Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

En dobbeltstrid er brudt ud i Løkkes regering: »Vi kommer til at øge presset internt«

Dagens overblik: De to små regeringspartier sætter Venstre under pres i spørgsmålet om hash og burkaer. Danskerne skal måske igen til at gemme deres håndværkerkvitteringer, og Dansk Folkepartis fiskeriordfører har fået en ny ven. Hele dit overblik her.

I går stod morgenposten i topskattens tegn. Og selvom vi ikke er helt færdige med at beskæftige os med de politiske sværdslag om skatten på de højeste indkomster, skal vi rundt om en del flere emner i dagens politiske overblik.

Vi begynder med interne armlægninger i VLAK-regeringen – på to ret forskellige områder.

Liberal Alliance genopliver på forsiden af Jyllands-Posten debatten om, hvorvidt hash skal legaliseres. Eller som avisen har formuleret det: »LA fyrer op under regeringsstrid«.

Partiet vil legalisere hash, og det er stik imod regeringens linje.

Retsordfører Laura Lindahl (LA) mener, at en legalisering af det euforiserende stof vil lægge en dæmper på bandekonflikten:

»Det er mærkeligt, at der ikke er nogen, der siger det højt – for det er løsningen. Bandekonflikten er jo en kamp om hashmarkeder,« siger hun til Jyllands-Posten.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men den konservative sundhedsordfører, Brigitte Jerkel, afviser blankt:

»Det er ikke løsningen. Den vej, som justitsministeren har lagt, er den rigtige. Jeg mener bestemt, at kritikken er forfejlet, når LA siger, at der ikke er blevet gjort nok, og at det her er løsningen.«

Heller ikke Venstre bakker op om at legalisere hash, ligesom Dansk Folkeparti er erklæret modstander.

Burkapres på Løkke

Og så skal vi videre til stridighed nummer to i Lars Løkke Rasmussens (V) regering, hvor også statsministerens andet støtteparti er ude at markere sig.

DR har talt med de Konservative, som presser Venstre og Liberal Alliance i den verserende debat om, hvorvidt burkaen skal forbydes i det offentlige rum.

De Konservative går ind for et forbud mod den muslimske klædedragt, Liberal Alliance er imod, og Venstre er fortsat uafklaret, bekendtgjorde Løkke i forbindelse med partiets sommergruppemøde i fredags.

Trekløverregeringen skal dog have besluttet sig for, hvordan den stiller sig, når Dansk Folkeparti til efteråret vil genfremsætte et beslutningsforslag om at forbyde burka og niqab.

Nu har de Konservative besluttet sig for at lægge pres på de to øvrige regeringspartier i håbet om at sikre opbakning til et forbud, siger gruppeformand Mette Abildgaard (K) til DR forud for partiets sommergruppemøde i dag:

»Vi kommer til at øge presset internt i regeringen om, at vi skal have et forbud mod den her beklædning, som helt eller delvist dækker ansigtet.«

»Det er voldsomt undertrykkende, og vi synes ikke, at burka eller niqab er noget, man skal se i det danske samfund på gader og stræder,« lyder argumentet fra Mette Abildgaard.

Venstres folketingsgruppe er dybt splittet, og mens eksempelvis udlændingeordfører Marcus Knuth (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er tilhængere af et forbud, er uddannelsesminister Søren Pind (V) lodret imod.

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) betoner over for DR, at gruppen fortsat er uafklaret, mens Liberal Alliance til gengæld åbner en dør på klem for, at partiet kan acceptere at stemme for et forbud.

Gem dine kvitteringer – håndværkerfradraget består

Videre til Berlingske Business, der i dag kan fortælle, at et politisk flertal er klar til at forlænge boligjobordningen – i folkemunde håndværkerfradraget.

Den nuværende ordning, der sikrer danskerne et fradrag, hvis de får udført håndværkerarbejde, udløber ved årsskiftet, men nu er VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at forlænge den.

Det sker, efter at Liberal Alliance har besluttet at bakke op om en ny aftale, selv om partiet ellers er modstander af boligjobordningen, forklarer Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen.

»Det er ikke vores politik at fortsætte boligjob­ordningen, men vi kan bare konstatere, at der ikke er flertal for at afskaffe den. Vi stemmer for det, der er regeringens politik, og den er et kompromis mellem tre partier. Og jeg konstaterer, at boligjobordningen er vigtig for Venstre og en del andre partier,« siger Joachim B. Olsen til Berlingske Business.

