Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Det kan udvikle sig til et blodigt drama efter et valg«

Dagens overblik: I søndags blev Morten Østergaard indkaldt til et møde med Socialdemokratiet, der ikke kunne vente. Kort efter skete der et historisk brud mellem S og R. Bruddet stikker dybere end bare udlændingepolitik, siger den radikale leder. Og det kan føre til »et blodigt drama« efter det kommende folketingsvalg, spår kommentatorer. Hele dit politiske overblik her.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har gjort det klart, at hun efter valget går efter en smal S-regering – uden de Radikale. Det kan blandt andet sætte DF-formand Kristian Thulesen Dahl i »en nøgleposition«, vurderer politisk kommentator Hans Engell.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har gjort det klart, at hun efter valget går efter en smal S-regering – uden de Radikale. Det kan blandt andet sætte DF-formand Kristian Thulesen Dahl i »en nøgleposition«, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

Godmorgen og velkommen til dagens politiske morgenpost.

Hold nu op, der er sket meget i dansk politik, siden du sidst læste morgenpost i mandags. Du har sikkert fulgt med i det meste, men det er altid godt med opsamling og perspektiv – det får du her hos os.

Vi skynder os at komme i gang med dagens overflyvning.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, meddelte som bekendt mandag aften i Jyllands-Posten, at hun efter det kommende folketingsvalg går efter at danne en ren S-regering. Dermed sendte hun de Radikale ud i kulden efter 25 års tradition for, at de to partier sidder i regering sammen.

Dén udmelding fyldte en del på grundlovsdag i går og derfor også i aviserne i dag. Vi har samlet de fire vigtigste nedslag til dig her:

1. Mødet, der ikke kunne vente

Berlingske har begået en meget læsværdig baggrund om forløbet op til Socialdemokratiets historiske brud med de Radikale. Du får indledningen på artiklen her:

I weekenden fik Morten Østergaard en invitation. Med det samme vidste man i den radikale ledelse, at mødet, han var inviteret til, ville blive historisk.

Selv om dagsordenen ikke var meldt ud på forhånd, var de Radikale ikke i tvivl om, hvad Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ville drøfte den følgende dag.

For mødet kunne ikke vente, lød meldingen fra den socialdemokratiske lejr. Det var vigtigt, at det fandt sted netop mandag.

De to partiledere talte sammen mandag eftermiddag, og godt fem timer senere blev resten af Danmarks befolkning lukket ind i samtalen.

Forinden var den socialdemokratiske folketingsgruppe på et telefonmøde blevet orienteret om den nyhed, der kort efter ramte dansk politik:

Når der om senest et år er folketingsvalg, går Socialdemokratiet til valg på at danne en ren S-regering, og partiet bryder dermed med det 25 år lange regeringsbånd til de Radikale.

Læs resten af historien her.

2. En lettet, men isoleret leder

Både Børsen og Politiken bringer i dag større interview med de Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

I Politiken erklærer Østergaard sig »lettet« over skilsmissen fra Socialdemokratiet. Det betyder nemlig ifølge den radikale leder, at han får bedre mulighed for at bevise, at de Radikale udgør et alternativ for de vælgere, der mener, at Dansk Folkeparti har for meget indflydelse i dansk politik.

Da Mette Frederiksen kom med sin melding, gjorde hun det klart, at det mest af alt handler om uenigheden mellem Socialdemokratiet og de Radikale om udlændingepolitikken.

Men bruddet stikker dybere, siger Morten Østergaard til Politiken, og han taler om »en kløft, der er blevet stadig større«.

»Jeg opfatter en noget bredere uenighed end bare den, der handler om udlændingepolitik,« siger han og nævner europapolitikken, den økonomiske politik, forholdet til udenlandsk arbejdskraft samt uddannelsespolitikken, når det handler om det såkaldte uddannelsesloft.

I dagens udgave af Børsen langer Østergaard kraftigt ud efter Socialdemokratiets økonomiske politik og gør det klart, at den efter hans opfattelse vil bremse udviklingen af velfærden.

»Lige nu er der kun lige omtrent dækning for at bevare den velfærd, vi har. Hvis man har ambitioner om mere, bedre sundhed og flere investeringer i uddannelse og forskning, skal pengene jo komme et sted fra. Og der tror jeg, man gør regning uden vært, hvis man tror, man kan basere sig på SF og Dansk Folkeparti,« siger han til Børsen.

