Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

DFer i opgør med Pernille Vermund: »Det eneste, som betyder noget for hende, er total nedrakning af DF«

Dagens overblik: Dansk Folkepartis indfødsretsordfører er dødtræt af kritik fra Nye Borgerlige. Socialdemokratiet erklærer sig parat til at skære i Danmarks Radio. Og så skal særligt uddannet forsvarspersonale have mulighed for at foretage anholdelser og ransagninger. Hele dit politiske overblik her.

»Jeg må forstå på Pernille Vermunds almindelige nedrakning, at Søren Krarup, min egen far, Pia K. og Kristian Thuelsen Dahl, Søren Espersen, Martin Henriksen, Marie Krarup og min egen ringhed er de rene levebrødspolitikere,« skriver DFs Christian Langballe på Facebook. Foto: Linda Kastrup og Michael Drost-Hansen.
»Jeg må forstå på Pernille Vermunds almindelige nedrakning, at Søren Krarup, min egen far, Pia K. og Kristian Thuelsen Dahl, Søren Espersen, Martin Henriksen, Marie Krarup og min egen ringhed er de rene levebrødspolitikere,« skriver DFs Christian Langballe på Facebook. Foto: Linda Kastrup og Michael Drost-Hansen.

Godmorgen og velkommen til ugens allerførste morgenpost, der frisk og veludhvilet serverer dagens vigtigste historier fra dansk politik og omegn.

Derfor går vi også let og (forhåbentlig også) elegant forbi nattens amerikanske Oscar-uddeling og springer direkte ud i klasseværelserne på landets gymnasier.

Debatten om elevfordelingen på gymnasierne har været stor det seneste år, og et af de 22 initiativer i regeringens ghettoplan, der blev præsenteret i sidste uge, handlede netop om at sikre en mere blandet elevmasse.

I dag kan Berlingske så fortælle, at udviklingen indimellem går rigtig stærkt, når nogle gymnasier får en høj koncentration af elever med udenlandsk baggrund.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser således, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på flere gymnasier er vokset markant på få år. På Herlev Gymnasium udgjorde elever med udenlandsk baggrund 22 pct. af de nye 1.g’ere i 2010, mens andelen var steget til 48 pct. i 2016. På Høje-Taastrup Gymnasium var den tilsvarende udvikling 32 til 52 pct., og på Langkaer Gymnasium i Aarhus udgjorde elever med udenlandsk baggrund 40 pct. af 1.g’erne i 2010 og 73 pct. i 2016.

Socialdemokraten Mattias Tesfaye har flere gange foreslået en kvote på maksimalt 30 pct. elever med udenlandsk baggrund på hvert gymnasium, og han siger i historien, at den almene dannelse svækkes af »etnisk opdelte gymnasier«.

»Jeg ved godt, at nogle unge piger er trætte af hele tiden at skulle forsvare deres tørklæde. De søger derfor et gymnasium med mange muslimer. Men det bliver for bekvemt. Det er netop i kulturmødet, at integrationen sker. Hvorfor drikker du så meget øl? Hvorfor må du ikke have sex før ægteskab? Vi har brug for, at de unge stiller hinanden disse spørgsmål,« siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

Hele historien her.

Gymnasieartiklen er langt fra den eneste integrationshistorie, vi skal forbi i dag, men først smutter vi ud i DR-Byen.

S er klar til at skære i DR

Socialdemokratiet præsenterer nu 10 principper, partiet vil tage med i forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Opmærksomheden har i den forbindelse længe rettet sig mod Danmarks Radio, som de borgerlige partier ønsker at beskære, og Politiken skriver nu, at Socialdemokratiet har droppet partiets tidligere modstand mod at skære i tilskuddet til Danmarks Radio. I stedet går et af partiets 10 principper nu ud på at reformere DR, der fremover skal bruge færre penge på ledelse og administration.

Over for avisen vil S-leder Mette Frederiksen dog ikke sætte procenter på, hvor meget hun mener, at DR kan spare.

»I den ene lejr har vi dem, der siger, at du kan skære 25 procent, uden at det har nogen betydning. Det mener jeg ikke er rigtigt, og det vil jeg også advare mod, at man hopper på. Og så er der dem, der siger, at der slet ikke må være nogen forandringer. Og jeg tror ikke, at nogen af de to skoler har ret«, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Danmarks Radio selv har talt med Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, der peger på bolig- og madprogrammer som noget, DR kan spare på.

»Det er kerneydelserne, DR skal styrke, og så er det noget af det, der ligger i gråzonerne omkring underholdning, der skal blive mindre af. Det må vi så leve med,« siger Mogens Jensen til DR.

Økonomdebat for fuld skrue

Vi lægger Politiken fra os, napper dagbladet Børsen og smutter om på side 16.

