EU's databeskyttelsesforordning. Det siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) til Politiken.

Regeringens lovforslag er blevet kritiseret af Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale for at være udemokratisk og forringe borgernes retssikkerhed.

Både Socialdemokratiet og Liberal Alliance skal nu stemme for databeskyttelsesloven, for at regeringen kan tælle til 90 og vedtage sit lovforslag. De har ikke villet udtale sig.

Historien her.

3: Regeringen modarbejder sin egen politik ved at indføre brugerbetaling på danskundervisning til udlændinge.

Sådan lyder den skarpe kritik fra bl.a. arbejdsgiverorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i dagens Jyllands-Posten. Og den følges op med en række stærkt kritiske høringssvar fra flere andre organisationer.

»Forslaget er et skridt i den forkerte retning. Vi har i forvejen problemer med, at der i Danmark er nogle adgangsregler, der gør det svært at hive folk ind i landet, men hvis vi også gør det mindre attraktivt og mere besværligt for folk at være her, så bliver det sværere at fastholde og tiltrække udenlandsk arbejdskraft,« siger Jens Troldborg, chefkonsulent i DA, til avisen.

Historien er ikke på nettet endnu.

3: Hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, vælger at angribe Syriens præsident, Bashar al-Assad, kan han regne med den danske regerings støtte.

Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som også understreger, at han er sikker på, at der politisk set »vil være bred enighed om« en støtte til Trump i den her sag.

Men Samuelsen mener ikke, at Danmark skal deltage i en militær koalition mod Assad denne gang.

»Vores kamp mod Islamisk Stat er det, vi har mandat til,« siger Samuelsen, der dog understreger, at hvis der skulle komme en henvendelse fra Det Hvide Hus om hjælp i denne forbindelse, så »vil vi kigge på det.«

Mere hos Berlingske her.

4: Flere udlændingeordførere vil forbedre asylbørns muligheder for trivsel. Det skriver Information. For eksempel vil SF fremsætte et beslutningsforslag om større hensyntagen til asylbørnene, skriver avisen.

I artiklen siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.

Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?, spørger avisen.

»Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlag,« siger Martin Henriksen.

Hele artiklen her.

Dagens sammenligning

I Weekendavisen ser journalist Hans Mortensen i dag nærmere på SF og Liberal Alliance.

Du får et kort uddrag her:

Politikere kan sjældent få både magten og æren. Oftest må de vælge mellem de to. I hvert fald, hvis de opererer i et demokrati.

Dette valg var det centrale omdrejningspunkt, da Liberal Alliance i forgangne weekend holdt landsmøde i København, og det er stadig underlægningsmusikken, når SF i den kommende samles i Kolding. SF er skræmmebilledet på, hvor meget man kan slå sig på magten. Liberal Alliance er ved at gøre sig samme erfaring, men begge partiers ledere bedyrer, at de ikke er skræmte. Anders Samuelsens parti har mistet en tredjedel af sine medlemmer og mindst den samme andel af sine vælgere. SF roder stadig med en tilslutning, der er en fjerdedel af partiets bedste og halvdelen af det, man selv opfatter som naturlig størrelse.

Hele artiklen her.

Ugens tweet

Vært på Quizzen med Signe Molde, Signe Molde-Amelung, havde torsdag et spørgsmål om tildækning til justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Det sker i dag

09:30 Høring om fremtidig vækst og kvalificeret arbejdskraft
Folketingets Finansudvalg holder i dag åben høring om fremtidig vækst og kvalificeret arbejdskraft. Høringen finder sted på Aarhus Universitet

09:30 Europarådet holder ministerkonference i København
Europarådet holder fra onsdag til fredag ministerkonference i København. Målet er en erklæring, der tøjler Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols virke under overskriften »Better Balance, Improved Protection«.

10:00 Møde i folketingssalen.
En stribe lovforslag bliver behandlet på dagens møde. Det gælder blandt andet et forslag om ændring af lov om kystbeskyttelse.

17:30 Kolding SFs landsmøde
SF holder landsmøde fra den 13. til 15. april i Kolding. På dagsordenen for landsmødet er blandt andet valgprogrammet til europaparlamentsvalget, som finder sted næste år. Formand Pia Olsen Dyhr giver sin tale ved landsmødet lørdag formiddag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.