Du mener simpelthen ikke, de har det økonomiske grundlag for at føre den politik, de lægger op til?, spørger Børsen.

»Sådan et rødbrunt kabinet, der med en socialdemokratisk regering med SF og Dansk Folkeparti som grundlag – skulle de være i stand til at øge muligheden for at investere i fællesskabet? Det har jeg svært ved at se,« lyder Morten Østergaards svar.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, har ikke så meget at sige til den radikale leders kritik, men det har til gengæld Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. Han siger til Børsen:

»Det skurrer i ørerne, når man hører det. Jeg synes, at Morten Østergaard skal trække vejret og tage det roligt. Han bør afholde sig fra de bombastiske meldinger. Det er jo ikke verdens undergang. Der er bare sket det, at S siger, at de ikke vil danne regering med de Radikale. Det må han se at overleve.«

Mandag aften kom Morten Østergaard desuden med følgende kommentar på Twitter:

3. Mette Frederiksens trodsige støttepartier

En smal S-regering kan fortsætte med at føre en stram udlændingepolitik hen over midten, har Mette Frederiksen proklameret.

Men spørger man de partier, der skal bringe hende til magten, fastslår de, at de vil imødekommes på netop udlændingeområdet, hvis de skal støtte S-formanden som statsminister.

»Ønsker hun at bruge vores mandater til at danne regering, må hun acceptere, at vi har nogle politiske ønsker, som man ikke kan ignorere,« siger Morten Østergaard til Jyllands-Posten og understreger, at det »naturligvis« også gælder udlændingepolitikken.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger ligeledes, at hendes parti forventer indflydelse på alle områder – herunder udlændingepolitikken. Hun truer samtidig med »at trække stikket« på en S-regering, hvis »den laver noget med højrefløjen, der er så langt ude og så langt væk fra et fælles projekt«.

Læs udmeldingerne fra resten af de røde partier hos Jyllands-Posten her.

4. Bryllup, skilsmisse, bryllup, skilsmisse

Berlingske og Jyllands-Posten har begge set nærmere på de seneste 25 års turbulente forhold mellem Socialdemokratiet og de Radikale.

Som det formuleres i Berlingske:

»Historien om Socialdemokratiet og de Radikale er den om parret, der er blevet gift, for så at blive skilt og gift og skilt og gift igen.«

Læs de historiske oprulninger hos Berlingske her og hos Jyllands-Posten her.

Du kan også blive klogere på det politiske parforhold i tidslinjen herunder.

Fem analyser

Foruden de fire nedslag har vi også samlet fem analyser til dig. Værsgo:

1. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

»Hun (Mette Frederiksen, red.) har længe frygtet, at tiden frem mod næste folketingsvalg vil blive én lang styrkeprøve med de Radikale, som igen og igen vil forlange ændringer af udlændingepolitikken for at gøre Frederiksen til regeringschef. En sådan magtkamp ville kunne gøre mange vælgere usikre på, om Mette Frederiksen reelt ville kunne leve op til sit løfte om at føre en stram udlændingepolitik, og dette ville i yderste konsekvens kunne koste en valgsejr,« skriver Thomas Larsen i Berlingske:

»På den baggrund er det logisk, at S-toppen har besluttet at frigøre sig fra de Radikale. Ved at signalere, at en kommende S-regering vil samarbejde bredt, håber S-ledelsen at kunne overbevise danskerne om, at tiden med radikal særindflydelse er forbi.«

2. Souschef på Politikens Christiansborg-redaktion Carl Emil Arnfred:

»Vinder Mette Frederiksen næste valg, får hun i det hele taget travlt med at kigge sig over skulderen. Eksemplerne på mindretalsregeringer, der lider skibbrud, er talrige. Den seneste S-mindretalsregering under statsminister Anker Jørgensens ledelse i 1982 zigzaggede sig gennem sin korte levetid, og Lars Løkke Rasmussens smalle V-regering fra 2015 endte med at søge dækning hos de Konservative og Liberal Alliance allerede et år og fem måneder efter valget,« skriver Carl Emil Arnfred i Politiken:

»Men kigger man på mandaternes logik, kan det altså ifølge Mette Frederiksen ikke være anderledes.«