Her kritiserer direktøren for De Økonomiske Råd - populært kaldet vismændene, John Smidt, Finansministeriets beregninger af det såkaldt økonomiske råderum - I ved, den der beregnede størrelse, hvor politikere bl.a. har fundet penge til skatteaftalen og forsvarsforliget fra.

Ifølge John Smidt har Finansministeriet en problematisk stor magt i beregningen af råderummet, som bliver opgjort ud fra en anden finanspolitisk beregning - den strukturelle saldo. Det bliver let meget kompliceret, men ifølge John Smidt er beregningen både »hypotetisk« og »manipulerbar«, og når Finansministeriet og vismændene beregner den strukturelle saldo, rammer parterne op mod 20 mia. kroner forbi hinanden, hvad angår råderummet i 2025, skriver Børsen.

»Det ville være fint, hvis Finansministeriet ville lade en uafhængig instans, såsom os, fastsætte metoden,« siger John Smidt til avisen:

»Det ville selvfølgelig ikke være sådan, at det bare skulle ske i vores lille kontor i Horsens, hvor vi sad og fandt på antagelser. Selvfølgelig ville vi gøre det i samarbejde med Finansministeriet,« siger han med henvisning til, at vismændene i regeringens planer om flytning af statslige arbejdspladser skal rykke til den østjyske by.

Hele historien og Finansministeriets svar på kritikken kan du finde her.

Bal blandt indvandringskritikerne

Og så smutter vi tilbage til dansk politiks formentlig mest sprængfarlige emne: Udlændinge- og integrationspolitikken - et politikområde, som flere og flere partier efterhånden har anlagt en kritisk position til.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, har været ret så flittig ved Facebook-tasterne det seneste døgn, og hvor Langballe normalt erklærer sig træt af kulturradikale typer i Radikale Venstre eller på venstrefløjen, der i hans øjne lukker øjnene for indvandringens konsekvenser, ærgrer Langballe sig til gengæld denne gang over indsatsen fra en anden politiker, der ligesom ham har modstanden mod ikke-vestlig indvandring som sin hjertesag.

Ifølge Langballe bruger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, nemlig »alle sine kræfter på at rakke DF ned«.

»Det eneste, som betyder noget for hende, er total nedrakning af DF. Det er mærkeligt, at man rakker de eneste ned, som man til dels er enige med. Jeg må forstå på Pernille Vermunds almindelige nedrakning, at Søren Krarup, min egen far, Pia K. og Kristian Thuelsen Dahl, Søren Espersen, Martin Henriksen, Marie Krarup og min egen ringhed er de rene levebrødspolitikere. Jeg husker ikke, at Pernille Vermund var der dengang, at det virkelig gik løs i 80'erne, 90'erne og 00'erne. Det var jeg, og det var fandme ikke sjovt. Idag er en fest ved siden af,« lyder det fra Langballe, der herefter deler flere videoer om indvandringskritikken i tiden, før Nye Borgerlige opstod.

Langballe kritiserer også Vermunds DF-kritik i et andet opslag, hvor han linker til...

...dagens interview

... som Berlingske har med Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Et interview, der handler mindre om udlændingepolitikken end om de medier, som Martin Henriksen hyppigt optræder i. For både medier og politiker befinder sig i en tillidskrise, og DFeren giver i artiklen sit bud på, hvordan begge stande kommer ud af krisen.

»For os politikere handler det grundlæggende om, at hvis vi siger, vi vil gøre noget, så skal befolkningen også kunne se, at vi forsøger at få det gennemført,« siger Martin Henriksen til avisen og peger omvendt på, at medierne har en tendens til at gøre konflikter større, end de er.

»Hvis jeg siger noget pænt om regeringen, er det ikke sikkert, det bliver citeret overhovedet. Der er nok mange, der har en opfattelse af, at Dansk Folkeparti og regeringen skændes hele tiden – og det gør vi også tit – men der er også meget, vi er enige om, og de nuancer har det med at forsvinde,« siger Henriksen til avisen.

Fire historier, du også skal begynde ugen med

1. Der er som bekendt varslet konflikt i overenskomstforhandlingerne mellem på den ene side kommuner, regioner og staten og på den anden side en række fagforeninger på det offentlige område. Og selvom parterne formentlig gerne vil undgå en storkonflikt, kan en sådan faktisk betyde en stor milliardgevinst for det offentlige, skriver Jyllands-Posten.

I 2013 sparede lærerlockouten nemlig kommunerne for så mange lønkroner, at der pludselig kunne findes penge til nye computere, møbler og skolelokaler. Og får en mulig, kommende storkonflikt, der i så fald vil omfatte mere end dobbelt så mange offentlige ansatte som under lærerlockouten, lige så lang varighed som konflikten i 2013, vil det offentlige spare to-tre milliarder kroner, vurderer chefforsker og ekspert i kommunalpolitik Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Især for de kommuner, der har en anstrengt økonomi, vil det være en god hjælp ikke at skulle udbetale løn i en måned eller halvanden til en række medarbejdere. Men det er næppe noget, man kalkulerer med hos forhandlerne i toppen af kommunernes landsforening, KL,« siger Roger Buch til avisen.