Håndværkerfradraget har længe været et kardinalpunkt for Lars Løkke Rasmussen. Forud for valget i 2015 lovede han at indføre fradraget med tilbagevirkende kraft – danskerne skulle »blot huske at gemme kvitteringerne«, som Løkke formulerede det.

Dagen efter satte den daværende oppositionsleder desuden sin statsministerdrøm på spil for at få genindført håndværkerfradraget.

»Jeg kan jo ikke garantere, at jeg bliver statsminister, men jeg kan sige, at bliver jeg statsminister, så er det for en regering, der genindfører boligjobordningen, og så er det naturligt, at det bliver fra 1. januar 2015,« sagde Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder i januar 2015.

Samuelsens pynt på lagkagen

Som lovet er vi ikke helt færdige med topskatten.

Flere aviser har i dag fulgt op på Anders Samuelsens melding søndag aften om, at regeringen dropper at lette topskatten.

Både Politiken og Berlingske har i dag interviews med Liberal Alliances leder om den tabte topskattekamp.

Anders Samuelsen, har du forståelse for, hvis det generelle billede af Liberal Alliance er et afpillet parti, der solgte sin sjæl for ministerposter?, spørger Politiken.

»Ja, det er klart, hvis man bare nøjes med at læse overskrifter i aviser og lytte til kommentatorer,« lyder LA-lederens svar.

Berlingske spørger Anders Samuelsen til, at han for blot et år siden bekendtgjorde over for selvsamme avis, at en borgerlig-liberal regering ikke fortjener at blive siddende, hvis ikke den er villig til at føre borgerlig-liberal politik og sænke topskatten.

Hvis man ikke kunne være en borgerlig-liberal regering uden at levere topskattelettelser, kan du så forklare, hvorfor du nu selv sidder i en regering, hvor I ikke leverer topskattelettelser?, spørger avisen.

»Ja, det kan jeg, for vi har fået så meget andet til gengæld. Vi har fået fjernet blasfemiparagraffen. Vi har fået fjernet en masse bureaukrati i forhold til folkeskolelærerne. Vi har fået flere køkkener ud på plejehjemmene, og nu kommer vi med nogle forslag til historisk store skattelettelser, som overgår alt, hvad tidligere regeringer har foreslået. Det er borgerlig-liberal politik, men uden den ekstra pynt på lagkagen i form af topskattelettelser. Det kan vi bare ikke få - jeg kan ikke komme igennem med topskattelettelser,« siger Anders Samuelsen.

Berlingske har desuden gennem fire nedslag rekonstrueret, hvordan stålsatte øjne og to år med trusler endte med en erkendelse fra Anders Samuelsen søndag aften.

Den kan du læse her (kræver abonnement).

Og så ikke mere topskat i denne morgenpost.

Bandemedlemmer – og deres familier – skal smides på gaden

Vi skal videre til Københavns Rådhus, hvor de borgerlige politikere er klar til at tage et nyt middel i brug i kampen mod bandekriminaliteten, skriver Berlingske.

Bliver en person dømt for banderelateret kriminalitet – hvad enten det er våbenbesiddelse, hashandel, vold eller skyderi – skal ikke alene den dømte, men hele vedkommendes familie sættes på gaden af det almene boligselskab, hvor familien bor, foreslår den konservative gruppeformand på rådhuset, Jakob Næsager.

Forslaget præsenteres på et møde i dag i Borgerrepræsentationens Økonomiudvalg, og Jakob Næsager har på forhånd helhjertet opbakning fra Venstre og Dansk Folkeparti på rådhuset.

»Den aktuelle situation er totalt uacceptabel. Vi skal have en by, der fungerer i hverdagen, og dertil hører altså ikke skyderier. Det kan vi simpelthen ikke finde os i. Vi er nødt til at få fjernet nogle af de dominerende bandemedlemmer fra de her boligområder,« siger den konservative gruppeformand og fortsætter:

»Jeg forestiller mig, at det også vil have en præventiv virkning, hvis hele husstanden risikerer at ryge på gaden. Så har forældrene et større ansvar for, hvad deres børn går og laver.«

Overborgmester Frank Jensen (S) er betænkelig ved idéen og udtaler i et skriftligt svar, at »det vil være at straffe børn, koner eller forældre for kriminalitet, de ikke er skyld i«.