3. Børsens politiske kommentator, Helle Ib:

»Udadtil forsøger Venstre-folk at klamre sig til klassikeren: At advare om, at Mette Frederiksen nok får problemer med sine støttepartier efter en mulig rød valgsejr og ikke kan garantere en fast udlændingepolitik. Men på de indre linjer er spekulationerne i fuld gang om de voldsomme konsekvenser, hvis en S-regering faktisk bliver operationsdygtig, og samarbejdet mellem Thulesen Dahl og Frederiksen intensiveres, fordi DF kan agere som en slags skyggestøtteparti,« skriver Helle Ib i Børsen:

»Den fornemmelse, borgerlige politikere har haft længe – at DF er på vej til at være tabt som fast og loyalt støtteparti – kan i løbet af næste valgperiode udvikle sig til en kendsgerning af de helt hårde.«

4. Politisk kommentator for Ekstra Bladet Hans Engell:

»Thulesen Dahl kommer i en nøgleposition, hvilket passer ham helt fint. DF peger på Lars Løkke og vil selv gerne med i regeringen,« skriver Hans Engell i Ekstra Bladet og gør det klart, at han tror, at Kristian Thulesen Dahl »vil gå efter en finansministerpost«.

»Bliver der rødt flertal, er situationen en anden. Så kan DF vælge at sige: Vi peger på Mette – ikke fordi vi ønsker en rød regering, men fordi der er flertal til den side, og så må statsministeren blive Mette F. Skal de Radikale holdes uden for indflydelse, må DF aktivt hjælpe Mette Frederiksen op på taburetten i den situation. Rødt flertal, rød statsminister,« skriver Hans Engell:

»Men DF har ikke lovet S noget, og det kan udvikle sig til et blodigt drama efter et valg, hvem partiet vil støtte, og hvilke krav de vil stille.«

Analysen er endnu ikke online.

5. Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen:

»Når S-formand Mette Frederiksen uden omsvøb bekendtgør, at hun hellere vil leve et bøvlet liv som statsminister for en étpartiregering end invitere de Radikale med, som det har været traditionen i 25 år, så efterlader det Morten Østergaard med svære kår for et modsvar. Han kan tage imod tæskene og diplomatisk pakke sin udlændingepolitik sammen i erkendelse af, at den aldrig samler flertal. Det er realiteterne. Men han ville fremstå som en pryglet hund, hvis han dukkede sig,« skriver Marchen Neel Gjertsen i Jyllands-Posten:

»Eller han kan svare hårdt igen og true med at trække støtten til Socialdemokratiet, med mindre han får indflydelse på udlændingepolitikken. Morten Østergaard valgte det sidste. Det er muligheden for at ranke ryggen og udnytte det frirum, som afklapsningen fra S-formanden også giver. Uden forventninger om et regeringsparløb, kan de Radikale tillade sig at stille endnu større krav til Frederiksen.«

To andre nyheder fra grundlovsdag

1. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekendtgjorde i går i sin grundlovstale, at Danmark sammen med andre europæiske lande er langt i forhandlingerne om et nyt europæisk asylsystem, der vil betyde, at afviste asylansøgere skal kunne sendes til et nye fælles udrejsecentre i et endnu ukendt land.

»Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa. Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer,« sagde Løkke ifølge Ritzau.

Lars Løkke Rasmussen kom ikke med detaljerede oplysninger om, hvordan det nye system skal skrues sammen, og det får den internationale tænketank Migration Policy Institute til at undre sig over, at han overhovedet siger noget offentligt om overvejelserne.

»Det er overraskende, at han taler om det i det åbne,« siger direktør for tænketankens Bruxelles-kontor Elizabeth Collett til Politiken:

»Det er en klodset ting at gøre, med mindre det reflekterer en strategi om at få nogle flere lande med om bord.«

2. Okay, nummer to er faktisk ikke rigtig en nyhed. Men du får den alligevel:

DF-formand Kristian Thulesen Dahl slog i sin grundlovstale endnu en gang fast, at Dansk Folkeparti efter valget stiler efter en regering bestående af DF og Venstre – og altså uden Liberal Alliance og de Konservative.

»Når vi ønsker en ny-sammensat regering, hvor et parti som Liberal Alliance med sin meget ultimative måde at føre politik på, ikke er en del af en ny regering, er det kun seriøst, hvis vi samtidig selv tilbyder at gå ind,« sagde Thulesen Dahl ifølge Ritzau.

