Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

EL-byrådsmedlem bakker udstødt socialdemokrat op: »Det er da almindelig kendt, at zionisterne har været dybt involveret i IS«

Dagens overblik: Politikere vil betale sig fra afrikansk migrantstrøm, et af Enhedslistens byrådsmedlemmer mener, at zionister er involveret i IS, en officer vil have færre officerer i forsvaret, og så er den første tigger blevet dømt til udvisning af Danmark.

Godmorgen og velkommen til denne uges midtvejspost om dansk politik.

I dag skal vi omkring nye beskyldninger om, at zionister står bag terrorgruppen Islamisk Stat, at en officer mener, der er for mange officerer i forsvaret, og så er der nu dårligt nyt for nøddeelskere.

Vi begynder dog et andet sted, nemlig med en historie i Politiken om, at både Venstre, Dansk Folkepart og Socialdemokratiet - og dermed et stort flertal i Folketinget - er åbne for at lave en aftale med udvalgte afrikanske lande i stil med Tyrkiet-aftalen.

Stifteren af tænketanken European Stability Institute og hovedarkitekten bag netop Tyrkiet-aftalen, Gerald Knaus, foreslog i går i Politiken en metode til at dæmpe den store strøm af flygtninge og migranter over Middelhavet, hvor cirka 100.000 er ankommet til Italien og knap 2.500 ifølge FN er druknet.

Knaus foreslår, at europæiske lande betaler stater som Nigeria og Senegal for at tage migranter tilbage mod at et mindre antal lovligt kan komme til Europa.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, kalder tanken for »meget interessant«.

»Hvis man fik en aftale til at være lige så effektiv som den med Tyrkiet, så kan man jo regne ud, at vi ville spare milliarder på, at der kom mange færre flygtninge. De penge kunne man så måske bruge på en ekstra hjælpende hånd fra EU’s side«, siger Marcus Knuth, men understreger samtidig, at en aftale ikke må indebære lettere adgang til Europa.

DF er også åbne over for at øge støtten til afrikanske lande, hvis de tager migranter tilbage, men vil ikke være med til, at andre kan komme lovligt til Europa.

Du kan læse mere om den historie her.

EL-byrådsmedlem fremsætter nye zionistudtalelser

Det har de seneste dage vakt opsigt, at det nu forhenværende socialdemokratiske medlem af byrådet i Ishøj Seyit Ahmet Özkan i et Facebook-opslag har skrevet, at zionister og ikke radikale muslimer står bag Islamisk Stat.

Det fik S-borgmester i Ishøj, Ole Bjørstorp, til at bede Özkan om at trække sig fra partiet, hvilket skete i går.

Men nu får Seyit Ahmet Özkan ifølge netmediet dknyt opbakning fra Enhedlistens medlem af byrådet i Køge, Niels Rolskov.

Han skriver i en kommentar til en artikel på dknyt, at det er almindeligt kendt, at zionister har været dybt involveret i IS, så han finder det »højst besynderligt at ekskludere en mand for den slags udtalelser«.

Han fortsætter:

»Har de helt tabt sutten derinde? Det er da almindelig kendt, at zionisterne har været dybt involveret i IS«.

»For et par år siden blev endog en israelsk general taget til fange i Irak, hvor han trænede IS-krigere, så det er da højst besynderligt at ekskludere en mand for den slags udtalelser?«

Hverken fungerende politisk ordfører, Nikolaj Villumsen (EL) eller hovedbestyrelsesmedlem Per Clausen, der er ansvarlig for Enhedslistens forretningsudvalg, ønsker ligesom Socialdemokratiet at foretage sig noget i forhold til Niels Rolskovs udtalelser, men begge tager afstand fra dem.

Du kan læse den historie her.

Tigger udvist

Den nye tiggerlov, som blev vedtaget før sommerferien, har nu for første gang ført til, at en person er blevet dømt og udvist af Danmark for tiggeri.

Det skete i går i Københavns byret, hvor en 63-årig rumænsk kvinde blev idømt 20 dages ubetinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud de næste seks år.

I juni blev regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige om, at tiggeri skal koste mindst 14 dages ubetinget fængsel at tigge på gaden.

Kvinden sad i skrædderstilling med et bæger på Nørreport Station i juli. For at en EU-borger skal udvises, skal man være en trussel for nationens sikkerhed. Det lagde byretten til grund.

Dommen vækker glæde i den borgerlige lejr.

»Super! Reglerne, vi har vedtaget for at dæmme op for omrejsende romaers utryghedsskabende tiggeri, begynder at slå igennem. Godt!
God tur til Rumænien - og bliv væk!,« skriver DFs retsordfører Peter Kofod Poulsen på Facebook.

De Radikale er til gengæld fortørnet over dommen. Til Politiken kalder retsordfører Sofie Carsten Nielsen dommen for »meget voldsom«.

»Jeg har utroligt svært ved at se, hvordan man kan se det som en trussel mod nationens sikkerhed, at en kvinde rækker koppen frem foran et supermarked og kigger borgere i øjnene«, siger Sofie Carsten Nielsen.

Du kan læse mere om dommen i en artikel i Politiken her.

Topofficer vil gøre op med forsvarets »alt for store« officerskorps

Vi springer til Information, der har interviewet kontreadmiral Nils Wang, chef for Forsvarsakademiet. Han mener, at der er alt for mange officerer i det danske forsvar, og at det er på tide at gøre op med det alt for store officerskorps. Ellers bliver det meget dyrt for forsvaret, som derfor ikke vil være i stand til at løse de mange sikkerhedsmæssige udfordringer, som Danmark står over for.