Læs hele historien hos Berlingske her (kræver abonnement).

Mette Frederiksens friskole-opgør kan give bagslag

Indgreb mod muslimske friskoler vil også lukke andre friskoler, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Socialdemokratiet har foreslået at fjerne statstilskuddet fra de frie grundskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, og partiformand Mette Frederiksen bekendtgjorde i fredags over for BT:

»Når vi lægger forslaget frem, så er det med et ønske om at lukke de muslimske friskoler.«

Kristeligt Dagblad har set nærmere på forslaget og konstaterer, at det også vil rive en række andre skoler med sig i faldet. Herunder den kristne Svanevej Privatskole på Nørrebro i København.

»Hvis forslaget skulle blive lov, ville det betyde, at en dansk, 94 år gammel friskole, som er grundlagt af adventistkirken og fortsat bygger på kristne grundværdier, måtte lukke. Med det elevgrundlag, vi har i det københavnske nordvestkvarter, er det utænkeligt, at vi ville kunne klare os som ren betalingsskole,« siger skoleleder Jakob Callesen til avisen.

Læs hele historien her (kræver abonnement), hvor du også kan se et svar fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen.

Tre korte, du også skal have med i dag

1. Regeringen barsler angiveligt med skattelettelser for ti milliarder kroner.

Børsen erfarer fra »kilder med kendskab til regeringens arbejde«, at VLAK-regeringen vil lægge op til at sænke skatter og afgifter med mindst ti milliarder kroner, når den præsenterer en finanslov, et skatteudspil og en vækstpakke inden for de kommende uger.

Læs mere her (kræver abonnement).

2. Kulturminister Mette Bock (LA) freder DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen.

I kølvandet på sagen om DRs mangfoldighedskonsulent, Gitte Rabøl, der blev ansat til en hyre på 2,1 millioner kroner om året, rejste der sig i går et politisk krav om, at Michael Christiansen skulle fyres.

Gitte Rabøl opsagde søndag sin stilling, og blandt andre Dansk Folkeparti krævede efterfølgende bestyrelsesformandens afgang.

Men det afviser kulturministeren ifølge flere medier.

Læs mere hos Jyllands-Posten her og hos Berlingske her.

Og apropos mangfoldighed:

3. Landets seks største kommuner sender brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Lovgivningen bag førtidspension- og fleksjobreformen er »simpelthen for stram«, lyder konklusionen i brevet, der i går landede på ministerens bord, skriver Information i dag.

Brevet er underskrevet af de kommunalpolitikere, der har ansvaret for beskæftigelsesområdet i de seks kommuner, København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers.

I brevet står der ifølge avisen, at det er et problem, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet, fordi de skal leve op til rigide kriterier og dokumentationskrav, før de kan få tilkendt førtidspension.

Troels Lund Poulsen bebuder i et skriftligt svar til Information, at han vil indkalde de seks kommuner til et møde, og han kalder deres opråb »tankevækkende«.

Mere her.

Da gæster på en homobar blev glade for at se Løkke

Som vi skrev i morgenposten i går, inviterede Lars Løkke Rasmussen interesserede danskere til en løbetur for at markere Copenhagen Pride-ugen, der indledes i dag.

I samme anledning har statsministeren givet et interview til Berlingske om frisind og tolerance – og om sit besøg på en homobar.

»For mig handler det om, at man må lære at respektere de ting, man ikke forstår. Personligt forstår jeg ikke, hvordan to mænd kan forelske sig i hinanden, det er ikke mig, men derfor kan jeg jo godt respektere det. Og det mener jeg også godt, at man kan kræve af os alle sammen, at vi gør,« siger Løkke til avisen.

Statsministeren medgiver samtidig, at kampen for seksuel frihed ikke ligefrem har stået højt på den politiske dagsorden i hans regering, og Berlingske skriver, at det tydeligvis generer ham, at det ofte er venstrefløjen, der markerer sig på det kønspolitiske område.