Fire nyheder om noget helt andet

Slut med de politiske grundlovsdagsudmeldinger. Der er også andre gode historier i aviserne i dag – dem får du her:

1. Regeringen åbner nu for, at børn kan få et såkaldt juridisk kønsskifte, skriver Jyllands-Posten. Det betyder, at børn kan skifte køn via CPR-nummeret uden nødvendigvis at skifte køn fysisk.

I dag skal man være 18 år for at kunne gøre det i Danmark, men med inspiration fra Norge, hvor et juridisk kønsskifte er muligt med forældregodkendelse, fra barnet er seks år, åbner regeringen for at ændre den nuværende aldersgrænse.

»Der er en meget klar melding fra organisationerne på området om, at en del unge er kommet i klemme, og den vil vi gerne imødekomme. Så må vi drøfte nærmere, hvad det er for betingelser, der skal gøre sig gældende,« siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) til avisen.

Her kan du desuden læse en længere baggrund om emnet, hvor Jyllands-Posten blandt andre har talt med en far til en transkønnet femårig.

2. Ud over juridisk kønsskifte til børn åbner regeringen også for at lette selskabsskatten. Det fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Berlingske Business.

Mens lande som Holland og Storbritannien sigter efter lavere satser i jagten på vækst og arbejdspladser, står Danmark stille, og det kan få konsekvenser, siger skatteministeren.

»Hvis vi kommer i en situation, hvor beskatningen i landene omkring os bliver meget lavere end i Danmark, så presser det Danmark for at få os til at flytte os på selskabsskatten,« siger Karsten Lauritzen til avisen.

3. En gruppe forskere og fagfolk mener, at Danmark skal have et grønt BNP. Det skriver Information i dag.

Den idé bremsede regeringen ellers sidste år. Men nu er forskerne med støtte fra private donorer ved at genetablere det grønne bruttonationalprodukt.

»Vi håber, at et grønt BNP kan give redskaber til mere systematisk at indarbejde miljøpolitikken i den almindelige politiske planlægning og bedømme miljøeffekterne af den førte politik i alle sektorer,« siger professor Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der er med til at lede projektet for et grønt BNP, til Information.

4. I går landede regeringen og Danske Regioner en aftale om regionernes økonomi i 2019. Aftalen øger udgifterne i sundhedssektoren med én milliard kroner og afskaffer det udskældte produktivitetskrav på to procent om året.

Men trods de flere penge vil sundhedsvæsenet næste år ligne det, vi kender i dag, lyder vurderingen fra sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet i dagens udgave af Berlingske.

»Det er ikke en gavebod i økonomisk henseende. Der er givet en milliard ekstra, som man skal sætte i forhold til det samlede budget på godt 120 milliarder. Den ene milliard ædes op af stigende udgifter til flere ældre og især dyr sygehusmedicin,« siger han.

Det sker i dag

Nordisk-afrikansk topmøde i København
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er 6.-7 juni 2018 vært for et nordisk-afrikansk udenrigsministermøde. På dagsordenen er emner som frihandel og globalisering, fred og sikkerhed, muligheder for øget handel og investeringer, samt hvordan der skabes fremtidsmuligheder for de mange unge på det afrikanske kontinent.

09.45: Åbent samråd om børneattester
Åbnet samråd i Kulturudvalget med kulturminister Mette Bock (LA) om præcisering af reglerne om børneattester. Hensigten er at skabe bedre rammer for at undgå overgreb på børn i underholdningsbranchen.

11.00: Statsministeren lancerer LGBTI-handlingsplan
I dag præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) regeringens nye handlingsplan for LGBTI-personer. Præsentationen finder sted ved en receptionen på Regnbuepladsen i København.

12.30: Åbent samråd om kritik af fakta vedrørende regeringens energiudspil
Åbent samråd med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om kritik af, at regeringen har misbrugt fakta i forbindelse med sit energiudspil.

13.00: Åbent samråd om billethajer
Åbent samråd i Kulturudvalget med kulturminister Mette Bock (LA), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og justitsminister Søren Pape Poulsen(K) om, hvad ministrene vil gøre for at stoppe billethajers adfærd over for danske forbrugere.

13.00: Åbent samråd om konsekvenserne af udflytning af Miljøstyrelsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om konsekvenserne af regeringens udflytning af Miljøstyrelsen til Odense.

14.00: Forhandlinger om kommunernes økonomi
Onsdag mødes regeringen med Kommunernes Landsforening (KL) til forhandlinger om kommunernes økonomi for 2019. Forhandlingerne begynder klokken 14.00 i Finansministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.