Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Eksperter rystede over forslag fra Claus Hjort: »Det får hårene til at rejse sig i nakken på mig«

Dagens overblik: »Radikalt« Claus Hjort-forslag om cyberovervågning »får hårene til at rejse sig i nakken« på ekspert, regeringen har i hemmelighed givet EU et slagtilbud, prominent politiker melder sig som en del af eliten, og så er der dårligt nyt for tilhængerne af guf på isen.

Godmorgen og velkommen til torsdagens politiske morgenpost.

I dag skal vi forbi uro om regeringens gratis husleje til EU, en prominent politiker, der har en officergrad, har haft ledende stillinger og kan danse lanciers og derfor erklærer sig som en del af eliten, og så er der i dag dårligt nyt for guf-elskere (den søde masse, nogle putter oven på deres isvaffel).

Mere om de sager senere, men først skal vi til Berlingske, som er kommet i besiddelse af en rapport fra Forsvarsministeriet, hvor det bliver foreslået, at Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste skal have øget beføjelser til blandt andet på eget initiativ at skaffe sig adgang til danskernes fortrolige data som patientjournaler, recepter og også mails mellem folketingsmedlemmer.

Årsagen er den stigende trussel fra cyberangreb, men ifølge en række eksperter er det en »radikal« ændring, som de kritiserer i skarpe vendinger.

»Det får hårene til at rejse sig i nakken på mig. Hvis alt det her bliver til virkelighed, ligner det totalitær overvågning. Centeret vil kunne få adgang til folks private data, blandt andet deres sundhedsdata,« siger IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail:

»Forsvarsministeriet vil analysere de områder, hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er blevet peget på et behov for tilpasning af lovgivningen, og på den baggrund vurdere, om der er behov for lovændringer.«

Du kan læse mere om den historie her (kræver abonnement).

Politisk uro om dansk slagtilbud til EU

Vi springer videre til Politiken, hvor flere partier nu undrer sig over, at regeringen åbenbart i dyb hemmelighed har tilbudt EU gratis husleje, el, vand og varme i 20 år, hvis Danmark får lov til at overtage EUs lægemiddelsagentur fra Storbritannien, når landet træder ud af EU.

Mens de øvrige partier i Folketinget blev orienteret i Finansudvalget om en engangsydelse i forbindelse med at få agenturet til Danmark, fik medlemmerne af udvalget ingen oplysninger om den gratis leje.

Og det skaber nu politisk uro om den danske ansøgning.

Finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) kan slet ikke forstå, at regeringen ikke har orienteret Folketinget.

»Der er kommet nye oplysninger frem, som gør, at vi på ingen måde føler os dækket ind omkring ansøgningen. Det er ikke en måde at behandle Folketinget på, når man forventer fortrolighed den anden vej. Det rejser en række spørgsmål fra os, som egentlig mener, at det er en god idé at søge om EMA-værtskabet. Det synes vi stadigvæk, men processen har været dybt kritisabel«, siger hun.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra regeringen.

Læs mere om den historie her.

Efter udflytning af arbejdspladser: En ud af ti pendler

Et af regeringens første tiltag, efter at Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister i sommeren 2015, var at sætte gang i udflytningen af 3.900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen.

Nu er i alt 1.959 medarbejdere indtil videre flyttet ud, men af dem har godt 200 ikke flyttet bopælen efter arbejdspladsens nye placering. Det svarer til godt en ud af ti, viser en rundspørger, som Berlingske har lavet.

Dermed lykkes et af formålene med udflytningen mindre godt, nemlig at skabe vækst og profit i yderområderne, lyder det fra ph.d.-studerende Hanne Bat Finke fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

»Når folk pendler til en arbejdsplads, investerer de ikke det samme, som der hvor de bor. Ligesom du heller ikke betaler skat eller køber et hus i arbejdskommunen. Du engagerer dig ikke i lokalområdet. Det er som udgangspunkt negativt, for hele pointen med udflytningen var at skabe mere liv i de byer, hvor arbejdspladserne flyttede til,« siger Hanne Bat Finke.

Hos både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser man dog ingen problemer i tallene.

Læs deres reaktioner og hele historien her.

Israels ambassadør om påstand fra EL-politiker: »Det er topmålet af bullshit«

Israels ambassadør, Barukh Binah, går nu ind i sagen om Enhedslistens byrådsmedlem i Køge, Niels Rolskov, som påstår, at zionister og israelsk militær er dybt involveret i terrororganisationen Islamisk Stat.

»Det er klart løgn. Ja, undskyld mit sprog, men jeg vil sige, at det er topmålet af bullshit,« siger Barukh Binah til Berlingske:

»Det er en velkendt antisemitisk taktik: Først opfinder man en løgn – i dette tilfælde at en israelsk general blev taget til fange, mens han trænede IS. Og så breder man det ud som noget, som alle ved. Men det er selvfølgelig løgn.«

Selve påstanden skrev Niels Rolskov som en kommentar til mediet dknyts artikel om, at Seyit Ahmet Özkan, der nu er tidligere byrådsmedlem i Ishøj for Socialdemokratiet, har udpeget zionister som ansvarlige for Islamisk Stat. Og at det har skabt voldsom modstand mod den socialdemokratiske lokalpolitiker.