»Det har egentlig altid irriteret mig, at området er blevet politisk monopoliseret. Nu er seksualitet selvfølgelig ikke et ideologisk projekt, men jeg synes godt, at man kan sige, at retten til at leve som man vil, er et klassisk liberalt dogme,« siger Lars Løkke Rasmussen og fortæller om en oplevelse, der fik ham til at indse, at seksuel frihed ikke kun er et vigtigt emne for venstrefløjens vælgere:

»Jeg var på bar med en af mine venner, en homobar, og jeg var selv overrasket over, at der var så mange derinde, der var glade for at se mig«.

Læs hele interviewet her.

Dagens debat

Finder vi på forsiden af Politiken, som bringer et citat fra et indlæg skrevet af de Radikales retsordfører, Zenia Stampe.

»Jeg har været retsordfører i halvandet år. Og jeg må sige, at jeg ofte har følt mig mere som tilskuer end som deltager i udviklingen af dansk retspolitik. For hvor området engang var drevet af to nogenlunde lige store skoler, der stod over for hinanden med hver sit syn på forbrydelse og straf, har den ene skole i dag ryddet bordet,« skriver den radikale politiker og fortsætter:

»Retsområdet er i dag drevet af en intern konkurrence mellem tough on crime-tilhængere. Den, der råber: ’Strengere straf!’ hurtigst og højest, har vundet.«

Læs hele indlægget her.

Dagens noget-for-noget

Dansk Folkeparti må indstille sig på, at det bliver noget sværere for partiet at komme igennem med yderligere stramninger af udlændingepolitikken i efteråret.

Det siger Liberal Alliances skatte- og finansordfører, Joachim B. Olsen, i et interview med Politiken i kølvandet på regeringens topskatteretræte.

Dansk Folkeparti har nægtet at gå med til lettelser af topskatten, og når partiet agerer så ufleksibelt, kan det ikke forvente fleksibilitet den anden vej, fastslår LAeren.

»Der er jo i regeringen et selvstændigt ønske om, at der er mange steder (på udlændingeområdet, red.), der skal strammes op. Så selvfølgelig får DF noget i en forhandling. Men de kunne da have fået mere, hvis de var gået ind på en sti, hvor de havde givet noget, hvor det var vigtigt for os. Så kunne de da have fået mere andre steder; det er da helt sikkert,« siger Joachim B. Olsen til Politiken.

Han understreger, at meldingen står for hans egen regning.

Fik du læst?

Forleden købte Socialdemokratiets Mattias Tesfaye en plade chokolade i Brugsen.

Den kostede 59 kroner, og da ekspedienten slog chokoladen ind på kasseapperatet, blev Mattias Tesfaye vred på sig selv. Det gik op for ham, at han havde taget chokoladen ned fra hylden uden at tænke nærmere over prisen.

»Det virker måske latterligt for mange,« siger han:

»Men jeg blev sur på mig selv, fordi jeg bare gik ud fra, at jeg selvfølgelig kunne købe den plade chokolade. Det ville rigtig mange danskere ikke kunne. De ville i hvert fald være meget bevidste om prisen. Chokoladen mindede mig om, at jeg skal passe på ikke at bevæge mig for langt væk fra de almindelige hverdagssituationer, som mange danskere befinder sig i. For så begynder mit samfundssyn at skride.«

Berlingske har interviewet Mattias Tesfaye i kølvandet på sommerens debat om eliten – som blev indledt i forbindelse med en interviewserie i Politiken – og om hvorvidt politikerne opfatter sig selv som en del af den.

Læs interviewet her, hvor du kan få svar på, om socialdemokraten, der er uddannet murer og i dag sidder i Folketinget, føler sig som en del af eliten.

Dagens forbrødring

Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, ikke er nogen stor tilhænger af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Løkke fjernede i sidste uge fiskeriområdet fra Lundes portefølje efter sagen om de såkaldte kvotekonger og gav det videre til Karen Ellemann (V), der derfor nu er minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri.

Og der ser ud til, at Ib Poulsen er noget mere tilfreds med sin nye minister.

Læs baggrunden om hele Esben Lunde Larsen-sagen her.

Det sker i dag

13.00: De Konservative holder pressemøde i forlængelse af partiets sommergruppemøde i Nyborg.

13.00: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tager på turné rundt i Danmark efter partiets sommergruppemøde i Randers. Hun indleder turnéen i netop Randers klokken 13 og slutter af i Frederikshavn klokken 19.30.

13.00: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) får besøg af sin makedonske kollega, udenrigsminister Nikola Dimitrov. Mødet finder sted i Udenrigsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.