Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

DF skærper krav til at gå i regering: Stop med at »hoppe og danse efter kommunist-Kinas pibe«

Dagens overblik: DF kræver skærpet kurs over for Kina for at gå i regering efter valget. Forskere vil have ændret karakterskala på gymnasier for at gøre op med karakterræs. Og så undrer britisk toppolitiker sig over det danske burkaforbud.

Skiftende regeringer har været alt for slappe over for Kina, mener udenrigsordfører Søren Espersen (DF). Skal Dansk Folkeparti indgå i en regering efter et valg, skal kursen lægges markant om, lyder kravet.
Skiftende regeringer har været alt for slappe over for Kina, mener udenrigsordfører Søren Espersen (DF). Skal Dansk Folkeparti indgå i en regering efter et valg, skal kursen lægges markant om, lyder kravet.

Godmorgen og velkommen til dit daglige overblik over dansk politik.

Den politiske morgenpost er tilbage efter sommerferien, og det er i en uge, hvor den politiske sæson skydes i gang med de første sommergruppemøder.

Og vi tør godt love, at der ret hurtigt kommer til at være gang i den i dansk politik, for der er som bekendt under et år til valget, så partiernes sigte vil med garanti være rettet direkte i den retning.

Helt bulder og brag er der dog ikke kommet endnu, men der er alligevel nogle historier i dagens aviser med en vis pondus, vi skal forbi.

Vi begynder med at bladre op i Børsen, som har interviewet Dansk Folkepartis næstformand og efterhånden mangeårige udenrigsordfører, Søren Espersen.

Her gør han det klart, at hvis DF skal indgå i en regering med Venstre efter næste valg – som partiet har udtrykt ønske om, hvis de opnår nogenlunde samme antal stemmer som ved seneste valg (21,1 procent) – så skal der ændres radikalt i Danmarks politiske toner over for Kina.

Danmark skal ikke lade sig kue af et kommunistisk styre, og kursen skal være langt hårdere. Centralt står den såkaldte verbalnote, som den danske regering indførte i 2009 efter massivt pres fra Kina, som siger, at Danmark ikke anerkender Tibets selvstændighed.

»At vi i en verbalnote tilslutter os en aktiv modstand mod Tibets selvstændighed er jo forrykt. Det ville være utænkeligt for 15 år tilbage, at vi på den måde lod os styre af et kommunistisk diktatur. Det gjorde vi aldrig i forhold til Sovjetunionen, og vi bør heller ikke gøre det i forhold til Kina,« siger Espersen.

En ændret tilgang vil dog kunne få alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv, lyder det fra blandt andre Grundfos' kommunikationsdirektør, Kim Nøhr Skibsted, der siger til Børsen, at virksomhederne står over for en ny virkelighed, »hvis DF får magt til at diktere dansk udenrigspolitik«.

»Det kan og skal vi nok indrette os efter, men særligt gunstigt for Danmark vil det ikke være,« siger han.

Søren Espersen er klar over, at en skærpet kurs over for Kina kan få konsekvenser for erhvervslivet, der sammen med regeringen har lavet adskillige erhvervsfremstød på det buldrende kinesiske marked gennem de seneste år. Men så må virksomhederne afsøge andre markeder, lyder det fra Espersen.

»Man skal ikke finde sig i, at man bliver sat i en økonomisk klemme, hvis man ikke fuldstændig hopper og danser efter kommunist-Kinas pibe,« siger Søren Espersen.

Venstre ryster lidt på hovedet af Søren Espersens udmelding. Det og resten af artiklen kan du læse her (kræver abonnement).

Berlingske beskrev desuden i sidste uge, hvordan netop verbalnoten fra 2009 har bragt skiftende udenrigsministre i politisk modvind.

I historien – som du kan læse her – taler Søren Espersen også om, at regeringen bør revurdere sin Kina-politik.

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, skriver i en tilhørende artikel, at Søren Espersen har en pointe, når han angriber skiftende regeringers »knæfald og hykleri i Kina-politikken«.

»Men det samlede billede af Espersens ønsker på EU-området og i Kina-politikken, som et bredt flertal står bag, er uforeneligt med Venstres kurs og kan få realismen i et V-DF-regeringssamarbejde til at fortone sig,« skriver Ib.

Den analyse under overskriften »landets næste udenrigsminister?« kan du læse her (kræver også abonnement).

Og så ikke mere Kina-kurs i denne morgenpost.

Karakterræs blokerer for gymnasieelevers læring

Vi iler i stedet til Jyllands-Posten, der på sin forside kan fortælle, at gymnasieelevernes stræben efter at få 10- og 12-taller blokerer for, at de bliver så dygtige, som de ellers ville kunne blive.

I stedet lærer de unge at tænke strategisk og sige de ting, som de tror, at læreren gerne vil høre. Samtidig undlader de at stille »dumme« spørgsmål, de ikke kan svare på.

Oven i det ligger en udbredt præstations- og perfektionskultur, der fører til, at selv gennemsnitlige karakterer opleves som en fiasko.

Alt sammen er konklusioner i en rapport fra Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet, hvor forskerne på den baggrund opfordrer politikerne til at ændre karaktersystemet på gymnasierne, så skalaen bliver udvidet med flere karakterer, og karakterernes betydning for optag på de videregående uddannelser mindskes.

»Karakterræs afføder en meget strategisk tilgang hos eleverne. De er simpelthen optaget af at få de bedste karakterer. De vil overfor læreren demonstrere, snyde og forestille, at de er interesserede, nysgerrige og kan et fag. Det står i vejen for det, som man skal kunne i skolen for at lære noget,« siger professor Noemi Katznelson, leder af CeFU.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, erklærer sig enig i anbefalingerne i rapporten, mens undervisningsminister Merete Riisager (LA) ikke vil afvise, at karakterskalaen skal ændres. Men hun mener ikke, at jagten på de gode karakterer er et problem.