Enhedslistens top har taget afstand fra Niels Rolskovs udtalelser og skal diskutere sagen i Hovedbestyrelsen.

Du kan læse mere om historien her (kræver abonnement).

Den politiske kommentator med borgerlig-liberal slagside, Jarl Cordua, har skrevet et debatindlæg i Berlingske, hvor han undrer sig over, at Mette Frederiksen og Pernille Skipper ikke er ude og lægge afstand til deres byrødder i sagen.

Det kan du læse her.

Mere knas i Enhedslisten

Vi iler videre til Information, der også har en historie om uro i Enhedslisten.

Partiet vil sikre sig større indflydelse på en eventuel kommende socialdemokratisk regering, og derfor lægger Hovedbestyrelsen op til en ny parlamentarisk strategi, der ikke ubetinget peger på en socialdemokratisk forhandlingsleder.

Men flere ledende politikere er modstandere af, at Hovedbestyrelsen skal træffe den beslutning uden om medlemmerne, skriver avisen.

»Når man laver om på en parlamentarisk strategi, som vi har haft siden dannelsen af Enhedslisten, så det vel på plads, at beslutningen træffes af et eller andet autoritativt forum,« siger Folketingets 3. næstformand, Christian Juhl.

Læs meget mere om det her (kræver abonnement).

Mere elitedebat

Er Enhedslistens frontfigur Pernille Skipper en del af eliten? Er EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager? Eller hvad med Folketings formand Pia Kjærsgaard? Nej, sagde de alle tre, da de skulle placere sig selv på et elitebarometer i Politiken henover sommeren, og det har undret flere blandt andre den mangeårige S-minister Ritt Bjerregaard og BTs politiske kommentator Søs Marie Serup.

Nu melder Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, sig i et debatindlæg i Berlingske sig til det kor og erklærer sig selv som en del af eliten. Og det er han stolt over.

»Jeg har en videregående uddannelse. Jeg har en officersgrad. Jeg er barn af et »pænt hjem«. Jeg har fået en klassisk opdragelse. Jeg kan danse lanciers. Jeg har haft ledende stillinger i nogle af Danmarks største virksomheder. Jeg bor 200 meter fra Pia Kjærsgaard. Mine forældre har været ansat i Danmarks Radio. Jeg er medlem af Folketinget og har været det i snart seks år. Jeg er politisk ordfører i det største regeringsparti. Jeg er ifølge Berlingskes Magtanalyse (stadig) blandt de mest indflydelsesrige mennesker i Danmark.«

»Konklusion: Ja, gu’ er jeg da en del af eliten! I lige så høj grad som mine tre i øvrigt dygtige og afholdte ovennævnte kolleger. At hævde andet vil være decideret krukkeri. Hvis ikke vi er en del af eliten – hvem er så? Og hvad er der i øvrigt galt i det? Jeg er stolt af at være en del af eliten, og det har jeg faktisk bestræbt mig på at blive i ganske mange år,« skriver den dansende politiker fra eliten.

Du kan læse hele indlægget her.

Dårligt nyt til guf-elskere

Og så som lovet til historien om dårligt nyt til de danskere, der elsker en klat god guf på deres is.

Børsen har nærmest kørt en serie denne uge over forskellige afgifter på fødevarer, som regeringen vil af med. I 2016 nedsatte skatteminister Karsten Lauritzen (V) et saneringsudvalg, der skulle rydde op i overflødige afgifter.

I denne uge har Børsen kunnet fortælle, at udvalget lægger op til at hjælpe kaffe- og teelskere ved at sænke afgifterne på de varme drikke ret så markant, mens det til gengæld ikke ser ud til, at nødde-elskerne bliver tilgodeset med en lavere afgift.

I dag er der så elendigt nyt til guf-elskerne.

Avisen skriver, at hjørner af isbranchen ifølge Skatteministeriet er »ude af kontrol«, og at en række ishandlere har fundet en decideret »guffinte«, fordi køb af gufpulver - som bruges til at lave færdigblandet guf - ifølge Børsen er »en afgiftsfri oase på gufmarkedet«.

Derfor foreslår saneringsudvalget stik mod opdraget at lægge afgift på gufpulveret, men det guftræk kan de glemme, lyder det fra alle tre regeringspartier.

»Det kommer ikke til at ske,« siger Joachim B. Olsen, finansordfører for Liberal Alliance.

Læs mere om gufgate i Børsen eller lige her (kræver abonnement).

Dagens debat

Finder vi i Børsen, hvor professor ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov slår på tromme for, at danskernes mistillid til politikerne - der jævnligt ligger i bunden af troværdighedsmålinger sammen med i øvrigt journalister - er sundt for demokratiet.

»Kunne man automatisk regne med, at politikerne gjorde det rigtige, var der ingen grund til at have valg, hvor man giver sin mening til kende, straffe dem, der ikke gør det godt nok, og smide de værste ud. Der ville heller ikke være behov for en fri og kritisk presse, der kiggede politikerne i kortene - der ville ikke være noget at se - eller en forfatning, der begrænser, hvad der lovligt må besluttes.«

Læs meget mere om den holdning her (kræver abonnement).

Det sker i dag

Stadig ikke rigtig en hujende fis af officiel karakter. Men i næste uge begynder partiernes sommergruppemøder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.