»Det danske forsvar har lige så mange officerer og befalingsmænd som menige, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger han og fortsætter:

»Det er alt for dyrt at have så mange officerer gående til at løse opgaver, de er overkvalificerede til. Politikerne bør derfor tvinge Forsvaret til at producere nogle flere indianere og nogle færre høvdinge. Ellers bliver det heller aldrig muligt at udsende en brigade på 4.000-5.000 mand, sådan som NATO ønsker,« siger han.

Du kan læse den historie her, hvor formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark mildetst talt langt fra er enig (kræver abonnement).

Staten brugte 3,7 milliarder på konsulenter i 2016

I mandags kunne BT fortælle, at det kan komme til at koste op mod 100 millioner kroner, at Skat skal skifte sit logo ud, når det næste år bliver opløst og opdelt i syv nye styrelser.

En stor del af den store regning skyldes, at 35 procent af opgaven skal løses af eksterne konsulenter, der ifølge en professor er tre gange så dyre som Skats egne ansatte.

På den måde er det godt i tråd med, at staten bruger flere penge på eksterne konsulenter, skriver Berlingske.

Fra 2015 til 2016 steg forbruget af bistand udefra med over 20 procent fra 3 milliarder kroner til 3,7 milliarder kroner.

Både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserede i 2014 Finansministeriet – der er ansvarlig for statens indkøb af ekstern bistand – for kun i meget begrænset tilfælde at basere brugen af konsulenter på strategiske og dokumenterede overvejelser om, hvor det kan betale sig.

Og det er stadig et problem, mener professor ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

»Det halter stadigvæk for ministerierne med at vurdere fra gang til gang, hvornår det kan betale sig at hyre eksterne konsulenter, og hvornår man kan trække på egne ansatte eller opbygge ekspertisen internt,« siger han.

Også flere politikere er skeptiske over for statens brug af eksterne konsulenter.

Læs den historie her.

Tre hurtige historier, du også skal have med

1) Indien er kommet tættere på at indfri ønsket om at få udleveret Niels Holck i våbensag, skriver det indiske medie Economic Times. Ifølge mediet har »den danske regering« skrevet til de indiske myndigheder for at spørge til detaljer om de steder, hvor Niels Holck vil blive holdt indespærret, hvis han udleveres.

Det skriver Ritzau og kan læses her.

2) Forleden kunne Børsen fortælle, at der var godt nyt til alle kaffe- og teelskere, fordi regeringen vil fjerne afgiften på de varme drikke. I dag kan samme avis så fortælle, at der er dårligt nyt til alle nøddeelskere. Det ser nemlig ikke ud til, at det kan lykkes regeringen at fjerne nøddeafgiften, så derfor bliver nødder ikke - modsat te og kaffe - billigere.

Læs mere her (kræver abonnement)

3) Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erklærer sig klar til at slå hårdt ned på muslimske friskoler og helt lukke dem, hvis de ikke overholder loven. Det skriver BT, og det kan du læse mere om her.

Dagens analyse

Finder vi i BT, hvor avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, skriver om gårsdagens 50-års fødselar, Anders Samuelsen.

Her skriver hun, at udenrigsministeren er »manden, der er svær at skrive om«, og sammenligner ham blandt andet med karakteren Jean Luc Picard fra Star Trek.

»Den altid lidt forpinte kaptajn med de rebelske og alligevel loyale løjtnanter og med de… stålsatte, blå øjne. Han har en sentimental åre, men er alligevel drevet mod det ukendte, og sikker på, at det tjener fællesskabet at afsøge dets grænser. Der er dog den skærende kontrast mellem de to, at kaptajn Picard er forudsigeligheden selv, mens Samuelsens mest dominerende træk som politisk profil er uforudsigeligheden. Han spiller nemlig efter sine egne regler. Det kan man vinde stort på, men først skal man have lokket andre med i spillet,« skriver hun og slutter af:

»Mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse – også politisk – forandrer sig. De kan udvikle nidkærhed, bitterhed, målrettethed, fanden-i-voldskhed. Men Samuelsen synes at være den samme: Uforudsigelig.«

Læs artiklen her.

Dagens debat

Finder vi i Børsen, hvor Jeppe P. Trautner, p.hd., forsker, Forsvarsakademiet, skriver, at dansk forsvar står magtesløst over for Putin.

»På afgørende områder er de russiske styrker ti til 30 gange stærkere end de styrker, Nato-landene har i området eller kan få frem i tide. USA's store styrker i Asien og hjemme kan ikke frigøres eller sendes til Europa ved et trylleslag, det vil tage måneder. Når russerne øver militært, og det gør de ofte, samler de titusinder af soldater på få dage og over 100.000 på en måned. Rusland kan besætte f.eks. de tre baltiske lande, Bornholm og store dele af Polen på timer til dage og øver sig på dette. De russiske statslige jernbaner stiller 4600 flad- og godsvogne til rådighed for de russiske styrkers store angrebsøvelse i september i år. Modsat har Nato ikke rådighed over jernbanetransport, for alt er privatiseret,« skriver han.

Du kan læse indlægget her (kræver abonnement).

Det sker i dag

Der står stadig sommerferie på de officielle ting i programmet i dansk politik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.