»Karakterer er det mest fair og rimelige værktøj til at vurdere den enkeltes præstationer og få fordelt de populære uddannelsespladser. Uanset, hvordan skalaen indrettes, eller optaget tilrettelægges, bliver der ikke af den grund flere pladser på dem,« siger ministeren.

Du kan læse den historie her.

Danmarks tildækningsforbud forundrer Boris Johnson

Vi går videre med et telegram fra Ritzau, som omhandler en af de seneste uger og måneders mest omdiskuterede historie, nemlig tildækningsforbuddet bedre kendt som burkaforbuddet.

For forbuddet strider mod mange af de ting, man ellers forbinder Danmark med, mener den tidligere britiske udenrigsminister Boris Johnson fra Det Konservative Parti, som mandag har skrevet en kronik i The Telegraph med overskriften, »De dejlige danskere er galt på den – et burkaforbud er ikke svaret«.

Boris Johnson har i det hele taget mange pæne ord at sige om Danmark og nævner Christiania, cykelkulturen og »vidunderlige København«.

Derfor var han overrasket over, at Danmark den 1. august tilsluttede sig andre europæiske lande - Frankrig, Tyskland, Østrig og Belgien - og indførte tildækningsforbuddet.

»Ja, burkaen er undertrykkende og latterlig. Men det er ikke nogen grund til at forbyde den,« skriver Boris Johnson og fortsætter:

»Danskerne svømmer splitterravende nøgne rundt i hjertet af København. Og hvis man skal tro "Forbrydelsen", så er kvindelige efterforskere iført færøske sweaters på job, fordi det er deres ret. Så hvis danske kvinder vil dække deres ansigter til, så synes det under alle omstændigheder en smule ekstremt at stoppe dem.«

Du kan læse Ritzaus historie her og kronikken i The Telegraph her (kræver abonnement).

Minister efter lukning af tre muslimske friskoler: »Der har nok været berøringsangst«

Vi springer tilbage til undervisningsminister Merete Riisager, der i et interview med Berlingske siger, at der nok har været for stor berøringsangst med muslimske friskoler. Det sker, efter tre af landets muslimske friskoler er lukket, og yderligere to er sat under skærpet tilsyn det seneste år. Det har ført til bekymring blandt friskolerne med muslimsk værdigrundlag, fortæller Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening.

»Der er ingen tvivl om, at man på de her skoler er nervøse, og de føler sig mistænkeliggjort. Det hører vi fra flere af vores medlemmer,« siger Peter Bendix.

Han opfordrer Christiansborg til at skrue ned for det »voldsomme politiske pres på de muslimske friskoler«.

Der er to krav, danske friskoler skal leve op til ifølge loven:

De skal stå på mål med fagligheden i folkeskolen, og så skal de »styrke elevernes demokratiske dannelse«.

Og så længe skolerne lever op til de to krav, har de intet at frygte, siger Merete Riisager.

»Og det har langt de fleste skoler intet problem med. Men der har nok været berøringsangst i forhold til at undersøge, hvorvidt skolerne har levet op til det sidste,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) efter mere end et år, hvor ministeriets tilsyn med de frie og private skoler har sat omfattende fokus på det såkaldte frihed- og folkestyrekrav.

Du kan læse mere om den historie her (kræver abonnement).

To korte nyheder, du også skal have med

1) 30 ekstra uddannede praktiserende læger om året er alt for lidt til at sikre, at alle danskere får en læge. Det mener et politisk flertal uden om regeringen, skriver Politiken.

»Regeringen har skruet op, men det forslår slet ikke i forhold til det anslåede behov. Jeg forstår ikke, at regeringen ikke opretter flere pladser. Det er at vende det døve øre til det, der er det helt store problem,« siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

2) Flere partier vil nu sætte en stopper for skatterabatter på forældrekøb, skriver DR. Forældrekøbere skal betale mere i skat, og pengene skal bruges på nye ungdomsboliger, foreslår de Radikale.

»Det er forældre med penge, der kan sikre deres børn boliger, mens alle de andre, der ikke har råd til at lave et forældrekøb, deres børn og unge står uden bolig. Det er en meget ulige situation, og det er ikke holdbart,« siger uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

Forslaget møder opbakning fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti.

Dagens analyse

Finder vi i Ekstra Bladet, hvor avisens politiske kommentator, Hans Engell, gennemgår fem partilederes form med under et år til valget.

Den første er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som Engell tildeler tre stjerner og giver overskriften »Vind eller forsvind«.

»Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har i de næste måneder to store udfordringer. Han skal beslutte, om han vil udskrive folketingsvalg før valgperiodens udløb om et halvt års tid, eller om han skal slå til tidligere. Den anden udfordring handler om, at han enten skal vinde valget eller finde ud af, hvad han vil arbejde med de næste 10-15 år af sit liv,« skriver Engell:

»Én ting er sikkert - taber Løkke, hvilket alle meningsmålinger peger på, er han færdig både som regeringschef og som Venstres formand. Så vil Løkke have brugt det sidste af sine ni politiske liv.«

Du kan læse hele analyse her (kræver abonnement).

Det sker i dag

9.00 Dansk Folkeparti afholder sommergruppemøde i Sønderborg fra i dag og frem til og med onsdag, hvor partiet vil afholde pressemøde.

Ellers skal Christiansborg stille og roligt have gang i hjulene igen efter sommerferien. Ha' en god dag.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.