2. Til sommer skal alle udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år, selv betale for en tolk, hvis de får brug for sådan én, når de skal til lægen eller på sygehuset. Det mener regeringen, der netop har haft udkastet til lovforslaget i høring - og et kig på høringssvarene viser, at forslaget vækker stor bekymring hos både Lægeforeningen og Danske Regioner, skriver Berlingske.

»Jeg er fuldstændig enig i ambitionen om, at man skal lære at begå sig på dansk, når man er i Danmark. Men lige præcis i det her konkrete tilfælde har jeg ud fra en sundhedsfaglig tilgang en bekymring om, at man risikerer ikke at få stillet den rigtige diagnose på grund af sprogvanskeligheder. Og jeg er bekymret for, at nogle vil bruge sundhedsvæsenet mindre, end de burde,« siger næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose (V).

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby afviser kritikken, bl.a. med henvisning til, at man har gebyr og egenbetaling på tolke i andre lande. Læs mere lige her.

3. De seneste måneder har Thyborøns mest kendte besøgende formentlig været statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der som bekendt i januar var til LøkkeFondens årlige torskegilde i vesterhavsbyen. Men i weekenden havde Thyborøn prominent, fransk besøg - dog også med fisk i fokus.

EUs chefforhandler i Brexit-forhandlingerne, Michel Barnier, aflagde nemlig byen et besøg for at blive klogere på, hvilke konsekvenser Brexit kan få for dansk fiskeri, der lander en stor del af sin fangst i britisk farvand. Ifølge dagbladet Børsen var der så meget at tale om, at forretten endte med at være 40 minutter forsinket.

»Jeg er meget rørt over den varme velkomst fra borgmesteren, kommunen og alle interessenterne i sektoren, som er så vigtig for denne region. Jeg kom til Thyborøn for lytte og forstå, for jeg kan ikke agere korrekt, hvis jeg ikke forstår korrekt,« sagde Michel Barnier ifølge Børsen.

4. Som følge af flygtningekrisen, terrortrusler og bandekonflikt har politiet haft brug for Forsvaret til assistance, f.eks. til at stå vagt foran den jødiske synagoge i København. Men hidtil har Danmark ikke haft en samlet og detaljeret lovregulering for forsvarets bistand til politiet, hvorfor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremsætter et nyt lovforslag, der definerer, hvilke typer opgaver politiet kan bede forsvaret om hjælp til at løse, og hvilke politibeføjelser forsvarets personale kan tildeles.

Og lovforslaget vil ifølge Berlingske sikre mulighed for, at politiets øverste ledelse kan give særligt uddannet forsvarspersonale mulighed for at foretage anholdelser eller ransagninger. Få hele den historie her.

Dagens quiz

Hvem har skrevet følgende sætninger i et debatindlæg om regeringens ghettoplan?

»Det har været næsten smertefuldt at se centrum-venstre-politikere og meningsdannere per automatpilot kritisere regeringens ghetto-udspil med vanlig politisk korrekthed og udbredt berøringsangst. Værst var det at opleve Uffe Elbæk, der gennem hele debatten har insisteret på at debattere de ord, vi bruger, fremfor de løsninger, vi har brug for. Igen skal vi debattere, hvis skyld problemerne er. Igen skal vi tale om »tonen«, om hvorvidt vi stigmatiserer eller taler ærligt om udfordringerne.«

En socialdemokrat? En Venstremand? En anden borgerlig politiker, måske?

Ingen af delene. Det er derimod den radikale Tommy Petersen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, der i et debatindlæg på Altinget.dk også er træt af politisk korrekthed og debatten om »tonen« udlændingedebatten.

Læs hele debatindlægget her.

Det sker i dag

11:00 Pressemøde med præsentation af regeringens teleudspil

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer det første teleudspil i næsten 20 år. Det kræver dog en tilmelding at være med.

Udenrigspolitisk Nævn besøger Filippinerne

Folketinget Udenrigspolitiske Nævn besøger fra i dag og frem til lørdag Filippinerne. Rejsens formål er at få et indblik i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling. Det forventes, at der blandt andet vil være fokus på situationen i Det Vestfilippinske hav, det militære samarbejde med USA, menneskerettigheder, terrorisme og den internationale klimadagsorden. Deltagerne på rejsen er Eva Kjer Hansen (V), Perter Juel Jensen (V), Henrik Dahl (LA), Holger K. Nielsen (SF) og Magni Arge (T).

Godt. Vi nåede igennem. Med ønsket om en god mandag og en endnu bedre uge siger morgenposten tak for i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.